66 D A N M A R K S
S T Ø R S T E
G O L F A V I S
DAN S K BA N E Himmelbjerget
Kopien af Himmelbjergtårnet er bygget af medlemmer og måler 8 meter.
GOLF PÅ
”BJERGET” Den østjyske natur omkring Himmelbjerget er enestående, og vel noget af den ypperligste natur, som vi kan byde på i Danmark - og kombineret med en runde golf på en glimrende og varieret golfbane i skyfrit forårsvejr, bliver det næppe meget bedre. Af Lasse Sejdelin Christensen Foto: Lasse Sejdelin Christensen
N
æh – det skal ikke altid være surt at gå på job, og denne eftermiddag i Himmelbjerget Golf Club er skam også alt andet. Golfbanen er dels anlagt i et gammelt kuperet agerland og dels i blandet skov og fremstår derfor, som en meget afvekslende bane. Danmarks ubestridt mest kendte ”bjerg” findes ca. 5 km. fra golfbanen, og det kan mærkes på både pulsen undervejs og på bentøjet efter de 18 huller, at man har fået en del højde- meter på kontoen i det særdeles kuperede landskab. Så de få skeptikere der er tilbage, som ikke mener golf er en ”rigtig” sport, fordi den ikke giver høj puls og sved på panden, bør lige prøve kræfter med 18 huller og en bærebag på
Der er ikke meget plads på hul 5, der endog knækker mod højre til sidst.
Himmelbjerg Golf Club. Mon ikke piben så får en anden lyd… Klubbens nye vartegn Ikke nok med, at ”himmelbjerglandskabet” kan mærkes og føles, så kan det faktisk også ses - i hvert fald en del af det. På et område mellem hul 16 og hul 18, har golfklubben for nyligt fået opført en kopi af det ikoniske tårn, som står på toppen af Himmelbjerget, i det der nærmest kan betegnes som en stor miniature udgave. Det originale tårn måler 25 meter, mens den nye kopiudgave på golfbanen er 8 meter høj. Ideen til opførelsen blev født af nogle af klubbens medlemmer, efter at man i efteråret 2018 havde haft en mindre udgave af tårnet i træ til låns. Efter en større eftersøgning, blandt andet på Danmarks Kunstbibliotek, blev de originale tegninger fra opførelsesåret
i 1875 fundet. Arbejdskraften bestod fortrinsvis af frivillige blandt klubbens medlemmer og murstenene, som i antal svarer til et mindre parcelhus, blev sponsoreret. ”Det var hårdt arbejde, men i dag glæder vi os over resultatet”, siger klubbens formand Preben Norup. Også andre ting at glæde sig over… Foruden et flot og særegent vartegn, kan klubbens formand og resten af dens knap 1000 medlemmer og de
ca. 6000 årlige greenfeegæster også glæde sig over et glimrende baneanlæg. Et anlæg, som foruden de 18 huller på Himmelbjergbanen også tæller en 9-hullers pay and play bane kaldet Bakbjergbanen. K lubben kan i år fejre sit 20-års jubilæum. Bakbjergbanen blev anlagt i 2001, og året efter stod Himmelbjergbanen færdig.