Pædagogisk entreprenørskab

135 mm

”Det pædagogiske praksisfelt har brug for folk, der har modet og engagementet til at skabe byggefestivaler, rumteknologi-projekter, børne-virksomheder, poesi med mennesker med udviklingshæmning, kogebøger med børnehavebørn og musikalske online-fællesskaber.

Der er med andre ord brug for pædagogisk entreprenørskab.”

– Uddrag fra bogen

210 mm

MIKKEL SNORRE W I L M S B OY S E N er docent ved Professionshøjskolen Absalon, hvor han til daglig har ansvaret for forskningsmiljøet omkring kreativitet og entreprenørskab. Han er

Med pædagogisk entreprenørskab forbindes den traditionsrige kultur- og aktivitetspædagogik med moderne pædagogisk innovation og skaber hermed rum for kreativitet, handlekraft, medborgerskab og fællesskab i en nutidig kontekst.

Bogen leverer en ramme for at arbejde med entreprenørskab på pædagogikkens egne præmisser og ansporer til at sætte gang i entreprenante aktiviteter inden for det pædagogiske felt – i både lille og stor skala.

medlem af Roskilde Kommunes Musikby-udvalg og medlem af styregruppen for social innovation i Coro-Lab. Han er desuden formand for Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning og Udvikling (DNMpFU) og gæsteunderviser ved Rytmisk Musikkonservatorium. Han er uddannet ved Københavns Universitet i musikvidenskab og historie, har taget en master i professionsudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har skrevet ph.d. ved

135 mm

MIKKEL SNORRE WILMS B OYS E N

PÆDAGOgISK ENTrePRENØrsKAB

Denne bog introducerer, definerer og eksemplificerer begrebet ’pædagogisk entreprenørskab’.

18 mm

MIKKEL SNORRE W I L M S B OYS E N

100 mm

Ambitionen med bogen er at antænde en entreprenøriel superpower, hvormed pædagoger kan skabe værdifulde kreative projekter og miljøer uden at blive hæmmet af nogle af de entreprenørskabselementer, der ikke passer ind i den pædagogiske verden. I bogen kastes entreprenørskabsbegrebet gennem en pædagogisk forvandlingstragt, og resultatet er et begreb og en række metoder og eksempler, der kan skyde gang i fantasien og den pædagogiske virkelyst.

– Uddrag fra bogen

PÆDAGOgISK ENTrePRENØrsKAB

www.akademisk.dk

Syddansk Universitet inden for området kreativitet.

9

788750

061229

100 mm

AKADEMISK F O R L AG

Pædagogisk entreprenørskab

Pædagogisk entreprenørskab.indd 1

17.05.2022 13.23

Pædagogisk entreprenørskab.indd 2

17.05.2022 13.23

Mikkel Snorre Wilms Boysen

PÆDAGOGISK ENTREPRENØRSKAB

AKADEMISK FORLAG

Pædagogisk entreprenørskab.indd 3

17.05.2022 13.23

Pædagogisk entreprenørskab Mikkel Snorre Wilms Boysen © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup Omslag: Rasmus Funder Sats: Demuth Grafisk Illustrationer: Mikkel Snorre Wilms Boysen Bogen er sat med: Kepler og Gotham Tryk: Livonia print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-6122-9 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Pædagogisk entreprenørskab.indd 4

17.05.2022 13.23

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Der er brug for pædagogisk entreprenørskab. . . . . . . . . . . . 13 Entreprenørskab skal tilpasses den pædagogiske profession . . 14 Pædagogisk entreprenørskab giver magten til pædagogerne. . 15 Entreprenørskab fremmer aktiv handlen . . . . . . . . . . . . . . 16 Entreprenørskab kan forene sociale og økonomiske værdier . 18 Pædagogisk entreprenørskab skaber muligheder . . . . . . . . . 19 Pædagogisk entreprenørskab og entreprenørskabspædagogik 20 Bogens principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Læsevejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

1. Pædagogisk superpower . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Rytmikeren Astrid Gøssel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Skrammologen John Bertelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Ungdomsgårdens Bo Schiøler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Feministen Erna Drachmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Montessorianeren Sofie Rifbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Pointer og handlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Pædagogisk entreprenørskab.indd 5

