AUTObranchen 05 2020

AUTO BRANCHEN

Nyt skadesprogram skal · tage kampen op

08

Om små serier og · store problemer

16

Kan det lakeres? ·

24

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · OKT 2020

ELDRUP-RAPPORT:

2030-MÅL SKUDT TIL HJØRNE

Hvad gør du, hvis ubudne gæster bryder ind i dine systemer?

Hvad stiller du op, hvis hackere bryder ind i dine systemer — hvis du hverken kan fakturere regninger eller bestille reservedele? Det lyder måske uvirkeligt, men det sker hele tiden.

Med Topdanmarks cyberforsikring får du ekspertrådgivning døgnet rundt samt erstatning til at genoprette dine systemer og tabte data, når online skadedyr angriber dine systemer.

53270 03.20

Er du ikke kunde hos os i dag?

Ring til Janne Baumgarten på 44 74 33 94 og hør om vores særlige aftale med Dansk Bilbrancheråd.

EFTERMARKEDET MENER · BILKOMMISSIONENS RAPPORT OM VEJE TIL EN GRØN BILBESKATNING GLÆDER VED SIN REALITETSSANS OG SKUFFER VED ET MANGLENDE OPGØR MED DEN VÆRDIBASEREDE REGISTRERINGSAFGIFT.

TID TIL

REALISME E

ldrup-rapporten om veje til en grøn bilbeskatning trækker en del af luften ud af de mange opsendte balloner om en markant forcering af udskiftningen af den danske

bilpark.

Det lettede.

Men titlen – ”Veje til en grøn bilbeskatning” – havde nok skabt forventninger om en mere gennemgribende reform af den forkætrede, danske afgiftsstruktur; en struktur, der i generationer har været et sandt patchworktæppe af satser og fradrag og tillæg. Vist lægger rapporten op til en vis forenkling. Men afgiftsberegningen med udgangspunkt i bilens værdi gøres der ikke op med, og det skuffer. Det er muligt, værdiprincippet tilgodeser et fordelingsprincip. Men desværre appellerer det også til snyd og fifleri og deraf følgende kontrolbureaukrati.

Man kan til gengæld glæde sig over den pragmatisme – den realitetssans – Bilkommissionen ellers lægger for dagen: Nej, det er for dyrt at forcere den grønne omstilling af personbiltransporten for voldsomt set i forhold til miljøgevinsten derved – både for samfundet og for den enkelte bilejer.

Satsningen på nul- og lavemissionsbiler er miljømæssigt set rigtig. Der er bare så meget andet, der hører med – så mange andre hensyn, man bør åbne sine øjne for.

I Bilkommissionens anden delrapport, der ventes ved årsskiftet, kan vi vente bud på, hvordan vi bedst

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

sikrer en tilstrækkelig ladeinfrastruktur og elforsyning under omstillingen af bilparken. Men også andre aspekter må ind i overvejelserne: Vi peger på endnu manglende lovgivning om såvel de sikkerhedsmæssige, som de miljø- og arbejdsmiljømæssige sider af håndteringen af nul- og lavemissionsbiler – ved almindelig vedligehold på værkstederne, ved skader ude på vejene, ved transport og ved håndtering hos pladeværkstederne og autogenbrugerne. Det er vigtigt at få på plads i takt med udbredelsen af de alternative drivmidler.

Med udgangspunkt i denne første delrapport føler vi os imidlertid betrygget i, at den grønne omstilling får præg af en evolution frem for en revolution.

Det giver værkstederne mulighed for teknologisk tilpasning, ligesom brugtbil- og reservedelsmarkedet ikke forvrides.

Nu er vores største ønske bare – ganske som Bilkommissionen anbefaler – at få skabt ro på både kort og langt sigt om både afgifter og udgifter. Det er tusindvis af virksomhedsejere og medarbejdere, der holdes som gidsler, mens politikerne forhandler.

Skynd jer … Men forhast jer ikke.

AUTO BRANCHEN KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

INDHOLD

16. ÅRGANG 05/2020

16

06

Om små serier og store problemer

Eldrup skyder elbil-mål til hjørne

08

24

Nyt skadesprogram skal tage kampen op Markedet 06: Eldrup skyder elbil-mål til hjørne · 08: Nyt skadesprogram skal tage kampen op Færdselssikkerhed 10: Trailere koster menneskeliv Foreningerne 12: Et politisk højspændt år Aktuelt 13: Miljøregler sætter udlejere i klemme · 14: Certificering som ”elbilsværksteder” giver falsk tryghed · Ørbæk Autogenbrug uddanner Danmarks tredjebedste handelslær-

ling · Lærlingene har fået nye pensionsregler Lovgivning 16: Om små serier og store problemer Uddannelse 18: »Noget at falde tilbage på” · 19: Det VIL eux i Roskilde Fra værkstedet 22: Ny testerteknologi lukker ikke eftermarkedet ude Portræt 24: Kan det lakeres?

Kan det lakeres?

Medlemssiderne 28: Velkommen til! · Uddannelsesleder på besøg under generalforsamling · Jubilæum på Østsjælland · Festlige jubilæumsdage · 29: Mange gange 25 år hos DBR Haderslev · 30: KAL udnævnte æresmedlem · Tættere dialog skal fremme lærlingeoptag · 31: DBR Sydfyn · 50 års-nål i Sønderbog · 40 års-nål i Thy/mors · Hæderfulde stik i det sydsjællandske Barometret 32: Men det går da ikke længere nedad – Og bilsalget er kommet sig Leverandørregistret

AUTO BRANCHEN FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk TILSLUTTET

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 49. Redaktionen slutter fredag den 13. november

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)

DISTRIBUERET OPLAG 2.673

ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

FORSIDEN: Efter først at have gennemført en uddannelse som mekaniker er Louise Hvid-Jacobsen gået i lære som autolakerer. Læs om hende og hendes mester side 24.

VI ER PENSION FOR SELVSTÆNDIGE

BLIV EN DEL AF DANMARKS STØRSTE FRIVILLIGE PENSIONSORDNING TIL SELVSTÆNDIGE 35.000 pensionsordninger og 25 mia. kr. giver os den største samlede forhandlingskraft på pensionsområdet for selvstændige i Danmark.

Vi lægger afgørende vægt på personlig rådgivning og personlige møder.

Få mere at vide om Pension for Selvstændige. Ring på telefon 33 93 86 00 og aftal møde med en pensionsrådgiver eller besøg os på pfs.dk/autobranchen

MARKEDET · DEN TIDLIGERE REGERINGS MÅL OM ÉN MILLION LAV- OG NULEMISSIONSBILER PÅ VEJENE I 2030 ER UREALISTISK. ELDRUPS GRØNNE BILKOMMISSION SYNES AT HÆLDE TIL 750.000 SOM ET RIMELIGT MÅL.

Eldrup skyder elbil-mål

TIL HJØRNE

AF ADAM PADE · ILL: JUMPSTORY

Selv uden at gribe markant ind med voldsomme afgiftsomlægninger, så vil der formentlig trille over en million nul- og lavemissionsbiler rundt på de danske veje i 2035, ligesom de grønne biler vil udgøre omkring 65 procent af nybilsalget. Skal flere politikeres ønske om at forcere udviklingen efterkommes, så kan det blive en dyr affære – både for samfundet og for familierne.

Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i rapporten ”Veje til en grøn bilbeskatning” udarbejdet af den såkaldte Eldrup-kommission, der blev nedsat i februar i fjor. Rapporten rammer – på en pæn og høflig måde – en pæl igennem ambitionen om at nå en million grønne biler i 2030, ligesom det på forhånd udelukkes at kunne forbyde salg af konventionelle biler, hvad enten det sker med et decideret forbud eller ved at indføre skyhøje – eller ”prohobitive” – afgifter, ingen har råd til at betale; det er, naturligvis, imod EU-retten.

6

biler i 2030. De 500.000 rammer forbi skiven i forhold til kommissionens opgavebeskrivelse, mens 1 million lav- og nulemissionsbiler ”har så store samfundsøkonomiske omkostninger, at den heller ikke kan anbefales,” hedder det i rapporten.

Mens både målet om 500.000 og 600.000 lavog nulemissionsbiler i 2030 kan nås uden de store økonomiske omkostninger, så vil det koste i omegnen af 2.300 kroner pr. år i højere afgifter på rene fossilbiler, alt imens det bliver omkring 2.000 kroner billigere om året at køre el- eller hybrid, hvis politikerne vælger målsætningen om de 750.000 lav- og nulemissionsbiler i 2030. Den samlede samfundsomkostning vurderes yderligere til at være omkring 2.4 milliarder kroner i 2030.

Med den redaktionelle vægtning, som model 3 – de 750.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030 – har i rapporten, tyder det på, at det er denne, kommissionen hælder til.

GÅ IGENNEM EU!

IDÉER TIL FORDELING

Naturligvis er det en politisk afvejning, hvor voldsomt politikerne vil gribe ind, men den mest effektive måde at få udfaset fossilbilerne på hurtigere end ellers er nok sammen med EU at presse på for stadig højere krav til bilfabrikanterne om at minimere bilernes CO2-udledning, slår rapporten fast.

Men vil de danske politikere gribe ind, så får de med rapporten serveret fire scenarier og nogle generelle anbefalinger til, hvilke skruer der skal drejes på. De fire scenarier går på henholdsvis 500.000, 600.000, 750.000 og 1 million lav- og nulemissions-

Det bliver en politisk afgørelse, hvordan omkostningerne skal fordeles mellem staten og bilisterne. I det øjemed har kommissionen fem anbefalinger til politikerne – her de vigtigste: · De totale omkostninger ved køb, forbrug og ejerskab af lav- og nulemissionsbiler skal reduceres – og forhøjes for konventionelle biler.

AUTOBRANCHEN • 05 2020

· Registreringsafgiften forenkles, så den bygger på et værdieelement og et teknisk element knyttet til bilernes CO2-udledning – væk med tillæg og fradrag for eksempelvis sikkerhedsudstyr og væk med de svære beregninger af ejerafgift ud fra kørte kilometer på literen. Værdielementet skal sikre en fortsat progression i afgiften. · Der indføres et midlertidigt løbende tilskud til nye lav- og nulemissionsbiler fra 2021 til 2030 – her foreslås 2.500 kroner årligt.

Endvidere anbefaler kommissionen, at et nyt bil­ afgiftssystem er teknologineutralt i forhold til alle nul-emissionsteknologier, så eksempelvis brint kan få en chance.

