30 | Arv&Testamente
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022
begravelse|Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i kistepriser, lovgivning og tilskud, når ens nærmeste skal begraves. Find svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå, når en pårørende dør
0 Priserne på en begravelse eller bisættelse kan svinge med mange tusinder kroner. — Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.
Sådan forbereder man begravelsen Skal afdøde begraves eller bisættes? Jeppe Schropp schropp@k.dk
Loven beskriver det meget klart: Lig skal enten begraves eller brændes. De to mest populære måder at sige farvel på er ved at blive kistebegravet eller bisat. Såfremt afdøde er fyldt 15 år, skal du allerførst finde ud af, om personen før sin død har givet udtryk for, om vedkommende vil begraves i en kiste eller kremeres. Det ønske skal nemlig så vidt muligt imødekommes. Ifølge reglerne for begravelse og bisættelse skal jordfæstelsen, som begravelsen formelt set betegnes, eller ligbrændingen ske senest otte dage efter dødsfaldet. I visse tilfælde kan det dog udsættes til 14 dage. Selve kirkeceremonien er gratis, uanset om det er en begravelse eller bisættelse. Men foregår det i et kapel på kirkegården, kan det koste penge.
Hvilke alternativer er der? Flere danskere vælger dog at gå ad andre veje end den traditionelle kistebegravelse eller bisættelse på kirkegården. Før sin død i 2018 havde prins Henrik besluttet, at halvdelen af hans aske skulle urnebegraves, mens den anden halvdel skulle spredes i de danske farvande. Og netop askespredning er blevet særdeles populært. Så længe afdøde skriftligt har tilkendegivet, at vedkommende vil have spredt sin aske, eller hvis en anmodning fra de pårørende godkendes af
Kirkeministeriet, kan den afdødes nærmeste selv stå for ritualet. Helt regelløst er det dog ikke, for det er fortsat kun tilladt at sprede asken til havs. Ifølge foreningen Danske Bedemænd er det op mod 10 procent af afdøde danskere, der vælger at få spredt deres aske over åbent hav. Formelt set er en askespredning en bisættelse, og forud for ritualet kan der holdes en ceremoni på samme måde, som hvis det var en urnenedsættelse på kirkegården. Har man et ønske om at blive begravet et andet sted end på kirkegården, er der mulighed for det. I 2008 blev det tilladt at blive begravet i en skov, og i 2014 åbnede den første kommunale skovgravplads i Danmark. I dag findes der 10 skove rundtomkring i landet, hvor man kan blive begravet. Oven i det er seks nye skovgravsteder på vej.
Hvor skal den afdøde begraves? Som pårørende skal man også vælge et gravsted, medmindre afdødes familie i forvejen ejer et. Typerne af gravsteder er mange, men de mest anvendte er et kistegravsted, urnegravsted eller urnegravsted i fællesgrav. På listen over gravsteder er også askespredningen til havs. Vælger man et kistegravsted, forpligter man sig samtidig til at vedligeholde det. Har man ikke mulighed for det, kan man mod betaling lade kirkegårdens graver om at pleje det. Har man et kiste- eller urnegravsted, skal det fornyes. I Københavns Kommune koster en fornyelse af et ”traditionelt
kistegravsted” på tre kvadratmeter hvert femte år typisk godt 1.500 kroner.
Skal der holdes en mindesammenkomst? Mange arrangerer en ceremoni, også kaldet mindesammenkomsten, efter begravelsen eller bisættelsen, hvor familien til og venner af den afdøde kan mødes. Højtideligheden kan gribes an på mange måder, men de fleste mødes i enten et forsamlingshus, i hjemmet eller et sted, som har betydet noget særligt for den afdøde. Mange vælger også at synge en sang eller at spille et stykke musik, som forbinder de pårørende med den, de har mistet.
Kan jeg få hjælp til udgifterne? For mange kan det gøre ondt på pengepungen pludselig at skulle bruge titusinder kroner på en begravelse. Men der er økonomisk hjælp at hente, hvis man har brug for det. Som oftest hjælper bedemanden med det, men pårørende kan også selv søge om den såkaldte begravelseshjælp, uanset om der er tale om en kistebegravelse eller bisættelse. Hvis afdøde er over 18 år, kan pårørende få op til 11.800 kroner i begravelseshjælp fra det offentlige. Beløbet afhænger blandt andet af afdødes alder, formuestørrelse og familieforhold. Var afdøde medlem af sygeforsikringen Danmark, er det muligt at få tilskud, og visse fagforeninger giver støtte
til begravelsen. Man kan også selv oprette en decideret begravelsesopsparing, som man regelmæssigt indbetaler penge til, og som så kan udbetales den dag, der bliver brug for det.
Hvad koster det? Listen over udgifter til en begravelse inkluderer i de fleste tilfælde et honorar til bedemanden, en kiste og blomster. Ud over det kan en række ting tilkøbes, men gennemsnitsprisen ligger et sted mellem 15.000 og 20.000 kroner ifølge landsforeningen Liv&Død. Er man ikke medlem af folkekirken, koster det ekstra at få gravsted. Priserne varierer, men et sted i landet koster et udgravning samt jord og hæk omtrent 7000 kroner. Samme sted er prisen for en gravplads til en urne omkring 3000 kroner. Er man medlem af folkekirken, kan man få en rabat, der kan få prisen på kistegravplads ned under 3000 kroner. Den største post er udgiften til bedemanden, som ifølge bedemandskæden Begravelse Danmark typisk ender et sted mellem 12.000 og 15.000 kroner. I 2017 beskrev begravelsesguiden.dk dog, at priserne kan svinge fra omtrent 10.000 til 19.000 kroner. På en stenhuggerhjemmeside oplyses det, at prisen på deres gravsten begynder på 4.000 kroner, og skal gravstedet pyntes yderligere, kan der købes tilbehør for flere tusinder kroner. En ekstraordinær begravelsen kan i sidste ende løbe op i 40.000 kroner. Går man efter at holde udgifterne i bund, vil askespredningen være den J billigste løsning.