17.05.2022 13.23

2. Fra kommercielt til socialt entreprenørskab . . . 43 Hvad er entreprenørskab? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Fra økonomisk til socialt entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . 45 Hjemløse og Hus Forbi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Mix mellem sociale og økonomiske værdier . . . . . . . . . . . . 48 Socialt entreprenørskab og filantropi . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Gaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Home-start . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Giv en ged . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 CodersTrust. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Mellem marked og velgørenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Socialt entreprenørskab skaber menneskelige relationer . . . . 55 Kritik af socialt entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Kernen i socialt entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Pointer og handlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

3. Rundt om kulturelt entreprenørskab . . . . . . . . . 63 Fortællingen om det forandrede musikmarked . . . . . . . . . . 64 Concerts for Free og de ensomme kunstnere . . . . . . . . . . . 65 Et manifest for Concerts for Free . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Low-Fi Concerts . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Derfor fungerer Low-Fi Concerts bedst . . . . . . . . . . . . . . . 69 Lighed mellem kønnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 HUN SOLO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Mellem karrieredrømme og sociale mål . . . . . . . . . . . . . . . 73 Artistic citizenship . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Kunstneren og amatøren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Pædagogen og kunsten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Pointer og handlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

Pædagogisk entreprenørskab.indd 6

17.05.2022 13.23

4. Indkredsning af pædagogisk entreprenørskab . . 83 En uendelig tsunami af entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . 83 Der er brug for flere begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Kategorier for entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kunstnerhuset KARAVANA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Mellem Øst og Vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Kerneelementer i pædagogisk entreprenørskab . . . . . . . . . . 92 Skoleskibet Fulton. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Science i børnehaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Gaming Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Kritik af pædagogisk entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . . 101 Pointer og handlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

5. Entreprenørskabspædagogik . . . . . . . . . . . . . . 105 Skal børnehavebørn være entreprenører? . . . . . . . . . . . . 105 En taksonomi for entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Entreprenørskabs fremmer pædagogiske mål . . . . . . . . . . 110 Entreprenørskab avler entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . 113 Skubmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Entreprenørskab og rollemodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Designprincipper for en entreprenørskabspædagogik . . . . . 121 Mangfoldige eksempler fra det pædagogiske landskab . . . . 124 Pointer og handlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125

Pædagogisk entreprenørskab.indd 7

17.05.2022 13.23

6. Entreprenørskab på pædagoguddannelsen . . . 129 De stjæler vores ideer! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Pædagoguddannelsen mellem individ og fællesskab . . . . . . 131 Fra nyhed til konkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Et dilemma nedarvet fra kommercielt entreprenørskab . . . 133 Løsningen på dilemmaet med individ og fællesskab . . . . . . 133 Undervisningen som mulighedsrum . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Entreprenørskab har mangfoldige formål . . . . . . . . . . . . 137 Pædagoguddannelsen må hjælpe pædagogerne . . . . . . . . . 138 Brugerinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Pointer og handlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144

7. Entreprenørens psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Kaldet og ildsjælen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Primadonnaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 The Human Value Theory . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Sociale hensyn fremfor personlig succes . . . . . . . . . . . . . 154 Hvad skal vi bruge en konkurrence til? . . . . . . . . . . . . . . 155 Fortællinger fra entreprenørskabskonkurrencen . . . . . . . . 157 Sociale værdier og intentioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Uheldige bivirkninger af de sociale værdier . . . . . . . . . . . . 161 Turning Tables . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Pointer og handlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

Pædagogisk entreprenørskab.indd 8

17.05.2022 13.23

8. Mellem faglig fordybelse og projektmageri . . . . 165 Det komplekse arbejdsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Entreprenørskab som vej, værn og forsvar . . . . . . . . . . . . 167 Kreativitet, drama og snedkeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 Projektmageri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Fonde som genvej, omvej og blind vej . . . . . . . . . . . . . . . 173 Fornyelse undergraver stabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Entreprenøren i fællesskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 Pointer og handlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180

9. Entreprenørskab og kreativitet . . . . . . . . . . . . . 181 Velfærdsteknologi til multihandicappede . . . . . . . . . . . . . 182 Problematiske tænd-sluk-kontakter . . . . . . . . . . . . . . . . 182 En ny vej viser sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Del af en større sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Kreativitet er distribueret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Pernille og klaverleg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 At finde passionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Det værdiløse bliver værdifuldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 The Investment Theory. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Fordele og ulemper ved faggrænser . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Den Kreative Platform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 En ulempe er en fordel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Værdi er vigtigere end nyhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Pointer og handlepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198

Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205

Pædagogisk entreprenørskab.indd 9

17.05.2022 13.23

Pædagogisk entreprenørskab.indd 10

17.05.2022 13.23

Forord ”Gør det!”

