Scene&Kultur

34 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

I ”Morgenlandet” ryster jorden under det vestlige demokrati I dag har ”Morgenlandet” premiere på Aalborg Teater. Det er sidste del af dramatiker Julie Maj Jakobsens trilogi om et splittet Europa, hvor både det fremmede udefra og i os selv truer

og skal vi forstå det, vi ikke bryder os om – både uden for og inden i os selv. Én ting er, at der er højreekstreme derude, men mange mennesker kan vel genkende i sig selv, at man får lyst til at lukke sig om sig selv,” siger hun.

Har fået en større forståelse

interview Jens Haag haag@k.dk

For lidt over et år siden sad dramatiker Julie Maj Jakobsen og hendes mand og så tv.

Her så de nyhederne om stormen på kongressen i USA den 6. januar sidste år. For Julie Maj Jakobsen medførte det en grundlæggende angst og usikkerhed. En følelse af, at det stabile samfund, vi befinder os i, meget let kan blive rystet i sin grundvold. At den sikkerhed og ro, vi tager for givet, ikke er så givet endda. ”Jeg følte, at virkeligheden havde overhalet mig indenom,” siger Julie Maj Jakobsen. ”Det jeg sad og skrev om – kampen om vores værdier og demokratiets grundlag – havde gjort sit indtog i virkeligheden meget hurtigere, end jeg tror, nogen af os havde regnet med.”

Noget var blevet grundlæggende usikkert i verden. ”Alting føltes så skrøbeligt. Vi kunne ikke længere bare sige, at der er nogle skøre tosser, som sidder bag deres computer og deler mærkelige tanker,” siger hun.

Den uenighed og splittelse, som var til stede i det vestlige demokrati, løb som vandet fra en sprængt dæmning ud over resten af samfundet. ”Det var virkelige mennesker, som har magt og kraft i verden, og som vi bliver nødt til at tage alvorligt, uanset hvad vi tænker om det, de mener. Det blev meget tydeligt for mig den 6. januar sidste år,” siger Julie Maj Jakobsen.

Generation Identitær

Dengang var hun i gang med manuskriptet til stykket ”Morgenlandet”, der er tredje part af en trilogi, hvis to første dele hed ”Aftenlandet” og ”Efter branden”.

Ifølge Julie Maj Jakobsen handlede ”Aftenlandet” om mødet med det fremmede, mens ”Efter branden” handlede om os selv og det fremmede i os selv. ”Morgenlandet”, der spiller på Aalborg Teater til den 5. marts, er så konklusionen og resultatet af de to første dele af trilogien. ”Europa er ikke længere én ting, men mange forskellige ting. Vores vestlige privilegerede ståsted er truet, både af de fremmede, som kommer udefra, og det fremmede, som findes inde i os selv,” siger hun. ”Morgenlandet” tager især udgangspunkt i den højreradikale bevægelse Generation Identitær, som – selvom de står for hårde nationalkonservative værdier – også er både unge, underfundige og internationale i deres metoder og tanker. ”Første gang jeg stødte på Generation

0 I stykket ”Morgenlandet” på Aalborg Teater forsøger dramatiker Julie Maj Jakobsen at udforske den voksende politiske splittelse i samfundet. Hun har især fundet inspiration i den nykonservative bevægelse Generation Identitær. – Fotos: PR/Allan Toft og Sofie Amalie Klougart.

Identitær, syntes jeg, at det var dybt interessant, foruroligende og rystende, hvordan en ung, nærmest ngo-bevægelse begyndte at arbejde nedefra med idéer, som er så reaktionære, konservative og fascistoide,” siger Julie Maj Jakobsen. ”Det, som er fascinerende ved Generation Identitær, er, at selvom deres holdninger til indvandring og nationalitet er grænsende til fascistoide, så indeholder de også en modstand mod den stigende liberale globalisering og et ønske om internationalt samarbejde mellem forskellige nationalkonservative bevægelser på tværs af landegrænser. Derudover har de også en stærk klimapolitisk dagsorden,” siger Julie Maj Jakobsen.

Generation Identitær har rødder i Frankrig, hvor faderorganisationen Génération Identitaire sidste år blev forbudt ved lov. Men selvom bevægelsen er i politisk modvind, så mener Julie Maj Jakobsen, at dens politiske tankegods har medvind over hele det politiske spektrum. ”De nationalkonservative idéer, som Genration Identitær står for, er reflekteret i mange af vores politiske partier,” siger hun med henvisning til den højredrejning på især indvandrerområdet, som mange politiske partier har undergået i løbet af de senere år. ”Der er en kamp og en konflikt i gang om Europas sjæl og væsen. Vores demokrati, vores værdier og vores idéer om frihed og ansvar for andre mennesker er under et stigende pres. ’Morgenlandet’ er et forsøg på at vise og indgå i den konflikt,” siger Julie Maj Jakobsen.

