14
Ă˜KOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
5. juni 2015 nr. 568
Ensartet kerneafstand øger udbyttet Enkornssüning giver en bedre udnyttelse af lys, vand og nÌringsstoffer. Gevinsten er fra tre til ni procent større udbytte i vintersÌd
- Det giver for uens plantedÌkke og koster udbytte, men jo mere, vi sÌtter fokus pü metoden, jo større chance er der for, at nogen udvikler sümaskiner til opgaven, fortÌller Helle Elander, som hüber, at nogle af ÀUPDHUQH DOOHUHGH HU L JDQJ - Korn skal süs med stor prÌcision, og det koster udbytte, nür afstanden mellem kornplanterne i rÌkken ikke er ensartet, understreger planteavlskonsulenten, som forventer højere udbytter bare ved bedre süning med enkornssümaskine.
ENKORNSSÅNING 7(.67 )272 .$- /81' 6‘5(16(1 Vi ved, at det betyder meget i majs, og det er logisk, at det ogsü betyder noget i korn. Det mener planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, som i en demo ved Aarup sammenligner traditionel süning af vürbyg med enkornssüning, hvor der er nøjagtig ens afstand mellem kernerne i sürillen. - Princippet, hvor kernerne aldrig klumper sammen, er godt. Hvor der er kørt med enkornssümaskine er der ingen ’klumpsüning’. Det er tydeligt, at planterne stür med prÌcis lige stor afstand i rÌkkerne, vurderer hun. Undgür spring og klumper RÌkkeafstanden er 12,5 cm, og hvor der er süet 300 planter pr. kvm stür SODQWHUQH ÀQW PHG FP DIVWDQG Enkelte steder er der smü spring, men ingen af kernerne er lagt oven i hinanden som ved den konventionelle maskine. Referencen er süet med en almindelig Lemken sümaskine. Helle Elander illustrerer forskelOHQ YHG DW O JJH KnQGà DGHQ LQG mellem nogle planter i rÌkken, hvor der er süet med den konventionelle maskine. Her er der büde spring og klumper.
Enkornssüning giver en markant mere ensartet fordeling af kernerne i rÌkkerne, og nür den enkelte plante har mere plads, udnyttes alle vÌkstfaktorer mere effektivt, men planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, vurderer, at det først og fremmest er vintersÌd, der kvitterer for sümetoden, fordi vürbyg ikke har samme buskningspotentiale. I parcellerne med 200 planter pr. NYP HU GHU ÀUH FP PHOOHP SODQWHUQH og med 100 planter pr. kvm er afstanden otte cm. Planterne stür perfekt. Jo lavere plantetal, jo mere udtalt er effekten. Fremtidens teknologi? Det er ifølge den fynske konsulent afgørende, at udsÌden er jÌvnt fordelt. Fordelene ved enkornssüning er en markant mere ensartet fordeling af planterne i marken.
Nür den enkelte plante har mere plads, skal planterne i meget mindre grad konkurrere om lys, vand og nÌringsstoffer. Det betyder, at pladsen og alle vÌkstfaktorer udnyttes mere effektivt. Enkornssümaskiner kendes isÌr fra roe- og majssüning. Demoen pü Vestfyn er etableret med en prototype af en Kverneland Accord forsøgsmaskine udlünt af Københavns Universitet. Müske er det fremtidens teknologi.
Fungerer godt - Den fungerer meget godt. Kernerne suges op mod en skive og falder af, nür vakuummet forsvinder. Men det er forsøgsudstyr, og den virker endnu ikke optimalt. Teknikken er slet ikke udviklet fÌrdig til markedet, pointerer hun. Enkelte steder i rÌkkerne er der VPn VSULQJ DQGUH VWHGHU VWnU à HUH planter tÌt pü hinanden eller pü samme sted. Det er det, som kaldes ’klumpsüning’ eller ’tue-süning’.