Konkurrencestaten og akademiseringen af både barndommen, skolen og uddannelsessystemet har givet handlemodet trangere kår. Det er sværere at finde plads til fordybelsen i de kreative, skabende og kulturelle aktiviteter, der udvikler handlekraften hos børn og unge. Motoren mangler brændstof – med meningstab og mistrivsel til følge.

Men vi må ikke forfalde til at tænke, at ”alt var bedre i gamle dage.” Mikkel Snorre Wilms Boysens bog Pædagogisk entreprenørskab lander derfor som en længe efterspurgt appelsin i professionens turban. Bogen giver relevante bud på, hvordan pædagogikken kan revitaliseres med ”pædagogisk superpower” og det intrikate dobbeltformål, at det både skal være til gavn for de studerende og en vej til mere pædagogisk kvalitet.

Som en underviser, der tydeligvis hylder ”walk the talk”-princippet, deler Mikkel beredvilligt ud af sine egne og andres erfaringer med entreprenørskab og entreprenørskabspædagogik. Gennem den gode fortælling om virkelige projekter kommer han med konkrete anvisninger til handlepunkter. Mikkel sammenkæder vores pædagogiske fortid med nutidens jagt efter ”min egen unikke idé” med fremtidens behov for social, pædagogisk og bæredygtig samskabelse.

Forord

Pædagogisk entreprenørskab.indd 11

| 11

17.05.2022 13.23

Bogen indfører os i definitionerne på entreprenørskab, så vi forstår begrebet i sin egen ret. Der er faldgruber, lader han os vide. Men potentialet er stort, og han lover, at entreprenørskab kan blive ”en gave for professionen”.

Men først og fremmest skubber han til lysten til at handle. ”En gruppe studerende en hel dag er en fantastisk mulighed,” lyder budskabet fra bogens forfatter, der venligt opfordrer professionshøjskolerne til at tage handsken op og skabe rammerne for den inspiration og de rollemodeller, der skal lede de studerende videre til at blive pædagoger, der ”gør”.

Den pædagogiske praksis har også en rolle i bogen, og Mikkel kommer med en direkte opfordring til mere entreprenørskab i samarbejdet mellem uddannelse og praksis.

Bogen er på den måde entreprenant i sig selv. Den inspirerer, udfordrer og lægger op til både refleksion og handling. Den taler direkte ind i en tid, der om noget har brug for en pædagogprofession, der står stærkt. En profession, der både formulerer visioner, tager ansvar og udviser handlekraft – til gavn for de børn, unge og voksne, pædagoger arbejder med. Og til gavn for samfundet som helhed.

Juni 2022 Camilla Wang, rektor på Professionshøjskolen Absalon & Elisa Rimpler, formand for BUPL

12 |

Forord

Pædagogisk entreprenørskab.indd 12

17.05.2022 13.23

Introduktion Denne bog introducerer, definerer og eksemplificerer begrebet ”pædagogisk entreprenørskab” og leverer dermed en ramme for at arbejde med entreprenørskab på pædagogikkens egne præmisser. Bogen tager udgangspunkt i et mangeårigt arbejde med at forene entreprenørskab med den pædagogiske professions særlige værdier og formål.

