NO. 03 • MARTS 2023 TEMA
skolen SIDE 06 - 25
Musik kan skabe motivation og fællesskab i
DYR I NØD
Politiet ringer derefter til Dyrenes Beskyttelse og beder dem om at tage sig af hunden, mens de leder efter ejeren. Det bliver nok svært at finde ejeren, for hunden er ikke mærket med en chip. Den har heller ikke et hundetegn i halsbåndet med ejerens adresse og telefonnummer.
Pigen og hendes far bliver hos Storm, indtil bilen fra Dyrenes Beskyttelse kommer. Pigen klør Storm bag ørerne og beroliger ham, mens manden undersøger Storm. Manden bærer Storm ind i bilen og kører ham til dyrlægen. Pigen smiler og vinker til Storm.
16 17
Min mor skriger, fordi der løber en mus hen over gulvet. Hvor mon den kommer fra? I hjørnet af butikken står en kasse. Der er gnavet hul i kassen, og nogen har skrevet “Pas godt på mig!” på kassen. En eller anden har først sat en mus ned i en kasse og bagefter sat kassen inde i butikken.
Til hver bog er udarbejdet en grundig lærervejledning med ideer til samtaler og aktiviteter.
SE MERE HER: FRI DOWNLOAD Lærervejledninger og aktivitetsark LIX 15-21 NYHED
Kapitel 4 Storms pote blev behandlet på dyrehospitalet, og bagefter kommer han til et dyreinternat. Han får det bedre og bedre. Han glemmer alt om operation, stik og vacciner. Han er blevet stærk nok til at lege med de andre hunde, og han har lært at have sele på. Internatet har efterlyst ejeren på deres hjemmeside, men ingen har ringet tilbage. Politiet kan heller ikke finde ejeren. Internatet får derfor lov til at finde et nyt godt hjem til Storm.
Hver dag kommer der besøg på internatet. De kommer, fordi de gerne vil se på Storm og alle de andre hunde. Nogle gange får de andre hunde et nyt hjem. Både hunden og menneskene ser glade ud. Storm tænker på, om det nogensinde bliver hans tur til at få et nyt hjem.
DYR I NØD er udarbejdet i tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Balanceret læseundervisning fra starten
hvad Du kan fx spørge: Hvad betyder det at “sætte sig selv en andens sted”? Tænk på et tidspunkt, hvor en har såret dine følelser. LOTTE LÆRERVEJLEDNING TIL FRI DOWNLOAD © Forlaget Pøhler, 2023 ISBN 978-87-93740-97-6 Gustav ser surt på far. “Bland dig udenom,” siger han. “Det er min pony. Hun er en dum, doven pony, der ikke vil gå pænt. Hvis bare hun gør, som jeg siger, så får hun sår.” Gustav trækker Lotte op vognen. Hun får ikke noget vand. Hun beholder sadlen på. Den gnaver såret. Sarah er bange for manden, og hun bliver ked Lotte lide. “Stakkels otte Lotte,” siger Sarah. “Hun ser slet ikke flot ud. Hvad skal vi gøre?” “Jeg har taget et billede af vognen,” siger far. “Og så ringer jeg til Dyrenes Beskyttelse og fortæller, hvad vi set.” Både dyr og mennesker er følsomme væsner. Det betyder, at de er opmærksomme på deres omgivelser, og at de er stand til at tænke og føle. Det er vigtigt at forstå dyrenes følelser, behandle dem med omhu og sørge for, at de kan få et trygt, lykkeligt og sundt liv. FLOTTE LOTTE Se på hvert af billederne, og tænk over, hvad du tror, Lotte tænker eller føler, og skriv det tankeboblen. Måske kan du også skrive, hvorfor hun tænker og føler sådan. Aktivitet Flotte Lotte Forlaget Pøhler www.poehler.dk · kontakt@poehler.dk · Tlf. +45 3133 9699
Temaerne Empati, Omsorg og Følelser på spil går på tværs af alle 8 bøger.
4 5
SKAL Hunde kan give udtryk for mange forskellige følelser, som fx glæde, spænding, angst og skyld. Hundens kropssprog kan give os signaler om, hvordan den har det. Det er vigtigt, at vi forstår, hvad hunden føler, så vi kan reagere på en sikker og positiv måde. Kan du forstå hundens kropssprog? Sæt streg fra billedet af hunden kropssprog til den rigtige beskrivelse af følelsen. Til sidst kan du tegne, hvordan du ser ud, hvis du har samme følelse. Aktivitet Følelse Hundens kropssprog Dit kropssprog ængstelig bekymret HVOR SKAL MYNTE BO? Hvor skal Mynte bo? mereDukanlære kropssprogomdyrenes her: Forlaget 2023 978-87-93740-97-6 UNDER LÆRERVEJLEDNING KATTEN UNDER TRAPPEN Tegn og skriv noget hvert poteaftryk, som Pusles nye ejere skal sørge for, så den får et trygt og godt katteliv. Katte er levende væsner med behov, ønsker og følelse ligesom du og jeg. Hvis man vil anskaffe sig en kat, skal man have både tid, penge, kærlighed, forståelse og engagement. Katten trappen Læs mere på hos Dyrenes Beskyttelse EMPATI Kernen empati er oplevelsen af at kunne sætte sig selv en andens sted for derved bedre at kunne forstå, hvordan et andet sansende væsen føler. Empati handler således både om at kunne genkende andres følelser og at tage del dem. Herunder følger forslag til, hvordan du kan sætte gang samtale og refleksion med henblik på at udvikle empati. Efter at have diskuteret, hvad empati betyder, skal eleverne også få en forståelse af, at det at have empati ikke nødvendigvis betyder, at man hjælper nogen, som har behov for hjælp. Men det at have empati er ofte det vigtige første skridt mod omsorg og hjælp. Du kan derfor lede diskussionen videre ind på betydningen af at vise omsorg for at hjælpe eleverne til at forstå,
–
–
–
Jeg fanger musen, før den når at stikke af. Musen er bange. Men den er ikke lige så bange som min mor.
Hvad skete der?
Hvilke følelser oplevede du på det tidspunkt? Tænk på et tidspunkt, hvor du er kommet til at såre andres følelser.
Hvad skete der? Hvordan vidste du, at du sårede en andens følelser? Hvis du kom den samme situation igen, ville du så gøre 19
Serien består af otte bøger om dyr, som af forskellige grunde har brug for særlig omsorg, og om de børn og voksne, som tager omsorgen på sig.
Såvel lærervejledning som aktivitetsark er til fri download.
45 engagerede studerende fra Den frie Lærerskole søger årspraktik på en fri skole. Find den årspraktikant, der matcher din skole, i Frie Skolers praktikantindstik.
Amalie Sørup Sørensen var med til at starte Baaring Efterskole i 2021 og ville gerne bidrage til gode arbejdsforhold og fællesskab på skolen. Derfor blev hun tillidsrepræsentant.
HØJSKOLETRÆF 2023 »Det var igen en stor succes«, siger højskolelærernes forkvinde, Sigrid Lauenborg Dahl, efter højskoletræffet i uge 6. Her var knap 30 højskolelærere samlet for at diskutere fag, arbejde og aktuelle fagpolitiske problemstillinger.
Musik er en alsidig stimulans for hjernen og en eminent måde til at få børn til at opleve fællesskab og motivation, fortæller hjerneforsker og musiker Peter Vuust. Læs også om musikfagets historie, og oplev en klasse, der modtager lydløs musikundervisning.
Den 1. april stiger din basisløn og de fleste tillæg med 1,62 procent. Tjek din nye løn på fsl.dk/lønberegner
32
TEMA
06
MUSIK I SKOLEN
36
48 FOTO HENNING HJORTH
TJEK DIN NYE LØN
FSL.DK 03
Find foråret og hjælp forskerne
Danmarks Naturhistoriske Museer har brug for danskernes hjælp til at finde forårstegn. Derfor har de lanceret projektet ’Find foråret’, som alle i Danmark kan deltage i ved at hjælpe med at registrere 20 udvalgte forårstegn over hele landet.
For forskerne har brug for mere viden om, hvad klimaændringerne betyder for den danske natur. Og foråret er allerede godt i gang: ramsløg i skovbunden, vintergækker, buske og træer, der springer ud. Måske har du selv spottet de første forårstegn. Måske lidt tidligere, end hvad du gjorde engang.
Foråret er nemlig ikke, hvad det har været, for klimaændringerne rykker rundt på tingene. Dyr, planter og svampe er aktive på forskellige tidspunkter af året, og når klimaet ændrer sig, påvirker det også, hvornår forskellige arter er aktive i naturen. De seneste ti år har en række videnskabelige undersøgelser påvist store ændringer i, hvornår forårstegnene viser sig. Læs mere på www.findforåret.dk • SKA // ILLUSTRATION FINDFORÅRET.DK
SIDEN SIDST
Livet gør også ondt
»Fikser vi ikke de unges situation med et knips, tager forældrene deres barn ud af efterskolen. Det må nemlig ikke gøre ondt at være ung«•
Anne Mette Schubart, forstander på Thorsgaard Efterskole, til Politiken.
Forsigtig reformist
»Hvis man kigger på de sidste 10-20 års reformer af uddannelsesområdet, så har der jo været svingende succes med at nå de politiske målsætninger. Derfor skal vi tænke os grundigt om, før vi bare laver om på det hele igen. Så min tilgang vil nok være nogle lidt mere præcise ændringer af specifikke dele af uddannelsesområdet«•
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i interview med Altinget Uddannelse.
04
98 %
… af de nul til etårige børn i Danmark har en unik navnekombination. Det vil sige, at de er helt alene om at hedde netop deres kombination af for- og efternavne. Blandt hele befolkningen har 81 % en unik navnekombination
Mange mænd er ensomme
Mere end hver fjerde mand mellem 35 og 39 år har ingen eller næsten ingen, de kan tale fortroligt med. Det viser en ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed. For mænd mellem 25 og 39 år gælder det hver femte. Ifølge chefpsykolog og forskningsleder på Rigshospitalet Svend Aage Madsen er det meget voldsomme tal:
»At det drejer sig om så mange, havde jeg på ingen måde ventet, før vi gik i gang med undersøgelsen«, siger han til Berlingske • SKA
En verden uden skærme
Flere tager på højskole Som mange andre led højskoleopholdene under coronanedlukningerne, og i 2019/20 var antallet af højskoleophold særligt lavt med kun 38.900 ophold. Nu er udviklingen dog vendt: I skoleåret 2021/22 blev 49.500 højskoleophold afviklet, hvilket er en fremgang på 12 procent i forhold til de 44.400, der var året før. Ser man på udviklingen de seneste ti år, er der en samlet fremgang på 20 procent« • SKA
»Når skærmene slukkes, er der en fælles verden, der åbner sig. Den skylder vi vores børn, elever og studerende at invitere dem ind i« •
Lektor på VIA University College Niels Jakob Pasgaard i et debatindlæg i Skolemonitor. Anledningen var hans oplevelse med at bede pædagogstuderende om at lægge mobiler og computere væk, mens han underviste i børn og unges digitale fællesskaber.
05
M U S I K i S K O L E N
MUSIK I SKOLEN
Du har det i ørene, når du løber, og som underlægning, når du handler. Musik er overalt. Også i skolen. Læs, hvad musikken gør ved os, vores hjerne og vores læring, om musikfagets udvikling i skolen, om lydløs musikundervisning på Thomasskolen, og læs om, hvordan det gik, da kvinderockbandet Going For The One skruede op for den levende musik på Køge Lille Skole. One-two-three-four!
ILLUSTRATION CHRISTINA ANN SYDOW
MUSIKFAGET har genfundet melodien
Faget musik har skiftet navn og formål flere gange i historien, og selvom faget har haft udfordringer i skolen, er det stadig relevant, mener eksperter.
AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION CHRISTINA ANN SYDOW
Fra ’sang’ til ’sang (musik)’ til ’musik’. Fagets navn har skiftet et par gange, men musik har været et obligatorisk fag på skoleskemaet siden 1814. I begyndelsen hed det ’sang’ og var rettet mod en form for kristen og national dannelse. Indholdsmæssigt handlede det først og fremmest om salmer og danske sange. I 1958 blev fagets betegnelse ændret til ’sang (musik)’, og fra 1975 og frem til i dag har faget heddet ’musik’.
Det fortæller Finn Holst, der er ph.d. fra DPU/Aarhus Universitet, hvor han i mange år har undervist i musikpædagogik og musikdidaktik. Efter at faget blev til ’musik’, har det haft en relativ stabil formålsformulering.
Men den politiske prioritering af faget på skoleskemaet har svinget meget i løbet af årene, og det lider faget stadig under, siger Finn Holst. Han ser dog også positive træk:
»Der er gang i en udvikling nu. Man er begyndt at få øjnene op
for, at børn kan deltage på mange måder i musik, og at det måske ikke primært handler om at tilegne sig tekniske færdigheder og musikteoretisk viden. Det handler måske mere om, at børn får positive musikalske erfaringer ved at deltage aktivt i musik på mange måder. Vi ved, at børns positive oplevelse af musik omfatter glæde, fællesskab, mening og mestring. Hvis det har værdi og betydning for børnene, lærer de også meget mere«, siger han.
»Og det er det, vi skal fortsætte
med at arbejde henimod for at få en større del af befolkningen til at deltage aktivt i musik. Mennesket har, så langt tilbage som vi kender vores historie, spillet musik. Helt tilbage til hulemalerierne er mennesker afbildet, som spiller musik. Musik er en grundlæggende menneskelig praksis – og en social praksis. Det skaber et fællesskab«, siger han.
Lige muligheder for musik
Fra 00’erne og frem blev musikfaget mange steder reduceret fra et
08 M U S I K i S K O L E N
FORMÅLET FOR FAGET MUSIK I GRUNDSKOLEN
Eleverne skal i faget udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder at synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og in-
tellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.
Stk. 3. I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. ■ Kilde: emu.dk
totimersfag til et fag med én time ugentligt – og det er selvsagt begrænset, hvor meget musik man kan nå, når denne ene lektion også inkluderer transport frem og tilbage til musiklokalet, introduktion, indstudering og oprydning, siger Finn Holst.
Musikfaget er imidlertid i dag på mange skoler på vej tilbage med flere timer og en højere prioritering. Desværre er der stor forskel på skolerne, så der reelt bliver tale om et A- og et B-hold.
»Den største fritidsinteresse i Danmark er idræt og herefter kommer musik. Det skulle dog ikke være en begrundelse for at have fagene i grundskolen – måske skulle nogle områder, der ikke tilbydes som frivillig undervisning, netop indgå i grundskolen, fordi de er vigtige for børns udvikling og dannelse. Der har således også været en diskussion om, hvorvidt fx dans og drama skulle være obligatoriske fag i grundskolen, men hele området er under pres, så det ligner en svær opgave. I musik indgår drama og dans dog i et vist omfang som integreret del af faget«, siger han.
Ifølge Finn Holst kan den obligatoriske musikundervisning skabe en grundlæggende interesse for musik, og måske er det den vigtigste opgave for grundskolens musikundervisning at udvikle et godt forhold til musik som grundlag for livslang deltagelse. Også derfor bør man prioritere musik højere i skolen, mener han:
»Der står faktisk i Børnekonventionens artikel 31 stk. 2, at alle børn skal have lige muligheder
for deltagelse i kunst og kultur. Og musik er en central del af vores kunst og kultur. Derfor er det vigtigt, at der er musik i grundskolen som obligatorisk fag som grundlag for livslang deltagelse i kunst og kultur – ikke kun for nogle, men for alle«.
Musik som traditionsbærer
Carsten Borbye Nielsen underviser i musik på Den frie Lærerskole i Ollerup og er derudover almen musikpædagog, uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium. Desuden er han forfatter til flere undervisningsmaterialer i musik.
Han fortæller, at i modsætning til på folkeskolerne, hvor morgensang de fleste steder blev fjernet i 70’erne og 80’erne, så findes traditionen stadig på mange af de frie skoler.
