Arv&Testamente | 25
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022
Jeg ved ikke, hvor jeg vil begraves Færre slår rod det samme sted. Det skaber et problem, for hvad skal så være den sidste adresse?
klumme Ivar Brændgaard livogsjael@k.dk
VÆRRE ER DET, AT BØRN OG BØRNEBØRN fortryder, at de ikke kan søge hen til et sted og en sten og vise deres familie, at her hviler mor eller bedstefar. Engang henvendte en kvinde sig til mig. Jeg skulle bisætte hendes far. Hun kom fra en større by på Sjælland, men havde fået arbejde i Jylland og havde, da hendes far blev gammel og syg, fået ham på plejehjem i sin jyske by. Hans urne skulle tilbage til den sjællandske by, hvor han skulle sænkes ned og have en sten over sig. Det burde have været ved siden af hendes mor, der var død mange år tidligere i den sjællandske by. Men hun havde valgt at komme i de ukendtes gravafsnit, der var temmelig stor på den pågældende kirkegård. Så nu kunne de ikke gravsættes sammen. Hun fortalte, at hun gang på gang havde siddet i bilen uden for kirkegårdsmuren og lukket døren op og spillet moderens
Værre er det, at børn og børnebørn fortryder, at de ikke kan søge hen til et sted og en sten og vise deres familie, at her hviler mor e ller bedstefar.
musik for hende. For hun vidste ikke, hvor hun lå. Det var hun ked af, så faderen skulle stedfæstes med en sten og et navn. Jeg vil begraves, men jeg ved ikke hvor. Det kunne være i Haslev, hvor jeg på Haslev udvidede Højskole har boet nabo til kirkegården i en årrække. Vi har endda haft en lille grav med gravsten over vort dødfødte barn dér. Havde der fortsat været højskole på stedet, så var det nok blevet beslutningen. Men nu har vort barn ventet 25 år på os. Til sidst hentede vi gravstenen hjem og sløjfede graven. I mere end 30 år har vi nu gået i Mejdal Kirke ved Holstebro, hvor jeg også har været afløserpræst i alle årene. Så det ville da være helt naturligt at blive begravet på Mejdal Kir-
kes kirkegård. Men der er ingen kirkegård. I Mejdal kan vi ikke have kældre, for grundvandet står for højt, og der er faktisk underjordiske floder. Så hvis vi havde indrettet en kirkegård, kunne vi have risikeret, at kisterne ville være skyllet ud i Storåen og være endt i Vesterhavet. Så vi er henvist til Holstebros to store fælles kirkegårde. Men dem har jeg slet intet forhold til. MEN JEG SKAL SNART have taget en beslutning, som også skal harmonere med min hustrus ønsker. Vi kommer fra samme by, og vore forældre ligger på den samme kirkegård i Hurup i Thy. Så måske skal vi ende dér. Min sidekammerat, Leif, fra folkeskolen har i år i al hast gjort det valg. Hans storebror overtog bagerforretningen i Hurup, mens Leif drog til Sønderjylland og blev revisor i Haderslev. Hans storebror døde for nogle år siden, og han og hans hustru købte et mindre gravsted i Hurup til de to. Men pludselig blev Leif overrasket over sin snarlige død, og han ringede op til sin svigerinde og spurgte, om der kunne blive plads til hans urne i samme gravsted. Det var jo svært at sige nej til, så sådan blev det. Men så tikkede der et ønske fra Leifs tvillingsøster i USA ind, om der også kunne blive plads til hende, når den tid kom. Nu begyndte det at knibe med pladsen. Så måske skal vi ikke bare tænke på et gravsted til os selv, men tænke på et familiegravsted, for flere af vore børn vil sikkert blive lige så hjemløse som os, fordi de flytter rundt og ikke får slået J rod.
Foto: DRC / Tobin Jones
Ivar Brændgaard er teolog, tidligere tv-direktør og højskoleforstander. Født 1949.
JEG ER HJEMLØS, når jeg dør. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvor jeg vil begraves. Men jeg skal jordfæstes i en grav, for jeg er ikke historieløs. Som mine forældre og alle mine forfædre, formodentlig helt tilbage til jernalderen, skal jeg sænkes ned i en grav, ned i jorden, hvor den naturlige forrådnelsesproces skal foregå med mig som med alt levende i naturen. Jeg ser med undren på den nymodens dille, hvor flere og flere bliver transporteret til ligbrænding. Det er den største og mest upåagtede revolution i Danmark i den seneste generation. Selv i en traditionsrig by som Lemvig er det nu kun 14 procent, der ønsker begravelse. Resten beder om bisættelse og forsvinder efter den kirkelige højtidelighed bort i en rustvogn, i stedet for at hele følget med familie og venner ledsager den dødes kiste ud til graven, hvor kisten bliver sænket ned, hvor tre skovlfulde jord følger efter, mens ordene lyder: ”Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.” Det passer sammen. Samme ritual bliver brugt inde i kirken ved bisættelser, før kisten bæres ud i rustvognen. Men måske skal der ændres i ordlyden: ”Af jord er du kommet. Til aske skal du blive. Af asken skal du igen opstå.” Bare som en ajourføring af, hvad der faktisk sker. De fleste kommer
tilbage i en urne og bliver af familien sænket ned i en grav med en sten, hvor de pårørende kan finde og mindes den afdøde. Men der er endnu mere skred i den danske gravskik. Flere og flere vil stedes til hvile i de ukendtes gravafsnit. De vil ikke være til ulejlighed for deres efterkommere. De har måske ikke råd til at betale for, at gravstedet bliver holdt af kirkegården de næste 25 eller 40 år. Andre igen vælger at få deres aske spredt ud over havet. Det gør det jo endnu sværere for Vorherre at få det hele samlet sammen igen på opstandelsens dag, men intet er jo umuligt for Gud den Almægtige.
Efterlad en bedre verden Når du testamenterer et bidrag til DRC Dansk Flygtningehjælp, har det stor betydning for familier i verdens brændpunkter. Over alt i verden står vi parat med akut nødhjælp, beskyttelse og varige løsninger til kvinder, mænd og børn, der er tvunget på flugt fra deres hjem på grund af krig og konflikter.
DRC Dansk Flygtningehjælp er fritaget for arveafgift. Hvis du betænker DRC Dansk Flygtningehjælp i dit testamente, kan du få gratis rådgivning og økonomisk hjælp til oprettelse af dit testamente.
Dit bidrag går bl.a. til: Akut nødhjælp – Uddeling af vand, mad, hygiejnesæt, babyudstyr, tøj, tæpper, køkkengrej. Husly – Etablering af flygtningelejre og genopbygning af ødelagte boligområder. Vand og sanitet – Uddeling af rent vand, sikring af permanent vandforsyning og latriner. Børneliv– Genopbygning af skoler, facilitering af traumebehandling og hjælp til undervisning. Indkomstskabende projekter – Støtte til iværksætteri så flygtninge kan skabe sig et livsgrundlag.
Se mere på www.help.drc.ngo/arv eller ring til os på tlf. 3373 5000