· Beskatningen af vare- og firmabiler skal hjælpe med. · Indfør kilometerbaserede vejafgifter for tung transport fra 2025.

Kommissionen peger selv i indledningen på, at det er dødsvært at formulere en løsning, der lever op til alle de politiske mål med kommissionens arbejde – nemlig flere lav- og nulemissionsbiler, mindre CO2-udledning, uændret provenu til statskassen, fordelingshensynet og mindst mulig samfundsøkonomisk konsekvens.

I stedet må politikerne vælge og prioritere. Vi venter. n

– OG TIL FINANSIERING Når det gælder finansieringen af den grønne omstilling – for så vidt uanset målet for antal grønne biler i 2030 – peger kommissionen blandt andet på: · Roadpricing er en umoden teknologi. Indfør i stedet en vejafgift på 1.000 kroner om året. Afgiften skal blandt andet afspejle de gennemsnitlige marginale eksterne omkostninger ved personbiltransport (udgifter i forbindelse med trafikulykker etc.) · Sæt literprisen på fossile brændstoffer op med en krone pr. liter. · Fasthold udfasningen af elbilejernes mulighed for at tanke el efter procestaksten på 0,4 ør pr. kWh. · Forhøj afgiften på motoransvarsforsikringen fra 42,9 til 60 procent. Det vil i højere grad målrette bilbeskatningen mod de eksterne omkostninger ved ulykker forbundet med biler.

Sådan fremskriver Eldrup-kommissionen nyregistreringen fordelt på drivmidler, hvis der ikke gribes ind politisk. Illustration fra rapporten. De stiplede linjer fra 2030 afspejler, at usikkerheden ved fremskrivningen er voksende ud i tid. Kilde: ”Veje til en grøn bilbeskatning”.

Gør politikerne ingenting, så vil udviklingen i CO2-udslippet måske se sådan ud i tiden frem til 2035. Kilde: ”Veje til en grøn bilbeskatning”.

05 2020 • AUTOBRANCHEN

7

MARKEDET · SKAD ER EFTER SEKS ÅRS INDSATS DRIVKRAFTEN BAG LANCERINGEN AF SKADESOPGØRELSESPROGRAMMET DAT I DANMARK. MÅLET ER AT STYRKE KONKURRENCEN PÅ OMRÅDET FOR SKADESOPGØRELSE.

Nyt skadesprogram skal tage

KAMPEN OP

AF THOMAS KREBS · DIREKTØR, SKAD

Debatten om skadesopgørelsesprogrammer til brug hos karrosseriværksteder og autolakerere har været på dagsordenen, siden kalkulationsbøgerne blev afskaffet og Autotaks blev indført.

Danmark er det eneste land, hvor forsikringsselskaberne i fællesskab, via deres brancheorganisation, ejer et opgørelsesprogram, som er det eneste, man må anvende.

I SKAD har vi i over 10 år forsket i og undersøgt forhold omkring programmer. Vi har foranlediget, at Dansk Metal interesserede sig for sagen og drog herunder på ekskursion til tyske CAB i Wolfsburg, og CABAS og Mysby fra Sverige var genstand for undersøgelser i forbindelse med åbning af nye muligheder. Dialoger med andre producenter i Tyskland var også en del af undersøgelserne. Her har SKAD’s søsterorganisationer ZKF, WKO og Carrosserie Suisse under AIRC International, bistået betydeligt ved at åbne døre til politiske forhandlinger.

MONOPOL GENNEM MANGE ÅR Forsikring & Pension, der programmerer det, vi kender i dag som Forsi med baggrund i det schweiziske Audatex program med tyske AZT-lak data,

Skærmdump fra SilverDAT3 PRO.

8

AUTOBRANCHEN • 05 2020

har gennem mange år haft et taksatorudvalg. Udvalget styrer visse forhold i programmet, herunder hvad der skal åbnes og lukkes af muligheder i Forsi, som værkstederne har for at opgøre en skade. Det er netop denne ”påvirkning”, som SKAD har kritiseret flere gange på det kraftigste.

For ca. tre år siden, efter vi i SKAD har undersøgt mulighederne i Danmark, har en aktør svaret positivt på vores henvendelse om at forhandle SilverDAT3 PRO-programmet. Programmet kan det samme som Audatex (Forsi), men kan desuden anvendes til tunge køretøjer og har flere digitale muligheder.

Aktøren er direktør for eflow A/S, Martin Baden-Jensen, der indvilgede i et samarbejde, og i løbet af et år lykkedes det at få detaljerne på plads.

Det skal understreges, at SKAD på ingen måde er økonomisk involveret i DAT. Hele pointen er, at SKAD ønsker fri konkurrence på kalkulationsmarkedet og korrekt opgørelsesmulighed af skader, også uden foreningsbinding.

SilverDAT3 PRO giver mulighed for mange både kendte og nye funktioner. Programmet er oversat til dansk og omfatter også danske priser, der anven-

des til kalkulation, på samme måde som Forsi.

Bag programmet står Deutsche Automobil Treu­ hand – bedre kendt som DAT – der er repræsenteret i mere end 22 lande verden over. I Danmark har DAT indgået en eksklusiv aftale med eflow A/S, som skal sikre udbredelse af systemet og muligheden for optimal taksering hos autolakerere og karrosseriværksteder – SilverDAT3 PRO takseringsplatformen håndterer mange områder på eftermarkedet i ét og samme system.

Via denne eksklusive aftale sikrer eflow A/S adgang for den danske autoskadebranche og tilbyder dermed autolakerere og karrosseriværksteder det mest fyldestgørende takseringssystem i Europa.

ALLE TYPER KØRETØJER INKLUDERET SilverDAT3 PRO tilbyder den rigtige takseringsberegning for langt flere køretøjer, end vi hidtil har set. Det er muligt at foretage beregninger for blandt andet lastbiler, busser, motorcykler, campingvogne og sågar traktorer og cykler. Alle sammen køretøjer, som branchen i årevis har været nødt til at beregne via ”fantomopgørelser”.

Desuden er det muligt at få oplysninger om ADAS via VIN-opslag. Det sikrer, at man er velinformeret om sikkerhedssystemerne i køretøjerne.

SilverDAT3 PRO er bygget op på en lignende måde som det kendte Forsi. Programmet giver et godt overblik over køretøjets dele i 3D, og man kan bruge det på tværs af ens IT-enheder.

ADGANG FOR ALLE Alle kan erhverve et abonnement, uanset om man anvender eflow A/S’ andre produkter. Opgørelsen kan herefter anvendes til at udforme fakturaer eller i Forsi. Adgang til programmet sker via eflow A/S’ hjemmeside, hvor der også er mulighed for at tilvælge andre softwareprodukter.

For yderligere information om SilverDAT 3 PRO skal man kontakte Martin Meisner, forretningsudvikler hos eflow, på telefonnummer 6124 2433 eller via e-mail mme@eflowsoftware.com. For SKAD medlemsfordele – kontakt SKAD. n

05 2020 • AUTOBRANCHEN

9

FÆRDSELSSIKKERHED · 42 MENNESKER HAR MISTET LIVET OVER DE SENESTE 10 ÅR I ULYKKER, DER INVOLVERER TRAILERE. DET BLIVER NU EN SAG FOR FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN AT SE PÅ.

TRAILERE KOSTER MENNESKELIV I perioden 1. januar 2009 frem til 31. december 2018 var der i Danmark 1.873 uheld, hvor en trailer var involveret. Det svarer til et uheld hver anden dadg, året rundt, i 10 år. Illustration venligst udlånt af Dækmagasinet.

10

AF ADAM PADE · ILL: DÆKMAGASINET

Utilstrækkelige synsregler kan koste menneskeliv.

Det er i alt korthed konklusionen på den undersøgelse om trailere, som SMVdanmark offentliggjorde i sommer. Undersøgelsen har set på færdselsuheld 10 år tilbage i tiden – i perioden 2009-2018 – og konstaterer, at trailere var involveret i 1.873 uheld.

Af dem fik altså 42 ulykker dødelig udgang. I samme periode er 37 cyklister blevet dræbt af lastbiler i højresvingsulykker.

Interessen samler sig om de tunge trailere, der kan have en totalvægt på over 750 kilo, og som skal være forsynet med selvstændige bremsesystemer.

Disse trailere skal aldrig synes. Analysen afslører

AUTOBRANCHEN • 05 2020

tilmed, at trailerne er gamle; hele 187.808 af dem er over 30 år gamle. Ses der på alderen i gennemsnit, viser det, at 533.891 trailere er ældre end 15 år.

Modsætningsvis konkluderer analysen også, at de såkaldte Tempo 100-trailere – der skal synes som en af betingelserne for, at de må trækkes med 100 kilometer i timen – aldrig har været involveret i ulykker.

HUL I LOVEN Konklusionen synes ligetil: Der bør indføres en form for lovpligtigt syn, der kan være med til at sikre, at de tungere trailere med påhængsbremser ikke

blot henstår bag en carport i årevis for så pludselig at blive taget i brug uden den fjerneste sikkerhed for, at bremserne virker. Trailerne skal ganske vist være indregistreret, men afgiften er lav, konstateres det i analysen.

Sagen har været rejst over for transportminister Benny Engelbrecht, der i nogen grad har vist forståelse for, hvad der ligner et hul i den danske lovgivning om trafiksikkerhed. Han har nu bedt Færdselssikkerhedskommissionen om at tage sagen op.

Dens opgave er netop at komme med forslag til, hvordan antallet af trafikulykker kan nedbringes.

SMVdanmark har også set på, hvornår ulykkerne især sker. Det gør de – måske ikke overraskende – i sommerperioden, ligesom kurven viser en vis stigning i efterårsferien i oktober. Ses der på tallene over 10 år, sker der 47 procent flere ulykker med trailere i juli måned end i resten af året.

Sagen om de halvfarlige trailere blev i sin tid rejst af et medlem af Dansk Bilbrancheråd under et repræsentantskabsmøde. Rådet valgte at tage sagen op sammen SMVdanmarks Autoudvalg. n

Mere end en halv million trailere i Danmark er ældre 15 år. Kilde: SKAT Motorstyrelsen.

< 5 år 189.586

5-10 år 152.948

10-15 år 201.903

15-20 år 153.433

20-30 år

192.650

> 30 år

187.808 0

50.000 100.000 150.000 200.000

Anbefalet af:

ET LØNSYSTEM MED ET EKSTRA GEAR

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at ordne løn Vi arbejder tæt sammen med SKAD og Dansk Bilbrancheråd. Derfor kender vi både dine behov og dine medarbejderes overenskomst helt ned til sidste hjulbolt. Det betyder, at du kan ordne løn og feriepenge med ganske få klik og samtidig være sikker på, at alt kører som smurt.

