miljø og politik
Viljestyrke. Michael Jespersen fra fiskeklubben Bjørnen er hovedmanden bag et nyt restaureringsprojekt i Store Vejleå, hvor 17 ton sten og grus er smidt i åen af elever fra den lokale folkeskole.
Københavnske vildfisk Børn og Bjørnen går hånd i hånd i forsøget på at skabe en ørred-oase kun 20 km fra Rådhus-
pladsen. Et projekt som mange dødsdømte på forhånd – men de tog fejl. Af Kaare M. Ebert kme@sportsfiskeren.dk
Er det muligt at skabe mere interesse for lystfiskeri og samtidig etablere mere bynær natur med masser af vilde ørreder? Og så i øvrigt gennemføre projektet et halvlangt spinnekast – cirka 20 km – fra Rådhuspladsen. En bookmaker havde næppe taget imod dette væddemål, men den slags sandsynlighedsbetragtninger afholdt ikke Bjørnen fra at gøre forsøget – og det var godt. For alt gik op i en højere enhed i juni 2012, da cirka 100 skolebørn smed et tocifret antal ton gydegrus og sten ud i Store Vejleå. Men den lille Albertslund-baserede fiskeklub stopper ikke her. Den har større og mere ambitiøse mål. Lystfiskere uddør hvis ikke…
Det er efterhånden gået op for de fleste, at sjællandske vandløb har et stort ørredpotentiale. Men udfordringerne er mange, hvis de skal leve op til det. Og hvis ikke lystfiskerne tager fat, så sker der i værste fald in24 Sportsfiskeren
tet, eller også tager det i bedste fald mange år, før vi får de gode resultater, som kan gavne fiskene og fiskeriet. Og hvis lystfiskerne ikke får spredt det gode budskab om verdens bedste hobby til ungdommen, så vil stangfiskerne i løbet af få generationer være en uddød race. Ønsket om at lave en ørredperle og samtidig skabe interesse for natur og fiskeri hos ungdommen i kommunen var drivkraften for fiskeklubben Bjørnen, da de for et par år siden gik i gang med at lægge strategien til et projekt, der gerne skulle opfylde begge kriterier. Vandløb med muligheder
Det var oplagt at tage fat i det lokale vandløb, Store Vejleå. Som noget af det første sikrede Bjørnen sig, at vandkvaliteten i Store Vejleå er så god, at der kan leve ørreder. Albertslund Kommune havde heldigvis også store ambitioner, så de havde fået eksterne konsulenter til at vurdere miljøtilstanden og desuden gennemføre elektrofiskeri. Begge dele viste, at grundlaget var i orden. Det-
te bekræftedes af DTU Aquas udsætningsplaner, som dokumenterede, at der på en enkelt lokalitet var en lille, vild ørredbestand. Næste skridt var at få beskrevet, hvad der skal til for, at ørredbestanden kan gå frem. Foreningen allierede sig med repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Albertslund Kommune og Friluftsrådet, som sammen gennemgik vandløbet og fik beskrevet mulige restaureringsprojekter. På flere strækninger var der fint fald men ingen gydegrus, og der var kun få steder, hvor ørrederne kunne gemme sig i vinterhalvåret. Sandvandring var også et problem, men det største problem – i forhold til at genskabe en sund havørredbestand – er, at åen løber gennem først Tueholm Sø og siden Vallensbæksøerne. Der findes god nok en fisketrappe ved afløbet af de sidste søer, men de senere års forskning i fiskepassager og smoltnedtræk gennem søer viser, at fisketrapper ikke virker for de optrækkende fisk, og at smoltene går til, når de møder opstemmede søer på deres færd mod havet. 8 // Oktober 2012