Et arbejde, som både forskere, pædagogstuderende, undervisere, pædagoger og iværksættere har deltaget i. Ambitionen med bogen er at antænde en entreprenøriel superpower, hvormed aktører i det pædagogiske felt kan skabe værdifulde kreative projekter og miljøer uden at blive hæmmet af nogle af de entreprenørskabselementer, der ikke passer ind i den pædagogiske verden. I bogen kastes entreprenørskabsbegrebet gennem en pædagogisk forvandlingstragt, og resultatet er et begreb og en række metoder og eksempler, der kan skyde gang i fantasien og den pædagogiske virkelyst. Kort fortalt er der mindst syv årsager til at læse denne bog og i det hele taget beskæftige sig med entreprenørskab i pædagogisk praksis. De kommer her …

Der er brug for pædagogisk entreprenørskab Dansk pædagogik hviler på imponerende traditioner, hvor de praktisk-musiske værksteder har været afsæt for at skabe fællesskab, fordybelse, kreativitet, empowerIntroduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 13

| 13

17.05.2022 13.23

ment, demokrati, livsglæde, motivation, identitet og meningsfuldhed. I dag er de traditionelle værksteder, aktivitetspædagogikken og kulturpædagogikken i halvvejs opløsning, blandt andet fordi der er kommet mere fokus på akademiske kompetencer i uddannelse og profession (Boysen 2021d). Ligeledes udfordres de gammelkendte kreative værksteder (musik, drama, bevægelse, billedkunst, m.fl.) af nye inspirerende miljøer og tematikker såsom makerspaces, science, bæredygtighed og gaming.

Entreprenørskab repræsenterer en ny mulighed for at forbinde disse nye og gamle områder og hermed skabe rum for kreativitet, handlekraft, engagement, medborgerskab og fællesskab i en nutidig kontekst. Med afsæt i bogens udlægning af entreprenørskab kan det pædagogiske praksisfelt ledes ad veje, som genetablerer fordybelsen, engagementet, vovemodet og den faglige stolthed i en form, som rækker ind i fremtiden fremfor at begræde tabet af fortiden. Det pædagogiske praksisfelt har brug for folk, der har modet og engagementet til at skabe byggefestivaler, rum-teknologi-projekter, børne-virksomheder, poesi med mennesker med udviklingshæmning, kogebøger med børnehavebørn og musikalske online fællesskaber. Der er med andre ord brug for pædagogisk entreprenørskab.

Entreprenørskab skal tilpasses den pædagogiske profession Entreprenørskab er i stigende grad blevet et udbredt begreb i den pædagogiske profession, i det pædagogiske praksisfelt og på pædagoguddannelsen (Hulgård 2016).

14 |

Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 14

17.05.2022 13.23

Entreprenørskab er velbeskrevet i forhold til ”kommercielt entreprenørskab” og ”socialt entreprenørskab”, men der mangler en beskrivelse af entreprenørskab, der iscenesætter og definerer begrebet indenfor rammerne af den pædagogiske profession. Dette er et problem, fordi entreprenørskab både indeholder elementer, der er værdifulde for professionen, og elementer, der ikke nødvendigvis harmonerer med pædagogiske værdier. Eksempelvis er der i nogle former for entreprenørskab et dominerende fokus på konkurrence, salgspitch, forretningsmodeller og konstant forandring, der ikke (nødvendigvis) afspejler det pædagogiske felt. I bogen udfoldes og udbygges først og fremmest de elementer af entreprenørskab, der kvalificerer den pædagogiske profession. Der sættes spot på kreative processer, pædagogiske visioner, handlekraft og vovemod fremfor markedsanalyse og regnskabsmodeller.

Bogen leverer altså en ramme for at arbejde med entreprenørskab indenfor den pædagogiske profession og på den pædagogiske professions egne præmisser.

Pædagogisk entreprenørskab giver magten til pædagogerne Den pædagogiske profession kan fremstå som en markedsplads, hvor interessenter står i kø for at sætte retningslinjer, tilbyde koncepter og rammesætte evalueringer. I en sådan virkelighed kan det være vanskeligt for pædagoger og ledere at skabe rum for egne initiativer. En række studier har således i de seneste år peget på, at eksterne faktorer udfordrer pædagogers professionsidentitet, arbejdsro og mulighedsrum (Boysen, Hansen & Yamil Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 15

| 15

17.05.2022 13.23

2020). Alligevel er professionen rig på eksempler på pædagogiske entreprenører, der med engagement, kreativitet og handlekraft formår at skabe innovation og kvalitet i den pædagogiske dagligdag. Pædagoger, der udvikler kreativitetslaboratorier ud af genbrugsmaterialer. Pædagoger, der laver tømrerværksteder og byggefestivaler på bosteder. Pædagoger, der evner at se muligheder og potentielle synergier i en kompleks pædagogisk verden ved at etablere utraditionelle samarbejder og organiseringer.