ProLøn hjælper dig med: • at lave lønsedler • at sende lønsedler via e-Boks eller mail • at håndtere fritvalgskonto • at få styr på den nye ferielov - tilmeld dig kurserne på www.proloen.dk Reducér lønarbejdet til et lynhurtigt pitstop, og høst en masse fordele som medlem af SKAD eller Dansk Bilbrancheråd. Vi glæder os til at hjælpe dig i gang.

www.proloen.dk

05 2020 • AUTOBRANCHEN

11

FORENINGERNE · Der var masser af begivenheder og politik at se tilbage på Hovedbestyrelsens beretning under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde sidst i september.

Et politisk højspændt år Corona-krisen, Anders Eldrups kommission om veje til grønne afgifter, det tumultariske forløb bag vedtagelsen af den nye synslov og offentliggørelsen af rapporten om, at trailere er farlige for trafiksikkerheden: Formand Henrik Pedersens beretning på vegne af sin hovedbestyrelse under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde den 28. september var et alsidigt tilbageblik på et samfundsøkonomisk og politisk højspændt år. Årets repræsentantskabsmøde blev afholdt på Radisson Blu i København, men vistnok for første gang siden det daværende CAD’s stiftelse i 1939 i amputeret form. Stigende antal smittede, coronarestriktioner og almindelig ansvarlighed stak en kæp i hjulet på, hvad der også skulle have været Københavns Automekaniker Laugs fejring af sit 100 års jubilæum: Alt uden om det rene møde var aflyst.

LETTELSE OG SKUFFELSE

Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde blev afholdt efter dette blads deadline – her et stemningsfoto fra i fjor under repræsentantskabsmødet i Silkeborg. AUTObranchen bringer en reportage fra årets møde i København i næste udgave.

12

Rapporten om veje til en grøn bilbeskatning både lettede og skuffede, forekom det: »Mens Eldrup-rapporten forekommer mesterlig i sin realistiske tilgang til økonomien bag forceringen og nul- og lavemissionsbiler, så står den nærmest til dumpekarakter, når det gælder denne helt enestående mulighed for at få gjort op med den værdibaserede afgift – én gang for alle. En neutralt teknisk baseret afgift – som langt de fleste er enige om, er rigtig – ville komme meget af det fifleri og snyd til livs, som den værdibaserede afgift har givet mulighed for,« lød det fra Henrik Pedersen.

En del af Dansk Bilbrancheråds politiske arbejde sker i tæt samarbejde med SMVdanmark, som Henrik Pedersen roste for dets markante indsats i coro-

AUTOBRANCHEN • 05 2020

AF ADAM PADE

namånederne – ikke mindst når det gjaldt den politiske synlighed:

SMV’ERNE PÅ DAGSORDENEN »Hvor fokus hos mange andre organisationer var hos de store virksomheder, fik SMVdanmark sat de mindre virksomheder på dagsordenen med striber af forslag til, hvordan hjælpepakkerne skulle indrettes for at tilgodese de små,« noterede Henrik Pedersen.

I SMVdanmarks Autoudvalg har opmærksomheden blandt andet været rettet imod de mange trailere med en totalvægt på mere end 750 kilo, der aldrig skal synes. De udgør – afslørede en rapport – simpelthen en alvorlig færdselssikkerhedsmæssig risiko. Sagen har været forelagt for transportministeren, der nu har bedt Færdselskommissionen om at læse nærmere på lektien. »Hvor var det lige, den sag startede?« spurgte Henrik Pedersen og svarede selv: »Her under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde for tre år siden blev problematikken rejst for første gang af Jørgen C. Jensen, Nordvestsjælland,« konstaterede formanden.

FÅ ANKENÆVNSSAGER På de indre linjer glædede Henrik Pedersen sig over, at Dansk Bilbrancheråds medlemmer tegner sig for et stadig mindre antal sager indbragt for Ankenævn for Biler – i hvert fald procentuelt. Klager kommer der nemlig flere af, men andelen af sager, hvor medlemmer får helt eller delvis medhold er også stigende.

Blandt rådets mange partnerskabsaftaler udtryk-

A K T U E LT

te Dansk Bilbrancheråds formand særlig tilfredshed med Topdanmark-aftalen, der mundede ud i en bonus på hele otte millioner kroner til medlemmerne.

Også aftalen med Købstædernes Forsikring er i fin vækst. Dansk Bilbrancheråd har indgået aftaler med antal nye leverandører, herunder Holco, der leverer et koncept til serviceaftaler. Med den stadige skærpelse af konkurrencen med mærkeværkstederne, så er serviceaftaler ganske enkelt et must for de uafhængige værksteder.

VEJEN TIL NYE MEDLEMMER Dansk Bilbrancheråd nærmer sig de 2.000 medlemmer og kunne i beretningsåret byde velkommen til Motorcykelforhandlerforeningen, der indkøber juridiske ydelser i rådet. Hertil kommer Køretøjsbyggerne, for hvem rådet har kæmpet en hård kamp for at sikre, at den nye synslov ikke skulle true den danske opbyggertradition på livet.

Vejen til nye medlemmer går både igennem Dansk Bilbrancheråds kørende konsulenter, og gennem øjenåbnere som Dansk Bilbrancheråds selvstændige advokatselskab, Din Biladvokat, og rådgivningen under coronakrisen, herunder i form af en guide, der har været – og er – tilgængelig for alle på rådets hjemmeside.

Henrik Pedersen sammenfattede den kommende tids udfordringer lige fra polariseringen mellem mærke- og uafhængige værksteder til den opkoblede bil: »Jeg synes, jeg hvert år slutter vores beretning af med at kalde det en spændende og udfordrende tid, vi står overfor. Den slutning ser jeg ingen grund til at lave om på,« afsluttede Henrik Pedersen. n

•

Miljøregler sætter udlejere i klemme Fra 1. juli var det forbudt for dieseldrevne varebiler, der ikke lever op til mindst Euro 5-normen, at bevæge sig ind i miljøzonebyerne København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarhus – medmindre de har fået eftermonteret et partikelfilter. Fra denne måned begynder der at falde bøder.

Opdaget – det bliver man af REGLER SKÆRPES I DE nummerpladescannere, der KOMMENDE ÅR er placeret ved byernes indfaldsveje.

Folketinget vedtog skærpelserne Hvordan stilles nu det af ældre dieselbilers adgang til autoværksted, der udlejer en miljøzonebyerne i maj. I de komkassevogn til en håndværker? mende år ventes reglerne skærIkke så let. For nok kan værkpet på følgende måde: stedet advare lejeren mod at køre ind i miljøzonerne, men Fra 1. juli 2020: Varebiler skal gør lejeren det alligevel, og være registreret den 1. januar bøden falder, så bliver det 2007 eller senere for at have adværkstedet, der skal betale. gang til miljøzonerne.

Til reglerne er nemlig knyttet et objektivt ejeransvar, som vi Fra 1. juli 2022: Varebiler skal kender det fra den automavære registreret den 1. januar tiske fartkontrol. Løsningen 2012 eller senere for at have adkan naturligvis også ligge i at gang til miljøzonerne. eftermontere et partikelfilter, men det er langtfra alle Fra 1. juli 2025: Varebiler skal bilmodeller, det kan lade sig være registreret den 1. septemgøre på. ber 2016 eller senere for at have Endelig kan man omregiadgang til miljøzonerne. strere sin varebil til hvide plader og betale afgiften.

Hvis køretøjet ikke opfylder trin Ifølge chefjurist i Dansk Bil- kravene, kan man vælge at få efbrancheråd Johanne Berner termonteret et partikelfilter, hvis kan der også indgås en skriftdet er muligt. lig aftale med lejer om, at han undlader at køre i miljøzonerne – og hvis han gør det, så kan værkstedet kræve ham for bøden. Men det er sin sag at stille en måske god og loyal kunde i den situation. »Det er vigtigt, at medlemmerne er opmærksomme på de nye regler. Under alle omstændigheder er de sat i en urimelig klemme,« siger Johanne Berner, der på Dansk Bilbrancheråds vegne vil rette henvendelse til Miljøministeriet. »Vi anser de objektive ejeransvarsregler for at være en slags ekspropriation, og det vil vi gerne påpege uhensigtsmæssigheden i over for myndighederne,« fastslår Johanne Berner.

At man bliver opdaget, vidner de første statistikker om.

Ifølge Installationsmedierne, udgivet af arbejdsgiverforeningen Tekniq, blev forbuddet i perioden juli – halvt ind i august overtrådt 18.000 gange i de fire miljøzonebyer.

05 2020 • AUTOBRANCHEN

13

A K T U E LT

•

Certificering som ”elbilsværksteder” giver falsk tryghed At sikre korrekt håndtering af stærk­ strøm og tilhørende brandfare er en myndighedsopgave. Det kræver store kompetencer og et klart regelsæt for hele autobranchen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra SKAD, der advarer imod at skabe en forretning i at certificere værksteder som ”Elbilsværksteder”. »Med min baggrund i en ingeniørvurdering og mange års erfaring, kan jeg kun fraråde på det kraftigste at indlade sig på en certificering af denne art. Den kan ikke give det fornødne lovmæssige grundlag for at sikre værkstedet, medar-

bejderne og kunderne,« understreger direktør i SKAD, Thomas Krebs, og uddyber: »Vi har at gøre med op til 600 volt jævnstrøm – altså strøm, der omgående fører til døden ved berøring. Herudover har vi at gøre med flourgas ved brand i Li-ion-batterier – ifølge en RISE-rapport. Det er en yderst giftig gas, der ætser lungevæv inden for ganske få minutter. At påtage sig et ansvar som ufaglærte auditører er en farlig cocktail og kan give værkstedets ejer en falsk tryghed.« SKAD har selv udsendt en række guidelines til både lak- og karrosse-

riværksteder; guidelines, der beskriver de farer, der lurer. Men de erstatter ikke behovet for reel lovgivning, der skal gælde for hele branchen, i takt med, at der kommer flere el- og hybridbiler på markedet. »Vi taler om menneskeliv og store materielle værdier, der står på spil,« betoner Thomas Krebs, der tilføjer, at SKAD har som mål at sikre branchen de fornødne værktøjer og et fælles lovgrundlag at forholde sig til. Det vil ifølge SKAD styrke sikkerheden for alle parter og sikre en konkurrence på et højt fagligt niveau.

