8 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022
Når filmmusik rækker ud over det store lærred Ved at forene den finkulturelle orkestermusik med et moderne, elektronisk lydunivers har filmkomponisten Hans Zimmer etableret sig blandt historiens største
filmmusik Camilla Klarskov klarskov@k.dk
Nogle har aldrig skænket den en tanke. Andre er villige til at betale tusindvis af kroner for at opleve den live. Umiddelbart kan filmmusik – den musik, der optræder i og ledsager film – forekomme at være bare ét blandt mange virkemidler i moderne filmkunst. Alligevel vil de fleste kunne komme i tanke om mindst en håndfuld film, hvis soundtrack siden er blevet filmens varemærke. Netop ”varemærke” er et prædikat, der også hyppigt er hæftet på komponisten bag musikken i nogle af de seneste årtiers største blockbustere, Hans Zimmer. Som ophavsmand til musikken fra blandt andet ”Rain Man” (1988), ”Løvernes konge” (1994) og ”Inception” (2010) har han siden 1980’erne markeret sig som en af Hollywoods mest bemærkelsesværdige og – bogstaveligt talt – toneangivende musikere. Gennem årene har det ikke blot sikret ham en Oscar og flere Grammy- samt Golden Globes-statuetter. Det har også ført til en række verdensomspændende og anmelderroste koncerter, som til marts vil føre Hans Zimmer til København, hvor tusindvis af fans allerede har sikret sig billetter. Men hvem er den tyske komponist, der har formået at gøre sig til ansigtet på moderne filmmusik? Og hvordan er det gået til, at musikken, som førhen blot var filmenes lydtapet, i dag har flyttet sig fra det store lærred og ud til
nogle af klodens største spillesteder? ”Hans Zimmer er en komponist i superligaen og den nye æra i filmmusik,” siger Niklas Schak, der selv er filmkomponist og desuden underviser i filmmusik på både Syddansk og Rytmisk Musikkonservatorium. Ved at forene klassisk symfoniorkes termusik med det elektroniske musikinstrument synthesizeren har Hans Zimmer, ifølge Niklas Schak, ikke blot fornyet filmmusikken, men også selve måden, hvorpå musikken i dag indgår i film. Mens andre store filmkomponister som John Williams, der står bag musikken fra blandt andet ”Star Wars” (19772019) og ”Harry Potter” (2001-2011), tidligere arbejdede med såkaldte ”ledemotiver” – underliggende temaer, der følger karakterer og lader publikum forstå, hvem der er filmens helt og skurk, som man kender det fra hajen i ”Dødens gab” (1975) eller den opdagelsesrejsende helt Indiana Jones – repræsenterer Hans Zimmer nemlig en ny tilgang. I hans univers er ledemotiver erstattet af en underlægningsmusik, der blander melodisk musik med andre auditive virkemidler og atypiske instrumenter såsom kirkeorglet i soundtracket til ”Interstellar” (2014). ”Hans Zimmer har formået at bibringe noget nyt til filmmusikken, fordi han har været god til at udvikle de her koncepter, hvor samspillet mellem musik og lyd hænger sammen på en mere helstøbt og enkel måde. På den måde skaber han en massiv mur – nærmest en flodbølge – af lyd fra instrumenter,” forklarer Niklas Schak og nævner som eksempel musikken i krigsfilmen ”Dunkirk” (2017), der efterligner lyden fra en sirene.