»Musik i form af sang udgør et vigtigt traditionselement – og når det bliver en naturlig del af hverdagen og skoledagen, vil der også være ritualer, der bliver forbundet med det, for eksempel jul, fødselsdag, morgensang, ferier og samlinger på skolen. Det har stor betydning for fællesskabsfølelsen«, siger Carsten Borbye Nielsen.
Han nævner også ’Åben scene’, som flere skoler har som en del af skolelivet, hvor elever har mulighed for at vise nogle ting for hinanden.
På især efterskoler kan man også opleve det familiære i musikken i form af skolens egne bands, der spiller til fester og andre arrangementer.
»De frie skoler har som oftest stor opmærksomhed på musik-
kens betydning for fællesskabet«, siger han.
Fagets mange sider Morgensangen er en grundlæggende værdi for de frie skoler, ifølge Carsten Borbye Nielsen, og skolens størrelse betyder også noget for morgensangens værdi og effekt, mener han. Det er langt bedre at være 150 end 800, der synger sammen, for man kan meget bedre se og høre hinanden, når man ’kun’ er 150.
»Mange af de ting forbinder jeg med de frie skolers muligheder. Det handler om nærhed «, siger han.
Alt afhængigt af, hvordan man tilrettelægger sin musikundervisning, kan man lægge fokus på næsten uanede måder. Det er noget, Carsten Borbye Nielsen også gør meget ud af i sin undervisning: at gøre de studerende på Den frie Lærerskole bevidste om, at de har friheden til selv at tilrettelægge musikundervisningen.
»I musikfaget er der indlejret en masse ting, som er dannende og fællesskabsdannende. Hvis et band spiller, og bassisten pludselig går – så kan man virkelig mærke, at han er væk. Han mangler. På den måde er der et krav om fællesskab i musik, som er sværere at formidle i andre fag. I musik er man afhængige af hinanden«, siger han.
Derfor handler musikundervisningen også om menneskelig dannelse, empati og indføling, mener Carsten Borbye Nielsen. Ligesom det er et færdighedsfag, hvor man øver sig og derigennem kan opleve at mestre ting.
»De frie skolers tradition med, at man ofte optræder for hinanden, giver eleverne mulighed for at se ligemænd flytte sig over tid. Det giver tro på, at man også selv kan. Og det er noget andet, end at læreren siger, man kan«, siger Carsten Borbye Nielsen. ■
09 M U S I K i S K O L E N
FINN HOLST, PH.D. FRA DPU / AARHUS UNIVERSITET
CARSTEN BORBYE NIELSEN, ALMEN MUSIKPÆDAGOG OG UNDERVISER I MUSIK PÅ DEN FRIE LÆRERSKOLE
ELEVERNE VIL HAVE MEDBESTEMMELSE, ET PRODUKT
en venlig musiklærer
Nyt
Det, der sker i musikundervisningen, skal være vedkommende for os.
Sådan lyder det samstemmende fra de 122 elever fra 4. til 6. klasse på tre forskellige folkeskoler, som er med i Mannuela Emelia Rauff Hansens ph.d.-projekt ’Musikalske fællesskaber i folkeskolen’. Hun er ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og har indtil videre undersøgt elevernes perspektiver på det musikalske fællesskab.
Og på deres egen måde fortæller eleverne om det, der i virkeligheden er lærerens rolle, nemlig ansvar for at facilitere musikundervisningen og skabe differentieret undervisning, siger Mannuela Emelia Rauff Hansen:
»Eleverne siger selv, at de elever, der har svært ved at gå i skole, skal have det lettere. Der skal altså være forskellige niveauer i undervisningen, så alle kan være med. Derudover laver eleverne en
distinktion mellem musikalsk aktivitet som noget, man skal, og musikalsk fællesskab, som er en følelse af, at det er rart«.
Lærerens rolle har stor indflydelse på elevernes lyst, engagement og oplevelse af fællesskabet, og ifølge eleverne er den ideelle musiklærer tydelig, smilende, venlig og skælder ikke ud.
»Eleverne vil også gerne have, at læreren er der til at hjælpe, for hvis de skal lytte til hinanden på egen hånd, bliver det uoverskueligt«, siger Mannuela Emelia Rauff Hansen.
Musik skal deles
Eleverne har derudover et meget klart ønske om medbestemmelse på indholdet i undervisningen. De vil gerne producere musik og vise noget for andre.
»De refererer til håndværk og design, hvor man får et fysisk produkt i hænderne, som noget fedt. Det har betydning for eleverne, at det man laver, bliver til noget
konkret, og at man kan dele det med nogen«, siger Mannuela Emelia Rauff Hansen.
Og så skal det musikalske repertoire også helst bestå af musik, som de selv synes er fed.
»Musikvalget bliver en markør for elevernes oplevelse af fællesskabet. Og det er vigtigt, fordi det punkterer myten om, at alle kan føle sig som en del af musik. Det er ikke alt, man føler sig lige glad for. Det kender vi også som voksne. Men når man selv er med til at bestemme, eller når det føles rart og vedkommende, giver det ifølge eleverne en fællesskabsfølelse«.
Noget, der også har betydning for elevernes oplevelse af musikalsk fællesskab, er skolens ekstra musiktilbud – eleverne er bare uenige om, hvordan de hver især har lyst til at deltage. Nogle vil gerne optræde, andre vil helst bare lytte. Alle elever kan dog godt lide, at man kan vælge til og fra.
»For det generelle fællesskab i skolen betyder de her ekstra mu-
siktilbud meget, fortæller eleverne. Det er det samme med de musikalske ritualer, der foregår i løbet af et skoleår. Det er samlende for skolen og for elevernes oplevelse af fællesskab«, siger hun. ■
10 M U S I K i S K O L E N
Mannuela Emelia Rauff Hansen er færdig med sit ph.d-projekt i 2025.
–
og
forskningsprojekt zoomer ind på, hvad der skal til, for at skoleelever oplever et musikalsk fællesskab.
AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK
MANNUELA EMELIA RAUFF HANSEN, PH.D-STUDERENDE VED AALBORG UNIVERSITET
NY BOGPAKKE
VEJ Glæd jer til forårets flotte udgivelser Læs mere, se uddrag og bestil på dansklf.dk/shop UDKOMMER 24. APRIL DigitaleInfluencersamtaler Marie Bloch Jespersen, Pernille Hargbøl Madsen og Ditte Vejby Schou dansklærerforeningens forlag Lærervejledning Digitale samtaler Influencer Marie Bloch Jespersen, Pernille Hargbøl Madsen og Ditte Vejby Schou dansklærerforeningens forlag 60 % MEDLEMSRABAT 21. marts til 24. april Læs mere på dansklf.dk/bogpakken NY SERIE NYE MIN HISTORIE NYE BØRNEROMANER
PÅ
12 M U S I K i S K O L E N
LYDLØS MUSIK hitter blandt elever og lærere
På Thomasskolen i Skovlunde larmer musiktimerne lidt mindre end gennemsnittet. Her underviser musiklærer Ken Dolva i et forløb, hvor eleverne lydløst kan øve sig på forskellige instrumenter.
Tramp, tramp, klap! Tramp, tramp klap! 20 elever bevæger sig i en rundkreds, mens de koncentreret følger deres musiklærers stomprytme. En dreng træder et skridt frem.
»Hej, jeg hedder Rasmus«, siger han med blikket i gulvet og i takt med rytmen.
»Hej – du hedder Rasmus«, svarer resten af klassen og tramper to gange i gulvet.
Det er mandag formiddag, og i 5.B starter musiktimen med en rytmeøvelse og navneleg. En pige er røget ud af rytmen og smiler fra øre til øre, mens hun febrilsk forsøger at tilpasse sine tramp til de andre elevers trin. Til sidst er det musiklærer Ken Dolvas tur til at præsentere sig ved navn. Han træder ind i cirklen, og med et drilsk ansigtsudtryk siger han:
»Hej, jeg hedder Ole-Bent«.
Hele 5.B griner. Musiktimen begyndte som mange andre med lyd og bevægelse, men Ken Dolva har forberedt et mere stille – faktisk næsten lydløst – program for resten af lektionen:
»Nu skal vi i gang med at spille, så I må gerne sætte jer ned igen«, siger han.
Musikundervisning i ørene
Mens eleverne piler tilbage til deres stole, finder Ken Dolva en kasse med miniforstærkere frem og stiller den på klaveret.
»Hvordan er det gået med at øve sangen derhjemme?« spørger han.
5.B er i gang med et forløb om sammenspil, og eleverne har haft deres musikhæfter med
hjemme weekenden over for at øve deres roller til popsangen ’Irony’ af sangeren og musikeren Christopher.
»Rigtig godt!« og »Vi kan den udenad«, lyder det fra to af drengene, som har meldt sig til at synge.
Ken Dolva tager en miniforstærker op af kassen og viser, hvordan man kan sætte den i en elguitar eller et keyboard og tilslutte sine hovedtelefoner.
Miniforstærkere, eller earphone-amps som de også kaldes, er en central del af det undervisningsforløb, som Ken Dolva har udviklet sammen med en god ven, og som de kalder ’lydløs indstudering’. Her kan eleverne scanne en QR-kode med deres telefon og få adgang til en video, der viser, hvordan et nummer skal spilles på fx bas, keyboard eller trommer. Når eleverne kobler telefonen, instrumentet og høretelefonerne til miniforstærkeren, kan de både lytte til nummeret og høre, hvad de selv spiller, uden at forstyrre sidemakkeren.
Ken Dolva har oplevet, at musik er et fag, hvor lydniveauet let kan blive enormt belastende. Derfor er den lydløse undervisning hurtigt blevet en fast del af hans musiktimer:
»Jeg vil gerne skabe et behageligt undervisningsmiljø – både for eleverne, men også for læreren. Det giver ro, når jeg kan lægge mere ansvar ud til eleverne og derefter gå rundt og hjælpe dem, der er gået i stå«.
Eleverne har prøvet Ken Dolvas undervisningsforløb før, så hans instruktioner bliver
Selvom undervisningen foregår i stilhed, er det godt at kunne spørge en ven til råds. Derfor er eleverne opdelt i hold på to til tre elever, der øver sig på samme instrument.
akkompagneret af et sæt utålmodige børnefødder, der tripper efter at komme i gang med at spille.
Lydløst samarbejde
Kort efter at eleverne har fået en miniforstærker eller en sangtekst, er de spredt ud i to forskellige musiklokaler. Som en gruppe små sce -
13 M U S I K i S K O L E N
AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK FOTO HENNING HJORTH
neteknikere arbejder de overalt i lokalet. En at eleverne kan lære en hel del af at bruge di-
»Det er rart at kunne øve sig i fred og ro, men det sjoveste er at spille sammen til sidst«, siger Rasmus Bendix Hansen fra 5.B (t.v.), mens han tager en dansepause.
Ken Dolva arbejder på Thomasskolen i Skovlunde, hvor han underviser i musik, dansk og kristendom. Han har skrevet en række bøger om musikundervisning, senest om undervisning i lydløs indstudering.
le,kobler instrumenterne til højtalere, finder plads foran mikrofoner og afventer, at Ken Dolva sætter dem i gang med at spille.
Trommeslagerne lægger ud. Herefter får pianisterne lov til at spille med. To piger i ens tøj, matchende hvide t-shirts og lyserøde bukser koncentrerer sig om at ramme keyboardets tangenter samtidig. Snart spiller hele 5.B med, og musiklokalet, som få minutter inden sitrede af næsten lydløs koncentration, fyldes nu af sang, klaverakkorder og trommeslag.
Efter nummeret rydder eleverne op og går til frokostpause. På vej ud ad døren stopper en pige op og spørger:
»Ken, kan man egentlig også godt have musik som valgfag?«. ■
M U S I K i S K O L E N
BØRN LØBER FOR BØRN
Morten Naumann, skoleleder, Hedegårdenes skole
Tilmeld din skole nu på venskabsløbet.dk
eller scan her
”Vi havde en dag fyldt med energi og holdånd på tværs af alle klasser. Vi tilmelder os helt sikkert Venskabsløbet igen”
I K S O L
Hjerneforsker, musiker og professor Peter Vuust:
»MUSIK ER FÆLLESSKABETS RUNDTUR I HJERNEN«
Musik er en del af det at være menneske. Det er en alsidig stimulans for hjernen og en eminent måde til at få børn til at opleve fællesskab og motivation. Og når børn er ægte motiverede, er der ikke grænser for, hvad de kan lære, mener hjerneforsker og musiker Peter Vuust.
AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK
ARKIVFOTO
STEPHEN FREIHEIT
Der er tre forskellige ringeklokker foran det store indgangsparti til den historiske, rødbrune murstensbygning i centrum af Aarhus. To af dem er af ældre dato og har klistermærker på med teksten ’VIRKER IKKE’. Trappeopgangen har højt til loftet, vægmalerier og naturligt lysindfald, i marmorgulvet ligger forsteninger mellem terrazzo og sirlige flisemønstre. Turen går op ad trappetrinnene, der er slidt skæve i den side tættest på gelænderet, gennem store døre, der ikke længere lukker helt tæt, og som man for år tilbage kunne åbne via de røde snore med teksten ’døråbning’. Snorene hænger der stadig og fortæller om, at det her var et hospital engang: lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
For enden af en lang gang på første sal sidder Peter Vuust i et rum med høje og brede vinduer, omgivet af store musikere som Miles Davis, Joseph Haydn, Beatles og mere eller mindre realistiske afbildninger af hjernens og øjets opbygning. Lige bag hans skrivebord står et rødt Nord Stage-keyboard, så han bare skal dreje sig en halv omgang på kontorstolen for at skifte til et musikalsk tastatur.
Peter Vuust er en internationalt kendt og anerkendt jazzmusiker. Han er professor på Det Jyske Musikkonservatorium og på Kli
nisk Institut ved Aarhus Universitet. Og så er han hjerneforsker og leder af Center for Music in the Brain, der har eksisteret siden 2006 og er førende i verden inden for sit felt.
For hvad er det egentlig, musik gør ved os mennesker? Det er mere eller mindre det, Peter Vuust bruger al sin tid på at undersøge. Og derfor et ret stort spørgsmål at svare på som det første.
»Men«, siger han, »den fremherskende teori er, at vi har musik til at skabe bånd mellem mennesker. Det lyder selvfølgelig meget simpelt, men der er mange delelementer i det«.
Musik skaber bånd og fællesskab Han fortæller, at musik blandt andet er med til at skabe båndet mellem mor og barn, mellem forældre og børn – og så er musik en god markør for børn i tilhørsforholdet til en gruppe.
»Vi ser det hos børnene, når de kommer i skole og begynder at foretrække noget bestemt musik. Der er noget i den måde, vi danner grupper på, den måde vi arbejder sammen på, den måde musik harmoniserer os. Musik er struktureret, så vi i modsætning til tale kan gøre det mange på en gang – og endda få mere ud af det, når vi er mange om det«. Musik består grundlæggende af to ting, forklarer Peter Vuust: toner og rytmer. Toner
har, frem for det at tale med ord, den fordel, at hvis vi synger den samme tone, så bliver det større. Når der for eksempel er 10 i et kor, der synger alt-stemmen, så bliver den stemme kraftigere.
»Det kan vi ikke med sproget. Hvis vi taler i munden på hinanden, bliver det mindre rent akustisk. Toner har muligheden for at gøre, at man føler sig som en del af gruppen, men vi kan også sætte tonerne sammen på en måde, så de skaber en akkord, så vi kan have flere forskellige stemmer på en gang – og dermed kan man udtrykke både individualitet og fællesskab gennem toner. Det er det samme med rytmer. To individuelle rytmer, der bliver sat sammen, bliver til en ny rytme, som giver noget mere«, siger forskeren.
Rytmer kan også få en hel flok til at bevæge sig på samme måde, endda uden at få at vide, at de skal. Musik bliver derfor både fysisk bevægelse, men også noget, vi bliver bevægede af.
»På den måde bliver musik til en slags fællesskabets rundtur i hjernen. Vi bruger høresansen, vi bruger vores motorik gennem bevægelse, vi kan blive følelsesmæssigt påvirkede af musik, og så er det noget, vi tænker over. Alle de ting sidder i forskellige områder af hjernen«, siger han.