Ørbæk Autogenbrug uddanner Danmarks tredjebedste handelslærling Nicolai Emil Skov har aflagt Danmarks tredje bedste fagprøve inden for B2B-Handelsuddannelsen. Det fik han diplom og en pengepræmie for på 15.000 kroner under en festlig højtidelighed i Børsbygningen i København den 18. september.

Nicolai har været i lære hos Ørbæk Autogenbrug og har nu opnået fastansættelse som færdiguddannet.

Bag overrækkelserne af præmierne til Danmarks i alt seks bedste handelselever inden for detail- og B2B-området står Dansk Erhverv og HK Handel og HK Privat. Det er 22. gang, priserne overrækkes.

Med priserne ønsker organisationerne at hædre elever, der har formået at skille sig ud ved at være unikke og fange tidens tendenser, som det hedder i prisens bestemmelser.

En meget stolt læremester, Ole Møller Andersen, ledsagede Nicolai under turen til København: »Nicolai har igennem hele sin læretid været engageret og været os alle sammen til inspiration, så hæderen er fuldt fortjent. Og så glæder det os jo, at også en autogenbrugsvirksomhed kan være med til at uddanne nogle af Danmarks bedste elever.«

Ole Andersen, Ørbæk Autogenbrug, ønsker sin handelselev, Nicolai Emil Skov, tillykke med den flotte præmiering som Danmarks tredjebedste handelselev.

7033 2040. Her skal du oplyse om både din virksomhed og din lærling. Derpå modtager du en såkaldt arbejdsgiverkode, som du sætter ind i dit lønsystem.

Fremgangsmåden er helt den samme

som ved den ordinære lærlingepension. Når lærlingen fylder 20 år, skal satserne sættes op til henholdsvis otte og fire procent.

Læs mere på DBR’s intranet.

Lærlingene har fået nye pensionsregler Det kan blive rigtig dyrt at glemme det: At lærlingen fra 1. september i år skal have indbetalt pension, hvis han – eller hun – har mindst to måneders anciennitet og er mellem 18 og 20 år.

Mester skal selv betale fire procent, og lærlingen skal trækkes to procent i sin løn. Hertil kommer i øvrigt den lovpligtige lærlingeforsikring.

Pensionen skal indbetales til Industriens Pension – kontakt dem på

14

AUTOBRANCHEN • 05 2020

DET RIGTIGE VÆRKTØJ ER DET HALVE ARBEJDE

Velkommen til en verden af autodiagnose og teknisk ekspertise!

Hos Elektro Partner har vi fokus på udstyr og data til autodiagnose og bilreparation. Vores valg af leverandører er ikke tilfældige. Vi leverer kun udstyr, som vi kan stå inde for. Oplev hvordan vores erfaring, kombineret med det rigtige udstyr og data sikrer dig en løsning, som fungerer i praksis.

Nu online på en mobil enhed!

Fremtidens diagnose er her!

Få alt det du kender fra din PC, direkte på din

Pass Thru og DoIP Security Gateway

TELEFON ELLER TABLET

EN DEL AF TEXA IDC5 SW

El-, Hybrid- og Plug-in biler

Hurtig diagnose

Information til service og vedligehold

Perfekt i brug på de mest almindelige opgaver

HØJSPÆNDINGSANLÆG

PERSON- OG VAREBILER

Originale data!

Online diagnose!

Få information ned til mindste detalje. Velegnet til:

Komponentadaption og kodning via internettet

FEJLSØGNINGS- OG KAROSSERIVÆRKSTEDER

FORANDRER VIRKELIGHEDEN

Kontakt os Tlf.: 75 31 09 06 - www.elektropartner.com

Om små serier og store problemer

LOVGIVNING · FÆRDSELSSTYRELSEN OPFORDRER KØRETØJSOPBYGGERNE TIL PRODUKTION AF SMÅ-SERIER, LØD DET UNDER MARKVANDRING HOS MEDLEM AF KØRETØJSOPBYGGERNE UNDER DANSK BILBRANCHERÅD. AF JOHANNE BERNER · JURIDISK CHEF, DANSK BILBRANCHERÅD

Som led i en række markvandringer besøgte Færdselsstyrelsen den 16. september 2020 Skelhøje Vognfabrik A/S, der ligger lige syd for Viborg. Besøgene fra Færdselsstyrelsen er udvirket af den nye typegodkendelsesforordning, der trådte i kraft 1. september, og af, at en lang række aktører, herunder Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd, på det kraftigste har gjort indsigelser mod den måde, som både Færdselsstyrelsen og Transportministeriet har ønsket at implementere forordningen på – en markant overimplementering – for så vidt angår de nationale, enkeltvise opbygninger.

På mødet deltog den samlede direktion fra Færdselsstyrelsen samt en tekniker. Skelhøje Vognfabrik var repræsenteret ved ejerne – Leif Jørgensen og Flemming Zachariassen, Morten Tang fra MTDK

16

AUTOBRANCHEN • 05 2020

A/S samt direktør Erik Rasmussen og overtegnede.

Også Finn Bjerremand fra DTL deltog.

Færdselsstyrelsen fik mulighed for at se det danske håndværk i sin højeste potens. I Skelhøje bygges der anhængere fra bunden, ligesom der foretages forskellige opbygninger, lige fra kornkasser til landbruget til alt andet, de lokale vognmænd ønsker.

HVAD SKAL KONTROLLERES? Ved gennemgangen af de forskellige køretøjer, der kunne opleves, fik Færdselsstyrelsens tekniker også mulighed for at oplyse, præcis hvilke dele af opbygningen der ville skulle testes/kontrolleres hos en Teknisk Tjeneste, og hvilke opbyggeren ville kunne beregne sig ud af. Det har længe stået klart, at de små produktioner ikke vil blive underlagt destruktive test.

Færdselsstyrelsen plæderede kraftigt for, at branchen omstiller sig til produktion af små-serier; dvs. samler deres produktioner under et kvalitetsstyringssystem således, at hver enkelt bil ikke skal god-

kendes, når først typen er godkendt. Et regelsæt for små-serier er allerede trådt i kraft, og de opbyggere, der ønsker en sådan godkendelse, kan allerede nu sætte produktionen i system.

KOSTER EN MILLION Udfordringen – set fra opbyggernes side – er, at dét at udarbejde et kvalitetssikringssystem, der reelt set skal være på linje med en ISO-standard – typisk vil koste mindst 1 mio. kroner. Hertil kommer den løbende kontrol, overvågning og tilsyn. Det er en massiv mer-omkostning for i hvert fald de små opbyggere og for dem, der bygger på mange forskellige chassiser med mange forskellige komponenter.

Fra Køretøjsopbyggernes side var det vigtigt at få cementeret, at der er behov for – og et ønske om – at der etableres en løsning for nationale enkeltstyksopbygninger, som i langt højere grad end for små-serierne, kan dokumenteres af opbyggeren selv med beregninger m.v. præcis, som Køretøjsopbyggerne har beskrevet i deres alternative vision for en national implementering.

PLADS TIL ENKELTSTYKS Det vil være en tilsnigelse at påstå, at Færdselsstyrelsen var enig, men en vis imødekommelse sås. Således lovede direktør Stefan Søsted, at der ville blive plads til enkeltstyksgodkendelserne, men han forventede, at visse ting – blandt andet bremseafprøvninger – ville kræve en Teknisk Tjeneste for hver enkelt bil. Dette ville dog ikke være anderledes for en bil, der blev produceret under en småserie-godkendelse.

Færdselsstyrelsen tog en række input med sig hjem. Blandt andet blev tanken om en før-tidig ansøgningsproces drøftet – så ansøgningerne på et

Fagfolk i marken: Fv. (med ryggen til): Flemming Zachariassen (Skelhøje), Frank Rasmussen (tekniker, Færdselsstyrelsen), Jesper Høgh Bach (vicedirektør, Færdselsstyrelsen), Erik S. Rasmussen (Dansk Bilbrancheråd), Kristina Mortensen (kontorchef, Færdselsstyrelsen), Johanne Berner (Dansk Bilbrancheråd), Leif Jørgensen (Skelhøje), Stefan Søsted (direktør, Færdselsstyrelsen) og Morten Tang (MTDK A/S).

Traditionsrige Skelhøje Vognfabrik dannede rammen om Færdselsstyrelsens besøg i september.

køretøj kunne indsendes forud for den endelige færdiggørelse, så det kun var for eksempel bremseafprøvning, der udestod. Netop det tidsmæssige i at skulle afvente en endelig godkendelse i op mod 20 dage, har været en af Køretøjsopbyggernes helt store bekymringer i forhold til likviditetsbelastningen.

Desværre kunne Færdselsstyrelsen ikke bekræfte, at der allerede nu var en myriade af Tekniske Tjenester; der var end ikke indkommet en eneste ansøgning. Dette var ellers en af de helt klare forudsætninger, som Transportministeren på et åbent samråd den 23. juni 2020 opsatte for at imødegå branchens indsigelser; men forudsætningen var altså ikke opfyldt. Bortset derfra var Færdselsstyrelsen klar – både med IT-system og personale.

HJERTEBARNET Færdselsstyrelsen har endnu et par markvandringer tilbage, men allerede nu er det åbenbart, at Færdselsstyrelsens hjertebarn bliver små-serie-godkendelserne, fordi det kræver mindre arbejde hos styrelsen. Det vil betyde lukning af en række af de mindre opbyggere, ligesom det formentlig vil betyde, at den gennemsnitlige danske opbygning vil blive dyrere, fordi udgifterne til at etablere småserierne – lige fra kvalitetssikringssystemer til godkendelsen af prototypen – vil skulle forrentes fornuftigt.

Så selv om mødet forløb fornuftigt og med en vis forståelse fra Færdselsstyrelsens side, så kan vi ikke læne os tilbage og strække våben – der er lang vej endnu; og det haster. Men allerede til december forventer Færdselsstyrelsen at kunne dele deres tanker om enkeltstyksopbygninger og ombygninger på brugte køretøjer.

Det bliver en spændende vinter. n

05 2020 • AUTOBRANCHEN

17

UDDANNELSE · Fem nyudlærte svende – alle EUX-lærlinge med flotte karakterer – fortæller om, hvad der fik dem til at vælge gymnasieoverbygningen. Men snakken falder hurtigt på problemerne med at finde en læreplads.