Arven fra andre komponister
Ifølge filmkomponist Patricio Fraile kommer filmmusikken for alvor til sin ret, når den går ind og tilfører noget, som ikke er synligt på skærmen og dermed udvider fortællingen. ”For at vi skal engagere os i karaktererne på skærmen, kan musikken tage os med ind bag karaktererne og vise, at
der foregår noget, man ikke kan se eller høre i dialogen, og det skaber en lige forbindelse til vores følelsesregister,” siger han. Som filmkomponist har han beskæftiget sig indgående med filmmusikkens historie og ser derfor Hans Zimmer som et produkt af selvsamme – en historie, der strækker sig tilbage til filmkunstens begyndelse. Musik har nemlig akkompagneret film, lige siden de første stumfilm første gang blev vist omkring overgangen til 1900-tallet. Den dengang levende musik, der blev spillet ved biografernes filmvisninger, havde til formål at skildre følelser – og således var kimen lagt til den underlægningsmusik, der stadig er en essentiel del af filmkunsten i dag. Biografmusikanterne blev dog afskediget, da tonefilm i 1920’erne gjorde det muligt at høre den dialog og musik, der var optaget sammen med filmens billedside, og især musik fra det klassiske, europæiske symfoniorkester dominerede de store Hollywood-film i 1930’erne og frem til efterkrigstiden. Op gennem 1960’erne og 1970’erne begyndte jazz og andet populærmusik dog at snige sig ind i filmenes underlægningsmusik. Det gav filmkomponister råderum til i højere grad at eksperimentere med musikken og betød, at de siden 1970’erne har haft mulighed for at skabe deres eget personlige og unikke udtryk som det, Hans Zimmer senere er blevet kendt for.
Soundtrack til liv og følelser
Med de nye spilleregler har Hans Zimmer – måske ulig nogen anden – grebet chancen for at blive en fremtrædende og attråværdig aktør, der kan give film prestige på lige fod med filminstruktører og skuespillere. Det har gjort ham synlig i film- og musikkredse, forklarer Patricio Fraile og uddyber, at Hans Zimmer samtidig har forholdt sig åben og ydmyg i sit arbejde. Det afspejler sig i det store hold af musikere, han har omkring sig. ”Han favner bredt og lader sig inspirere af subkulturer, nye strømninger og folk, der kommer nedefra,” siger han.
Og det er da også et omfangsrigt ensemble – der inkluderer alt fra korsangere og violinister til banjospillere og elektriske guitarer – som Hans Zimmer går på scenen med, når han om en måned gæster Danmark. At det i dag overhovedet er muligt at opleve filmmusikken live, ser Patricio Fraile som en måde at søge tilbage til både filmmediets og musikkens rødder på. ”Måske er det en hungren efter at høre den levende musik, ligesom ved stumfilmen, så musikken og musikerne for en stund kommer mere til sin ret som et selvstændigt værk i værket,” gætter han, mens Niklas Schak påpeger, at filmmusik for mange er associeret med særlige minder og følelser: ”Som udgangspunkt er filmmusik en del af noget andet. Man kan selvfølgelig indvende, at den bliver et selvstændigt værk, når der opføres koncerter med den, men musikken vil stadig være forbundet til filmen. I dag når film ud til utroligt mange, og nogle af filmene bliver en form for soundtrack til vores liv. På den måde er musikken både forbundet til vores eget indre følelsesliv og til J de følelser, vi husker fra filmen.”
Hans Florian Zimmer Født i 1957 i Frankfurt og opvokset i både Tyskland, Schweiz og England.
Med baggrund i popbands såsom Buggles har han siden 1980’erne haft virke som en anerkendt og ofte prisnomineret filmkomponist, der står bag værker fra mere end 200 film, herunder ”Løvernes konge”, der i 1994 sikrede ham en Oscar i kategorien Bedste musik. Er især kendt for sin stil, der kombinerer klassiske orkestrale arrangementer med elektronisk, computerskabt lyd. Gæster Royal Arena i København i forbindelse med sin ”Hans Zimmer Live European Tour” den 10. marts 2022.
0 Han tør at følge trends, men også at sætte trenden for måden at producere musikken på rent teknisk. Han har blandet populærkulturen, det finkulturelle og hele filmuniverset og gjort det til sit eget brand, siger filmkomponist Patricio Fraile om filmkomponist Hans Zimmer (på billedet). – Foto: Dita Vollmond.