»Sprog er derimod i udgangspunktet de -
17 M U S I K i S K O L E N
-
signet efter en anden model: Jeg taler, og du hører efter. Så siger du noget, og jeg hører efter. Og hvis man er mange om at snakke på samme tid, bliver det bare vrøvl. Støj«. Hvad så med en demonstration, kampråb?
»Der bliver det netop også en slags musik, for når vi har hørt kampråbet én gang, så kender vi det. Så når de råber det igen og igen, får det en rytme, vi kan gentage og bevæge os til –det bliver et sted i kontinuummet mellem musik og sprog«, siger Peter Vuust.
Den vigtige identitet og motivation
Vi bruger også musik til at skabe fællesskab i skolen. Peter Vuust husker selv fra sin skoletid på Hasle Skole i den vestlige del af Aarhus, hvordan skolens meget dygtige kor var med til at give en særlig identitet til skolen og de elever, der var med i det.
»Musik giver os en identitet, og det er noget, vi udtrykker vores identitet med. Specielt når vi er børn. Vi bruger den til at skabe relationer og fællesskab. Det kan slet ikke undgås, at børn tager musik ind. Musik er en måde, hvor vi kan bidrage med noget til os selv, når vi skal finde ud af, hvem vi er«, siger han.
På Center for Music in the Brain lavede de for nogle år siden et såkaldt masseeksperiment med 30.000 skoleelever, som viste, at 46 procent af skoleeleverne fra indskolingen til udskolingen dyrker musik uden for skoletiden.
»Det er virkelig mange. Da jeg så det tal,
tænkte jeg: Det synes jeg ikke, at den måde, som vi driver politik på, afspejler. Eller den status, som musik har i skolerne. For der er jo aldrig nogen, der vil sige, at vi ikke skal have idræt i skolerne. Men når 46 procent er så vilde med musik, at de rent faktisk dyrker det uden for skoletid, så betyder det også, at vi kan motivere børn ekstremt meget med musik på alle mulige forskellige måder. Og jeg synes faktisk, at man bruger det alt for lidt i undervisningen«, siger han.
Peter Vuust medgiver, at der er flere ting, der kan påvirke vores indlæringsevne, for eksempel genetiske faktorer, baggrund og miljø. Men det er utroligt, hvad man kan lære, hvis man virkelig er motiveret for det, mener han:
»Hvis børn er motiverede på den rigtige måde, så kan de lære hvad som helst«.
Musik har evnen til at motivere børn til at synes, at noget er spændende, og det kan gøre, at de – uden at lægge mærke til det –samtidig lærer nogle andre ting ved siden af. Et godt eksempel er alfabetet: en række af 28 bogstaver i en helt bestemt rækkefølge. Det er der ingen børn i denne verden, der kan lære uden hjælp af musik, siger Peter Vuust.
Det handler ifølge hjerneforskeren om, at vi har en arbejdshukommelse, der bestemmer, hvor mange genstande vi kan holde i vores hoved og manøvrere rundt på samme tid. Den ligger typisk et sted mellem seks og ni. Musikere er bedre til det – Peter Vuust har testet en meget dygtig musiker, der var i
stand til at holde 15. Men vi har altså brug for noget at hænge vores viden op på, og der kan musik være en hjælp, siger han:
»Musik giver flere veje ind til hukommelsen, og man får meget stærke hukommelsesspor, når man kombinerer ord med musik. Derfor er det også alsidigheden og variationen i det, vi gør med børnene, der er helt vildt vigtig«.
Near- og far-effekter af musik
En udbredt opfattelse er, at musik kan hjælpe os til at blive bedre til andre ting. Det kaldes i forskningen for transfereffekten. Fænomenet går ud på, at vi lærer en ting inden for ét kognitivt emne, og så bliver vi gode til noget andet. Ifølge Peter Vuust er det dog ikke et særlig godt argument for at have musik i skolerne:
»Det er der to grunde til: Det ene er, at de direkte transfereffekter, som man kalder near-transfer – altså: ”Du lærer at spille klaver, og så bliver du bedre til at skrive på maskine” – de effekter er forbavsende små, men der er dog en effekt. Far-transfer, altså en længere-ude-forbindelse, for eksempel ”drengene lærer at spille musik, og så bliver de bedre til fransk og matematik”, det er der ringe evidens for«, siger Peter Vuust.
»Der er heller ingen musiklærere, der er begyndt at spille musik af den grund. Og der er ingen børn, der vil begynde at spille musik, fordi de vil være bedre til noget andet.
»Hvis børn er motiverede på den rigtige måde, så kan de lære hvad som helst«.
18 M U S I K i S K O L E N
PETER VUUST
Det er bare en dårlig måde at argumentere på. Men der er til gengæld masser af evidens for, at du ved at spille musik kan lære at kon centrere dig, og at du masserer din hjerne, så der bliver udviklet mange forskellige dele af den. Musik er altså en meget alsidig stimu lans af vores hjerner«.
Tidlig og alsidig stimulans
Det er særlig vigtigt at bruge en masse for skellige forbindelser mellem nervecellerne i en tidlig alder, fordi forbindelserne vokser fra fødslen og frem mod fem- til femtenårsal deren – lidt afhængigt af, hvilke dele af hjer nen det drejer sig om – hvorefter de falder gennem livet, forklarer Peter Vuust. De for bindelser, man bruger på dette tidlige tids punkt, bliver styrket. De andre skærer man af. Derfor er debatten om børn og skærmtid heller ikke helt irrelevant at inddrage her, mener han.
»Hvis vi giver vores børn for ensidig sti mulans, bliver de selvfølgelig rigtig gode til den ene ting, men så kan der være mange an dre ting, de ikke bliver så gode til. Sådan som vores verden er indrettet i øjeblikket, bruger vores børn meget tid med skærme, det vil sige, at de får meget visuel og audi tiv information ind. Noget af det, vi derfor kommer til at mangle i fremti den, er det motoriske og det taktile. Der er selvfølgelig mange børn og unge, der dyrker sport, og så får de
M U S I K i S K O L E N
HØJSKOLELÆRER MIXER en hverdag med natklub og morgensamling
Hvordan er musik en del af din hverdag?
Musik er en rigtig stor del af min hverdag. Under navnet Annælix producerer jeg houseinspireret og elektronisk musik, og så arbejder jeg også som DJ. Modsat andre musikere er jeg måske lidt en late bloomer, for jeg startede først med at producere musik i 2015. Inden da læste jeg på universitetet, men langsomt groede musikken sig større og større, og til sidst overtog den det meste af min hverdag.
Hvorfor valgte du at blive højskolelærer?
Da jeg kastede mig ud i musikmiljøet, blev jeg indigneret over underrepræsentationen af kvinder og kønsminoriteter i branchen, og derfor var jeg med til at starte organisationen Beats by Girlz. Sammen med mine dygtige kollegaer afholder vi kurser og workshops, hvor piger, kvinder, trans- og ikke-binære personer lærer om musikproduktion. Det var på baggrund af mit arbejde med Beats by Girlz, at jeg en dag blev ringet op af Den Rytmiske Højskole, fordi de manglede en lærer til et fag. Så førte det ene til det andet, og i dag er jeg ansat på fuld tid.
Kan musikbranchen lære noget af højskolerne?
Mange af vores elever drømmer om at blive en del af musikbranchen. Så vi højskolelærere har en unik mulighed for at tale med eleverne om, hvilken kultur de gerne vil bidrage til i fremtiden. Vi snakker meget med vores elever om demokratisk dannelse og om, hvordan man kan rumme hinandens forskelligheder og be -
hov. Jeg håber, at eleverne tager nogle af de højskoletanker med sig, når de fortsætter ud i musikbranchen efter deres ophold.
Hvilke erfaringer som musiker kan du bruge i arbejdet som højskolelærer?
Mange af lærerne på Den Rytmiske Højskole er musikere. Så jeg håber, vi kan vise eleverne, at man udover at være musiker også er en masse andre ting. Vi er jo hele og forskellige mennesker, og det skal man ikke glemme, selvom man måske tillægger musikken en stor del af sin identitet.
Hvilke fordele er der ved at være højskolelærer og musiker?
Når jeg underviser, får jeg en masse inspira tion til ny musik. Og når jeg er ude at spille eller sidder og nørder med musikproduktion, så får jeg ofte kreative ideer, jeg kan bruge i undervisningen. Det er en virkelig fed vek selvirkning, som jeg tror gør mig både til en bedre højskolelærer og musiker.
Annelise Witek er både producer, DJ og højskolelærer, og hun vil ikke undvære nogen af delene.
AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK
20 M U S I K i S K O L E N
HØJSKOLESANGE som blev folkeeje
Højskolesangbogen har i generationer været et samlingspunkt for et unikt dansk fællesskab – fællessangen. I bogen findes en række sange, som er skrevet til indvielser eller jubilæer af enkelte højskoler, men som i dag også synges til store forsamlinger som familiefester, morgensamlinger og foredrag.
LIVSTRÆET
Nr. 142 i Højskolesangbogen
Tekst: Erik Lindebjerg, 1985
Melodi: Hans Holm, 1985
Livstræet er skrevet til afsløringen af et nyt billedtæppe på Silkeborg Højskole i 1985. Sangens vers beskriver de udfordringer, børn og voksne møder gennem livet, mens omkvædet opfordrer til at tro på og give plads til det gode i tilværelsen.
Livstræet er skrevet af to tidligere musiklærere på Silkeborg Højskole, og sangens opmuntrende budskab om at ”lege i livstræets krone” er i dag blevet en fast del af fællessang og morgensamlinger på mange frie skoler. Uddrag af teksten:
Lad dem lege i livstræets krone Lad dem føle, at livet er stort lad dem skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port.
AT DØ ER AT REJSE
Nr. 165 i Højskolesangbogen
Tekst: Simon Kvamm, 2019
Melodi: Nephew, 2019
Da Roskilde Festival Højskole blev indviet i 2019, ønskede skolen sig en jubilæumssang på bedste højskolemanér. Derfor tog det danske band Nephew imod udfordringen om at transformere deres rocknummer ’At dø er at rejse’ til en højskolesang.
Sangen er med i den seneste udgave af højskolesangbogen fra 2020. Og så er den et bud på en moderne fællessang, som både kan synges af morgentrætte højskoleelever og euforiske koncertgæster.
Uddrag af teksten:
Nu går vindmøllerne i gang nattens mørke telt pakkes ned i en sang Solkanonen blænder forstanden hundredtusind hænder finder hinanden På en bjergtop danser en krop rejsekammerater rejser sig op and we know now, we won’t be here for eternity
HVOR DU SÆTTER DIN FOD
Nr. 215 i Højskolesangbogen
Tekst: Jens Sejer Andersen, 2001
Melodi: Sigurd Barrett, 2001
Jens Sejer Andersen skrev sangen til 50-års-jubilæet for Viborg Idrætshøjskole i 2001. Dengang fortalte han, at sangen var et forsøg på at kropsliggøre en omvendt jantelov: ”Du skal ikke tro, at du kan slippe for at være noget”.
’Hvor du sætter din fod’ er en hyldest til fællesskabet og en påmindelse om at huske at være noget for andre mennesker. Budskabet i sjette og sidste vers ”Hvad du gi’r på din færden mangedobles af verden”, har gjort sangen populær til konfirmationer og introdage på efterskoler og højskoler.
Uddrag af teksten:
Hvor du sætter din fod, drysser frø af de drømme du driver imod. Ved de veje du finder, vil man snart plukke minder. Om du flyver omkring eller står og slår rod, bli'r der spor af din fod. ■
21 M U S I K i S K O L E N
AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK
De ældste elever på Køge Lille Skole mødte op til en noget anderledes musiktime, da rockbandet ’Going For The One’ gav koncert, som en del af Levende Musik i Skolen.
AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK
FOTO HENNING HJORTH
Middagssolen står højt på himlen, og stråler af lys danser gennem de store vinduer på Køge Lille Skole. Frokostpausen er netop slut, og duften fra dagens ret, kylling i karry, er rejst hele vejen fra skolens køkken til den store gymnastiksal.
I døren står skoleleder Peter Kilmose og musiklærer Kaare Munkholm og tager imod skolens ældste elever, der er på vej ind i salen. En dreng i hættetrøje trasker afslappet ind ad døren efterfulgt af to småhoppende piger.
»Velkommen til« og »Værsgo at sætte jer ned«, siger Peter Kilmose, mens han deler
store smil og små poser med ørepropper ud til eleverne.
Tre piger går snakkende ned og sætter sig op ad radiatoren bagerst i rummet. En dreng lægger armen om sin kammerat og trykker på øreproppen i sit øre, som var det en trådløs høretelefon. Han nikker rytmisk og lader som om, han hører musik. Den anden dreng griner.
»Schhh!«, siger musiklærer Kaare Munkholm.
»Vi er heldige at have fået besøg af rockbandet ’Going For The One’«, fortsætter han og smiler til forsamlingen. Tre kvinder klædt i blazere, trenchcoats og støvler træder ind i
M I K i S K O L E
»Jeg havde aldrig set en pige spille bas, men jeg syntes, det så vildt fedt ud!«
af døren, og langsomt ebber samtalerne ud på tværs af gymnastiksalen.
One, two, three, four!
De tre bandmedlemmer finder plads bag mikrofoner og trommesæt og smiler synkront ud til deres publikum.
»Hej! Vi hedder ’Going For The One’, og vi har glædet os til at komme og spille for jer!«, siger forsanger og guitarist Laura Pold.
Bandets trommeslager, Pernille Tonnesen, slår fire hurtige og taktfaste slag med trommestikkerne, og så er koncerten i gang. De tre bandmedlemmer lægger ud med et nummer i højt tempo. Guitaristen og bassi -
sten svinger deres lange hår i takt, mens trommeslageren klemmer læberne sammen og slår løs på hi-hatten.
Udskolingseleverne er samlet i gymnastiksalen for at høre Going For The One, der er på koncertturne. Skolen har booket bandet gennem organisationen Levende Musik i Skolen, der producerer og arrangerer koncerter for skoler over hele Danmark.
Peter Kilmose, der er skoleleder på Køge Lille Skole, mener, at det er vigtigt, at børnene møder livemusik hvert skoleår:
»Koncerterne giver en masse oplevelser, som vi kan bruge i musikundervisningen. Men vi vil også gerne vise vores elever, at en
stor del af musik handler om fællesskab og om at dele noget med hinanden«.
Smittende humør
Efter første sang griber bassisten, Lise Lotte Elmelund, mikrofonen og fortæller, at hendes skole også fik besøg af et rockband, dengang hun var yngre:
»Jeg havde aldrig set en pige spille bas, men jeg syntes, det så vildt fedt ud!«.
Fælles for alle tre medlemmer i bandet er et ønske om at sætte nogle tanker i gang hos de elever, de møder, når de er ude at spille koncerter.
»Vi vil gerne vise, at musik er allerfedest,
23 M U S I K i S K O L E N
når det spilles live. Rigtig meget musik bliver lavet på en computer i dag, men forhåbentlig kan vi give et par elever lyst til at begynde at spille på et instrument«, fortæller Laura Pold.
Trommeslager Pernille Tonnesen fortæller publikum, at næste nummer er vildt. Hun opfordrer eleverne til at rejse sig op og komme tættere på. I det ene hjørne af salen sidder en dreng tilbagelænet i sin Bob Marley-Tshirt. Han trommer afslappet fingrene i gulvet i takt til musikken. En anden gruppe elever følger trommeslagerens opfordring og hopper og griner på forreste række.
Sangen kulminerer for fuld lydstyrke, og Laura Pold og Lise Lotte Elmelund hamrer løs på hver deres strengeinstrument, mens deres lange hår svinger som vindmøller.
Laura Pold vil starte næste nummer med et guitar-riff, men opdager, at hun har ødelagt broen på sin guitar. Hun smiler, tager mikrofonen og siger grinende til publikum:
»Jeg tror lige, jeg smadrede min guitar. Hold op, det er rock and roll!«.
Livemusik for store og små
Inden længe er der styr på guitaren igen, og bandet introducerer sangen ’Great Escape’, som eleverne på forhånd har arbejdet med i musikundervisningen. Uden for gymnastiksalen samles en gruppe nysgerrige indskolingselever iført flyverdragter og tophuer. En dreng trykker næsen mod ruden for at se,
hvad der foregår indenfor, mens en pige spiller luftguitar på en medbragt pind.