»Noget at falde tilbage på« AF ADAM PADE

Muligheden for måske at læse videre på et tidspunkt. Det er formentlig den hyppigste grund til at bygge den gymnasielignende EUX oven på sin erhvervsuddannelse. Det gælder i hvert fald for Stef-

Grundlæggende er alle enige om, at en erhvervsuddannelse kombineret med en gymnasial overbygning er en genial idé.

Det er her, vi kan finde fremtidens ledere og selvstændige.

Men når det kommer til stykket, så har EUX-lærlinge ofte svært ved at finde læreplads. Dels fordi mestrene ikke kan undvære dem så længe ad gangen, dels fordi de nok bare afvandrer fra branchen, så snart de har deres eksamensbevis. Her er historien om, at sådan er det langtfra for alle.

På Roskilde Tekniske Skole afsluttede syv af oprindelig 13 EUX-lærlinge deres mekanikeruddannelse i sommer. Hele holdet lå karaktermæssigt højt – gennemsnittet lå på hele 10,7 – og tre fik topkarakter.

Hvorfor vælger man EUX? Hvad bringer man med sig? Og hvad er der i det for den mester, der vælger en EUX-elev?

Billedet: Faglærer og teamkoordinator Kenneth Gade-Jensen (bagest) flankeret af fv. Patrick Jørgensen, Oliver Saust, Steffen Rasmusen, Peter Rasmussen og Tais Hermansen.

18

AUTOBRANCHEN • 05 2020

fen Rasmussen (21), Peter Rasmussen (21), Oliver Saust (20), Patrick Jørgensen (21) og Tais Hermansen (22). Efter en veloverstået svendeprøve i sommer er de for en stund vendt tilbage til deres skole

De VIL EUX i Roskilde i Roskilde. Her skal de berette om: Hvad så nu? Er de på vej til at læse videre, eller vil de blive i deres branche?

Men snakken falder hurtigt på de sten på vejen, de er snublet over. Ikke så meget rent fagligt – selv om man har rigtig travlt som EUX-lærling – som når det gjaldt om at finde en praktikplads.

Det var nemlig ikke helt nemt. Én fortæller, at det først var langt inde i skolepraktikken, at det lykkedes at finde en læreplads.

En anden blev af en mester bebrejdet, at han havde valgt EUX – og dét i ikke helt milde vendinger.

KAN IKKE UNDVÆRE »Det var svært at finde en praktikplads. Mester kan ikke undvære en lærling igennem de seks måneder, en EUX forlænger skoleperioderne med. Så det er

»Der kommer en masse rigtigt dygtige drenge ud af det. De tænker selvstændigt og har evnen til at søge løsninger frem for at spørge.« Kenneth Gade-Jensen (47) er teamkoordinator for Hovedforløbet under personvognsmekanikeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole; en skole, hvor man fra starten har satset på at gøre EUX til en succes. Desto mere glæder han sig over, at skolen kunne tage imod 150 nye EUX’ere ved skolestarten i august.

OP AD BAKKE Men dialogen med mestrene er »lidt op ad bakke,« konstaterer han. »Det er en udbredt holdning, at man tager en EUX for at læse videre. Sådan er EUX blevet solgt, og det er synd,« siger Kenneth Gade-Jensen, der i stedet slår på, at man som mester får en selvstændigt tænkende, ambiRoskilde Tekniske tiøs lærling.

Skole tilbyder at Uddannelsesleder Torben Matthiesen vil koordinere skoleendda gå et skridt videre: opholdene mellem »I min optik har branchen omvendt et EUD- og EUX-læransvar for at vise de dygtige elever, at vi har linge. Det skal brug for dem, og rulle de spændende karrieremuligheder ud, som vores branche byder imødegå, at værkpå,« lyder det. stederne føler det Han hører også, at EUX-elever ikke bliver som en udfordring dygtige nok til at skrue, når de skal så meget at skulle undvæpå skole. re EUX-lærlingen i »Pensum på mekanikeruddannelsen er præcis det samme. Og årets høst af EUX-elelængere tid. ver på autoområdet bekræfter jo, at de klarer sig ret godt til svendeprøven,« konstaterer Torben Matthiesen.

Torben Matthiesen kom til Roskilde Tekniske Skole i 2004 og var med i udviklingsgruppen, da EUX blev implementeret på skolen i tiden efter 2010.

Et andet argument imod EUX’erne er, at de er for længe på skole. »Vi ville gerne kunne koordinere, at to EUX-lærlinge kunne supplere hinanden. Men indtil videre kan vi tilbyde at koordinere mellem almindelige EUD- og EUX-lærlinge,« svarer Kenneth Gade-Jensen, der nikker genkendende til udfordringen i, at EUX-lærlingene er et halvt år længere på skole end EUD-lærlingene.

Torben Matthiesen konstaterer, at der er få skoler, der kan tilbyde EUX på skift. Det skyldes ganske enkelt, at elevvolumen endnu ikke har nået en størrelse, hvor hold kan deles i to.

EUX-fagene – tvær- og enkelte fagligt rettede gymnasiefag – er koncentreret omkring de første to tredjedele af lærlingeuddannelsen. Dog tilkommer et projekt, der skal udarbejdes i tiden op imod svendeprøven.

STOLT AF SIT HOLD Kenneth Gade-Jensen er slet skjult stolt af sit EUX-hold: Der har hersket en stærk kultur blandt de i alt syv lærlinge, der gennemførte deres uddannelse med EUX-overbygningen, og med et gennemsnit på 10,7 er det formentlig det hold, der har scoret højest igennem årene.

Kenneth Gade-Jensen har virket som faglærer gennem de seneste 16 år. Han er udlært hos Monk Biler (i dag Via Biler), har arbejdet som mekanikersvend og har bygget handicapbiler hos Sahva Auto. »Jeg har altid syntes, det var sjovt at have lærlinge. Derfor kunne det være spændende at arbejde som faglærer,« fortæller han. Han har nu været på Roskilde Tekniske Skole – hvor han selv gik – i 14 år. Ud over arbejdet med lærlingene finder han tilfredsstillelse i at skulle følge med i den nyeste teknologi og omsætte nye uddannelsesmål til virkelighed ude på værkstederne.

05 2020 • AUTOBRANCHEN

19

ofte de store værksteder, der tager EUX-lærlinge,« konstaterer Steffen.

Han valgte automekanikerfaget, fordi han nærmest er født ind i det. Og han tilvalgte EUX for at kunne læse videre – måske til maskinmester. I dag bliver han, hvor han er – han har fået fastansættelse på sit lærested.

Også Peters far er mekaniker, og selv har han altid holdt af at skille ting ad.

Der smiles omkring bordet, men alle undersøgelser tyder på, at ens forældre – og navnlig mor – ofte har en finger med i spillet, når det gælder uddannelsesvalg. Derfor rettes mange af kampagnerne for erhvervsuddannelserne netop mod forældrene.

Oliver vil læse videre, men det bliver inden for branchen, idet han forventer at påbegynde en teknikeruddannelse hos Citroën.

NOGET AT FALDE TILBAGE PÅ

Tais Hermansen er i lære hos ERA Biler i Frederikssund. Også han er ud af branchefamilie – og selv bilinteresseret. Men det maritime vejer tungere, så næste skridt for ham bliver maskinmesteruddannelsen. Hans læreforløb var ikke helt almindeligt: »Bekendte af familien skaffede mig en læreplads på et tysk værksted – i Rastatt sydvest for Karlsruhe.

Her var jeg eneste lærling sammen med to svende og to mestre,« fortæller Tais. Trods afstanden rejste han hjem for at passe sine skoleophold.

Kan man bruge EUX-overbygningen til noget, mens man er lærling? »Det er ikke noget, man tænker over i det daglige. Men man er nok lidt mere målrettet,« funderer Oliver Saust, der nikker til, at en EUX nok er meget god, hvis man overvejer at blive selvstændig – det gør han selv. »Det understøtter én rent fagligt. Man får nemmere ved at finde data og informationer selv,« supplerer Steffen.

Faglærer – og teamkoordinator på Hovedforløbet – Kenneth Gade-Jensen tilføjer: »I har været vænnet til selv at søge løsninger på problemer – frem for at spørge. I har arbejdet mere selvstændigt,« fastslår han.

Alle fem slutter deres læretid af her i sommer. Og så er det ellers ud at virke på værkstederne. n

»Jeg valgte EUX for at have noget at falde tilbage på.

Også hvis kroppen ikke holder til det fysiske arbejde hele livet,« siger han. Ej heller han vil læse videre – i hvert fald ikke lige nu – og fortsætter som mekaniker hos sit lærested, Toyota i Holbæk.

Det er Patrick, der beretter om sin lange tid som skp-elev, inden han fandt sit lærested – og om mødet med en mester, der ikke helt forstod visionen i at være EUX’er. »Han spurgte, hvad jeg bildte mig ind at tage sådan en uddannelse – ingen ville jo kunne bruge sådan én som mig, fik jeg at vide.« Først under tredje hovedforløb lykkedes det at finde en læreplads. Det blev hos Jans Auto i Maribo.

Patrick valgte EUX-overbygningen for at kvalificere sig bedre til sin drømmeuddannelse. »Jeg vil gerne være flymekaniker, men her er der kun fire lærepladser om året! Jeg valgte mekanikeruddannelsen efter 10. klasse, fordi jeg også er glad for biler – det viste sig så, at det havde jeg talent for.« Årets høst af EUX-lærlinge vendte tilbage til deres skole for en dag for at fortælle om deres erfaringer med EUX-uddannelsen.

20

ELSKER BILER OG MOTORSPORT For Oliver Saust har det hele tiden været lysten, der drev værket. »Jeg elsker biler og motorsport,« fortæller han og tilføjer, at det var hans mor, der foreslog dét med EUX’en; et valg, han ikke har fortrudt.

AUTOBRANCHEN • 05 2020

I LÆRE I TYSKLAND

SYGEDRIFTSTABSFORSIKRING

Hvor længe kan du undvære din vigtigste medarbejder?

DER ER ALTID EN, DER FÅR DET HELE TIL AT HÆNGE SAMMEN Det kan være dig selv - eller en af dine dygtige folk på værkstedet. Og det er klogt at have en plan, hvis firmaets vigtigste mand eller kvinde bliver alvorligt syg eller uarbejdsdygtig i en periode. Fravær kan koste kunder og indtjening. Heldigvis kan du nu købe en Sygedriftstabsforsikring, som kan være med til at sikre virksomhedens økonomi i en svær periode. I helt op til 12 måneder får du en månedlig udbetaling, som du selv vælger størrelsen på. Og du kan bruge beløbet præcis, som du vil fx til en vikar, overarbejde eller faste udgifter.