Vil ikke gøre nar

”Morgenlandet” foregår på en ubestemmelig markedsplads et sted i aftenlandet Europa ved navn ”Folkets Plads”. Her handler alskens europæi-

ske nationaliteter, klasser og professioner med hinanden. ”Det er både et helt bogstaveligt marked, men jo også et sted, hvor man handler med idéer og tankegods – og dermed forhandler fortællingen om os, og hvem vi er,” siger Julie Maj Jakobsen.

Her beslutter en gruppering af Generation Identitær-aktivister at lave en demonstration mod det stigende pres, som den europæiske identitet er under. I løbet af stykket går det så ikke helt, som de regner med.

Det er ikke intentionen, at nogen skal udstilles i stykket – snarere at den store splittelse og stigende politiske polarisering i kampen om de europæiske værdier skal sættes på spidsen.

Men det var ikke helt enkelt. ”Det har været en svær proces for mig at lave stykket. At sætte mig ind i et højreekstremt verdenssyn, som jeg på ingen måder deler. Det tog lang tid at komme i gang, for jeg ville ikke udstille eller gøre nar af nogen, og hvordan kunne jeg så gøre det på den bedst tænkelige måde? Jeg forsøger ikke at udstille nogen – heller ikke Generation Identitær. Men når man skriver dramatik, så skriver man karaktererne mere karikerede. Det er vigtigt for mig, at jeg kan forsvare alle figurerne ud fra deres egen optik,” siger Julie Maj Jakobsen.

Hun deler ikke politiske synspunkter med Generation Identitær. ”Jeg tror ikke, vi kan lukke os om selv, og det ønsker jeg heller ikke,” siger hun.

Men alligevel mener Julie Maj Jakobsen, at det er nødvendigt ikke at lukke øjnene eller helt at afvise synspunkterne fra de mennesker, vi er politisk uenige med. ”Hvis vi skal komme fællesskabet i møde og modvirke splittelsen, så må

I løbet af sin research forud for stykket mener hun ikke at have udviklet sympati med den stærkt højreorienterede ideologi, som Generation Identitær står for. Men hun har fået en større forståelse af, hvor de kommer fra. ”Jeg har fået en større forståelse af den frustration og desperation, man oplever, når verden bliver så kompleks, at det er svært at kende sin egen plads i den. De mener for eksempel ikke, at man kan jonglere med 37 forskellige identiteter og så stadig have en stabil kerne i sig selv, og det kan jeg sagtens se, hvordan giver mening, selvom jeg ikke er personligt enig i den analyse,” siger Jule Maj Jakobsen. ”Alle de her kriser – den økonomiske krise, flygtningekrisen, den stigende ulighed – har det vestlige demokrati ikke svar på. Der har været et svigt, som har resulteret i en stigende polarisering og en politisk splittelse,” siger hun. ”Jeg mener, vi i Vesten har et ansvar, der rækker ud over os selv. Men dilemmaerne er reelle: Hvor mange har vi plads til? Hvor meget vil vi dele? Vi har en tendens til at tage vores goder og demokratiet for givet. Et fredeligt status quo bygget på tolerance, men vi glemmer, at demokratiet historisk er opstået på baggrund af kamp og vold. Tolerancens paradoks er jo, hvordan man rummer og tolererer det intolerante?

Hvad gør jeg, når andres ret og frihed til at mene og ytre sig, som de vil, er en begrænsning af min?”

Og det er den splittelse, hun forsøger at skildre i sit stykke. ”Jeg forsøgte at skabe en stemning af, at Folkets Plads (hvor stykket foregår, red.), som ligger til grund for vores demokrati og i vores narrativ, er usårlig og urørlig. Her har vi tingene på det rene, her forstår vi og tolererer hinanden.

Men hele den grundfæstede plads og tanke og idé kan pludselig smuldre og jorden ryste under den, og der er faktisk nogen, der er grundlæggende uenige i, at det skal være sådan,” siger hun.

Samtidig tror hun, at der er en fare i at lukke øjnene for politiske overbevisninger, man er uenige i. ”Jeg håber, at ’Morgenlandet’ kan føre til en større anerkendelse af, at vores verden er splittet, og at det ikke nytter noget, at vi gemmer os bag hver vores hegn af selvretfærdighed, men forsøger at forstå dem, der ikke tænker som os.

Begge side af den politiske debat har meget let ved ikke at ville beskæftige sig med, hvad den anden tænker, og det kan have drastiske konsekvenser,” J siger Julie Maj Jakobsen.

Julie Maj Jakobsen Født i 1982.

Uddannet fra dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater i 2010.

Aktuel med stykket ”Morgenlandet”, der spilles frem til den 5. marts på Aalborg Teater.