Medlemmerne i ’Going For The One’ er glade for at være en del af koncertturneen, som de ser som et demokratisk projekt:
»De her skolekoncerter giver jo virkelig mange børn deres første liveoplevelse. Det er vildt fedt, at vi kan være med til at vise børn, at musik kan lyde på et hav af forskellige måder«, siger Lise Lotte Elmelund.
Bandet spiller deres sidste nummer, som afsluttes med en enkelt guitarakkord og en klapsalve fra publikum. Kort efter spredes eleverne i forskellige retninger. Veninderne ved radiatoren rejser sig og går over og hilser på musikerne, mens Bob Marley-T-shirten følges med en anden dreng ud i solskinsvejret.
En levende musiktime
Vennerne Kalle Flinch Melsen, Jakob Haack Warnecke og Hjalte Walløe Hulsbæk, der alle går i 9. klasse på Køge Lille Skole, håber, at de får lov til at opleve flere koncerter i fremtiden.
»Det var en virkelig god koncert. Men næste gang kunne jeg godt tænke mig at høre noget pop- eller rapmusik«, siger Kalle Flinch Melsen.
De tre drenge er enige om, at arrangementet var en god afveksling fra en normal skoledag.
»Det var virkelig fedt at lave noget andet
end at sidde til undervisning«, siger Jakob Haack Warnecke.
»Ja, jeg synes godt, man kunne lave flere arrangementer, hvor vi kommer ud af klassen «, tilføjer Hjalte Walløe Hulsbæk. ■
Oprettet i 1992 af Statens Musikråd og en række af musiklivets organisationer. Producerer og arrangerer koncerter med både danske og udenlandske musikere for skoleelever.
Institutionen finansieres af statslige tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik. Afholder 3.000 koncerter om året for mere end 350.000 skoleelever fordelt i 79 forskellige kommuner.
24 M U S I K i S K O L E N
OM LEVENDE MUSIK I SKOLEN
LÆREREN I MUSIKKEN: Gnom, sexsymbol og systemets mand
ANOTHER BRICK IN THE WALL PART 2
Pink Floyd, 1979
We don’t need no education
We don’t need no thought control
No dark sarcasm in the classroom
Teachers, leave them kids alone
Hey, teacher, leave us kids alone
AN APPLE FOR THE TEACHER
Bing Crossby, 1939
An apple for the teacher
Will always do the trick
When you don’t know
Your lesson in arithmetic
Teacher, teacher can you teach me? Can you tell me all I need to know?
Teacher, teacher can you reach me? Or will I fall when you let me go?
KÆRE FRU LÆRER, MGP 2005
Signe K, MGF 2005
Kære fru lærer, hør nu lige her; vi vil ha’ flere frikvaterer (year!)
Jeg gider ikke at gå i skole nej Hænderne op, hvis I er med mig
WHEN I KISSED THE TEACHER
Abba, 1976
My whole class went wild
As I held my breath, the world stood still
But then he just smiled
I was in the seventh heaven
When I kissed the teacher
JEG HAR LIGE SMIDT
LÆREREN I HAVNEN
Ib Grønbech, 2012
Jeg har lige smidt læreren i havnen For læreren er dum
Jeg vil ikke komme til at savne ham Han var en rigtig gnom
JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK
TEACHER TEACHER Bryan Adams, 1984
25 M U S I K i S K O L E N
Med bus, tog eller fly på studietur
BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 59 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os. group@benns.dk
Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger 59 års erfaring Med fly fx. Med tog fx. Berlin 4 dage/3 nætter 1.498,Paris 5 dage/4 nætter 3.148,Prag 5 dage/4 nætter 1.748,London 5 dage/4 nætter 1.998,Reykjavík 5 dage/4 nætter 2.798,Gardasøen 5 dage/4 nætter 2.998,Med bus fx. Cesky Raj 6 dage/3 nætter 1.658,Byglandsfjord 5 dage/4 nætter 2.578,Salzburgerland 6 dage/3 nætter 2.745,Ring til os på: 65 65 65 63
www.benns.dk/studietur
Hos
Store oplevelser venter
Inkl. 2 nætter, busrejse t/r, og morgenmad
Fuld tryghed i bagagen
Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.
De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.
Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.
Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad
Fra kr. 1.748
Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad
Fra
2.498
Inkl. 3 nætter, flyrejse t/r uden forplejning
Fra kr. 1.868
Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende. Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. +45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Christian, Brian & Sanne er dine erfarne rejserådgivere christian@alfatravel.dk +45 96 10 04 21 brian@alfatravel.dk +45 96 10 04 27 sanne@alfatravel.dk +45 96 10 81 31
Oplev Berlin
Fra kr. 848 Oplev Dublin
kr.
Oplev Prag
Oplev Amsterdam
Du får tre chancer –
brug dem til at få indflydelse på din arbejdstid
Det er her, du første gang kan gøre din indflydelse gældende.
Spørger tillidsrepræsentanten til dit syn på samarbejdet om planlægningen af arbejdstiden for dette skoleår og dit udbytte af processen, skal du give dig tid til at svare. For på baggrund af blandt andet din evaluering kan tillidsrepræsentanten udtale sig med vægt på mødet med ledelsen.
med ledelsen, inden skoleplanens tilblivelse, så allerede tidligt i processen kan du få indflydelse gennem ham eller hende. Det er din mulighed nummer to.
Skoleplanen, som ledelsen ifølge arbejdstidsaftalen skal fremlægge for lærerne på samarbejdsmødet, sætter retningen for dit arbejdsliv. Planen beskriver grundlaget for ledelsens prioriteringer af arbejdstiden, og du har mulighed for at få indflydelse på den. Især, hvis I har en tillidsrepræsentant, men også uden tillidsrepræsentant får du indflydelse.
Ledelsen og tillidsrepræsentanten på din skole skal holde et evalueringsmøde, før de begynder planlægningen af arbejdstiden for det kommende skoleår.
Sidste år var arbejdstidsaftalen også styrende for planlægningen af skoleåret, men mange steder var processen præget af, at aftalen var ny for alle parter. Måske nåede I heller ikke på din skole frem til den rigtige måde at gøre det på. Måske kan både proces og inddragelsen af jer forbedres.
I år byder på bedre muligheder for indflydelse på vores arbejdsliv. Vi er bedre rustede til at indgå i et konstruktivt samarbejde om skoleplanen, hvor ledelsen blandt andet beskriver, hvad der forstås ved individuel forberedelse, hvilke opgaver der ligger i klasselærerfunktionen, og hvilke indsatser der skal arbejdes med i det kommende skoleår.
Tillidsrepræsentanten mødes
Ledelsen fremlægger udkastet til skoleplanen på et møde, hvor du deltager. Her på samarbejdsmødet har du for tredje gang mulighed for at søge indflydelse ved at kvalificere, stille spørgsmål og komme med forslag til ledelsens udkast. Først herefter træffer lederen den endelige beslutning om indholdet af skoleplanen.
Samarbejdsmødet skal holdes, også på skoler, hvor der ikke er en valgt tillidsrepræsentant for lærerne. Så her kan du få indflydelse.
Kort sagt er det i tilblivelsen af skoleplanen, at du opnår indflydelse.
I arbejdstidsaftalen er der en helt anden adgang til skolernes maskinrum, end vi har været vant til. Det er meget positivt, og den adgang skal vi bruge.
Jeg vil derfor opfordre dig til at deltage i klubmøderne, hvor I evaluerer og kommer med ønsker til fokuspunkter for det kommen-
de skoleår. Det er på klubmøderne, I kan diskutere ledelsens prioritering af ressourcerne og fælles ønsker til skolens udvikling. Således bliver I som medarbejdergruppe en kvalificeret samarbejdspartner for ledelsen på skolen.
Arbejdstidsaftalens struktur gør, at din stemme skal høres og respekteres, inden der træffes store beslutninger på skolen.
Taler jeg med tillidsrepræsentanter og spørger, om arbejdstidsaftalen har haft en positiv effekt på lærernes arbejdsliv, er svaret ofte ja. Det vanskeligste har været at få lærerne involveret i skoleplanens tilblivelse. Derfor hjælper du tillidsrepræsentanten ved at tage ordet, når udkastet til en skoleplan foreligger. Og bruger du din mulighed for indflydelse, vil det kunne ses på din opgaveoversigt og din arbejdstid.
Evalueringen af dette skoleårs skoleplan og drøftelsen af den kommende er derfor vigtige, og du er uundværlig for hele processen. ■
FORENINGENS SIDER 28
FORMAND FOR KREDS 3 VIVIAN HOLM WITT
FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.
Ajour og nyt fra foreningen Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.
KREDS 1
21. MARTS KL. 16.30: Kravopstillingsmøde Scandic Aalborg Øst.
KREDS 2
12. APRIL KL. 10.00-16.00: TR5, modul på TR-uddannelsen – tillidsrepræsentanter på uddannelse inviteres direkte pr. mail.
19. APRIL KL. 16.00-21.00: Kravopstillingsmøde til OK24 kl. 16.00-17.00. Kredsgeneralforsamling kl. 17.00-21.00 på Kaløvig Badehotel.
26. APRIL KL. 10.00-16.00: TR6 modul på TR-uddannelsen. Tillidsrepræsentanter på uddannelse inviteres direkte pr. mail.
24. MAJ KL. 16.00-21.00: Møde for tillidsrepræsentanter om ”Problemernes top 10” på Mellerup Efterskole.
KREDS 3
19. APRIL KL. 16.00-21.00: Kredsgeneralforsamling på Laugesens Have, Videbæk.
26. APRIL: TR-5 i Vildbjerg. 24. MAJ: TR-6 i Hornstrup.
KREDS 4
28. MARTS KL. 16.30: Generalforsamling og kravopstillingsmøde til OK 24 på Riberhus Privatskole.
KREDS 5
17. APRIL KL. 9.00-15.00: TR5, modul på TR-uddannelsen. Afholdes på DanHostel i Kerteminde.
20. APRIL KL. 15.30 TIL 21. APRIL KL. 13: OK24 oplæg, generalforsamling og TR-E på DanHostel i Kerteminde.
8. MAJ KL. 16.30-19.00: Minikursus (Veje til mindre skældud) på Den frie Lærerskole i Ollerup.
KREDS 6
12. APRIL KL. 17.00-21.00: Generalforsamling i kreds 6. Afholdes på Hotel Kirstine, Næstved.
19. APRIL KL. 10.00-16.00: TR-5 for TR’ere under uddannelse. Afholdes på Nysted Efterskole, Skansevej 22, 4880 Nysted.
27. APRIL KL. 13.00-19.00: TR-6 for TR’ere under uddannelse. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.
KREDS 7
20. APRIL KL. 16-CA. 20.30: Kravopstillingsmøde, fællesspisning og efterfølgende kredsgeneralforsamling. Afholdes på Vartov, Farvergade 27, 1463 København.
KREDS 8
29. MARTS KL. 10.00: TR-Efteruddannelse om organisering, Metalskolen Jørlunde.
29.-30. MARTS: Kaskettræf for tillidsvalgte, Metalskolen Jørlunde.
12. APRIL KL. 10.00: TR5 – årgang 2022-23, Bymose Hegn, Helsinge.
26. APRIL: Kredsgeneralforsamling og kravopstillingsmøde inkl. middag, Hotel Sidesporet, Holbæk.
8. MAJ KL. 14.00: TR6 – årgang 2021-22, Hotel Sidesporet, Holbæk. ■
Siden 1988 har tillidsrepræsentanten på Ådalens Privatskole i Ishøj heddet Frank Lacey. Men efter 35 år stopper Frank Lacey som tillidsrepræsentant og overlader pladsen til sin tidligere suppleant, Mathias Krarup Helmark, der er blevet valgt og starter hvervet som tillidsrepræsentant efter sommerferien 2023. Frank Lacey har ud over at være tillidsrepræsentant også i mange år været en aktiv stemme i repræsentantskabet. ■ JLG
dens selskab og den gode forplejning på Hornstrup Kursuscenter.
Vi har lagt programmet ud fra jeres ønsker, så i år skal vi besøge det nye museum H.C. Andersens Hus i Odense mm.
Johannes Nørregaard Frandsen (leder af H.C. Andersen centret) og Nis Bjarnhof (om Kierkegaard) er oplægsholdere. Trioen fra Svankjær underholder om aftenen.
Invitation udsendes lige efter påske. Der er et begrænset antal pladser på holdene, og disse fordeles efter, hvornår der er betalt.
■ SKA
Det årlige pensionisthøjskolemøde i Frie Skolers Lærerforening er igen i uge 32 på Hornstrup Kursuscenter.
Som sædvanlig foregår det på to hold, der begge har mulighed for at deltage i årsmødet onsdag d. 9. august 2023.
Programmet er ens for de to hold: en heldagsudflugt, to foredrag, noget underholdning om aftenen og tid til at nyde hinan -
Efter lidt opstartsproblemer er det nu muligt at logge på Mit FSL med MitID. Det betyder, at det er blevet endnu nemmere for dig at give foreningen besked, når og hvis der er vigtige ændringer i dine personlige oplysninger: Det kan eksempelvis være, hvis du flytter adresse, skifter skole, får ny mail eller nyt telefonnummer. Du kan nemlig selv rette oplysningerne på Mit FSL (mit.fsl.dk) – og du kan også stadig skrive til fsl@ fsl.dk. Det vigtige er bare, at du husker at give os besked, når der er ændringer, så vi har de rigtige kontaktinformationer på dig. ■ SKA
29
FORENINGENS LÆNGST SIDDENDE TILLIDSREPRÆSENTANT TAKKER AF
KÆRE PENSIONISTMEDLEMMER
NU VIRKER MITID PÅ MIT FSL –HUSK AT MELDE OM ÆNDRINGER I PERSONLIGE OPLYSNINGER
KORT NYT
Hvordan afregnes jeg som censor?
Spørgsmål:
Jeg skal være censor. Jeg har hørt, der kan være flere måder at afregne det på?
Svar:
Der er to muligheder:
1) Du får det antal timer, som du anvender på opgaven, og timerne indregnes i din arbejdstidsopgørelse. Der vil typisk være afsat et antal timer til censoropgaven på forhånd. Husk at få en beskrivelse af, hvordan timerne tælles og indberettes. Alternativt kan skolelederen og din tillidsrepræsentant have indgået en lokalaftale om antal timer for censoropgaven, som så indgår i din arbejdstidsopgørelse med den aftalte akkordtid.
2) For mundtlige udtræksprøver er der mulighed for at lave en individuel aftale med din skoleleder om, at timerne afregnes separat. Timerne afregnes med en fast takst på 304,04 kr./time, uanset hvilket løntrin du er på. Timerne medgår så ikke i din arbejdstidsopgørelse.
Skal du være beskikket censor, gælder der andre regler, så her skal du kontakte sekretariatet.
Venlig hilsen,
Michael D. F. Sørensen, konsulent ■
Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.
Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk
Formand
Morten Kvist Refskov
Book en aftale
Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.
Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.
www.laka.dk
tlf. 70100018
Vores kontorer
Vi har fem kontorer rundt om i landet
Odense
Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M
Esbjerg
Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg
Risskov
Ravnsøvej 6 8240 Risskov
Aalborg
Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg
København
Hestemøllestræde 5 1464 København K
Telefontider og åbningstider i København
Man - tors: 9.00-15.30
Fre: 9.00-14.30
På udkig efter nyt job? FSL.DK/JOBS FORENINGENS SIDER
?
30
PRAKTISK ARBEJDE MED NATURFAG
FRISKOLER I HELE DANMARK KAN
ARBEJDE MED LIFE FONDENS
GRATIS UNDERVISNINGSFORLØB
LIFE Forløb tager afsæt i virkelighedsnære problemstillinger og indeholder særlige materialer til eksperimentelt arbejde.
