Camping-fritid #4 2021

Page 34

CAMPINGNYHEDER

Ny app guider autocampisterne En ny web-app fra Dansk AutoCamper Forening viser vej til både overnatningsmuligheder, og hvor du kan komme af med dit gråvand. TEKST TORBEN BRANDT FOTO JETTE HELENE JENSEN

E

n helt ny web-app fra Dansk AutoCamper Forening er et særdeles nyttigt værktøj for autocampister, når de kører rundt i Danmark. For på appen kan autocampisterne blandt meget andet finde overnatningsmuligheder på lystbådehavne, campingpladser, stellpladser og private bondegårde. Appen viser også vej til parkeringspladser, ligesom du kan søge specifikt efter, om dit overnatningssted skal ligge i nærheden af en bestemt attraktion, og om der skal være adgang til f.eks. el, vand, toilet, wi-fi, bad og mulighed for at komme af med vandet fra opvask og toilet. – Vi har lige udgivet en ny app, og vi synes, den er et super fint værktøj. Den vil blive tilgængelig for alle, der vil have den, og alle de campingpladser, der har lyst, kan ligge på den, fortæller Jette Helene Jensen, der er pladskonsulent i DACF, og som har haft fingrene helt nede i maskinrummet i forbindelse med udviklingen af appen.

Den gode opførsel

Hun og manden havde i mange år campingvogn, men parret har de seneste otte år kørt i autocamper. I den forbindelse er Jette Helene Jensen blevet aktiv i DACF, hvor hun som pladskonsulent blandt andet har ansvaret for løbende at opdatere appen, efterhånden som der kommer nye oplysninger til. Det gælder også oversigten over tømningssteder og udslagskummer, hvor autocampisterne forsvarligt kan tømme gråvand og toilet langs det danske vejnet. – Stort set alle de danske udslagssteder er på vores app, og de forsvinder ikke bare lige igen, så man kan godt stole på, at stederne, som er vist i appen, også findes, når man kommer frem. Jeg vil sige, at den er 98 procent sikker, siger Jette Helene Jensen, der lægger meget vægt på, at netop denne funktion er inkluderet. – Det nytter ikke noget, at den slags bare bliver tømt ud i naturen, hvilket der desværre er nogle enkelte i autocampere, som gør – og det er bare ikke i orden. For os i DACF er det vigtigt, at vi, der kører autocampere, opfører os ordentligt, så vi bliver hilst på og ikke råbt ad, når vi kører rundt, siger Jette Helene Jensen. De fleste tømnings- og udslagssteder ligger i Jylland, hvorimod der er lidt færre på Sjælland. – Jeg tror, at det skyldes, at jyderne var dem, der startede med at køre autocamper, hvorimod sjællænderne kom lidt senere i gang. 34

Campingfritid #4 2021

Derfor er de fleste tømningssteder i Jylland, hvor der vel rundt regnet er mulighed for at tømme næsten på hver anden rasteplads, siger Jette Helene Jensen.

De frie fugle

DACF har cirka 2.500 medlemmer, der har viet deres campingliv til autocamperen. Flere af dem er eller har været medlemmer af DCU. – Der er en voldsom stigning i antallet af campister, der kører i autocamper. Vi er de frie fugle, og jeg ville da ønske, at DCU ville være med til at etablere nogle flere af den slags autocamperpladser, som er lette at komme til og fra. Vi har ikke så meget lyst til at sidde bag de høje hække, men er mere flyvske og har nok lidt uro i blodet, erkender Jette Helene Jensen. Du finder web-appen ved at gå ind på www.stellplatz-danmark.dk. Den fungerer både til iPhones og til smartphones, som bruger Android-styresystemer. Du kan læse mere på danskautocamperforening.dk

Jette Helene Jensen og hendes mand har kørt autocamper i otte år. Før da havde de campingvogn.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Det bliver i familien

3min
pages 116-117

det nye Camping Outdoor Museum

5min
pages 114-115

Det sker i kredsene

11min
pages 108-111

Camping i TV

1min
pages 104-105

En ny og to erfarne

3min
pages 112-113

Spørg Stefan

4min
pages 106-107

Det gode naboskab har faldgruber

3min
pages 102-103

Mere kollegaer end konkurrenter

3min
pages 100-101

Det taler vi om på Facebook

1min
pages 98-99

Sådan undgår du støjkonflikter med naboen

7min
pages 94-97

7 ting til campinglivet

2min
pages 80-81

Autocamperen er familiens eneste bil

7min
pages 82-85

Mercedes-Benz GLA 200 d Advantage

4min
pages 78-79

Fra naboskab til venskab

8min
pages 86-93

Kort til store oplevelser

4min
pages 74-77

Audi E-Tron 55 Quattro

12min
pages 66-73

permanent i autocamperen

7min
pages 30-33

Når indeklimaet skal være i top

12min
pages 52-60

Ny app guider autocampisterne

2min
pages 34-35

UNESCO-arv i Absalons baghave

6min
pages 20-25

Nyt & nyttigt

6min
pages 38-41

Hvilke pløkker skal du vælge?

6min
pages 61-65

Nye, markerede vandrestier på Rømø

2min
pages 36-37

Danskerne fik øjnene op for friluftslivet

3min
pages 42-43
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.