6 | Arv&Testamente
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022
”Den lille havfrue” og David Bowies sange. Kunstnerrettigheder går i arv i 70 år 2 ”Den lille havfrue” er elsket af turister, og hun er gennem tiden blevet et nationalt symbol. Men billeder af skulpturen kan udløse heftige bøder, når de bringes i medier, så avisen venter til 2030, hvor ophavsretten udløber. — Foto: Ida Marie Odgaard/ Ritzau Scanpix.
Er man arving til en kunstner modtager man rettighedspenge i 70 år efter kunstnerens død. Ophavsretten går langt tilbage i historien og skaber stadig debat
ophavsret
Calle Vangstrup vangstrup@k.dk
David Bowies arvinger tjente i januar omkring 250 millioner dollars på at sælge hans bagkatalog af sange til Warner Music. Det samme gjorde Leonard Cohens arvinger i februar – dog for et ukendt beløb og til pladeselskabet Hipgnosis. Dermed bliver begge selskaber betalt, hver gang der bliver trykket afspil på Spotify på en af kunstnernes sange, og sådan vil det fortsætte frem til 2087, hvor begge kunstnere har været døde i 70 år. Men det er ikke kun i USA , at efterkommere til kunstnere tjener penge på deres ophavsret. Herhjemme har arvingerne til Edvard Eriksen med succes tjent penge ved at føre en række retssager mod medier, der har bragt billeder af kunstnerens mest kendte værk ”Den lille havfrue” og dermed brudt arvingernes ophavsret til statuen. Men hvorfor skal en kunstners arvinger tjene penge i 70 år, efter kunstneren er død? For at finde et svar på det spørgsmål, dykker vi ned i historien. Første gang en lov om ophavsret blev nedfældet var i 1710 i Storbritannien. Den hed Annes Statut og sikrede forfat-
teren eller forlaget ophavsretten til et værk i 14 år, hvorefter man kunne anmode om yderligere 14 års beskyttelse. I Danmark kan man lede den første ophavsretslov tilbage til 1741, den var også målrettet trykte værker, og først i 1864 blev en lang række af kunstværker beskyttet, blandt andet billedkunst. Men i takt med, at verden blev mindre, og at kunst og kultur flød på tværs af grænser, så grundlagde den franske forfatter Victor Hugo foreningen Den Internationale Organisation for Litterære Artisters, som førte kampagner, der skulle skabe ens og ordentlig beskyttelse for kunstnere på tværs af grænser. Kampagnen munder ud i Bernerkonventionen, som blev underskrevet i 1886 af Europas stormagter. I dag har 188 lande underskrevet Bernerkonventionen, som Danmark tiltrådte i 1903, og som i dag også dækker nye grenrer som film, radio og tv. Ønsket om en ens behandling på tværs af grænser er dermed næsten i mål. Bernerkonventionen skal blandt andet sikre kunstnernes familie et livsgrundlag, hvis denne dør i utide. Grænsen for, hvor længe arvingerne skal kunne tjene penge, blev i første omgang fastsat til 50 år efter kunstnerens død, hvorefter værket blev frit tilgængeligt for offentligheden. Men i 1995 ønsker man på EU-plan at skabe ensretning i lovgivningen og hæver den til 70 år efter kunstnerens død. Ifølge Stina Teilmann-Lock, der er lektor ved Københavns Handelshøjskole med speciale i ophavsretshistorie, er der en god grund til det. ”Fordi det i Tyskland var 70 år efter kunstnerens død, så var det nemmere at harmonisere den fælles EU-ophavsretslængde opad end at tage 20 år fra kunstnerne i Tyskland,” siger Stina Teilmann-Lock.
Udvidelsen kom en lang række danske arvinger til gode, blandt andet arvingerne til billedkunstner Edvard Eriksen, hvis ophavsret stod til at udløbe i 2010. Siden der i 1961 blev malet brysteholder og trusser på ”Den lille havfrue”, har skulpturen lagt krop til en lang række af politiske happenings og opsigtsvækkende hærværk. Hoved og arme er blevet skåret af, og det har tiltrukket både danske og internationale medier. Men medier og virksomheder gør klogest i at undgå at publicere billeder af havfruen. I februar blev Berlingske idømt af Østre Landsret til at betale 300.000 kroner i erstatning, da avisen havde bragt et billede og en satiretegning, hvor skulpturen var motiv. Dommen er efterfølgende blevet kritiseret af en række juridiske professorer. Men der er argumenter for at beskytte kunstner-
Tre hurtige om arv fra kunstnere Ophavsretten til et værk varer indtil 70 år efter kunstnerens død. Hvis der er flere kunstnere, måles de 70 år fra, at den sidste ophavsmand dør. Ophavsretten følger arveloven og bliver arvet ligesom fast ejendom, aktier og obligationer.
Hvis der er flere arvinger, og der ikke er truffet særlige aftaler, så skal alle arvinger spørges, før værket kan gengives eller udnyttes. Kunstnere anbefales at oprette et testamente, der beskriver, hvordan ophavsretten skal udøves og af hvem. Kilde: Retsinformation og Billedkunstnernes Forbund
ne og deres arvingers ophavsret, siger Stina Teilmann-Lock. ”Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved, at man kan arve fysisk ejendom. Så hvis man tænker på ophavsret som et hus eller aktier, så falder det naturligt, at man kan arve den,” siger Stina Teilmann-Lock og tilføjer: ”Men det er også naturligt at tale om det som en midlertidig rettighed, samfundet giver, fordi de kreative leverer noget værdi til fællesskabet.” I Billedkunstnernes Forbund, BKF, er man generelt glade for den nuværende beskyttelse af kunstværker og ophavsret, men den seneste dom fra Østre Landsret, som ramte Berlingske, vækker dog bekymring. ”Kunstnere skal have mulighed for at låne fra vores fælles kulturarv, historie og samtid, når de laver deres kunst. Og der lægger den seneste dom nogle begrænsninger på, hvad man kan som kunstner, og det er uheldigt,” siger Klaus Pedersen, der er jurist og sekretariatschef hos BKF. Ønsket om, at ens kunst skal håndteres og iscenesættes på en bestemt måde, kan ifølge Klaus Pedersen ligge meget stærkt hos nogle kunstnere. Derfor anbefaler forbundet, at kunstnere taler med en advokat om, hvordan deres kunst skal forvaltes. ”Hvad skal der ske med alle ens værker og de mange flere skitser, man efterlader? Det er også en tung arv at give videre til ens nærmeste. Det er derfor godt at få styr på, inden man dør, hvordan ens ophavsret skal håndhæves af ens arvinger,” siger Klaus Pedersen. Der kommer næppe de store ændringer på længden af ophavsretten, og det er nok ikke sidste gang, at ”Den lille havfrue” trækker overskrifter. Men de fleste medier venter nok til 2030 med at J bringe billeder af statuen.
