Camping-fritid #4 2021

Page 78

TIPS & TEKNIK

MINITEST

Portræt af en vinder

Mercedes-Benz GLA var få point fra at blive Årets Campingtrækker 2021, kun overhalet af Kia XCeed. Men GLA er bestemt en vinder i sig selv, viser testen af dieselversionen med 150 hk. TEKST MORTEN BRUNSGAARD BEK FOTO LASSE LØNDAHL HENRIKSEN

Den nye GLA er anden generation af Mercedes-Benz’ mindste crossover, og den er langt mere rummelig og komfortabel end den første udgave. Den kan fyldes til bristepunktet med imponerende (og dyrt) ekstraudstyr, mens den næsten perfekte dieselmotor med 150 hk som standard har automatgear.

A

t blive nummer to er sjældent en ære. Det er vinderen, der står i rampelyset, og som vinder af Årets Campingtrækker 2021 får Kia XCeed al opmærksomheden. Nummer to ved kåringen blev en anden crossover, nemlig den nye Mercedes-Benz GLA, og med 36 point mod vinderens 39 point var det meget tæt løb. På trods af en sejr til Kia kan Mercedes-Benz på alle måder være stolte af, at GLA klarede sig så fornemt ved kåringen. Mens Kia XCeed har en startpris på 239.000 kr., som gør den uhyre relevant for danske campister, så starter den nye GLA ved 435.000 kr. En pris i en helt anden liga, men ikke desto mindre er GLA interessant, for den må i alle udgaver trække mange kilo på krogen - med nogle motorer 2.000 kilo. Desuden har den masser af standardudstyr og pladsforhold som i mange større biler.

Stabilitet og komfort på et højt plan

Den testede udgave af GLA kommer med en både fornuftig og stærk motor. En 2-liters dieselmotor med 150 hk/320 Nm og en automatisk dobbeltkoblingsgearkasse med 8 trin. GLA 200 d, som versionen hedder, vejer i køreklar stand 1.615 kilo, så den er langtfra en letvægter, og den må trække 1.800 kilo. For blot 10.000 kr. mere får man den kraftigere GLA 220 d, som med 190 hk/400 Nm må trække 2.000 78

Campingfritid #4 2021

kilo. Selv som plug-in-hybrid, kaldet GLA 250 e, må bilen trække op til 1.800 kilo – mens en konkurrent som BMW X2 25e, også en plugin-hybrid, har en vægtgrænse på blot 750 kilo. Med eller uden campingvogn så er GLA 200 d en imponerende crossover. Ingeniørerne har været i stand til at fjerne alle unoder i forhold til, at vi har med en crossover med en højde på 161 cm at gøre (A-Klassen fra Mercedes-Benz er 144 cm høj). Det høje tyngdepunkt har ingen negativ indflydelse, og køreegenskaberne kan kun beskrives som forudsigelige, meget sikre og på alle måder komfortable. I forhold til Mercedes-Benz CLA, den lave model som var med i opløbet om at blive Årets Campingtrækker 2020, har GLA et langsommere og mindre direkte styretøj, men det klæder bilen.

Dieselmotoren kan det hele

Har man ikke behovet for at trække mere end de 1.800 kilo, som den testede GLA-model kan klare, vil man næppe nogensinde føle, at man savner de ekstra 40 hk og 80 Nm i den kraftigere GLA 220 d. GLA 200 d er suverænt motoriseret til at trække campingvognen under testen. Mens kun andre versioner af GLA fås med firehjulstræk (merprisen er 25.000 kr. til GLA 220 d), så sætter GLA prompte af sted uden det mindste hjulspind, og den overfører på alle tidspunkter kræfterne gnidningsfrit til underlaget.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Det bliver i familien

3min
pages 116-117

det nye Camping Outdoor Museum

5min
pages 114-115

Det sker i kredsene

11min
pages 108-111

Camping i TV

1min
pages 104-105

En ny og to erfarne

3min
pages 112-113

Spørg Stefan

4min
pages 106-107

Det gode naboskab har faldgruber

3min
pages 102-103

Mere kollegaer end konkurrenter

3min
pages 100-101

Det taler vi om på Facebook

1min
pages 98-99

Sådan undgår du støjkonflikter med naboen

7min
pages 94-97

7 ting til campinglivet

2min
pages 80-81

Autocamperen er familiens eneste bil

7min
pages 82-85

Mercedes-Benz GLA 200 d Advantage

4min
pages 78-79

Fra naboskab til venskab

8min
pages 86-93

Kort til store oplevelser

4min
pages 74-77

Audi E-Tron 55 Quattro

12min
pages 66-73

permanent i autocamperen

7min
pages 30-33

Når indeklimaet skal være i top

12min
pages 52-60

Ny app guider autocampisterne

2min
pages 34-35

UNESCO-arv i Absalons baghave

6min
pages 20-25

Nyt & nyttigt

6min
pages 38-41

Hvilke pløkker skal du vælge?

6min
pages 61-65

Nye, markerede vandrestier på Rømø

2min
pages 36-37

Danskerne fik øjnene op for friluftslivet

3min
pages 42-43
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.