Om små serier og store problemer
LOVGIVNING · FÆRDSELSSTYRELSEN OPFORDRER KØRETØJSOPBYGGERNE TIL PRODUKTION AF SMÅ-SERIER, LØD DET UNDER MARKVANDRING HOS MEDLEM AF KØRETØJSOPBYGGERNE UNDER DANSK BILBRANCHERÅD. AF JOHANNE BERNER · JURIDISK CHEF, DANSK BILBRANCHERÅD
Som led i en række markvandringer besøgte Færdselsstyrelsen den 16. september 2020 Skelhøje Vognfabrik A/S, der ligger lige syd for Viborg. Besøgene fra Færdselsstyrelsen er udvirket af den nye typegodkendelsesforordning, der trådte i kraft 1. september, og af, at en lang række aktører, herunder Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd, på det kraftigste har gjort indsigelser mod den måde, som både Færdselsstyrelsen og Transportministeriet har ønsket at implementere forordningen på – en markant overimplementering – for så vidt angår de nationale, enkeltvise opbygninger. På mødet deltog den samlede direktion fra Færdselsstyrelsen samt en tekniker. Skelhøje Vognfabrik var repræsenteret ved ejerne – Leif Jørgensen og Flemming Zachariassen, Morten Tang fra MTDK
16
AUTOBRANCHEN • 05 2020
A/S samt direktør Erik Rasmussen og overtegnede. Også Finn Bjerremand fra DTL deltog. Færdselsstyrelsen fik mulighed for at se det danske håndværk i sin højeste potens. I Skelhøje bygges der anhængere fra bunden, ligesom der foretages forskellige opbygninger, lige fra kornkasser til landbruget til alt andet, de lokale vognmænd ønsker.
HVAD SKAL KONTROLLERES? Ved gennemgangen af de forskellige køretøjer, der kunne opleves, fik Færdselsstyrelsens tekniker også mulighed for at oplyse, præcis hvilke dele af opbygningen der ville skulle testes/kontrolleres hos en Teknisk Tjeneste, og hvilke opbyggeren ville kunne beregne sig ud af. Det har længe stået klart, at de små produktioner ikke vil blive underlagt destruktive test. Færdselsstyrelsen plæderede kraftigt for, at branchen omstiller sig til produktion af små-serier; dvs. samler deres produktioner under et kvalitetsstyringssystem således, at hver enkelt bil ikke skal god-