KROP & MAD
Når hjernens funktioner gerne vil have støtte Overalt i verden ledes der efter metoder, som kan forebygge eller støtte vores nervesystem i at kunne holde til, at vi bliver 100 år eller mere, og allerhelst med alle vores kognitive funktioner i behold. Lige nu er der rigtig meget fokus på, hvordan tarm og hjerne spiller sammen, og her er nogle bud på, hvordan mælkesyrebakterier sammen med zink, vindruer og blåbær måske kan bidrage til vores sundhed.
AF MARIANNE PALM
Tarmflora – tarm og hjerne – spiller sammen Kommunikationen mellem tarm og hjerne – også kendt som „microbiota-gut-brain axis“ („mikrobiota-tarm-hjer ne“-aksen) arbejder i begge retninger med ca. 80 pct. af al kommunikation, der sendes fra tarmen til hjernen. Samspillet kan have indflydelse på flere forskellige men tale tilstande, såsom modløshed, ængstelse og nervøsitet. Du skal selvfølgelig opsøge fageksperter, hvis du er i tvivl om, at det er en tilstand, der bør behandles. Hvad er kognitive funktioner? Med kognitiv funktion forstås mange forskellige mentale evner, der inkluderer læring, tænkning, ræsonnement, pro blemløsning, beslutningstagning og opmærksomhed. Optimal kognitiv funktion kan på kort sigt blive nedsat ved uhensigtsmæssig livsstil, såsom utilstrækkelig søvn, en travl hverdag, stress, dårlig ernæring, alkohol eller en uba lance i tarmens mikroflora, bl.a. hvis der opstår en over vækst af svampe som fx Candida-arterne. Aldring er sædvanligvis associeret med længere tids ned sat kognitiv funktion, der involverer ændringer i evnen til at få neuroner til at arbejde optimalt, og som påvirker hjer nens funktion. For nogle kan dette føre til øget risiko for at udvikle demens. Studier har vist en sammenhæng mellem ændringer i tarmens mikrobiota, kognitiv opførsel og neurodegenera
62
//
Tarm-hjerne-aksen
tiv sygdom, såsom Alzheimers. Studierne foreslår, at æn dringer af tarmens bakteriesammensætning kan have en gavnlig effekt på kognitiv adfærd. Vindrue- og blåbærekstrakter beskytter mod oxidativt stress Oxidativt stress kan forklares som en ubalance mellem cel lernes produktion af reaktive oxygenarter (ROS) og anti oxidanter. Oxygen er ilt, og ROS er også kendt som frie radikaler. Oxidativt stress kan potentielt skade cellerne og føre til sygdom. Der foregår hele tiden oxidativt stress i kroppen. Forskellen mellem normaltilstand og sygdomsudvikling findes i, at en krop, der er lav på antioxidanter, ikke har kapacitet til at forsvare cellerne mod de skader, som vedva rende oxidativt stress kan forårsage.