Bogens udgangspunkt er derfor, at pædagogisk entreprenørskab kan skabe unik værdi for professionens målgrupper.

Entreprenørskab fremmer aktiv handlen En af mine gode venner, der har lavet mange inspirerende kulturprojekter, fortalte mig engang en sjov, men også uhyggelig, anekdote. Anekdoten omhandlede et projekt, hvor mange aktører var involveret i at skabe kultur med børn. Der var både pædagoger, musikere, poeter, billedkunstnere og håndværkere med i projektet. Til sidst skrev en ekstern konsulent en rapport om projektet, og det var alene denne konsulent, der blev krediteret med navn i rapporten. Anekdoten siger noget om, at vi ofte har en tendens til at værdisætte akademiske kompetencer højere end pædagogisk handling. Denne bog ønsker at trække i en anden retning. Entreprenørskab er netop et begreb, der understøtter handling. Med entreprenørskab sættes fokus på menneskers evne til at løse problemer på bæredygtige måder, skabe en bedre fremtid og have viljen til at sætte handling bag ord. Både på den store skala, hvor 16 |

Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 16

17.05.2022 13.23

mange mennesker involveres i omfattende projekter, og på den lille skala, hvor der er fokus på den praksisnære hverdag. Bogen er en hyldest til handlingen. Med bogen bygges således videre på udgivelsen Vovemod og handlekraft (Boysen & Hansen 2020), og den kan ses som en fortsættelse af en aktuel bølge indenfor dansk pædagogik, hvor der er fokus på at styrke pædagogers og pædagogstuderendes virkelyst. Samlet set giver bogen et teoretisk, forskningsbaseret og fremfor alt praksisrettet udgangspunkt for at fylde professionen med pædagogisk entreprenørskab.

Ofte værdisættes det akademiske højere end pædagogisk handling. Det kan pædagogisk entreprenørskab ændre på.

Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 17

| 17

17.05.2022 13.23

Entreprenørskab kan forene sociale og økonomiske værdier Den pædagogiske profession bygger på historiske traditioner, hvor pædagoger har stået i et modsætningsforhold til kapitalen og de velhavende (Bayer & Kristensen 2015).

På den ene side skyldes dette forhold formentlig, at det pædagogiske arbejde omfatter sociale spørgsmål og er orienteret mod at skabe inklusion og lige adgangsmuligheder for alle. Denne agenda harmonerer dårligt med liberalistiske idealer om fri konkurrence og forestillinger om, at mennesket er ”sin egen lykkes smed”. I tråd med dette har et overtal af pædagoger historisk set tilhørt venstrefløjen med dens fokus på lighed og økonomisk omfordeling snarere end den borgerlige fløj med dens fokus på at skabe en stærk økonomi med økonomiske incitamenter. Omvendt kan det hævdes, at pædagogers skepsis overfor økonomi, markedsliberalisme og den politisk borgerlige fløj er udtryk for et privilegeret forhold til penge.

De fleste pædagoger er ansat som lønarbejdere og modtager deres penge hver måned ligegyldigt hvad. Pengene kommer fra skatteyderne (det er også derfra, jeg selv får mine penge …). Og mange af disse penge er genereret på det frie økonomiske marked. Det er derfor en fejl, hvis pædagoger vender denne verden ryggen. Med pædagogisk entreprenørskab tilbydes pædagoger en platform, hvor de kan mikse pædagogiske, sociale og økonomiske spørgsmål i et blandingsforhold, de finder passende.