• MIKROSAFARI | 1.-2. KLASSE
• AUTOPILOT | 5. KLASSE
• ENZYMJAGTEN | 6. KLASSE
• PLASTMISSIONEN | 7. KLASSE
• WEGROW | 8. KLASSE
• KRÆFTENS GÅDE | 8.-9. KLASSE
• TURBOVÆKST | 9. KLASSE
• TASTEMASTER | 10. KLASSE (FRA EFTERÅRET 2023)
LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK
Højskolelærerne mødtes om brandvarme emner
De sang, de hyggede, de udvekslede erfaringer og viden. Og så brugte de knap 30 deltagere på højskoletræffet tiden på fagpolitiske diskussioner om løn, arbejdsvilkår og profession.
et var igen en stor succes«, siger højskolelærernes forkvinde, Sigrid Lauenborg Dahl, efter højskoletræffet i uge 6. Her var knap 30 højskolelærere samlet for at diskutere fag, arbejde og aktuelle fagpolitiske problemstillinger.
Og træffet var virkeligt givende, fortæller Sigrid Lauenborg Dahl:
»D»Vi fik god tid til sparring og videns- og erfaringsdeling, og det er vigtigt. Det er både godt og interessant at få indsigt i, hvilke emner der fylder på andre skoler, og hvordan de tackler dem«, siger hun.
Der var flere nye højskoler repræsenteret ved årets træf, og det nuancerede billedet og gav helt nye input. For eksempel fortalte en jysk højskole, hvordan de var kommet godt i gang med at udvikle ny
løn, siger Sigrid Lauenborg Dahl.
Færre fordomme
På træffet fyldte klassiske fagforeningsemner som arbejdstid, arbejdsmiljø, hviletidsbestemmelser og løn en del, og for Sigrid Lauenborg Dahl gjorde drøftelserne og diskussionerne det tydeligt, at højskolerne og højskolelærerne er på et helt andet udviklingstrin end resten af arbejdsmarkedet. Hun siger:
»Malthe (Ibsen Sørensen fra Ubberup Højskole, red.) har engang sagt, at vi er amøber på det her område, fordi vi både mangler viden og sprog om det, der knytter sig til at have en overenskomst. Det er et meget rammende billede. Men via de oplæg og de drøftelser, vi har på træffet, udvikler vi os til flercellede fagforeningsorganismer. Vi får en lidt større forståelse for alle de der spørgsmål om overenskomst, or-
AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK
32
FOTO MIKKEL HVID, HENNING HJORTH, MARTIN DAM KRISTENSEN
»Det var utroligt dejligt igen at opleve det engagement og den begejstring, som opstår, når man sætter fagligt aktive højskolelærere sammen«
Sigrid Lauenborg Dahl efter højskoletræffet
ganisering af arbejdslivet, arbejdsmiljø og så videre«, siger hun.
Sigrid Lauenborg Dahl siger, at højskoleudvalget var drevet af idealisme, da det i sin tid bad Frie Skolers Lærerforening om at organisere højskolelærerne:
»Vi ønskede en overenskomst og aftalte forhold. Men fordi højskoleområdet er, som det er, vidste vi ikke ret meget konkret om, hvad en overenskomst indeholder, hvordan man forhandler den, eller hvordan man indgår gode lokalaftaler. Men den forståelse kommer lige så langsomt nu«, siger hun.
Med den konkrete indsigt falder en række fordomme til jorden, mener hun:
»Jeg tror, at mange af os har haft nogle forestillinger om, hvordan det er at arbejde under en overenskomst. Og vi har måske også frygtet, at det kunne være meget stift og rigidt. Men efterhånden som vi hører fra andre faggrupper, for hvem det er helt naturligt med en overenskomst, tror jeg, at mange af os tænker: "Wow. Det fungerer jo bare. Og de kan lokalt indrette sig på en fleksibel måde. Det er spændende"«, siger hun.
Dilemmaerne er der Spørgsmålet om 11-timersreglen og hviletidsbestemmelserne fyldte på træffet. Emnet er brandvarmt, fordi det i slutningen af
2022 kom for en dag, at dele af højskoleverdenen mener, at højskolerne lokalt kan dispensere fra arbejdsmiljølovens bestemmelser. Ja, nogle højskoler mener, at arbejdsmiljøloven ikke gælder for dem.
Sigrid Lauenborg Dahl siger, at spørgsmålet om hviletid og arbejdstidens tilrettelæggelse er dilemmafyldt på højskolerne. Nogle højskoler mener, at det er umuligt at drive højskole, hvis de skal overholde reglerne. Nogle højskolelærere, der pendler langt på arbejde, har en interesse i at tage få, meget lange ugentlige vagter, selv om det bringer dem på kant med 11-timersreglen.
Så dilemmaerne er der. Både på højskolerne, blandt lærerne og blandt medlemmerne, siger Sigrid Lauenborg Dahl.
Men på træffet oplevede hun stor solidaritet med reglerne og resten af arbejdsmarkedet:
»Det er vigtigt at huske, at reglerne om hviletid er til for at sikre, at man kan holde til at være for eksempel højskolelærer hele livet. Men det kan også være nødvendigt at kunne fravige en gang imellem, og de fravigelser skal naturligvis komme med en kompensation. Derfor ønsker vi at få en overenskomst, så vi kan forhandle om hviletiden og indgå fornuftige lokalaftaler på området. Så vi ikke bare forærer guldet væk«, siger hun. ■
FORMAND:
Højskolerne skal naturligvis overholde loven
De seneste måneder har der været strid om, hvorvidt højskolerne skal overholde arbejdsmiljøloven.
Skal højskolelærernes arbejdstid planlægges, så den overholder arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser og 11-timersreglen?
Det spørgsmål har været krumtappen i mange højskolediskussioner, siden det i slutningen af 2022 stod klart, at dele af højskoleverdenen mente, at højskolerne kan fravige reglerne lokalt.
Men der findes kun et rigtigt svar på det spørgsmål, siger formand for Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen –og svaret er nej.
»Så længe højskolerne ikke er omfattet af en overenskomst, kan højskolerne ikke lokalt fravige 11-timersreglen og hviletidsbestemmelserne. Højskoleforstanderne skal tilrettelægge arbejdet, så planlægningen overholder arbejdsmiljøloven«, siger hun. Punktum.
Der er en grund til, at Monica Lendal Jørgensen udtaler sig så kategorisk:
»Loven er til for at beskytte de ansatte og deres arbejdskraft. EU og lovgiver har vurderet, at der er behov for regler, som beskytter arbejdskraften. Der er altså en god grund til, at vi har reglerne. De sikrer, at de ansatte på højskolerne kan arbejde som lærere hele livet og ikke brænder ud efter få års ansættelse«.
Monica Lendal Jørgensen understreger, at foreningen gerne vil i dialog med skolerne og lærerne om de problemer, som reglerne kan give på netop højskoleområdet. Men, gentager hun, Frie Skolers Lærerforening kommer ikke til at se bort fra loven:
»Eventuelle løsninger skal findes inden for lovens rammer«, siger hun.
I øvrigt mener Monica Lendal Jørgensen, at det er muligt for højskolerne at planlægge arbejdet, så de overholder reglerne:
»Det kan vi jo se. Mange højskoler overholder allerede reglerne. Og højskolerne kan overholde reglerne. Det kan godt være, at det er irriterende, fordi man skal ændre sin planlægning. Det kan godt være, at det er træls, fordi man skal gøre noget andet, end man er vant til. Men muligt, det er det«, siger hun. ■ MHV
33
NOTER
Største lønstigning fra OK 21 kommer den 1 . april
1,62 procent. Så meget stiger basislønnen og de fleste tillæg for lærerne på de frie skoler fra den 1. april. Lønstigningen er den femte ud af i alt seks fra overenskomst-resultatet i 2021, og det er samtidig den højeste stigning i overenskomstperioden. For
en gennemsnitlig lærer på de frie skoler svarer lønstigningen til 650 kroner ekstra om måneden.
1,48 procent af lønstigningen var sikret på forhånd. Dertil kommer 0,14 procent, som er et resultat af den såkaldte reguleringsordning.
Ordningen udligner forskelle i lønudviklingen mellem den private og den offentlige sektor, og denne gang resulterede det altså i en lidt højere lønstigning i staten. På fsl.dk/løn kan du se de nye takster for din basisløn og dine tillæg. ■ JFC
Med arbejdstidsaftalen fra 2021 blev det slået fast, at frie skoler fra skoleåret 2022/2023 skal udlevere en statusopgørelse for den enkelte lærers arbejdstid mindst hver tredje måned. Lærerne har dermed et overenskomstmæssigt krav på statusopgørelserne, medmindre tillidsrepræsentant og skole har indgået en lokalaftale, der fraviger kravet.
Men hver tredje skole udleverer ikke den obligatoriske statusopgørelse til lærerne. Skoler, som har indgået en lokalaftale om opgørelserne, er fraregnet i det tal. Det viser en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i Frie Skolers Lærerforening, og det er ikke godt nok, mener foreningens forhandlingschef Jette Morsing:
”Vi er da på vej, men vi er bestemt ikke i mål. Kravet om statusopgørelser hver tredje måned er jo indført, fordi det ikke er godt nok, at lærerne skal forholde sig til deres arbejdstid i detaljer et helt år tilbage. De risikerer blandt andet at gå glip af betaling for overtid, som de har krav på,” siger Jette Morsing.
På de skoler, som faktisk udleverer en statusopgørelse, virker den efter hensigten, mener tillidsrepræsentanterne på de frie skoler. 79 procent af tillidsrepræsentanterne oplever, at lærernes arbejdstid er blevet mere gennemsigtig. ■ JFC
I nogle af landets kommuner går mere end hver tredje elev på en fri skole, mens det i andre kommuner er under fem procent af eleverne. Der er flere årsager til, at andelen varierer så meget på tværs af kommunegrænser, men forældres indkomst er ikke en af dem. Det viser en ny rapport fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Rapporten konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem, hvor meget borgerne i en kommune tjener i
NYE KOMMUNETAL:
gennemsnit, og hvor mange procent af eleverne der går på en fri grundskole.
I stedet peger rapporten på andre mulige årsager til, at forældrene vælger de frie skoler. I nogle kommuner kan det være et spørgsmål om forældrenes fravalg af elevsammensætningen på en folkeskole. I andre kommuner kan det være et tilvalg af en fri skole på baggrund af et særligt værdigrundlag eller beliggenhed og afstand til nærmeste folkeskole.
Rapporten fra VIVE viser desuden, at stigningen i andelen af elever på frie skoler har været størst i landets yderkommuner og særligt i Region Sjælland og Region Nordjylland. Yderkommunerne er gået fra at have den laveste andel af elever på frie skoler i 2007 til den højeste i 2022 med en andel på 20,6 procent. På landsplan er der ikke kommet flere elever på de frie skoler fra 2021 til 2022, viser rapporten fra VIVE. Begge år ligger andelen på 19,3 procent. ■ MDC
34
Indkomst afgør ikke, hvor stor en andel af elever, der går på de frie skoler
Hver tredje skole ser stort på krav om statusopgørelser
Lejrskole med Danhostel
Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele
Danmark. Alle Danhostels har værter med stort lokalkendskab, og hjælper jer gerne med at
TUREN STARTER PÅ
planlægge jeres tur. Vi passer godt på vores lejrskolebørn, og går ikke på kompromis med afstand, hygiejne og forplejning, så I som lejrskole kan føle jer trygge hos os.
Lejrskoler i hele landet
LEJRSKOLE /
35
LEJRSKOLE /
laka.dk/blivmed l e m Bliv medlem!
Marts 2023
DEN FRIE LÆRERSKOLES PRAKTIKORDNING
Uddannelsen på Den frie Lærerskole er en læreruddannelse særligt målrettet de frie skoler. Hele uddannelsens tredje år er tilrettelagt som en arbejdspraktik, hvor den studerende er ansat og arbejder som lærer.
FORMÅLET MED PRAKTIKKEN ER:
• At afprøve og udøve planlægning og afvikling af undervisning og faktisk lærervirksomhed.
• At møde de frie skolers praksis som lærer.
• At afprøve teoretiske kundskaber på løsning af praktiske opgaver.
• At samle erfaringer, indsigter og erkendelser, som befordrer den studerendes videre studium.
BEMÆRK:
Den studerende ansættes som lærer på gældende overenskomst og har samme rettigheder, pligter, lønforhold mm. som enhver anden lærer.
FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Praktikvejleder Gitte Thinning Madsen
Tlf: 6323 6331
Mail: vejleder@laererskolen.dk
Se mere om praktikken og praktikanterne her: www.praktikanter.com
Med venlig hilsen
Rasmus Kolby Rahbek
forstander
36
45 gode bud på jeres næste årspraktikant
Amalie Tulle Bruslund Haurum
Som person er jeg et eftertænksomt, målbevidst og lattermildt
væsen. Med både en kreativ baggrund og en friluftsvejlederuddannelse i ryggen har jeg et stærkt fundament for god, sjov og høj faglig undervisning. Specielt fordybelsen i fag, personlig udvikling og gruppedynamik i forskellige konstellationer ligger mit hjerte nært.
Friluftsliv, håndværk og design, naturfag, historie, samfundsfag
ALDER:
KONTAKT:
amalie@bruslund-haurum.dk
/ 31 33 42 23
Anne Lynghus
Jeg vil, med glæde, begejstring og min højde på 1,5 meter, formidle alt fra kommaregler, tyske gloser og hækleteknikker i øjenhøjde med mine elever. Jeg er en dygtig projektleder, en fagligt velfunderet lærer og et ordentligt menneske. Jeg er rar og god til at skabe tryghed og hygge. Jeg bliver en klasse lærer. Diplomatisk. Empatisk. God.
FAG:
Dansk, matematik, tysk, idræt, håndværk og design
ALDER: 26
KONTAKT: annelynghus@gmail.com / 60 16 48 83
37
Cecilie Dechau
De fleste husker mig dækket af maling eller i spejderuniform, lugtende af bål. Det er der, at jeg kan slippe legebarnet inden i mig fri. Udover at være spejderleder har jeg erfaring med at arbejde med indlæringshæmmede og autistiske børn. Jeg elsker nye projekter og udfordringer. På en arbejdsplads vil jeg komme med mine kreative inputs og gode energier. På spejderære.
FAG:
Dansk, religion, friluftsliv, billedkunst, seksualundervisning
ALDER:
21
KONTAKT: cecilie.dechau@gmail.com
/ 27 28 47 85
Cecilie Loubjerg Andersen
En kreativ og indlevende person, der nyder fællesskab og interaktion. Jeg har arbejdet med mange forskellige ting, som bl.a. den norske dronnings stuepige, tatovør og støttepædagog. Erfaringer har gjort mig jordnær, imødekommende og med overblik i pressede situationer. Jeg har fundet min hylde gennem arbejdet med børn og glæder mig til mit fremtidige virke som lærer.
FAG:
Dansk, engelsk, mediefag, religion, seksualundervisning
ALDER: 23
KONTAKT:
ce.lou.andersen@gmail.com / 21 35 49 18
Clara
Emilie Ballisager Pedersen
Energisk, sprudlende og oprigtigt interesseret i mennesker. Humor og grin er gennemgående elementer i mit virke som lærer. Jeg stræber altid efter at møde mennesker med et åbent sind og lade det positive stå som front i mødet med verden. Jeg er kompromissøgende og tror på, at en mangfoldig skole skaber mangfoldige mennesker.
FAG:
Religion, dansk, historie/samfundsfag, friluftsliv, drama
ALDER: 26
KONTAKT: claraemiliepedersen@outlook. com / 42 32 06 80
Clara Lindholm Larsen
Verden kalder på handlekraftige børn og unge, som gennem erfaring og oplevelser i naturen finder en indre lyst til at passe på vores klode. I min undervisning skabes plads til, at eleverne kan undersøge og lære i naturen, samtidig med at de kan udvikle sig i et tillidsskabende rum, hvor der lægges vægt på fællesskab, kreativitet samt den indre og ydre bæredygtighed.
FAG:
Håndværk og design, naturfag, seksualundervisning, matematik, friluftsliv
ALDER: 25
KONTAKT: claralindholm@gmail.com / 20 34 95 99
Ditlev Løth Bøcher
Entusiastisk underviser med passion for alt, der får gang i kroppen og hjertet til at pumpe. Uddannet ski-, snowboard- og gymnastikinstruktør med flere års erfaring fra lokalforeninger og arbejde med børn i mange aldre. Derfor ville det perfekte miljø for mig være, hvor fællesskab, trivsel og samvær står øverst på dagsordenen.
