GOLFBLADET juni 2021

Page 16

16 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

D E N GY LD N E G O LF B O LD

Det er en stor ære

25-årige Emily Pedersen blev hædret med dansk golfs største pris efter en fænomenal sæson. GOLFBLADET har mødt den glade prismodtager. Af Peter Bugge Foto: Brian Rasmussen

D

er var aldrig rigtig tvivl om resultatet, da årets største golfpræstation i 2020 skulle kåres. Med fire sejre på Ladies European Tour, vinder af den samlede rangliste og valgt som Årets Spiller på touren, var 25-årige Emily Pedersen stort set selvskrevet til at modtage Den Gyldne Golfbold for sin fænomenale sæson sidste år. Prisen uddeles som regel i ­december, men det lavede corona-­ pandemien om på. Men i maj kunne Emily Pedersen endelig modtage trofæet ved et arrangement i ­Holstebro golfklub. GOLFBLADET møder den ny­ kårede prisvinder efter ceremonien. – Det er fedt. At det er på tværs af køn og aldre – det er et enormt stort

klap på skulderen – vi har så mange gode spillere i Danmark, så det er en stor ære, fortæller Emily Pedersen til GOLFBLADET. Det er faktisk anden gang, hun hædres med den største pris i Dansk Golf. I 2013 modtog hun den, da hun vandt EM for amatører. Men det er noget særligt at vinde prisen igen. – Ja, det synes jeg. Det er to meget forskellige steder i min karriere, jeg får den, og det er ligesom et bevis på, at jeg udvikler mig i den rigtige retning, mener Emily Pedersen. Enestående sæson Efter sin flotte amatørkarriere blev Emily Pedersen professionel i 2015 og vandt samme år sin første sejr, lige som hun blev ”Rookie of the Year”. Fremtiden tegnede lys, og Emily repræsenterede også Danmark ved Solheim Cup i 2017. Men så ramte nedturen. De store resultater udeblev, og forsøget på at slå igennem på LPGA i USA løb ud i sandet. Emily Pedersen vendte hjem til Europa for at genstarte sin karriere, og med hårdt og dedikeret arbejde lykkedes missionen. Sidste sæson var nemlig ene­ stående for Emily Pedersen. ­A llerede i juni kom første tegn på, at hun var tilbage på sporet med

EMILYS SEJRE I 2020 • Tipsport Czech Ladies Open • Saudi Ladies International • Saudi Ladies Team International (Både individuelt og hold) • Andalucia Open de Espana

noget stort på vej, da hun vandt foran alle herrerne på Rømø, hvor hun havde fået en speciel invitation til at spille med på Ecco Tour. I august kom så første sejr på Ladies European Tour i fem år, og i november satte hun alt og alle til vægs, da hun vandt årets tre sidste turneringer i træk. Læg her til en sejr i en hold-turnering. Selv har hun svært ved at fremhæve en sejr frem for en anden. – Det er svært. Det var specielt at vinde den første, sammen med min træner, David (Dickmeiss, red.) – ­fordi, det var første sejr i fem år. Men det var også specielt at vinde tre gange i træk – det beviste, at jeg kan blive ved med at trykke på speederen; at det ikke bare var et tilfælde, men at jeg er på et rigtig højt niveau, fastslår hun. Sæsonen 2021 er allerede i fuld

Emily Pedersen med Den Gyldne Golfbold – Det synlige bevis på, at hun stod for årets største, danske golfpræstation i 2020.

gang. Hun har haft et par optrædener på LPGA, og det meste af sæsonen er planlagt. – Jeg spiller alle majors, og så lidt Europa Tour ind imellem. Jeg håber, jeg spiller godt nok til at komme til OL. Og så er der et Solheim Cup i september, som også ville være fedt. Drømmer om OL Netop de olympiske lege er et stort mål for Emily i år. Danmark bliver repræsenteret af to mænd og to kvinder, og i skrivende stund sidder Emily Pedersen sammen med Nanna Koerstz Madsen solidt på de to kvindelige pladser. Og det vil være en kæmpe oplevelse for Emily Pedersen at repræsentere Danmark i Tokyo. – Det vil være stort – det er stort at have Danmark på brystet, det har jeg ikke haft, siden jeg spillede som amatør. Så det vil jeg være virkelig stolt af. Det er specielt at repræsentere Danmark, at spille om noget andet end penge – og for noget andet end én selv, fastslår hun. Den Gyldne Golfbold er blevet uddelt siden 1966, og vinderen kåres af Sportsjournalisternes Golfklub i samarbejde med Dansk Golf Union og Made in HimmerLand. Men hvem ville Emily mon selv have stemt på, hvis hun havde haft muligheden? – Altså, hvis jeg ikke måtte stemme på mig selv?, spørger hun med et grin og fortsætter: – Så havde jeg stemt på Rasmus Højgaard! Sammen med hæderen og sit navn på trofæet modtager Emily Pedersen også 20.000 kroner, som hun har valgt at donere til Girls Only Tour - en række turneringer for piger, som dermed får mulighed for både at konkurrere og skabe sociale netværk.

DE SIDSTE TI ÅRS VINDERE AF DEN GYLDNE GOLFBOLD 2020: Emily Pedersen 2019: EM-guldholdet for piger 2018: VM-guldholdet for herrer 2016: Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen 2015: Søren Kjeldsen 2014: Thomas Bjørn 2013: Emily Pedersen 2012: Thorbjørn Olesen 2011: Thomas Bjørn


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

GOLFBOG

3min
pages 98-99

RUNDT OM GOLF

3min
pages 94-95

ECCO TOUR

3min
pages 92-93

19. HUL

2min
pages 90-91

KULTUR

3min
pages 88-89

UDENLANDSKE BANER

3min
pages 86-87

FRA KLUB TIL KLUB

8min
pages 82-85

JOHN DALY

3min
pages 78-79

SVENSK BANE, HAMMERÖ

2min
pages 76-77

ARASLÖV

1min
pages 74-75

BANE, HIMMELBJERGET

6min
pages 66-69

GOLF PÅ ITALIENSK

8min
pages 70-73

ONSDAGSNEGLEN

8min
pages 64-65

PROTIPS

16min
pages 56-63

BANE, ASSERBO

5min
pages 54-55

CONGAREE GC

3min
pages 46-47

PORTRÆT - HIGGO

3min
pages 52-53

BANE, SKÆRBÆK MØLLE

5min
pages 50-51

DANMARKSTURNERINGEN

3min
pages 36-37

GOLFLEGENDE, SØREN JENSEN

4min
pages 42-43

ODSHERRED BEGYNDERE

3min
pages 44-45

UDSTYR

6min
pages 38-41

US OPEN

6min
pages 32-35

MADE IN HIMMERLAND

15min
pages 18-23

THOMAS NØRRET

12min
pages 24-29

DM I HULSPIL

3min
pages 8-9

REJSE TIL SVERIGE

2min
pages 14-15

DEN GYLDNE GOLFBOLD

4min
pages 16-17

BANE, ODENSE EVENTYR

6min
pages 30-31

US PGA

8min
pages 10-13

KORTE NYHEDER

3min
pages 6-7
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.