Beskyt din virksomhed i dag. Vi er klar til at rådgive dig, så kontakt os på 33 45 74 71. Du kan også læse mere om vores Sygedriftstabsforsikring på kfforsikring.dk.

33 45 74 71

AF ADAM PADE

Ny testerteknologi lukker ikke eftermarkedet ude

FRA VÆRKSTEDET · Måtte nogen opstille skrækscenarier om, at det bliver umuligt at tilgå biler med testere fra det frie marked, så tag det med et gran salt, lyder det fra Elektro Partner.

Eftermarkedet er ikke på vej til at blive lukket på grund af ny teknologi. Det fastslår direktør Frank Donslund, hvis virksomhed, Elektro Partner, er forhandler af en stribe af mærkeuafhængige diagnoseog testerløsninger.

Hans behov for det klare opråb kommer ikke mindst på baggrund af en række møder med automekanikere fra den frie del af branchen, der ser den nye teknologi som en trussel. Det gælder blandt andet bilfabrikanternes gradvise indførelse af Security Gateways, der er første skridt til at lukke adgangen til bilernes diagnosenetværk. »Det ligger mig meget på sinde igen at slå fast, at eftermarkedet ikke er på vej til at blive lukket – sna-

Der kan gå et antal måneder, fra oplåsningsproceduren er klar til eftermarkedet.

Perioden kan variere fra bilmærke til bilmærke.

SECURITY GATEWAY – HVAD SKAL VI MED DEN? Bilfabrikanterne er nødt til at sikre sig, at privatkunder – eller personer i ond hensigt – ikke kan om- eller tilkode sikkerheds- og ekstraudstyr. Det kan få indflydelse på bilens deling og tolkning af de mange forskellige informationer fra bilens styreenheder – det være sig informationer fra ACC-radar, frontkamera, navigation eller andet. Hertil kommer faren for, at der kunne installeres manipulerende udstyr eller software, uden bilejeren eller værkstedet selv er klar over det. En Security Gateway kan beskytte elektronikken ved at undlade at give uautoriseret adgang til visse indstillinger.

22

AUTOBRANCHEN • 05 2020

rere tværtimod,« lyder det fra Frank Donslund, der kan spore en vis nervøsitet blandt sine brugere.

FRIE LEVERANDØRER FØLGER MED Frank Donslund understreger, at de frie leverandører hele tiden udvikler deres teknologi, så den følger med. Desuden må man ikke tage fejl af forskellen på at lukke muligheden for at tilgå en bils diagnosesystem, hvor alle servicefunktioner ligger, og så at kunne tilgå alle bilens systemer ubegrænset – helt anonymt. »Det er fuldstændig fair, at bilfabrikkerne sikrer sig, at man som et frit værksted tilgår bilens systemer under en eller anden form for kontrol. Det kunne få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis bilfabrikkerne ikke forholdt sig til den trussel, der ligger i dagens teknologi. Derfor må de fabrikanter, som producerer diagnosetestere med adgang via OBD-stikket, i fremtiden fortælle, hvem de er, før de får adgang til datatrafikken i OBD, som vi kender den i dag. Man er med andre ord i gang med at sætte visse krav for ”autoriseret” adgang til en bils diagnosenetværk. Rent praktisk betyder den gradvise indførelse af SGW – Security Gateways – at det i mindre og mindre grad vil være muligt at tilgå bilens netværk helt anonymt. Denne udvikling er alle professionelle leverandører i testerbranchen i Europa klar over og rede til – ingen nævnt, ingen glemt.

Om fabrikanter uden for EU vil være med i fremtiden, vil også de blive nødt til at spille efter reglerne i EU og tak for det!« fastslår Frank Donslund.

I STRID MED LOVEN Han understreger, at det ville være i strid med intentionerne i både Typegodkendelsesforordningen og EU’s gruppefritagelsesbestemmelser, hvis en bilfabrik pludselig opfandt en måde at udelukke det frie tester-eftermarked på. Det ville føre til en ulovlig monopolisering. »Så hvis der er nogen, der går rundt og opstiller diverse skrækscenarier, så tag det med et gran salt!« opfordrer Frank Donslund. n

Dæksalg 1.

Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

2.

Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

3.

Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5 tommer

4.

Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer

5.

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

6.

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

7.

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

8.

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

2. kvartal 2020 Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk, nr. 1347 af 21. november 2016.

2020

Total

2019

565.738 dæk

649.801 dæk

890 dæk

1.325 dæk

10.857 dæk

16.435 dæk

-149 dæk

66 dæk

41.605 dæk

32.977 dæk

294 dæk

1.981 dæk

7.769 dæk

6.720 dæk

0 dæk

0 dæk

627.004 dæk

709.305 dæk

I forhold til 2019 viser 2. kvartal 2020 en tilbagegang i stykantallet på 12 %.

Dæksalg 2. kvartal

1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 STK Total 201

2011 847.855

2012 767.120

2013 905.323

2014 886.469

2015 1.036.227

2016 854.584

2017 775.244

2018 873.795

2019 709.305

2020 627.004

Dækbranchens Miljøfond • Skagensgade 1 • DK-2630 Høje Taastrup Tlf. +45 39 63 97 79 • www.dækbranchens-miljøfond.dk

PORTRÆT · HOS DYRUP AUTOLAKERING KAN DE MALE FANDEN PÅ VÆGGEN – JA, DE KAN MALE HELE VERDEN. SMÅ, MORSOMME – OG INSTRUKTIVE – VIDEO’ER BOOSTEDE AFSÆTNINGEN UNDER CORONAKRISEN. TEKST OG FOTO: ADAM PADE

Kan det lakeres?

Folk spørger ofte, om noget kan lakeres. Og det var cue’et, da malermester Leif Henriksen vendte med en professionel videofotograf, hvordan man kunne fremstille auto- og industrilak på en sjov måde. Det blev til en række videosekvenser, hvor Leif Henriksen sammen med en af sine svende, Jan Hansen, beder seerne om udfordringer. Udfordringer kom der rigeligt af – lige fra spørgsmålet, om de kunne male Fanden på væggen til, om de kunne male hele verden. De kunne de naturligvis. Men lige hvordan skal ikke afsløres her. »Omkring 200.000 har klikket ind på video’erne, der både findes på vores Facebookside og på Youtube, og som vi lancerede inden coronakrisen.

Da coronakrisen var en realitet, kom de til at betyde en klart stigende efterspørgsel blandt private og var med til at holde os oven vande, da coronakrisen var på sit værste,« konstaterer Leif Henriksen.

FINT SUPPLEMENT Leif Henriksen (59) har drevet Dyrup Autolakering siden 2006, fra 2011 tillige med Fyens Lakerings-Industri, som der allerede var et samarbejde med forinden.

Fyens Lakerings-Industri har rødder helt tilbage til 1942. Industrilakereriet er et fint supplement til autolakeringen og betyder, at virksomheden har kunder blandt lige fra Forsvaret til private, der skal have forskønnet deres møbler. I autolakeringen betjenes kunder som værksteder i Automesterkæden,

Terminalen, værkstedet Autoblik og P. Christensen (Mercedes-Benz).

KNYTTET TIL BEGGE ADRESSER Samlet set beskæftiger de to – nu fusionerede – værksteder 14 medarbejdere – heraf en lærling – samt tre medarbejdere i flexjob. Medarbejderne er tilknyttet begge virksomhedsadresser – Dyrup Autolakering på Thujavej (i bydelen Dyrup!) og Fyens Lakerings-Industri i Åsum – hvormed kræfterne kan sættes ind dér, hvor presset er størst. Ét fag skulle Leif Henriksen jo vælge, dengang han skulle i erhvervspraktik i folkeskolen. Det blev til malerafdelingen hos C.M. Eriksen & Søn i Odense – og efterfølgende til en læreplads. Det var i 1978.

Han fortsatte på sit gamle lærested, indtil han rykkede til Toyota (Erik Hansen) i 1986, hvorpå han fortsatte som malermester hos Fehr & Co. i 1998 frem til 2006.

Da var det, at han blev kontaktet af Finn Krogh Nielsen, der ejede Dyrup Autolakering. De kendte hinanden, idet Dyrup Autolakering var underleverandør for Fehr & Co. Det blev til en overtagelse.

BESTYRELSEN »Jeg var 45 år dengang, og det var måske lidt sent at blive selvstændig. Men jeg har det godt med det og ville ikke have været det foruden,« fastslår Leif Henriksen. »Jeg føler mig privilegeret ved min kundekreds, der alle er gode kunder.« Leif Henriksen har drevet Dyrup Autolakering siden 2006 – og Dyrup henfører alene til navnet på Odenseforstaden.

24

AUTOBRANCHEN • 05 2020

De i alt 14 medarbejdere roterer mellem auto- og industrilak efter afdelingernes respektive belastning.

Leif Henriksen (th.) i samtale med Philip Reed.

05 2020 â&#x20AC;˘ AUTOBRANCHEN

25

LAD AUTOLAKERERNE TAKSERE SELV! Endnu repræsenterer radarer og sensorer (ADAS) monteret i eksempelvis plastkofangere ingen større udfordring, når man er autolakerer, men det er naturligvis noget, man skal være opmærksom på.

Udfordringerne består snarere i trelagslakeringer og anvendelse af den pigmenterede klarlak.

Sådan besvarer ”indkøbs- og materialechef” Kim Madsen spørgsmålet om, hvad der kan volde bøvl for en autolakerer. Og – jo, direkte adspurgt: Det hænder stadig, at opretningerne er mangelfulde og forudsætter en vis del spartling, der koster autolakereren tid.

26

AUTOBRANCHEN • 05 2020

»Og så er det ikke alle værksteder, der husker at krydse af ved udsprøjtning til sideliggende dele i Autotaks/FORSI,« noterer Kim Madsen.

Han så gerne, at autolakererne selv fik lov til at taksere deres egen ”entreprise”; det kan være svært for et værksted at vurdere, om der skal krydses af ved en LE1 eller LE3, og værkstederne kunne tjene på, at det blev sådan, vurderer Kim Madsen, der tilføjer, at Dyrup Autolakering tilbyder sine kunder at eftertaksere.

