8 | Arv&Testamente
Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022
nedslag | Igennem verdenshistorien har testamenter haft vidtrækkende konsekvenser – eller
forbavset og forundret. Her er fire forskellige særprægede eller vigtige testamenter fra historien
Fire bemærkelsesværdige historiske testamenter Marcus Antonius’ testamente blev dødsstødet for den romerske republik
0 Skulptur af Marcus Antonius af den franske skulptør Marc Arcis. — Foto: Daniel Martin.
Der var omfattende love og regulationer af testamenter i det antikke Rom. For eksempel måtte et testamente ikke ændres efter at det var nedfældet. Testamenterne, der tilhørte den øverste politiske elite i Rom blev opbevaret i templet tilegnet Vesta, som var gud for hjemmet og familien. Det var strengt forbudt at bryde seglet på et testamente før tid, men det var ikke desto mindre det, som Octavian, den senere kejser Augustus, gjorde omkring år 32 f.Kr. for at skabe de bedste pr-vilkår for krigen mod sin rival Marcus Anto-
nius. Marcus Antonius regerede på det tidspunkt over Roms østlige provinser sammen med Dronning Kleopatra i Egypten. Han blev mistænkt for at have givet køb på sin romerske identitet. Octavian, som må regnes for at have interesse i at diskreditere Marcus Antonius, ville bekræfte mistanken. Han drog til Vestatemplet, hvor han, på trods af advarsler fra vestalinderne, brød seglet på Marcus Antonius’ testamente og erfarede at denne havde i sinde at lade sine territorier gå i arv til sine børn, som han havde fået sammen med Kleopatra (altså ikke-romere), og lade sig begrave i Egypten. Denne kendsgerning blev opfattet som så grov en fornærmelse mod Romerriget, at Octavian havde held med at få borgerkrigen til at ligne et forsvar for romersk kultur nærmere end en politisk manøvre for at konsolidere sin magt. Efter en toårig krig mod Marcus Antonius vendte Octavian tilbage og blev kronet som den første officielle kejser af Rom med navnet Augustus.
Franz Kafkas testamente, som ikke blevet efterlevet
0 Franz Kafka forlangte, i lighed med den romerske digter Virgil, sine værker brændt. — Foto: Anonym fotograf (1923/1924).
Den tysksprogede tjekkiske advokat og forfatter Franz Kafka arbejdede egentlig som forsikringsadvokat, men skrev essays, tekster og romaner i sin fritid. Han døde i en alder af 40 år, syg af lungebetændelse, og da hans nære ven Max Brod ryddede op i Kafkas efterladte manuskripter og papirer, fandt han to håndskrevne notater, der var henvendt til ham: ”Min kæreste Max,” begyndte den første, ”Mit sidste ønske: Alt jeg efterlader mig, være det dagbøger, noter eller tekster, skal du brænde.” I den anden note stod der grundlæggende det samme, bortset fra en lille håndfuld værker, som Kafka vurderede var af en tilstrækkelig kvalitet. Max Brod, som havde kendt Kafka indgående, var ikke overrasket over Kafkas ønske. Max Brod var kendt med Kafkas umådelige selvkritik. Han valgte ikke at opfylde Kafkas sidste ønske, fordi han mente, at det ville være en større overtrædelse at destruere teksterne end at se bort fra Kafkas sidste ønske. Franz Kafkas tekster, som for eksempel ”Processen” og ”Forvandlingen”, blev kæmpestore succeser efter hans død, og hans beskrivelse af uforståelige og fremmedgørende bureaukrati er endda gledet over i sproget med tillægsordet ”kafkask”. Men Max Brods beslutning om ikke at følge sin vens sidste instruktioner har også rejst en lang og stadig igangværende debat om, hvem litteraturen egentlig tilhører: de potentielle læsere eller forfatteren?
Jens Haag haag@k.dk
Alfred Nobels testamente, som grundlagde en kulturinstitution I 1888 døde fysikeren og dynamitopfinderen Alfred Nobels bror Ludvig af et hjerteanfald i Paris. Ved en fejl kom en fransk avis efter sigende til at trykke Alfred Nobels nekrolog, i hvilken han blev beskrevet som en ”dødshandler”, som havde skabt sin formue ved at opfinde tiltagende grusommere krigsvåben og sælge dem til højestbydende. Alfred Nobel blev efterfølgende så optaget af sit eftermæle, at han i sit testamente helligede hele sin betragtelige formue til etableringen af Nobelprisen. I testamentet, som han lagde sidste hånd på i 1895, cirka et halvt år før sin død, fastslog Nobel, at hele hans formue på 31 millioner svenske kroner (svarer til omkring 600 millioner i dag) skulle bruges til etableringen af en fond. Fonden skulle investere pengene klogt, og overskuddet skulle benyttes til at tildele en pengepræmiere til personer, der i det forløbne år havde været ansvarlig for den største opdagelse eller indsats på fem forskellige områder: fysik, kemi, medicin, litteratur og fred. Nobel havde skrevet sit testamente uden sin families vidende, og det førte til en lang og sej retssag om testamentets gyldighed. Men i sidste ende fik Alfred Nobel sin vilje, og siden 1901 er nobelpriserne hvert år blevet uddelt. I 1968 tildelte Sveriges Rigsbank, i anledning af sin 300-årsfødselsdag, en stor sum penge til Nobelfonden, som skulle benyttes til etableringen af en sjette nobelpris inden for økonomi.
0 Alfred Nobel, opfinderen af dynamit og ophavet til Nobelprisen. — Foto: Nf/ Ritzau Scanpix.
William Shakespeares testamente om den næstbedste seng I sit berygtede testamente efterlod verdens mest ikoniske skuespilforfatter William Shakespeare sin ”andenbedste seng” til sin kone Anne Hathaway. Det er efterfølgende blevet betragtet som en mærkelig gestus, en fornærmelse og en slags indikator på, at William Shakespeare ikke for alvor elskede sin kone. Men, siger den nyeste forskning, det er ikke hele sandheden. William Shakespeare er Englands nationalskjald og en af de mest betydningsfulde og gennemgranskede historiske skikkelser, og den lille håndfuld stadigt bevarede dokumenter, som relaterer sig til hans liv og gerning er blevet gennemforsket og undersøgt på nærmest alle tænkelige måder. Det gælder også for hans testamente, som i 2015 blev udsat for dybdegående undersøgelser i form af røntgenscanninger af forskere fra det engelske nationalarkiv. Her afsløredes det, at linjen om den andenbedste seng er tilføjet meget kort før Shakespeares død i 1616. Det kan, mener forskerne, forstås som en sidste kærlig handling fra en mand, der vidste, han var døende. Sagen er nemlig den, at den efterladte hustru ifølge engelsk lov på tidspunktet automatisk ejede en tredjedel af ægtemandens formue. Samtidig skulle den bedste seng nærmest betragtes som en slags pyntegenstand, man havde stående i gæsteværelset. Den andenbedste seng var således ægteskabssengen, og en bevidst tilføjelse til en allerede anseelig arv, og kan derfor bedre forstås som en kærlighedserklæring end en fornærmelse, mener forskerne bag røntgenundersøgelsen.
0 William Shakespeare efterlod sin ”andenbedste seng” til sin kone, Anne Hathaway. — Foto: Maleren John Taylor (1611).