Vinterhvede og hybridrug Men potentialet ved sümetoden ligger først og fremmest i vintersÌd, hvor det øger udbyttet med 3-9 pct. sammenlignet med en traditionel sümaskine. I tyske forsøg giver enkornssüning 3-5 pct. større udbytte i vinterhvede og 4-9 pct. mere hybridrug. - Det er sÌrligt vigtigt, at kernerne placeres med samme afstand ved tidlig süning af hybridudsÌd, hvor der anvendes lave udsÌdsmÌngder, püpeger Helle Elander. Omvendt har hun kun meget smü forventninger til gevinst i vürbyg. - Vürbyg har ikke samme buskningspotentiale. Vürbyg-demoen er kun for at prÌsentere princippet, forklarer hun. 'HU HU HQ à RW IUHPVSLULQJ L .:6 Irina vürbyggen, der er süet den 20. april. Den er pü 100 procent uanset om süningen er foretaget med enkornssümaskine med 4-5 km i timen eller med den traditionelle maskine. Der var et godt sübed i JB6-jorden, hvor kernerne blev placeret i 4 cm dybde.
Süning i gitteragtigt mønster undertrykker ukrudtet Forskning pü Københavns Universitet viser, at en afgrøde selv kan klare ukrudtsbekÌmpelsen. Nür afgrøden süs ved høj tÌthed i et ensartet gitteragtigt mønster, bliver mÌngden af ukrudt reduceret helt op til 72 pct.
ǧ % $) .$- /81' 6‘5(16(1
Planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, tøver med at vurdere sümetodens relevans for økologer. Hun peger dog pü, at økologer nok skal prioritere en høj udsÌdsmÌngde for at dÌkke jorden.
Men tanken bag sümetoden, hvor kernerne süs med nøjagtig samme afstand i rÌkken, er faktisk opstüet med fokus pü afgrødens konkurrenceevne i forhold til ukrudt – en bedre ukrudtskontrol ved at fordele kernerne ensartet. Geo-süning Pü forskningsplan arbejdes der med geo-süning, hvor kernerne placeres i et gitteragtigt mønster med nøjagtig samme geometriske afstand mellem alle kerner. Det vil sige, at kernerne süs i kvadrater, sü der er prÌcis lige stor afstand til de øvrige planter i süvel rÌkken som mellem rÌkkerne. Københavns Universitet prÌsenterede sidst i 2014 ny forskning, som viser, at nür afgrøden süs ved høj tÌthed i et ensartet gitteragtigt mønster, klarer den selv ukrudtsbekÌmpelsen. Ifølge resultaterne fra Institut
for Plante- og Miljøvidenskab pü KU bliver konkurrencetrykket over for ukrudt mindre, jo større og jo mere uensartet afstand, der er mellem kornplanterne. Ukrudtet taber De nye forskningsresultater viser, at ukrudtet für langt svÌrere ved at vinde kampen i afgrøder som majs, korn og bønner, nür sümetoden Ìndres. UkrudtsbekÌmpelsen pü marken forstÌrkes blot ved at droppe den traditionelle müde at sü afgrøderne pü. I forsøg med hvede og majs fører süning ved høj tÌthed i et ensartet gitteragtigt mønster til, at ukrudtet bliver undertrykket, og reultatet bliver ifølge professor Jacob Weiner, Institut for Plante og Miljøvidenskab, større høstudbytte pü marker med meget ukrudt.
Forsøg med hvede og majs viser ifølge professor Jacob Weiner pü KU, at süning ved høj tÌthed i et ensartet gitteragtigt mønster undertrykker ukrudtet og giver større høstudbytte pü marker med meget ukrudt. Pü billedet udføres enkornssüning med forsøgsmaskinen fra Københavns Universitet i demoen ved Aarup. Foto: Helle Elander 45 pct. større udbytte Forsøg pü danske hvedemarker og studier af majs pü colombianske marker viser, at Ìndrede sü-mønstre og Ìndret afgrødetÌthed medførte en kraftig reduktion i ukrudtets samlede biomasse. MÌngden af ukrudt blev reduceret helt op til 72 procent mens
kornudbyttet steg med mere end 45 procent. Fidusen er at styrke afgrødens forspring i vÌkst, sü den für en konkurrencefordel i forhold til ukrudtet. Jacob Weiner vurderer, at det vil krÌve nye billige teknologier, før det kan anvendes og hündteres i praksis pü markniveau.