MASSER AF HÅNDVÆRK I AUTOLAK

Der kan være langt til Silkeborg, når man ikke er så gammel, og så er det måske mere overskueligt at gå i lære som automekaniker, når det nu skal være noget med biler.

Louise Hvid-Jacobsen (23) har nu i et år været i lære som autolakerer hos Dyrup Autolakering i Odense-forstaden af samme navn. Forinden erhvervede hun svendebrev som automekaniker hos Starmark i Vejle. »Der er rigtig meget håndværk i autolakererfaget. Og man kan se

Leif Henriksen sparrer med en professionel bestyrelse. »Da de to virksomheder blev lagt sammen under samme A/S i 2015, spurgte min revisor, om jeg så skulle have en tantebestyrelse. Det skulle jeg i hvert fald ikke! Derfor har vi etableret en bestyrelse bestående af forhenværende afdelingsleder på Odense Tekniske Skole, Frede Kruse og en gammel kollega, Allan Nielsen, tidligere pladeværkfører hos Fehr & Co. Vi mødes en gang i kvartalet – med en fast dagsorden,« beretter Leif Henriksen, der bestemt synes, han har glæde af samarbejdet.

Den private Leif Henriksen spillede fodbold i sine unge år, men arbejdet tog over og blev hans hobby.

Men der er bestemt tid til andet: Han og hustruen Helle både cykler, vandrer, camperer – og dyrker sommerhuset i Blåvand.

det, man laver!« fastslår Louise, for hvem der – med alderen – er blevet kortere til Silkeborg.

På baggrund af sin mekanikeruddannelse begyndte Louise i Ny mesterlære. »Det er et fascinerende fag, fordi man både skal bruge hovedet og hånden,« fortsætter Louise, der især tænker tilbage på restaureringen af en Porsche fra 1967.

Selv kører hun i to biler – en lille Smart og en større Nissan Skyline, som hun købte allerede som 18-årig.

– Og fremtiden? »Jeg vil meget gerne blive i faget,« lyder det.

Og faget? »Jeg håber, det må blive sådan, at autolakereren aflønnes direkte af forsikringsselskabet, og at rabatskruen må blive skruet tilbage. Ellers kan jeg være bekymret for, om de små værksteder kan overleve,« lyder det fra Leif Henriksen, der håber, at der stadig vil være nogle svende på værkstedet at drikke kaffe med 10-15 år frem i tiden. n

DYNAMISK PAR Helle og Leif har kendt hinanden, siden de var helt unge, og noget tyder på, de er et dynamisk par: »Helle er formand for FH på Fyn og var desuden medlem af byrådet for Socialdemokraterne igennem 16 år. Det giver jo stof til nogle diskussioner derhjemme, men jeg er nok også selv lidt rød,« erkender Leif Henriksen.

Sammen har de to døtre på 36 og 32, hvoraf den ene er ansat i virksomheden.

Leif Henriksen om fem år? »Så er han forhåbentlig ved at smide nøglerne og overdrage til en ny generation!« lyder det resolut fra Leif Henriksen – blandt andet ud fra ønsket om at tilføje virksomheden nyt blod.

DYRUP AUTOLAKERING Thujavej, Dyrup ved Odense Ejes og drives af Leif Henriksen siden 2006 14 medarbejdere Tilsluttet: SKAD

05 2020 • AUTOBRANCHEN

27

VELKOMMEN TIL!

Region Øst: Hassellund Autogenbrug ApS Hassellunden 1, 2765 Smørum

Aabenraa · Dreams4rent ApS, 6340 Kruså

Haderslev · Skovhus Biler ApS, 6630 Rødding København · Det Grønne Autohus A/S, 2650 Hvidovre MR Autohus, 2610 Rødovre Vendsyssel · Vangen Autosalg/ reparationer, 9900 Frederikshavn Soldal Auto, 9870 Sindal Nordsjælland · Firststop Farum ApS / VM Auto, 3520 Farum Taxi Jp ApS / Cph Carrental, 3100 Hornbæk

Odense · KOBE Leasing, 5220 Odense SØ.

Autoforum Fyn, 5220 Odense SØ. (nye indehaver) Randers · Dalbyover Autoværksted ApS, 8970 Havndal Roskilde · Altec Cars, 4000 Roskilde Viborg · Villekjærs Biler, 8800 Viborg

UDDANNELSESLEDER PÅ BESØG UNDER GENERALFORSAMLING Under generalforsamlingen i DBR Randers den 15. september på Restaurant Skovbakken kunne lokalformand Tom Kjeldsen se tilbage på et par afholdte arrangementer, herunder et inspirerende møde hos JP Group.

Generalforsamlingen bød også på et besøg af uddannelsesleder Jesper Præst fra Tradium. Han berettede om nyt fra skolen.

Dernæst bød aftenen på overrækkelse en 40 års-nål til Ejner Kalstrup, Langå, og af to 25 års-nåle til Peter Byriel og Henrik Jensen, Assentoft. Ingen af de to var tilstede og vil få overrakt nål og diplom ved en senere lejlighed.

Dansk Bilbrancheråd ønsker stort til lykke!

På billedet fra venstre lokalformand Tom Kjeldsen, i midten Ejner Kalstrup

og til højre Pia Egeskov, Dansk Bilbrancheråd.

FESTLIGE JUBILÆUMSDAGE Over to forrygende dage festligholdt Autohjørnet i Espergærde sit fornemme 50 års jubilæum – fredag og lørdag den 18. og 19. september – for at give flest mulig lejligheden til at være tilstede. Åbent hus-arrangementet bød på andet end et fint traktement; blandt andet indgik et foredrag om en jordomsejling. På billedet ses hele tre generationer, der er involveret i driften af Autohjørnet tillige med den trofaste medarbejderstab.

28

AUTOBRANCHEN • 05 2020

Fra venstre forhenværende mekanikermester Mogens og Inge Jensen, midtfor den nuværende ansvarshavende, Henrik Jensen og dennes hustru, Lisbeth Jensen, der også er ansat i virksomheden, samt deres tre store børn, der alle har fritidsjob på værkstedet. Bag dem alle medarbejderne.

JUBILÆUM PÅ ØSTSJÆLLAND · Kasserer Hans Peter Nielsen fik overrakt en erkendtlighed under DBR Østsjællands generalforsamling den 25. august.

Anledningen var den helt særegne, at Hans Peter Nielsen i år havde bestridt hvervet som kasserer i hele 30 år. Der var i øvrigt genvalg på alle poster under personvalgene.

Mange gange 25 år hos DBR Haderslev 10 juni dannede Agerskov Kro rammen om en velbesøgt generalforsamling i DBR Haderslev med godt og vel 20 deltagere.

Generalforsamlingen bar præg af den aktuelle Corona-situation, som blandt andet har medført, at generalforsamlingen blev afholdt med et halvt års forsinkelse. Det forhindrede dog ikke de fremmødte i at klappe enstemmige genvalg igennem til Poul Larsen, Hans Lorenzen og Kim Bjerre som medlemmer af bestyrelsen, Ronni Roos som suppleant til bestyrelsen samt Peter Henningsen som revisorsuppleant.

Der var ligeledes uddeling af jubilæumsnåle og diplomer. Formand Arne Knudsen kunne således overrække 25 års-nål og diplom til Poul Larsen (Taps Autoservice). Der var også 25 års-nåle

Formand for DBR Haderslev Arne Knudsen (t.h.) overrækker 25 års jubilæums nål og diplom til Poul Larsen, Taps Autoservice.

og diplomer til Benny Laurids Hansen (Benny Hansen Autohandel), Jan Paulsen og Andreas Lorentzen (Servicecenter Toftlund) samt Finn Thomsen (F.T. Biler), som dog ikke kunne være til stede til en personlig overrækkelse. De

vil alle få overrakt nål og diplom ved en senere lejlighed.

Dansk Bilbrancheråd ønsker jubilarerne til lykke!

THE ORIGINAL VEHICLE MOVER

Flyt dit køretøj hurtigt, sikkert og sundhedsforsvarligt i udstillingen og værkstedet

• Enkelt og hurtig flytning af køretøjer • Kræver kun 1 person for betjening • Ergonomi og sikkerhed i højsædet • Hurtig indtjening af din investering • Undgå forurening ved start af køretøjer • Kan parkere køretøjerne tæt – undgå tyveri • STRINGO fremstilles efter individuelle behov • Se mere på www.stringo.com eller kontakt os Olego A/S Poul Larsens Vej 10B DK 8600 Silkeborg Telefon +45 87 25 11 40 www.olego.dk

23246 - annonce 185x140mm.indd 1

13/05/16 10.51

05 2020 • AUTOBRANCHEN

29

KAL udnævnte æresmedlem Oldermand Henrik Pedersen kunne se tilbage på et travlt år i sin beretning under Københavns Automekaniker Laugs generalforsamling den 24. august på Kastrup Strandpark.

I alt 13 arrangementer blev det til året igennem – enten arrangementer af egen avl eller udbudt sammen med naboforeningerne eller Håndværkerforeningen København.

For bestyrelsens vedkommende tilkom herudover tilrettelæggelsen af årets store begivenhed: Laugets 100 års dag

Oldermand Henrik Pedersen (th.) har overrakt Sven Aage Nielsen et diplom som vidnesbyrd om æresmedlemstitlen.

den 28. november. Fejringen skulle ske ved værtskabet for Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde i september, men den fortsat truende corona­ smitte førte til aflysninger af alt uden Under Københavns Mekaniker Laugs generalforsamling overrakte oldermand Henrik Pedersen tillige 25 års-nåle til (fv.

Erik Blæsbjerg (Herlev), Niels Rasmussen (Kastrup) og Jan Mørup (Greve).

om det rene repræsentantskabsmøde.

Det satte særligt kolorit på aftenen, at en enig bestyrelse havde besluttet at hædre tidligere kasserer og bestyrelsesmedlem Sven Aage Nielsen med æresmedlemstitlen. Sven Aage Nielsen var medlem af bestyrelsen igennem mere end en menneskealder og virkede derpå som ”konsulent”.

Desuden overraktes 25 års jubilæums­ nåle til Erik Blæsbjerg, Herlev, Niels Rasmussen, Kastrup, og Jan Mørup, Greve. Herudover var der en 40 års nål til Bos Transmission i Karlslunde. Værkstedet vil få overrakt nål og diplom ved en senere lejlighed.

Henrik Pedersen, Thomas Nonbo og Henrik Christoffersen blev alle genvalgt til bestyrelsen.