FAG:
Engelsk, idræt, mediefag, historie/samfundsfag, seksualundervisning
ALDER: 25
KONTAKT: ditlev.bocher@hotmail.com
/ 53 77 26 08
Elisa Foss Rasmussen
"7 år Niller"! Lige så længe har jeg været lærervikar. Jeg befinder mig godt i naturen, rundt om bålet, med hænderne i jorden, i sol og regn og altid med et smil på læben. Jeg er positiv og livlig, med stor interesse for rytmik og praktisk-musiske fag, hvor leg og improvisation kan styrke elevernes udvikling.
FAG:
Dansk, historie/samfundsfag, religion, friluftsliv, musik
ALDER: 28
KONTAKT: elisafossr@hotmail.com
/ 28 51 41 82
Emma Breinholdt
Trygge rammer, anerkendende fejlkultur og en hjertevarm underviser. Mere er der vist ikke at bede om. Med min baggrund indenfor elitesport er nørderi, aktiviteter og motivation en stor del af hverdagen med mig som underviser. Min prioritering er et trygt klasserum, hvor alle, store som små, føler, de passer ind og har mulighederne for at blomstre indenfor deres passion.
FAG:
Dansk, håndværk og design, idræt, matematik, tysk, seksualundervisning
ALDER:
24
KONTAKT: ebreinholdtpedersen@gmail.com
/ 26 23 36 94
Eva Sødring Elbrønd
Alle skal stimuleres og løftes; både fagligt og menneskeligt. Vi skal lege, opdage og undersøge. Vi skal fejle, lære og vokse. Som lærer skaber jeg rammer for dette gennem god formidling, struktur samt inddragelse af elever og natur. Jeg engagerer mig i og ser hver enkelt elev. Beta på bouldervæggen, beregninger og bunsenbrændere, brændenælder og bål. Dét giver mening.
FAG:
Matematik, fysik/kemi, naturfag, håndværk og design, friluftsliv, seksualundervisning
ALDER: 25
KONTAKT: evaselbr@gmail.com
/ 21 95 02 35
38
Frederik Larsen
Magisk lærer med passion for det mærkværdige. Min undervisning bliver ofte inspireret af tryllebøger, hukommelsesteknikker og japansk kultur. Jeg stræber efter at skabe spænding i "kedelige" emner med en interaktiv og engagerende undervisning. Læring sker bedst i sjove og hands-onmiljøer, der udfordrer eleverne. Jeg er uddannet fitnessinstruktør og tryllekunstner.
FAG:
Idræt, matematik, engelsk, mediefag, drama, seksualundervisning
ALDER:
27
KONTAKT: frederik-is@live.dk
/ 61 26 36 51
Freja Green
Arvedlund
Jeg træder ind i lærerfaget med høj faglighed, engagement og stærk empati. Jeg brænder for at gøre mine elever klogere på sig selv, på verden og på deres drømme. Livgivende fællesskaber og levende samtaler vægter jeg højt, for her kan horisonten udvides og nysgerrigheden vækkes. Mit hjerte banker for højskolebevægelsen.
FAG:
Idræt, friluftsliv, naturfag, religion. BA i religionsvidenskab og antropologi
ALDER: 29
KONTAKT: frejaarvedlund@gmail.com
/ 21 96 95 76
Frida Vad Sørensen
Læringsfællesskaber er som rindende vand; flydende og foranderligt. Som uddannet dansklærer med en mediefagsprofil ønsker jeg at skabe eksperimenterende og kreativ undervisning, gerne med et teknologisk twist. Eleverne er i undervisningen medundersøgere og skal lære ved at prøve sig frem og være nysgerrige. Det gælder både ude i naturen og inde i klasselokalet.
FAG:
Dansk (med profilen: future classroom teacher), idræt, friluftsliv, naturfag, billedkunst
ALDER: 25
KONTAKT: frida.vad5@gmail.com
/ 29 80 62 19
Hjalte S. Laursen
Undervisning kan være hvor som helst; foran tavlen, ude ved vandet, i byens centrum eller i den store sal. Forskellige miljøer har meget at byde på, hvilket jeg opdagede gennem min opvækst i Grønland og Danmark. Hvis man skal lære om vores verden, skal man også kunne mærke den. Uanset hvor eller med hvem forsøger jeg at puste liv i tingene (gerne med et skævt smil).
FAG:
Engelsk, drama, naturfag, friluftsliv
ALDER: 24
KONTAKT: hjalte1998@gmail.com
/ 42 71 00 20
Jeppe la Cour
Musik og scenekunst er min største interesse, og jeg har et svendebrev som teater/lyd-tekniker. Opfindelsernes og fysikkens verden er spændende, og kombinationen mellem kreativitet og logik er essentiel. Hverdagen skal helst være sjov, nærværende og dermed give overskud til læring og velvære. Jeg spiller gerne til fællessang på klaver.
FAG:
Musik, fysik-kemi, matematik, lyd/lys/scene-teknik
ALDER: 31
KONTAKT:
jeppelacour@live.dk
/ 25 54 93 93
Johanne Holm Hansen
Bag de store krøller og smilet får I en god, faglig kollega med specialpædagogisk erfaring og et hjerte, der brænder for keramik, danskfaget og faglige udfordringer. Vigtigt er at tænde elevernes læringsgnist, fange deres livslyst og skabe gode rammer for faglig fordybelse. Jeg er nærværende og engageret, optaget af læring på mange måder og af at skabe gode relationer mellem eleverne.
FAG:
Dansk, billedkunst, religion, mediefag, seksualundervisning
ALDER: 24
KONTAKT:
johanneholmhansen@live.dk
/ 29 93 53 49
Julie Nørgaard Larsen
Jeg er nysgerrig, struktureret og af den overbevisning, at vi sammen kan mere. I et klasserum med højt til loftet skal vi skabe med hænder og hoveder. Jeg lægger stor vægt på det relationelle arbejde og ønsker at videregive et livs- og lærings-gåpåmod vha. humor, fordybelse og leg.
FAG:
Dansk, matematik, engelsk, tysk, mediefag, håndværk og design
ALDER: 26
KONTAKT:
julienoergaard2601@gmail.com
/ 28 70 06 33
Julie Præstkær Jørgensen
Livsklog, hjertevarm, pædagoguddannet lærerstuderende tilbyder en buffet af kompetencer. Jeg stræber efter, at min undervisning er en varieret kost, bestående af spændende fagligt indhold, krydret med kreativitet og bevægelse, serveret spiseligt for den enkelte elev. Min fornemmeste opgave er at vække elevernes nysgerrighed og livsmod i et trivselsfremmende fællesskab.
FAG:
Dansk, billedkunst, mediefag, historie/samfundsfag, seksualundervisning samt sundhed, krop og bevægelse fra pædagoguddannelsen
ALDER:
35
KONTAKT:
julle_13@hotmail.com
/ 31 49 94 11
39
Kasper Kurek Jensen
Jeg er en stor personlighed, som er drevet af en passion for film, tegning og det nørdede. Jeg arbejdede i mediebranchen indtil for nylig, men mente, at jeg havde brug for en ny arena. Derfor vil jeg nu dele ud af mine tidligere arbejdserfaringer og inddrage mit unikke perspektiv i en skolesammenhæng.
FAG:
Dansk, engelsk, billedkunst og mediefag
ALDER: 30
KONTAKT: kasperkurekjensen@gmail.com
/ 21 28 64 43
Katrine Danner Jonasen
Globetrotter, glad og grounded. Sprog og kommunikation er i fokus, når jeg med nysgerrighed, engagement og tålmodighed træder ind i elevernes læringsrum. Jeg vil glæde mig til at lære mine elever at kende og se dem udvikle sig enkeltvis i fællesskabet. Med mig i lærerteamet får I en imødekommende, organiseret og humoristisk kollega.
FAG:
Dansk, engelsk, drama, historie/ samfundsfag, mediefag, seksualundervisning. Taler swahili på advanced niveau
ALDER: 24
KONTAKT: katrine@jonasen.net
/ 26 65 32 20
Laurits Kokholm Lykke
Jeg har valgt lærerfaget, fordi det ligger et perfekt sted mellem det menneskelige og det faglige. Jeg brænder for det tekniske i mine fag. Jeg er en hyggeonkel, der elsker at nørde med alt fra elektronisk musik, til klatring og endda skak!
FAG:
Matematik, musik, mediefag, billedkunst
ALDER: 25
KONTAKT: laurits.k.lykke@gmail.com
/ 21 39 35 46
Lea Rasmussen
Med mig får I en tosproget, kreativ og velovervejet sjæl, der er frisk på nye oplevelser. I mine 22 år har jeg allerede besøgt 22 lande og har en bred kulturel og sproglig interesse, som jeg elsker at dele med andre. Jeg er struktureret, ikke kun fordi jeg er halvt tysk, opmærksom i sociale situationer og parat til at tage en kærlig hånd om udfordringer.
FAG:
Tysk, engelsk, drama, naturfag, mediefag, historie/samfundsfag, seksualundervisning
ALDER: 22
KONTAKT: 108leras@gmail.com
/ 50 25 23 20
Line Agger
Naturen er vores læremester, og derfor skal vi ud i den. Med min fagpakke drømmer jeg om tværfaglig undervisning motiveret af kreativitet, sansninger og oplevelser. Jeg har erfaringer med efterskoleelever, familiehøjskole, specialpædagogiske redskaber og arkitektfaget. Jeg håber at smitte dem omkring mig med min energi, glæde og middelmådige humor.
FAG:
Håndværk og design, friluftsliv, matematik, naturfag, seksualundervisning
ALDER: 27
KONTAKT: lineagger@gmail.com
/ 23 23 86 34
Louise Mossing Nielsen
Med min baggrund som arkæolog får I en underviser med års formidlingserfaring, som jeg vil bruge til at tage eleverne med på en rejse, hvor de skal lære at udvikle deres egne holdninger og narrativer. Om det er gennem fagenes præcision, fysiske udfoldelse eller magiske finurligheder vil jeg være elevernes guide i at mestre disse værktøjer, så de kan bruges fremadrettet.
FAG:
Engelsk, idræt, håndværk og design, matematik, mediefag, seksualundervisning
ALDER: 26
KONTAKT: louisemossing@hotmail.com
/ 60 94 23 70
Mads Arena
Naturglad menneske, som har fokus på nærvær, udvikling og dannelse og på, at vi alle gør vores bedste. Har spillet musik hele mit liv, så befinder mig også godt i det miljø. Vi skal forstå, hvor vi kommer fra. Vi skal lære samfundet at kende og se os selv som en aktiv del. Vi skal bruge vores krop og lære at samarbejde. Vi skal lære at bruge og passe på naturen.
FAG:
Historie, samfundsfag, idræt, naturfag, friluftsliv, musik
ALDER: 40
KONTAKT: arenamads@gmail.com
/ 23 32 68 24
Mads Hoelgaard
Jeg er en rolig østfynsk litteraturnørd med en enorm passion for historier og et brændende ønske om at lære fra mig. Jeg finder min inspiration i alt fra naturen til mennesket, og jeg har et helt klart mål om at gøre hver eneste dag til en ny og spændende oplevelse.
FAG:
Dansk, engelsk, religion, samfundsfag, historie
ALDER: 24
KONTAKT: Hoelgaardmads@gmail.com
/ 28 18 10 45
40
Mads Olsen
Inddragende og idérig. Humoristisk og historiekyndig. Nysgerrig og nærværende. Det er nogle af de ord, der bedst beskriver mig. Jeg vil i min rolle som lærer tage eleverne med på en udfordrende og udfoldende rejse, hvor hver elev får øjnene op for sit eget værd, og meget gerne i tæt samspil med naturen.
FAG: Dansk, tysk, historie, samfundsfag, friluftsliv
ALDER:
30
KONTAKT: mads92olsen@hotmail.com
/ 42 94 70 61
Magnus Jørgensen
Jeg er en glad historienørd, som vil tale til fagligheden og fortællingen, så det bliver deres historie. Udover Lærerskolen har jeg en kandidat i historie med i bagagen. Tværfaglige sammenhænge, vores fælles kulturarv og en undersøgende tilgang kendetegner min undervisning. Jeg mener, at dette styrker elevernes motivation og er vejen til læring - vi kommer længst sammen.
FAG:
Engelsk, historie/samfundsfag, medie, religion
ALDER: 31
KONTAKT:
mjorg25@gmail.com
/ 60 66 11 55
Maria Nygaard
Jeg møder verden med godt humør, engagement og interesse for mennesker omkring mig. Jeg sætter mig selv i spil, bruger litteratur til at sætte ord på svære følelser og brænder for at lære fra mig og lære nyt. Jeg vil skabe et trygt fællesskab med lyst til fordybelse og mod til at tænke kreativt.
FAG:
Dansk, samfundsfag, historie, religion, håndværk og design
ALDER: 27
KONTAKT: maria.nygaard@hotmail.com
/ 30 59 30 80
Marie Quist Olesen
Jeg kunne godt være som en sweizerkniv. En samling gode færdigheder, som er klar til at bruges! Jeg er passioneret i alt, hvad jeg laver, hvad end det er stepdans, lejrbål eller Landeskunde. Jeg går meget op i at skabe varieret undervisning i trygge rammer. Man kan forvente et skarpt overblik, stor virkelyst og et engagement i de relationer, jeg indgår i.
FAG:
Tysk, musik, drama, naturfag
ALDER: 24
KONTAKT: mariemqo@gmail.com
/ 21 17 98 88
Mathias Vejling
Engageret og venlig viking. Jeg går meget op i medmenneskelighed og produktive indlæringsrammer. Har en meget praktisk og jordnær personlighed, som giver et godt overblik i hverdagen og beholder fatningen i pressede situationer. Interesse indenfor spil, natur, håndværk og video. Har fokus på trivsel, for sammen er vi stærkere. Positivt mindset og altid samarbejdsvillig
FAG:
Historie, samfund, religion, friluftsliv og dansk (kan også undervise i mediefag og engelsk, dog ikke fagudlært, derfor ville det kræve lidt oplæsning)
ALDER: 22
KONTAKT: mvejling@gmail.com
/ 29 86 12 05
Melissa Ludvigsen
Jeg er en initiativrig og pligtopfyldende person, dette er evner, som kendetegner mig som lærer. Desuden glædes jeg ved de unges personlige og faglige udvikling og over at være en aktiv del af den. Jeg har hænderne ordentligt skruet på og et flair for organisering af både den daglige undervisning og større events.
FAG:
Engelsk, matematik, mediefag, håndværk og design, seksualundervisning
ALDER: 23
KONTAKT: Melissa.ludvigsen@gmail.com
/ 28 90 75 86
Mette Villadsen
Jeg har erfaring med at undervise teenagere og ved derfor, at der ofte skal mere end en PowerPoint til for at motivere dem. Jeg videregiver min passion for naturen, sprog og det kreative på min egen nørdede og sjove måde, og derfor kan der godt dukke både levende dyr, spil og legoklodser op i min undervisning. Jeg trækker på min erfaring som formidler og hjælpelærer.
FAG:
Naturfag, billedkunst, engelsk, fysik/kemi, sundheds- og seksualundervisning
ALDER: 23
KONTAKT: mett973e@live.dk
/ 40 73 26 13
Mie My Berg Abildgaard Nielsen
Fantasi, følelse og forstand er de ting, jeg ønsker at kunne ramme hos eleverne i min undervisning. Jeg tror på, at vi sammen skal undres, lære, lege. Jeg trives rigtigtgodt i et spændingsfelt af meget jordnære processer og højtrækkende, eksperimenterende tanker om universet og meningen med det hele. Jeg håber, at dette spændingsfelt kan komme til udtryk i min undervisning.