18 |

Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 18

17.05.2022 13.23

Pædagogisk entreprenørskab skaber muligheder Pædagoger har ansvaret for kerneopgaver i velfærdssamfundet. Det er en rolle, som er vigtig for børn, unge og voksne, som pædagoger arbejder med. Samtidig er det et område, hvor der kan savnes økonomiske midler. Det er altafgørende, at pædagoger gør opmærksom på det, når der ikke er ressourcer nok til at varetage pædagogiske opgaver forsvarligt. Her bør pædagoger blande sig i debatten, både lokalt og nationalt. Men det er problematisk, hvis begrænsede ressourcer resulterer i afmagt og demotivation. I vores velfærdssamfund er der brug for midler til både sygehuse, veje, grøn omstilling osv. Derfor er der ikke ubegrænsede penge til det pædagogiske område. Den pædagogiske entreprenør lader sig ikke hæmme af begrænsede ressourcer, men forsøger i stedet at finde muligheder ad alternative veje. Den pædagogiske entreprenør tager ansvar for udvikling og kvalitet i det pædagogiske felt snarere end at vente på flere ressourcer og dermed overlade ansvaret til andre. Den pædagogisk entreprenør ser således efter muligheder fremfor problemer. Naturligvis er der en fare for, at et sådant ressourcesyn kan resultere i et pædagogisk miljø, hvor der ikke er plads til kritik. Dette må ikke ske. Kampen for at skabe ordentlige økonomiske rammer for pædagogisk arbejde bør derimod gå hånd i hånd med pædagogisk handling og virkelyst.

Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 19

| 19

17.05.2022 13.23

Pædagogisk entreprenørskab og entreprenørskabspædagogik Pædagogisk entreprenørskab er ikke det samme som entreprenørskabspædagogik. Og samtidig hænger begreberne sammen. Pædagogisk entreprenørskab handler om pædagoger, der skaber projekter, aktiviteter og initiativer til glæde og gavn for pædagogprofessionens målgrupper.

Det kan eksempelvis være, når pædagogen inviterer nabokvarterets gamle til at besøge den lokale børnehave og fortælle historier og vise billeder fra gamle dage. Entreprenørskabspædagogik handler derimod om, hvordan man fremmer entreprenørskabskompetence hos pædagogprofessionens målgrupper. Det kan eksempelvis være, når pædagoger understøtter børnehavebørn i at lave deres eget spøgelseshus og sælge billetter til børn og voksne i institutionen.

Selvom begreberne er forskellige, er de dog sammenfiltret, da pædagogen som entreprenøriel rollemodel inspirerer professionens målgrupper. At være pædagogisk entreprenør er derfor også en måde at fremme entreprenørskabskompetence hos andre. Når pædagogen udvikler en byggelegeplads (se kapitel 1), er det pædagogisk entreprenørskab. Samtidig er det entreprenørskabspædagogik, fordi børnene på byggelegepladsen oplever, at gammelt træ og materialer kan anvendes på nye og spændende måder. Børnene lærer at se muligheder. På samme vis kan professionshøjskolerne både direkte og indirekte mobilisere de pædagogstuderendes entreprenante kompetencer. Både ved at rammesætte projektforløb, hvor de studerende skal være entreprenante, og ved at undervi20 |

Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 20

17.05.2022 13.23

serne på pædagoguddannelsen agerer entreprenant. At være pædagogisk entreprenør har derfor værdi på mange måder.

Bogens principper Med henblik på at fremme handling har jeg taget en række valg i bogen. Disse valg kan opsummeres i fem principper.

Fortællinger fremfor modeller: Jeg har valgt at give mange konkrete eksempler på entreprenørskab i stedet for at fylde bogen med alt for mange abstrakte modeller og teorier. For det første er det formentlig sjovere og mere meningsfulgt at lave sin egen model end forsøge at tolke andres. For det andet kan modeller trække fokus væk fra pædagogisk praksis og være vanskelige at oversætte til handling (Boysen & Hansen 2020). Heroverfor rummer det enkelte eksempel ofte en nuance og en dybde, der kan gøre os klogere på et fænomen på en mere detaljeret og virkelighedsnær måde (Flyvbjerg 2006). Ligeledes kan fortællinger om pædagogisk entreprenørskab inspirere til aktiviteter, projekter og handling.

Individ fremfor netværk: Tidens trend er at fokusere på netværk fremfor individ. Hermed anerkendes det, at individet er forbundet med andre og er afhængigt af andre (Boysen 2017). Perspektivet er særligt relevant i forhold til entreprenørskab, der netop er baseret på mangfoldigt samarbejde. MEN erkendelsen af, at vi alle er forbudne, kan også lede til afmagt. Nok er vi afhængige af andre og det miljø, vi er en del af, men vi har stadig mulighed for Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 21

| 21

17.05.2022 13.23

selv at tage initiativ. For at understøtte dette initiativ har jeg valgt at præsentere fortællinger om individer, der inspirerer med deres vovemod og handlekraft. Jeg ved naturligvis godt, at sådanne individer er afhængige af andre.