TÆTTERE DIALOG SKAL FREMME LÆRLINGEOPTAG

Søren Andersen, Aarhus Tech, opfordrede til tættere kontakt mellem læresteder og skole.

Tv. den samlede bestyrelse.

En tættere dialog mellem DBR-medlemmerne og Aarhus Tech skal bidrage til at fremme lærlingeoptaget – for den aktuelle corona-situation betyder, at skolen har et pænt stort antal SKP-elever, der har et brændende ønske om en praktikplads. Herom berettede passivt medlem og tidligere mekanikermester Søren Andersen under DBR Århus’ generalforsam-

30

AUTOBRANCHEN • 05 2020

ling lørdag den 8. august. En sådan tættere kontakt blev da også knyttet efter mødet. Generalforsamlingen blev afholdt på kunstmuseet AROS, hvor der efterfølgende blev budt på rundvisning.

Der var genvalg til alle poster under personvalgene.

50 ÅRS-NÅL I SØNDERBORG DBR Sønderborg afholdt midt i september sin årlige generalforsamling. På generalforsamlingen kunne lokalformand John Jensen overrække 50 års-nål til Asserballeskov Autoværksteds nuværende ejer, Svend Erik Carstensen.

Under eventuelt berettede Per B. Nielsen fra sekretariatet blandt andet om fra den seneste medlems- og markedsundersøgelse, som Dansk Bilbrancheråd har fået gennemført, samt om nyt fra bilbranchen. Efterfølgende benyttede de fremmødte lejligheden til at drøfte, hvordan aktivitetsniveauet kunne øges i lokalforeningen.

Formand for DBR Sydfyn, Niels Sørensen, aflægger beretning.

DBR SYDFYN · Svendborg Erhvervsskole dannede den 18. august rammen om DBR Sydfyns generalforsamling. Dermed var der også anledning til høre om den lokale status på uddannelsesområdet, og desuden kunne de fremmødte medlemmer høre indlæg fra AutoParts og Dansk Bilbrancheråd.

Linnarth Eskildsen indtrådte som nyvalgt i foreningens bestyrelse.

Lokalforeningsformand John Jensen overrækker nål og diplom til Svend Erik Carstensen.

Nyvalgte Linnarth Eskildsen.

Hæderfulde stik i det sydsjællandske Ved den årlige generalforsamling i DBR Sydsjælland i september overrakte formand Steen Kielstrup årsnåle til flere medlemsvirksomheder. Mekanikermester Karsten Larsen, Skelby Autoværksted, Herlufmagle, modtog 25-årsnålen.

For Køng Auto ApS modtog nuværende ejere Dennis Jensen og René Lylloff 40-års nål på vegne af virksomheden, der blev stiftet af Dansk Bilbrancheråds

æresmedlem Johannes Jensen. Stort tillykke.

Der var genvalg på alle poster til bestyrelsen ved generalforsamlingen, der blev afholdt på Peperoncino.

Tv.: 40 års-nål til Køng Auto ApS ved Dennis Jensen og René Lylloff; th. en 25 års-nål til Karsten Larsen, Skelby Autoværksted – i begge tilfælde overrakt af formand Steen Kielstrup.

40 ÅRS-NÅL I THY/MORS · Ved DBR Thy/Mors’ generalforsamling den 3. september på Øst Vilsund Færgekro kunne lokalformanden, Torkild Møller Jensen, overrække 40 års-nålen til Halkjærs Auto A/S. Dansk Bilbrancheråd ønsker stort til lykke! Billedet: Fra venstre Jakob Halkjær, i midten lokalformand Torkild Møller Jensen og til højre Steen Halkjær.

05 2020 • AUTOBRANCHEN

31

BAROMETRET · Virksomhederne ser fortsat mørkt på egen og samfundets situation. Men stemningen er mindre sort end i forrige kvartal.

Men det går da ikke længere nedad – Selv om snakken mand og mand imellem tyder på, at rigtig mange værksteder har klaret sig nogenlunde igennem de første coronamåneder, så tegner det overordnede billede af virksomhedernes konjunkturforventninger fortsat dårligt i vores branche. Til gengæld kan vi os trøste med, at tallene bedres på en række parametre.

Den generelle konjunkturvurdering bygger på en sammenvejning af fire spørgsmål om virksomhedernes vurdering af deres egen og landets økonomiske situation, om forventninger til virksomhedens overskud, og om virksomhederne mener, at tiden er gunstig for produktionsudvidelser. 150 virksomheder i autobranchens eftermarked har be-

SMVdanmarks overordnede konjunkturanalyse, 3. kvartal.

svaret spørgsmålene. Her tegner autobranchen sig for et for nettotal -39, en bevægelse fra -56 procentpoint siden 2. kvartal. Også temperaturerne blandt smv’erne generelt er streget en smule fra -42 procentpoint i 2. kvartal til -27 her i tredje kvartal.

SMVdanmark – der gennemfører konjunkturundersøgelsen – har på ny spurgt til efterspørgselstilliden. Her føler nu kun 5 pct. af autovirksomhederne sig meget begrænsede mod 9,7 kvartalet før, og omvendt føler 28 pct. sig slet ikke begrænset på efterspørgsel.

Ses der på beskæftigelsestilliden forventer 9 pct. af virksomhederne i hele gruppen af SMV’er, at man vil være lidt flere medarbejdere om tre måneder.

30 10 -10 -30 -50

3

5 /0 201

1 6 /0 201

3

3 /0 201

Autobranchen Lidt færre føler sig meget begrænset på efterspørgsel –

3

1 7 /0 201

7 /0 201

1 8 /0 201

3

1 9 /0 201

8 /0 201

3

9 /0 201

0 202

/01

0 202

/03

Små og mellemstore virksomheder (SMV)

50 40 30 20 10 0

3

5 /0 201

1 6 /0 201

3

6 /0 201

1 7 /0 201

3

7 /0 201

Føler sig slet ikke begrænset – Mens billedet af beskæftigelsestilliden er næsten er uændret.

3

1 9 /0 201

8 /0 201

3

9 /0 201

1 0 /0 202

Føler sig meget begrænset 84 % 80 %

80 60 40 20 0

0%

0%

Mange flere medarbejdere 2019, 3. kvartal

32

1 8 /0 201

AUTOBRANCHEN • 05 2020

7%

9%

8% Uændret

9%

Lidt færre medarbejdere

2020, 3. kvartal

1%

1%

Mange færre medarbejdere

3

0 /0 202

– Og bilsalget er kommet sig 150 120 90

Personbiler

‘2 0 Au

Ju

Ju

g

l‘

20

‘2 0 ni

‘2 0 M

aj

20 r‘ Ap

M

ar

‘2 0

‘2 0

Ja

n

Fe b

‘2 0

‘1 9 D

ec

‘1 9 ov N

O

kt

‘1 9

‘1 9 p Se

Au

g

‘1 9

60

Vare- og lastbiler

NYBILSALGET · I august fik i alt 17.607 nye personbiler plader på mod 18.227 i samme måned året før, mens 3.010 nye varevogne kom på gaden mod 3.373 året før.

Ford Kuga udgik som danskernes yndlingsbil nr. 1 med 1.533 nyregistreringer, og Citroën C3 opnåede 1.194 ny-

registreringer. På varebilssiden hjemtog Ford også førstepladsen med 331 indregistreringer af Transit Custom.

Tallene er indekstal med juli 2015 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

Personbiler

Varebiler

‘2 0 Au

Ju

Ju

g

20 l‘

‘2 0 ni

‘2 0 aj

20 r‘

M

M

Ap

ar ‘

20

‘2 0 Fe b

‘2 0 Ja n

‘2 0 D ec

‘1 9 N

ov

19 kt ‘ O

‘1 9 Se p

Au

g

‘1 9

350 300 250 200 150 100 50

Lastbiler

GENREGISTRERINGER · Aldrig har danskerne om- eller genregistreret så mange biler som i denne sommer. I august nåede tallet op på 24.056, mens der var tale om mere end 27.000 i juni og juli. Udviklingen er ikke helt så

dramatisk blandt varebilerne; her om- eller genregistreredes 3.169 mod 3.057 året før. Tallene er indekstal med juli 2015 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

200 150 100

‘2 0 g Au

20 l‘ Ju

‘2 0 n Ju

M

aj

‘2 0

20 r‘ Ap

20 ar ‘ M

‘2 0 Fe b

‘2 0 Ja n

‘1 9 D

ec

‘1 9 N

ov

19 kt ‘ O

‘1 9 Se p

Au

g

‘1 9

50

Skrotninger, hele landet SKROTNINGER · 6.792 køretøjer måtte lade livet til shredderen i august mod 8.898 året før. Den svingende kurve må for årets første måneders vedkommende

tilskrives den ekstraordinære skrotpræmie på ældre dieselbiler. Tallene er indekstal med juli 2015 = indeks 100.

Beregninger: SMVdanmark.

05 2020 • AUTOBRANCHEN

33

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

ADVOKATER Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 45399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823

BRANCHEORGANISATIONER AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

AUTOLAK & KARROSSERI Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Broholmvej 152 · 4220 Korsør Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR AutoIt Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S Parallelvej 11, 9 sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

KEMIPRODUKTER AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING Købstædernes Forsikring Grønningen 1 · 1270 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

34

AUTOBRANCHEN • 05 2020

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

Vis, du er en del af hele Eftermarkedets netværk! Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller pr. mail på ar@mediapunktet.dk og kom med i Eftermarkedets LeverandørRegister!

MARKEDSFØRING BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

OLIE

AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: sales@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

PENSION

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv.

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

05 2020 • AUTOBRANCHEN

35

- en del af Nordjysk Diesel-Elektro A/S

Før

Efter

Rensning af partikelfilter Vi er tæt på dig – uden Ventetid!

Odense SV: Aalborg: Nordjysk Diesel-Elektro Byrgesens Auto Eft. ApS 6617 3711 9812 0911 Aarhus: Ketner Aarhus 7080 7361

Gelsted: Gelsted Bilservice 5550 1353

Herning: Ketner Herning 9722 4499

Kalundborg: Flint Auto & Elektro 5929 3125

Holstebro: Ketner Holstebro 7080 7351

Hillerød: Larsen Biler Aps 4826 0360

Kolding: Ketner Kolding 3939 0900

Aabenraa: LL Autoteknik

Book også via FTZ’S web katalog

Vi søger partner i Kolding området

og Cylinderservice

2916 1366

Hedehusene: Ketner Hedehusene 70807345

partikelfilter.ketner.dk