FAG:
Dansk, håndværk og design, friluftsliv, historie/samfundsfag, religion, seksualundervisning
ALDER: 24
KONTAKT: miebergan@gmail.com
/ 24 44 84 13
41
Mikkel Houbak
Jeg er et roligt, humørfyldt menneske, der gerne tager teten og tager initiativ. Jeg er god til at skabe ro, tryghed og overblik. Jeg arbejder godt med elever med særlige behov. Jeg underviser ud fra, at eleverne skal have et varmt, trygt og kreativt arbejdsrum. Som underviser vægter jeg personlig udvikling, sammenspil og fællesskabet.
FAG:
Drama, matematik, engelsk, fysik/kemi
ALDER: 26
KONTAKT:
Mikkel.Houbak@gmail.com
/ 28 51 54 14
Oscar Grum
Indlevende naturfagslærer, som knytter bånd til Moder Natur. Med flair for godt håndværk skaber jeg et kreativt læringsrum, hvor der er plads til nysgerrighed og fordybelse. Gennem en praktisk og legende tilgang til matematik muliggøres en gennemskuelig perspektivering til nutiden. Ud fra et erfarent og optimistisk livssyn møder jeg verden med en omfavnende tilgang.
FAG:
Friluftsliv, matematik, naturfag, håndværk og design, seksualundervisning
ALDER: 25
KONTAKT: Oscargrum@gmail.com
/ 30 33 10 58
Phillipa S. Kjærsgaard-Ries
Ambitiøs og interkulturelt orienteret: Dansklærer med stor interesse for børnelitteratur. Naturfagslærer med kærlighed til "Krop og Sundhed" og "Bæredygtighed". Engelsklærer med indblik i børns digitale engelsksprogede verden. Håndværkslærer med fokus på elevernes personlige udtryk. Søger job, hvor dannelse går forud for uddannelse, og den trygge relation er vejen til læring.
FAG:
Dansk, engelsk, håndværk og design, naturfag
ALDER:
28
KONTAKT: Philippakries@gmail.com
/ 52 53 64 74
Pia Catherina Belza
Jeg er en multilingual, idrætselskende og hårdtarbejdende lærer med et stort gåpåmod. Mit mål er at skabe et trygt klasserum for eleverne med fokus på faglig og personlig udvikling og at have det sjovt med plads til fejl. Til dette kan jeg bl.a. trække på mine erfaringer som håndboldtræner i Tyskland, hvor fællesskabet, organisering og overblik er vigtigt.
FAG:
Idræt, engelsk, tysk, matematik, håndværk og design, mediefag, seksualundervisning, svømning
ALDER: 24
KONTAKT: piabelza98@gmail.com
/ 40 43 38 60
Rasmus Wiwe
Jeg vil hjælpe unge med at finde ståsteder, samtidig med at de kan rykke ved mine. Har stor passion for det humanistiske og mediefaglige, som jeg elsker at nørde i dybden med. Når man går i dybden, skal man også kunne komme tilbage til overfladen - en fed udfordring ved lærerfaget.
FAG:
Dansk, historie/samfundsfag, religion, mediefag
ALDER: 28
KONTAKT: rasmus@wiwe.dk / 30 26 29 69
Sarah Holm Nielsen
Med en baggrund indenfor kunsthåndværk og museumsformidling er kreativitet, struktur og uderumsundervisning mine grundsøjler. Mit mål er at støtte mine elever, når de former deres fortælling og udfolder deres følelser og fantasi. Mine elever beskriver mig som rolig, tryg og med en rar energi. Jeg kan særligt tilbyde forløb i grøn sløjd og udflugtsbaseret religionsundervisning.
FAG:
Dansk, samfundsfag og historie, håndværk og design, religion, seksualundervisning
ALDER: 29
KONTAKT:
Sarahholmn@gmail.com
/ 52 16 63 36
Sebastian Nygaard Appel
Engagement og ivrighed mangler jeg ej. Jeg giver alt, hvad jeg har.
Jeg er glad, optimistisk, livlig og går op i elevernes læring og velvære. Jeg vil altid have dem som første prioritet. Hvis jeg kan hjælpe med at gøre dem til selvsikre mennesker med tro på egne evner, er jeg tilfreds.
FAG:
Engelsk, drama, musik, historie/ samfundsfag
ALDER:
23
KONTAKT:
nygaardappel@gmail.com
/ 20 49 64 15
Stinne Bjerregaard Laursen
En kreativ sjæl med en krøllet hjerne. Jeg er ivrig og nysgerrig på livet, mennesker og mine fag. En passioneret fotografi- og tekniknørd med mange flere spændende interesser. Jeg er lærenem, videbegærlig, pålidelig og er ikke bange for en udfordring. Empatisk, venlig og med stor livserfaring, som jeg gerne lærer fra mig.
FAG:
Drama, mediefag, historie/ samfundsfag, engelsk
ALDER:
25
KONTAKT:
stinnebjerregaard@gmail.com
/ 31 19 49 26
42
Søren Frehr Holm Nielsen
Et nærværende menneske, som tror på proces over resultat. Jeg vil med fokus på trivsel og samhørighed klæde mine elever på, sådan at de bedre kan tilegne sig livsfærdigheder - ikke kun for et arbejdsliv, men for et helt menneskeliv. Jeg er kæmpeglad for sport og en aktiv livsstil. Dog nyder jeg også at fordybe mig i lidt keramik, kultur(historie) eller en god bog.
FAG:
Idræt, dansk, historie, samfundsfag, mediefag
ALDER:
31
KONTAKT: sfhn92@gmail.com
/ 26 35 07 92
Thor Emil Søgaard Hansen
Alle har brug for at være gode til noget, børn såvel som voksne. Jeg tror på, at læring og fællesskaber er centrale for at udvikle hvert menneskes særlige evner. Som underviser og medmenneske finder jeg relationer, tydelighed og ærlighed essentielt. Jeg møder andre med oprigtig interesse, tålmodighed og venlighed.
FAG:
Naturfag, historie, samfundsfag, mediefag, håndværk og design
ALDER:
25
KONTAKT:
thor.e.s.hansen@gmail.com
/ 23 98 52 78
43
Du kan også finde listen over praktikanter på
fsl.dk/praktikant2023
Nyt system giver ro til børn med særlige behov
Som man kan se i temaet om musik, kan udefrakommende forstyrrelser og larm forhindre eleven i at lære. Det kan både være i musikfaget, men også i andre fag – og det gælder især for elever med ADHD, ADD, autisme og generelt koncentrationsbesvær.
Den specifikke problemstilling har Christian Ørum og Niklas Stokholm nu fundet en løsning på. De to unge fyre har selv udviklet systemet Bubbles, som fungerer således, at læreren bærer en lille mikrofon i undervisningen, og eleven udstyres med støjreducerende høretelefoner, så det eneste eleven kan høre, er læreren. På den måde lukkes al støj og uro ude, sanseindtrykkene mindskes, og eleven kan fokusere på læreren. Der kan tilkobles op til seks elever i
Lærfest’23
hver klasse, og læreren kan undervise på normal vis.
Idéen til Bubbles opstod, da Christian Ørum gik i gymnasiet og så sin lillesøster med ADHD og autisme komme hjem fra skole hver dag og være ked af det, fordi hun ikke kunne lære på grund af larmen og uroen i sin klasse. Christian Ørum lavede derfor sammen med sin makker Niklas Stokholm et projekt i deres innovationsvalgfag med idéen om, at det ville de lave om på. Og derved var grundstenen lagt til Bubbles.
Christian Ørum og Niklas Stokholm vandt i 2021 verdensmesterskabet i entreprenørskab og har for nylig deltaget i Løvens Hule på DR, hvor de gik derfra med en investering på 800.000 kr. ■ JLG / ISTOCK PHOTOS
44
Gratis messedage om læremidler og go’ undervisning: Aarhus | 19.-20. april * Konferencen foregår d. 19/4. Deltagelse koster 1000 kr. Følg #lærfest lærfest.dk - Udstilling - Oplæg - Debatter - God praksis - Lederkonference* 5 10 15 20 25 30 0 Program & tilmelding på lærfest.dk NOTER
LMS
SKOLEKONCERTER
Attraktive priser
Nem administration
Professionelle koncerter i alle genrer
Skræddersyede læringsmaterialer
TILBUD PÅ STATSSTØTTET MUSIK-MAGI
Info og tilmelding på lms.dk/fri-og-privat MØD OS PÅ STAND 209 I ACC ARKADEN
Hedder det at dufte til eller lugte til noget?
»Du har ikke en duftesans. Du har en LUGTEsans. Ergo kan du lugte til noget, som så kan dufte, men du kan altså ikke selv dufte til noget«.
Sådan har min far forklaret igen og igen, når folk i tv, radio og generelle samtaler brugte verbet på den (i hans øjne forkerte) måde. Siden jeg var cirka seks år, har jeg med andre ord fået ind med mine Kelloggs Rice Krispies til morgenmad, at man altså ikke kan sige ”Prøv lige at dufte til den her”. Og derfor blev jeg jo rystet i min allerdybeste grundvold, da jeg satte mig for at finde ud af, om min far egentlig har ret i sin sort/hvid-antagelse. For en hurtig research viser, at der ikke findes regler for ordenes betydning. Ergo: Min barndoms lærdom er ikke entydigt sand.
Ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab findes der to betydninger af verbet ’dufte’:
Den første er at ’udsende behagelig lugt’, hvilket eksempelvis en blomst, lækker mad og parfume er i stand til.
Den anden betydning er ’lugte til en (behagelig) lugt’ – og her træder vi direkte ind i den sproglige orkan. For det er jo det, det hele handler om: at mange i dag bruger ’at dufte til noget’ som den positivt ladede udgave af ’at lugte til noget’. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab gør også opmærksom på, at ’denne brug regnes af nogle for ukorrekt’.
Med vendingen ’at dufte til noget’ har det danske sprog fået tilføjet en betydningsnuance, det ikke havde før. Siger man ’wow, prøv lige at dufte til det her’, fortæller man indirekte, at man selv synes, den pågældende genstand dufter godt, og at man forventer,
SPRO G • SKABET
at andre synes det samme. Og i og med, at noget jo ikke kan dufte dårligt, så bliver det egentlig neutrale ord ’lugte’ i stigende grad kun brugt i forbindelse med noget, der stinker – hvilket nok afholder flere fra at sige ’wow, prøv lige at lugte til det her’. Selvom man egentlig – i udtrykkets og verbets oprindelige betydning – sagtens kan tale om, at noget lugter godt.
På Sproget.dk har informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn skrevet om samme sproglige udfordring: Han skriver, at ’dufte’ i betydningen ’snuse til noget godt’ (omend man også kan diskutere, om det er mennesker eller dyr, der kan snuse til noget) har været kendt siden begyndelsen af 1950’erne og kun er blevet mere og mere almindeligt siden da.
Humlen i det hele er altså, at min fars påståede udgave af et sort/hvidt svar på, hvad den korrekte talemåde er, faktisk ikke findes. Ifølge loven har Sprognævnet nemlig til opgave at fastlægge ords stavemåde, ikke deres betydning. Det kan kun sprogbrugerne.
Betydningsnuancer regnes sædvanligvis for en gevinst for sproget, men der må jeg bare sige, at det langt fra er alle, der er enige i dette tilfælde. Det åbner tværtimod for et evigt samtaleemne over morgenmaden.
Og således oplyst! Jeg må hjem og informere min far om, at han teknisk set havde ret engang – dengang verbet ’dufte’ ikke havde flere betydninger – men at han faktisk ikke ville kunne vinde en sag i retten om dette, hvis han fik den skøre idé at gå så langt. Og jeg er jo også – indrømmet – på hans hold. Men til gengæld har jeg nu styr på argumenterne. ■ SKA
Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.
? 46
KLASSEUDFLUGT
TIL SKANDINAVISK DYREPARK PÅ
OPLEV de nordiske dyr helt tæt på
Trænger I til at komme ud i den friske luft?
Så er Skandinavisk Dyrepark det helt rette sted for en klasseudflugt! Under de daglige fodringer kan I lære om parkens store rovdyr. I isbjørneparken og i havørnevolieren har I en fantastisk udsigt fra tribunerne og i ulve- og bjørneparken opleves fodringerne fra gangbroerne.
Kombiner jeres undervisning med et lærerigt besøg, hvor I kan blive klogere på det danske og nordiske dyreliv. Måske har I tema om ulven i Danmark, klimaforandringer, biodiversitet eller noget helt andet. Vi kan hjælpe med at tilrettelægge et program til jer.
Skriv til os på info@skandinaviskdyrepark.dk for at booke din klasseudflugt.
www.skandinaviskdyrepark.dk Nødagervej 67B Nødager DK-8560 Kolind Tlf. +45 86 39 13 33
DJURSLAND
FOKUS PÅ
Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?
Jeg var med til at starte Baaring Efterskole sammen med en række andre lærere i skoleåret 2021-2022. Det er et stort og til tider hårdt projekt at starte en ny efterskole, så jeg tænkte meget over, hvordan jeg kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø og fællesskab på skolen. En dag stoppede min kollega, som indtil da havde været tillidsrepræsentant på skolen, og det så jeg som en oplagt mulighed for at påtage mig ansvar.
Hvad brænder du for som tillidsrepræsentant?
Jeg brænder for, at vi får skabt nogle forhold, som sikrer et trygt og bæredygtigt arbejdsliv på skolen. Fordi vi er en ny efterskole, er der mange lærere, der gør en kæmpeindsats, for at stedet skal lykkes. Derfor er det også vigtigt, at vi har gode vilkår at arbejde under, så vi ikke brænder ud.
Hvad ser du som din vigtigste opgave?
Det er at forsøge at finde løsninger, som er til gavn for flest mulige af mine kollegaer. Nogle gange skal jeg forene forskellige interesser på arbejdspladsen, og så er det vigtigt, at jeg både har øje for de enkeltes perspektiver og samtidig kan se, hvad skolen har brug for som en samlet helhed. På vores arbejdsplads har vi heldigvis en flad struktur, som gør det let for mig at gå i dialog med både ledelse og lærerværelse. Begge parter er klar over, at nogle udfordringer kræver tid og kompromiser, og det er et rigtigt godt udgangspunkt for tillidsrepræsentanten.
Hvilke udfordringer har du mødt som ny tillidsrepræsentant?
Som ny tillidsrepræsentant er der en masse regler, man pludselig skal sætte sig ind i. Når jeg sad til møde med ledelsen, kunne jeg i starten tænke: "Hvad nu, hvis de ikke tror på det, jeg siger?". Det er nok en usikkerhed, der ofte følger med, når man er ny i et job og gerne vil gøre sit bedste. Jeg startede heldigvis på en skole, hvor både ledelsen og mange af de andre lærere også var nye i deres job. Det har givet mig en ro at vide, at vi alle sammen er i gang med at lære, og at der derfor er plads til at begå fejl og stille spørgsmål.
Hvilke fordele er der ved at være ny i rollen som tillidsrepræsentant?
Jeg er gået til arbejdet som tillidsrepræsentant med en masse energi og et ønske om, at mine kollegaer får gode og ordentlige arbejdsforhold. I den sammenhæng har det klart været en fordel for mig, at jeg er ung og uprøvet, fordi jeg ikke på forhånd havde en masse bekymringer om, hvordan
længe mine kollegaer er tilfredse med min indsats, så er jeg glad for at have ansvaret«
Amalie Sørup Sørensen
ville gerne bidrage til et godt
arbejdsliv og fællesskab på Baaring Efterskole. Derfor blev hun tillidsrepræsentant.
AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK FOTO ALEX TRAN
»Så
t i l l i dsrepr æ sentan t ne
48
BLÅ BOG
Amalie Sørup Sørensen er 27 år og har været tillidsrepræsentant på Baaring Efterskole på Fyn siden august 2022. Her underviser hun i dansk, tysk og rollespil i 9. og 10. klasse. Derudover er hun efterskolevejleder.
49
RÅD FRA TILLIDSREPRÆSENTANTEN
det ville gå. Omvendt har jeg også skullet huske mig selv på, at det er okay at tage ét skridt ad gangen, og at mine kollegaer jo ikke forventede, at jeg revolutionerede deres vilkår i løbet af den første uge.
Har du opnået noget, som du er særlig stolt af?