De er ikke fritsvævende superhelte. Men for at skabe lyst til handling italesætter jeg individet og dets virketrang fremfor at begrave individet i sociologisk teori og netværksanalyse.

Pædagogisk entreprenørskab defineres ved eksemplets kraft: Fokus på konkrete fortællinger betyder også, at bogen forsøger at indkredse begrebet pædagogisk entreprenørskab på en induktiv måde med vægt på mangfoldige eksempler fremfor på en deduktiv måde, hvor begrebet afgrænses via en overordnet definition eller model.

Hermed er tanken også at give magten til de pædagogiske entreprenører fremfor til de forskere og akademikere (blandt andre mig selv), der forsøger at beskrive og definere fænomenet. I dette lys fortæller et konkret eksempel mere om pædagogisk entreprenørskab end en overordnet model.

Handling fremfor refleksion: I tråd med ovenstående afsluttes hvert kapitel med nogle handlepunkter i stedet for refleksionsspørgsmål, der ellers ofte anvendes i denne type bøger. Målet er at motivere til handling. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at man ikke MÅ reflektere. Refleksion er fantastisk. Spændende. Og nødvendig. Men det er handling også. Og som skitseret i denne introduktion, er der tendenser, der trækker den pædagogiske profession 22 |

Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 22

17.05.2022 13.23

og pædagoguddannelsen væk fra handling. Og derfor er der brug for en modbevægelse.

Walk the talk: Når man vil inspirere til entreprenørskab, handler det også om selv at kaste sig ud i entreprenørskab (Kirketerp 2011). Jeg er selv meget inspireret af både kommercielle, kulturelle, sociale og pædagogiske entreprenører. Og jeg har sammen med andre forsøgt at arbejde med entreprenørskab på forskellige måder. I bogen viser jeg således også eksempler på entreprenørskab, hvor jeg selv har deltaget. Og jeg inddrager debatindlæg, jeg har skrevet, fordi entreprenørskab også handler om at blande sig i samfundsspørgsmål. Målet er at stå åbent frem med succeser og fiaskoer og videreformidle denne lyst til at kaste sig ud i projekter.

Læsevejledning I kapitel 1 fortæller jeg historien om danske pædagogiske pionerer. Pointen er at vise, at disse koryfæer var pædagogiske entreprenører, lang tid før dette begreb var opfundet. Med dem som case kan vi allerede tidligt i bogen fornemme, hvilke egenskaber der karakteriserer den pædagogiske entreprenør. I kapitlet fortæller jeg blandt andet om Astrid Gøssel og Erna Drachmann.

I kapitel 2, 3 og 4 opbygger og indsnævrer jeg begrebet pædagogisk entreprenørskab. Jeg starter med kommercielt og socialt entreprenørskab, som pædagogisk entreprenørskab er forbundet med og formet af (kapitel 2).

Herefter ser jeg nærmere på kulturelt entreprenørskab, som er et felt, hvor pædagoger og den pædagogiske proIntroduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 23

| 23

17.05.2022 13.23

fession traditionelt har haft meget at byde på (kapitel 3).

Til sidst i denne tretrinsraket beskriver jeg pædagogisk entreprenørskab ud fra en række eksempler og kategoriseringer, der kan anvendes til at adskille og sammenholde pædagogisk entreprenørskab med andre entreprenørskabsformer. I kapitlerne fortæller jeg blandt andet om Gaming Gruppen, KomplX Records og ungdomsfællesskaber.

I kapitel 5 og 6 sætter jeg fokus på entreprenørskabspædagogik. Hvor jeg i de foregående kapitler har fokuseret på, hvordan pædagogerne selv kan agere entreprenant, kigger jeg i dette kapitel på, hvordan entreprenørskabskompetencer kan fremmes blandt børn, unge og voksne.

