Scene&Kultur

Page 22

22 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Pailletter, levende cupcakes og kasketter på afveje Der var højt humør, da skuespillerne fra ”Matilda the Musical” for første gang gik til prøve iført kostumer og sminke. ”Det er nu, vi skal se, om de tanker, vi har gjort os på skrivebordet, faktisk fungerer i praksis,” siger kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen

reportage Camilla Klarskov klarskov@k.dk

Man når knap ind ad den massive dør ved sceneindgangen på siden af Det Kongelige Teater, før lyden af latter kommer en i møde. I receptionen venter en flok børn i alderen 9-15 år, og det er ikke uden grund, at stemningen blandt dem synes at være i top. Ikke alene er de en del af castet til ”Matilda the Musical” om den kvikke pige Matilda, der med sine særlige evner gør oprør mod både forældre og sin tyranniske rektor. I dag er også allerførste gang, de får lov at indtage deres roller iført kostumer på teatrets Gamle Scene. Selvom det er børnene, der om et par timer og til musicalens premiere om mindre end tre uger skal stå i spotlyset, er kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen også lidt af en hovedperson i dag. Det indtryk får man i hvert fald, som man følger hendes færd rundt i det gamle teater på denne dag med første prøver i ”kost og mask”. Det er det, man i teaterlingo kalder det, når alle medvirkende er iført kostumer og sminke. Overalt hvor Astrid Lynge Ottosen går, mødes hun nemlig af spørgsmål fra skuespillere, skræddere og påklædere. ”Det er nu, vi skal se, om de tanker, vi har gjort os på skrivebordet, faktisk fungerer i praksis, når det pludselig samles med scenografi, lysdesign og de andres kostumer. Det er spændende, for det kan sagtens ske, at noget slet ikke spiller,” fortæller hun. Inden Astrid Lynge Ottosen i sin tid kunne overlevere sine designs til teatrets kostumier, der indsamler materialer og sætter skræddere til at sy, havde hun brugt et par måneder på at udvikle de kostumer, der i dag ser scenelyset for første gang. Som forberedelse læste hun stykkets manuskript, lyttede til musikken og holdt et væld af møder, men alligevel har Astrid Lynge Ottosen efterfølgende lavet designjusteringer. Især efter rollerne blev fordelt. ”Når vi ved, hvem der skal spille rollen, kommer der mere personlighed i kostumerne. Godt nok er karakteren beskrevet i manus, men ofte har skuespilleren lyst til at formidle det på en lidt anden måde og har derfor brug for nogle detaljer i kostumet, der hjælper karakteren i den retning,” forklarer hun.

Lidt ekstra at spille på

Bag scenen myldrer det med skuespillere, skræddere og påklædere omkring Astrid Lynge Ottosen. Skal de gyldne kæder om hofterne sidde uden på den flam­ boy­­­­­­ante, røde silkeskjorte? Kan brillerne mon blive strammet til? Og hvad med øreringene, der falder af, så snart skuespilleren begynder at danse? Piger i strutskørter og drenge i jakkesæt kigger fascineret ned ad sig selv og bryder ud i smil ved synet af deres kammerater iklædt kostumer. ”Jeg har glædet mig hele morgenen til det her øjeblik. Jeg elsker det!”, udbryder skuespiller Steffen Hulehøj Frederiksen iført et blomstret sæt, da han får øje på Astrid Lynge Ottosen. Hun forklarer, at mange af kostumerne er inspireret af tegneserier. ”Roald Dahls univers er karikeret og overdrevet, men det er hele tiden en balance. Det er jo et menneske, man gerne vil løfte og karikere, uden det bliver for stiliseret.” Astrid Lynge Ottosen forsøger at stikke hovedet ind bag et forhæng, men må i stedet holde gardinet for en klovn, der er på vej mod scenen efter en kvinde iført cupcake-kostume. ”Hej, er alt okay?”, spørger Astrid påklæderne, der

3 Øverst: Sammen indtager Rasmus Botoft og Annette Heick rollen som Matildas farvestrålende, men tarvelige forældre, Hr. og Fru Wormwood. 3 Nederst til venstre: Amalie Dollerup og Mads Rømer Brolin-Tani er i rollerne som henholdsvis Frøken Honey og Rektor Trunchbull nogle af de mange erfarne og prominente skuespillere i ”Matilda the Musical”. 3 Nederst til højre: På en blok skriver kostumedesigner Astrid Ottosen (til højre) noter til sig selv under prøven. Imens holder instruktør og kommende operachef for Den Kongelige Opera, Elisabeth Linton, øje med, hvad der sker på scenen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.