Optimismen får fuld gas i Roskilde
Et fejlslagent forsøg på gå-til-gokart gav blod på tanden for Preben Damm Christiansen fra Roskilde Racing Center. Nogle år efter blev Dino Optimist Kart født. Efter en hård start er 60 unge kørere nu i gang med at lege sig i gang med karting.
D
et gav i den grad blod på tanden – men tiden og konceptet var ikke det rigtige. For en håndfuld år siden indgik DASU-klubben ASK Hedeland og Roskilde Racing Center, der driver gokartbanen og udlejningsvirksomheden i Tune ved domkirkebyen, et samarbejde om at tilbyde gåtil-gokart. Gå-til-gokart er et koncept, hvor man for relativt små penge kan køre gokart, uden selv at skulle investere i hverken kart eller personlig udrustning. En prisværdig model, der skal give børn og unge en intro-
18
AUTOSPORT - NR.3
duktion til motorsporten, uden de nødvendigvis har forældre, der selv er involveret i sporten eller kan skrue på materiellet. Dét koncept er i dag udbredt til flere DASU-klubber som supplement til træning og løb med racerkarts. Og det var også hensigten på Roskilde Racing Center. Men af forskellige årsager faldt det fra hinanden. ”Det begyndte faktisk godt, for vi startede med 55 børn på holdet. Men vi havde kun fem tilbage, da sæsonen var slut. Så vi lærte på den hårde måde, hvordan vi ikke skulle gøre. Vi havde mange uheldige episoder, der blev ikke taget godt
nok hånd om børnene og vi gik til dem og forældrene med et forkert mindset,” siger Preben Damm Christiansen, direktør i Roskilde Racing Center. FRA UDLEJNINGSKART TIL RACERKARTS
Autosport har slået vejen forbi banen i Tune på direktørens opfordring. En mandag eftermiddag med firmagokart blev afsluttet med kommentaren om, at han lige havde skaffet 30 medlemmer til DASU. Oven i de 20, der var på holdet fra 2020. Det skulle uddybes. ”Da det første forsøg faldt til jorden, var jeg ærgerlig. Jeg så
jo, hvad Khanh (Phi Thai, red.) lavede i Børnenes Gokart Klub, og det virkede. Vi ville gerne lave et samarbejde, men det gik desværre i vasken. Vores racerskole tog dog fart ved et tilfælde, da vi havde møde med Mikkel Espensen fra Dino Kart og Karsten Jerichau fra fritidsklubben Viadukten. Mikkel ventede på autohjælp til sin bil, og mens vi stod der, kunne vi sludre om lidt løst og fast – og Karsten sagde, at Viadukten havde 50 elever i de nye 3. klasser, der ville køre gokart, men så mange kunne de ikke rumme,” siger Preben Damm Christiansen om et hændeligt