Først viser jeg, hvordan entreprenørskabspædagogik er tæt forbundet med almen pædagogik, og jeg præsenterer eksempler på entreprenørskabsprojekter blandt pædagogprofessionens målgrupper (kapitel 5). Herefter fortæller jeg om entreprenørskabsundervisning på pædagoguddannelsen, hvor jeg blandt andet diskuterer, hvordan uddannelsen kan give værdi til det omkringliggende samfund, og hvordan entreprenørskabsundervisning er spændt ud mellem individuelle og fællesskabsorienterede hensyn (kapitel 6). I kapitlerne fortæller jeg blandt andet om entreprenørskabskonkurrencer, foretagsomhedspædagogik og udvikling af kogebøger med børnehavebørn.

I kapitel 7, 8 og 9 præsenterer jeg karakteristika ved den pædagogiske entreprenør. Først skitseres entreprenørens psykologi ud fra en diskussion af kaldstanken, ildsjælen og aktuelle motivationsfaktorer (kapitel 7). Herefter 24 |

Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 24

17.05.2022 13.23

beskriver jeg pædagogisk entreprenørskab som et tveægget sværd rettet mod faglig kvalitet og fordybelse såvel som overfladiskhed og projektmageri (kapitel 8). Til sidst sammenholdes entreprenørskab med kreativitetsteori, og jeg fortæller om, hvordan perspektiver på kreativitet kan gøre os klogere på entreprenørens kreativitet (kapitel 9). I kapitlerne fortæller jeg blandt andet om udvikling af teknologi til mennesker med udviklingshæmning og klaverlegebøger.

I bogens afslutning definerer jeg pædagogisk entreprenørskab med udgangspunkt i alle bogens eksempler, fortællinger, citater, teorier, vidneudsagn, referencer og opsamlede erfaringer. Bogen slutter med en opsamling af pædagogisk entreprenørskabs karakteristika og potentiale samt en opsummering af de ulemper og problemer, der kan forbindes med entreprenørskab.

Introduktion

Pædagogisk entreprenørskab.indd 25

| 25

17.05.2022 13.23

135 mm

”Det pædagogiske praksisfelt har brug for folk, der har modet og engagementet til at skabe byggefestivaler, rumteknologi-projekter, børne-virksomheder, poesi med mennesker med udviklingshæmning, kogebøger med børnehavebørn og musikalske online-fællesskaber.

Der er med andre ord brug for pædagogisk entreprenørskab.”

– Uddrag fra bogen

210 mm

MIKKEL SNORRE W I L M S B OY S E N er docent ved Professionshøjskolen Absalon, hvor han til daglig har ansvaret for forskningsmiljøet omkring kreativitet og entreprenørskab. Han er

Med pædagogisk entreprenørskab forbindes den traditionsrige kultur- og aktivitetspædagogik med moderne pædagogisk innovation og skaber hermed rum for kreativitet, handlekraft, medborgerskab og fællesskab i en nutidig kontekst.

Bogen leverer en ramme for at arbejde med entreprenørskab på pædagogikkens egne præmisser og ansporer til at sætte gang i entreprenante aktiviteter inden for det pædagogiske felt – i både lille og stor skala.

medlem af Roskilde Kommunes Musikby-udvalg og medlem af styregruppen for social innovation i Coro-Lab. Han er desuden formand for Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning og Udvikling (DNMpFU) og gæsteunderviser ved Rytmisk Musikkonservatorium. Han er uddannet ved Københavns Universitet i musikvidenskab og historie, har taget en master i professionsudvikling ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har skrevet ph.d. ved

135 mm

MIKKEL SNORRE WILMS B OYS E N

PÆDAGOgISK ENTrePRENØrsKAB

Denne bog introducerer, definerer og eksemplificerer begrebet ’pædagogisk entreprenørskab’.

18 mm

MIKKEL SNORRE W I L M S B OYS E N

100 mm

Ambitionen med bogen er at antænde en entreprenøriel superpower, hvormed pædagoger kan skabe værdifulde kreative projekter og miljøer uden at blive hæmmet af nogle af de entreprenørskabselementer, der ikke passer ind i den pædagogiske verden. I bogen kastes entreprenørskabsbegrebet gennem en pædagogisk forvandlingstragt, og resultatet er et begreb og en række metoder og eksempler, der kan skyde gang i fantasien og den pædagogiske virkelyst.

– Uddrag fra bogen

PÆDAGOgISK ENTrePRENØrsKAB

www.akademisk.dk

Syddansk Universitet inden for området kreativitet.

9

788750

061229

100 mm

AKADEMISK F O R L AG