GOLFBLADET juni 2021

Page 30

30 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

DAN S K BA N E O d e n s e E ve n t y r

Fynsk Forår på Odense Eventyr Golf

Tre velholdte 9 huls sløjfer på en bane i stadig udvikling – fine forhold for såvel bredde som elite – lækker mad i en restauration med betagende udsigt over såvel første som sidste hul på mesterskabsbanen – Hvad mere kan man ønske sig? Af Svend Novrup Foto: Mette Novrup

N

år man gæster Odense Eventyr Golf, nyder man først den venlige modtagelse og atmosfæren, mens man får sit scorekort i rummet, hvor alle klubbens funktioner er samlet under den daglige leder Bo Damgaard. Derefter er det en god ide at gå op i overetagen på det smukke klubhus. Har man tid til det, sætter man sig på terrassen og nyder en fadøl eller en kop kaffe med en bjergtagende udsigt over dels putting green, dels en stor del af banen; bl.a. såvel det drilske par-3-hul Nord-1, der med sin skrånende green indleder runden i mesterskabsturneringer, som det udfordrende og smukke Vest 9, hvor de store afgørelser falder. Så gælder det opvarmning på den glimrende driving range og lidt følelse for de hurtige greens på putting green, før man er klar til dagens eventyr.

Tre sløjfer Banens tre 9 huls sløjfer har alle deres attraktioner. Banen, som er designet af Michael Traasdahl Møller, har ry for ikke at være så svær, men i de store turneringer eller i Danmarksturneringen er den aldrig blevet brændt af, og synet bedrager. Hvor mange har fx ikke oplevet at slå i kanalen foran Nord-2? Eller over green på Nord-3 – og så er man meget let out of bounds! Vi kommer tilbage til par-3-hullet Nord-6, som de fleste regner som banens signaturhul, men selv holder jeg mere af Syd-2 par-3 på 135-170 m. På begge sider er der træer, i venstre med en irriterende skovbund. I højre skråner alt kraftigt ned mod tredje hul. Det gælder også ved den smalle, eleverede green, der har en bunker i venstre. Alle er enige om, at det da er et let hul, lige til de har kæmpet hårdt for et hæderligt resultat. Så er der nogle spændende og pittoreske græsklædte høje med

saftig rough mellem Nord-4 og Nord-5. Dem skal man ikke i, så uskyldige de end måtte se ud. Fornyelser Senest har hullerne Nord-6 og Nord-7 fået en make-over, som chefgreenkeeperen gennem mere end en snes år, Bendy Sørensen, tilfreds viser frem. På 6 er bræddevæggen mellem sø og green væk. Der er plantet rhododendron der, hvor der var bunkers bag green, og teestederne er hævet, så udsigten aldrig har været smukkere. På 7 havde man ofte i foråret problemer med vand. De er nu

Bo Damgaard.

Sidste hul i alle de store turneringer, set fra klubhuset.

afhjulpet med en sø til højre for green. Når træerne i venstre vokser til, bliver hullet endnu smukkere og mere udfordrende. Coronaboom Odense Eventyr har fået sin del af det overraskende medlemsboom i kølvandet på coronaepidemien, oplyser driftsleder Rikke Mølhave. Mange nye fik øjnene op for, hvor fantastisk spillet i den fri natur er, og mange tidligere medlemmer genopdagede golf. - Helt aktuelt har vi 1699 medlem-

Rikke Mølhave.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

GOLFBOG

3min
pages 98-99

RUNDT OM GOLF

3min
pages 94-95

ECCO TOUR

3min
pages 92-93

19. HUL

2min
pages 90-91

KULTUR

3min
pages 88-89

UDENLANDSKE BANER

3min
pages 86-87

FRA KLUB TIL KLUB

8min
pages 82-85

JOHN DALY

3min
pages 78-79

SVENSK BANE, HAMMERÖ

2min
pages 76-77

ARASLÖV

1min
pages 74-75

BANE, HIMMELBJERGET

6min
pages 66-69

GOLF PÅ ITALIENSK

8min
pages 70-73

ONSDAGSNEGLEN

8min
pages 64-65

PROTIPS

16min
pages 56-63

BANE, ASSERBO

5min
pages 54-55

CONGAREE GC

3min
pages 46-47

PORTRÆT - HIGGO

3min
pages 52-53

BANE, SKÆRBÆK MØLLE

5min
pages 50-51

DANMARKSTURNERINGEN

3min
pages 36-37

GOLFLEGENDE, SØREN JENSEN

4min
pages 42-43

ODSHERRED BEGYNDERE

3min
pages 44-45

UDSTYR

6min
pages 38-41

US OPEN

6min
pages 32-35

MADE IN HIMMERLAND

15min
pages 18-23

THOMAS NØRRET

12min
pages 24-29

DM I HULSPIL

3min
pages 8-9

REJSE TIL SVERIGE

2min
pages 14-15

DEN GYLDNE GOLFBOLD

4min
pages 16-17

BANE, ODENSE EVENTYR

6min
pages 30-31

US PGA

8min
pages 10-13

KORTE NYHEDER

3min
pages 6-7
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.