Det har været en spændende og lærerig proces at komme igennem første lønforhandling. Forhandlingen er jo en vigtig del af mit arbejde som tillidsrepræsentant, så det var enormt fedt at kunne dele med mine kollegaer, at vi havde landet en god aftale. Jeg kan mærke, at den konkrete erfaring har givet mig mere selvtillid og gåpåmod.
Hvilke udfordringer oplever du, når du skal hverve medlemmer?
Jeg vil gerne hjælpe og sparre med alle mine kollegaer. Men samtidig vil jeg også gerne have, at flere melder sig ind i foreningen, for vi
står jo stærkere, hvis alle er med i klubben. Derfor har jeg har lært at bede mine kollegaer om at gøre det tydeligt, om de henvender sig til mig som kollega eller tillidsrepræsentant, for det gør det lettere for mig at skille de to roller fra hinanden. Jeg er tillidsrepræsentant for alle mine kollegaer, men jeg har lært, at det er godt at kunne tage en tillidsrepræsentant-kasket af og på – både for mine kollegaers og min egen skyld.
Hvor længe skal du være tillidsrepræsentant?
Så længe mine kollegaer er tilfredse med min indsats, så er jeg glad for at have ansvaret. Jeg forstår godt, at mange tillidsrepræsentanter sidder på posten i en længere årrække, for det giver stabilitet og tryghed på lærerværelset. Omvendt er jeg meget bevidst om, at jeg repræsenterer andre lærere. Så hvis jeg en dag mister motivationen, eller hvis en anden kandidat er interesseret, vil jeg også være klar på at give opgaven videre. ■
Frie Skoler sætter fokus på tillidsrepræsentanternes arbejde, hvordan det er at være tillidsrepræsentant, og hvilken forskel det gør at have en tillidsrepræsentant. Kender du en tillidsrepræsentant, vi bør have i bladet, så skriv til ska@frieskoler.dk.
Hvorfor skal man overveje at blive tillidsrepræsentant?
• Hvis man gerne vil gøre noget godt for sine kollegaer og sin arbejdsplads, så er det oplagt at blive tillidsrepræsentant. Man får lov til at engagere sig.
• Som tillidsrepræsentant får man fingeren på pulsen og indblik i, hvad der sker hos ledelsen. Man får også mulighed for at få indflydelse på beslutninger, der handler om både kollegaer og skolen.
• Alle tillidsrepræsentanter er startet et sted, og det er okay at lære undervejs. Så man kan sagtens tage det ét skridt ad gangen. Ingen skal kunne det hele fra starten.
Hvad kan du gøre som medlem?
• Bak op. Selvom du måske er uenig i en beslutning eller aftale, så arbejder din tillidsrepræsentant på at finde de bedste løsninger for flest mulige kollegaer.
• Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår. Din tillidsrepræsentant ved ikke alting, men hendes opgave er også at finde svar på dine spørgsmål.
• Vær tålmodig. Din tillidsrepræsentant er lige så interesseret i at finde en god løsning, som du er. Men der findes ikke hurtige svar på alting.
50
Lige siden første udgave af sangbogen
DANSK SANG udkom i 1988, har den i sin egenskab af Danmarks skolesangbog været fast inventar på klaverer over hele landet og i hænderne på adskillige generationer af sangglade børn, unge og deres lærere.
DANSK SANG 500 er femte udgave og præsenterer et bredt og relevant repertoire, som på tværs af grundskolens årgange tilgodeser vidt forskellige brugsscenarier, herunder morgensang, fællessang, tværfagligt arbejde og ikke mindst den egentlige musikundervisning. Her er tale om sange, der skaber fællesskab, forståelse for historien, samtiden og hinanden samt fastholder vigtige, alvorlige, festlige og unikke øjeblikke i vores fælles erindring.
DANSK SANG 500 henvender sig til samtlige klassetrin. Udvalgte sange ledsages af noter til understøttelse af enten udførelse, dans eller fagter samt nyttig baggrundsviden. Hertil kommer forklarende gloser til en mængde sange på dialekt eller fremmedsprog.
Læs meget mere om den nye sangbog, oplev sangskriverne fortælle om deres sange og se mere om de store rabatter, du kan opnå, ved at scanne qr-koden nedenfor eller gå til dksang.dk/ds500
DANSK SANG 500 – nodebog
indeholder 500 sange gengivet med noder, becifring og sangtekster. Al sangtekst er tillige gengivet i tekstblokke. Spiralryg. Vejl. kr. 500,-
DANSK SANG 500 – tekstbog
er en ren tekstudgave til eleverne. Vejl. kr. 150,-
DANSK SANG 500 NODEBOG DS500 LAYOUT OMSLAG.indd 43 06.02.2023 15.15
DANMARKS NYE SKOLESANGBOG
De angivne priser er inkl. moms.
Mælk i kaffen gør dig sundere
Til alle kaffedrikkende lærere: Hvis du er typen, der altid hælder en skvis mælk i din kaffe, så er der måske godt nyt for dit helbred.
I et nyt studie fra Københavns Universitet tyder det nemlig på, at kaffe med mælk kan have en antiinflammatorisk effekt på mennesker. Inflammation, eller betændelse, opstår, når fremmede bakterier og virus kommer ind i kroppen. Herefter reagerer kroppens immunforsvar ved at udsende hvide blodlegemer og kemiske stoffer for at beskytte sig selv.
Det er allerede kendt, at kaffebønner er fyldt med en gruppe antioxidanter kaldet polyphenoler, som mindsker risikoen for inflammation. Men nu har forskere fra Institut for Fødevarevidenskab og Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet undersøgt, hvad der sker, når man sætter polyphenoler sammen med aminosyrer, som proteiner er opbygget af.
Studiet viste, at immunceller, der var blevet påført både polyphenoler og aminosyrer var dobbelt så gode til at bekæmpe inflammation som de celler, der kun var blevet påført polyphenoler. Og her er netop kaffe med mælk en magisk cocktail, da kaffebønnen er fyldt med polyphenoler, mens mælk er rig på proteiner.
■ MDC
Kilde: Københavns Universitet
Søger I ny kollega? Kandidatgaranti i Frie Skoler ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111 Find masser af inspiration på vores hjemmeside. 52 NOTER
Anne Haugaard Skovsgaard
Undersøgende aktiviteter i matematik
7. - 10. klasse
på mellemtrinnet. Opgaverne er i tre sværhedsgrader. Derved bliver det lettere at differen tiere undervisningen, så det passer til alle elever.
I bogen er der 19 undersøgelser. Til hver undersøgelse er der trykt en introopgave og en opgave. Opgaverne findes også digitalt, så det er nemt at printe opgaverne eller lægge dem ud på en platform til
I bogen er der 19 undersøgelser med en introopgave og en opgave i tre sværhedsgrader.
Opgaverne findes også digitalt, så det er nemt at printe eller lægge dem ud på en platform til eleverne. Der er til alle undersøgelser yderligere to opgaver i den digitale udgave – en lettere og en sværere. Dertil kommer bilag til nogle af opgaverne.
Alle opgaver tager udgangspunkt i, at eleverne arbejder sammen i par eller små grupper.
Folkeskolens prøver
Alle danske og grønlandske skriftlige prøver i matematik
Folkeskolens prøver 2022
Til brug i matematikundervisningen
Opgavesæt med folkeskolens prøver i matematik, Danmark og Grønland 2022
Folkeskolens prøver 2022
Folkeskolens prøver 2022 indeholder:
Artikler Seks artikler til brug som oplæg til diskussioner fagteamet:
Prøven uden hjælpemidler bl.a. med data fra majprøvens elevbesvarelser
FP9 prøven med hjælpemidler med data fra majprøverne
FP10 Skriftlig matematik med data fra majprøverne
Nye tendenser elevernes kommunikation
Kan vi hjælpe eleverne bedre med deres kommunikation?
Fremtidens kommunikation med AI?
Idéen med udgivelsen er at give eleverne og læreren mulighed for at anvende årets skriftlige prøver i den daglige undervisning i 8., 9. og 10. klasse samt vejlede læreren i forhold til årets prøve.
Prøverne maj og december
• De skriftlige matematikprøver til 9. og 10. klassetrin
Den grønlandske prøve
Folkeskolens prøver 2022
Netop udkommet!
Folkeskolens prøver
Opgavesæt med folkeskolens prøver i matematik, Danmark og Grønland 2022
Artikler
Bogen indeholder også seks artikler til brug som oplæg til diskussioner i fagteamet:
• Prøven uden hjælpemidler bl.a. med data fra majprøvens elevbesvarelser
Prøverne maj og december
Løsningsforslag
Omsætningstabeller
• Alle danske skriftlige prøver i matematik
Materialet kan fx bruges i arbejdet med den skriftlige problembehandling i forhold til:
• Den grønlandske prøve
Læsning og forståelse af selve opgaverne
• Procesorienteret opgaveløsning
Træning af udvalgte faglige områder og matematiske kompetencer
• Løsningsforslag
• Omsætningstabeller
• FP9 med hjælpemidler med data fra majprøverne
• FP10 Skriftlig matematik med data fra majprøverne
Folkeskolens prøver i matematik 2022
STUK, Børne- og Undervisningsministeriet har stillet opgaver til rådighed på siderne 38-95.
Udgivet af Forlaget Matematik ApS med tilladelse fra STUK, Børne- og Undervisningsministeriet.
Forlaget Matematik ApS har leveret alle øvrige tekster.
Redaktion: Klaus Fink, Lene Odefey og Simone Hauerslev
• Nye tendenser i elevernes kommunikation
Forlagsredaktion: Klaus Fink
Forlaget Matematik kan levere prøverne fra 2010 og frem til i dag.
Omslag: Marianne Kongsted Cordes og Simone Hauerslev. Billedet er genereret via OpenAI.com med DALL·E2.
Tryk: Clemenstrykkeriet
ISBN: 978-87-93975-59-0
1. udgave, februar 2022
Heidi Kristiansen, Lene Odefey, Line Engsig, Kaj Østergaard, Rikke Teglskov,
Opgavesættene fra Danmark er udarbejdet af opgavekommissionens medlemmer:
Se mere og bestil på dkmat.dk
1. udgave 1. oplag
ISBN:978-87-93975-59-0
Forlaget MATEMATIK
Mød Forlaget Matematik og Danmarks
• Kan vi hjælpe eleverne bedre med deres kommunikation?
• Fremtidens kommunikation med AI?
Matematiklærerforening 19. - 20. april 2023
Besøg stand 66 til LÆRFEST i Aarhus
Oplæg
20. april kl.11-11.45
20. april kl.12-12.30
Forlaget Matematik
Præsentation af ABACUS - Vores undervisningssystem til Matematik Ny revideret udgave
Præsentation af MUM - Matematikkens Univers på Mellemtrinnet Ny opgraderet version
viser nyheder på Facebook og Instagram
Simone Hauerslev og Thomas Kaas. Yderligere eksemplarer bestilles på www.dkmat.dk Forlaget Matematik ApS mat.forlag@dkmat.dk Tlf. 8659 6022 CO
matematik,Opgavesætmedfolkeskolensprøver DanmarkogGrønland2022 Folkeskolensprøver Grønlan Omslag-Folkeskolensprøver2022-7mm-ryg.indd 1 08-02-2023 14:35:46
2 Folkeskolensprøver
aktiviteterUndersøgende i matematik
7.-10. klasse Anne Haugaard Skovsgaard
Undersøgende aktiviteter i matematik 7.-10. klasse Nationalt Center for Udvikling af Matematik skriver på deres hjemmeside matematikdidaktik.dk:
bør af flere grunde være en central arbejdsform i grundskolen. Det er ofte motiverende for eleverne, det lægger op til læring med forståelse, og den undersøgende arbejdsform er fundamental i videnskabsfaget matematik”. Denne bog er primært tiltænkt lærere, der underviser i udskolingen. Der vil dog være opgaver, som også kan bruges
”Undersøgende matematikundervisning
eleverne. Der er til alle undersøgelser yderligere to opgaver i den digitale udgave – en lettere og en sværere. Dertil kommer bilag til nogle af opgaverne. Alle opgaver tager udgangspunkt i, at eleverne arbejder sammen i par eller små grupper Yderligere eksemplarer bestilles på www.dkmat.dkForlaget Matematik e-mail: mat.forlag@dkmat.dk Tlf. 8659 6022 1. udgave, 1. oplag
Netop udkommet!
Se mere her
EPILOG
KOMMUNIKATIONSCHEF • MHV@FSL.DK
Bliv arbejdskraft
For en snes år siden var boglig viden gud. Og guld.
Politikerne ville lokke flere ind på gymnasierne og videre ind på universiteterne. Bliv klogere, lød deres råd til de unge, bliv boglig. Viden er vores eneste råstof, argumenterede de, så vi skal udvikle vores humankapital med livslang læring og kompetenceudvikling for at stå stærkt i den globale konkurrence.
Den tid er forbi. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har taget murerskeen i den anden hånd, og nu lyder hans opfordring til ungdommen: Bliv faglært. Bliv ansat. Bliv arbejdskraft for erhvervslivet. Færre skal gå på gymnasiet, flere guides til erhvervsuddannelser, og de akademiske uddannelser skal forkortes og erhvervsrettes. ■
Politik tur/retur
SVM-regeringens ambition om at erhvervsrette uddannelserne, gøre skolen praksisnær og løfte håndens arbejde er ikke nye.
Spørger man ChatGPT – og hvem gør ikke det? – hvornår en dansk undervisningsminister fremlagde planer om at forkorte de akademiske uddannelser og prioritere de erhvervsrettede, svarer den servile robot, at det var Søren Pind, Ulla Tørnæs og Esben Lunde Larsen, der på et pressemøde i 2016 fremlagde planen. Hvis man efterspørger om et mere aktuelt pressemøde, undskylder ChatGPT høfligt og svarer, at det var Pernille Rosenkrantz-Theil og erhvervsminister Simon Kollerup, som i 2022 ville forkorte og erhvervsrette. Insisterer man igen, kommer det rigtige svar: Det var den 1. marts 2023, og ministeren hed Mattias Tesfaye.
I øvrigt peger ChatGPT på, at det var nøjagtig de samme mål, som lå til grund for U 90 – Ritt Bjerregaards planøkonomiske rapport fra 1978! ■
REDAKTIONEN
Ravnsøvej 6, 8240 Risskov
T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk
Redaktør Simone Kamp • ska@frieskoler.dk
Kommunikationschef
Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk
Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk
Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk
Kommunikationspraktikant
Malthe Dam Christensen • mdc@fsl.dk
Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk
Annoncer
AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk
T: 21 72 59 39
Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler
Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk
Produktion
Cleanprint by Strandbygaard
OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO
FORSIDEFOTO
Henning Hjorth
Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.
54
AF MIKKEL HVID
The catalogue is a Cleanprint produ which is 'Cradle to Cradle Certified' SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751
Cleanprint by Strandbygaard
ILLUSTRATION ISTOCK
5% i rente på Lån & Spars studiekonto
Alt tæller, når du er på SU
Som medlem af Frie Skolers Lærerforening er du medejer. Derfor får du 5% i rente på Danmarks bedste studiekonto. Samtidig får du fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Lægger du vægt på bæredygtige produkter og ansvarlighed, kan du altid få en status i vores årlige bæredygtighedsrapport. Og så kan du i øvrigt beholde fordelene ved studiekontoen i 3 år efter, du er færdig.
Se alle dine fordele på studiekonto.dk.
Ellers send en mail til studiekonto@lsb.dk
eller ring på 3378 1948 og book et møde.
Vælg en Studiekonto hos
Lån & Spar og få det hele med:
5% i rente på de første 20.000 kr.
Kassekredit på op til 50.000 kr.
Visa/Dankort og Mastercard med samme pinkode
StudieOpsparing med 0,75% i rente
Gebyrfri hverdag, når du hæver eller veksler
Søg studiekontoen i Lån & Spars mobilbank. Log ind med MitID – så er du klar til at søge.
For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af Frie Skolers Lærerforening Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,75%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. marts 2023.
Ring 3378 1948 – eller gå på studiekonto.dk og se mere.
på din studiekonto 5 Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl
Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190 Klar til prøven? Prøveoplæg · Prøvevejledning www.meloni.dk