AUTObranchen 06/2020 by PadePublishing

AUTO BRANCHEN

Blev Færdselsstyrelsen klogere? · DMR – en retssikkerhedsfælde · En god historie om genbrug ·

14 19 28

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · DEC 2020

El- og hybridbiler i 2030:

500.000 – 700.000 – 1 MILLION?

SATAjet® X 5500

™

Nu NYHED som X-model med SATA X-dysesystemet

Stråleform I- og O-dyse HVLP/RP

1.2 I

1.3 I

1.4 I

1.2 O

1.3 O

1.4 O

Det revolutionerende SATA X-dysesystem fås nu også til topmodellen „PHASER“ i dysestørrelserne 1,2 - 1,4 til HVLP og 1,2 - 1,3 til RP, begge som I- og O-variant. Den elegante SATAjet X 5500 PHASER har et enestående design og sikrer desuden en praktisk orienteret funktion til arbejdsdagen på lakeringsværkstedet. Afhængigt af det anvendte materiale, arbejdsmetode eller klimatiske betingelser kan brugeren vælge mellem en kontrolleret eller en hurtig applikation i den kendte HVLP- og RP-teknologi.

EFTERMARKEDET MENER · DEN GRØNNE OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN ER FOR VIGTIG TIL AT VÆRE GENSTAND FOR OVERBUD.

INGEN

HØJERE?

500.000 – det kan ikke gøre det – næh, 600.000! Nej – 700.000! Næh-nej, en hel million vil vi have! For så vidt af forståelige og ganske ulyksalige grunde trækker et politisk forlig om fremtidens bil afgifter ud. Endnu i skrivende stund – midt i den grå november – er opmærksomheden koncentreret om coronasmitte og den politiske håndtering af den. I mellemtiden overgår de politiske fløje hinanden i overskriftsvenlige målsætninger om mængden af nul- og lavemissionsbiler i 2030. Realiteter som samfundsmæssige omkostninger, EU-regler og formentlig en nødvendig forcering af udfasningen af konventionelle biler synes ikke at distrahere på Christiansborg. Tal-jongleringen må dog virke noget fjern for den familie, der blot har behov for et pålideligt køretøj, der kan bringe hunde og børn fra A til B – og gør det i hvert fald for os, der står over for nye investeringer, uddannelse og efteruddannelse – ja, endog udvikling af nye forretningsmodeller. Det er en ringe trøst – og på lånt tid – at vi som eftermarked får lov at vedligeholde de biler lidt længere, der ikke blev skiftet ud dette efterår som følge af forbrugernes usikkerhed. Vi konstaterer, at forhandlingerne om en bilafgiftsreform – om end ”reform” ser ud til at være et

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

vel stort ord her – nu indgår i finanslovsforhandlingerne. Det føles ikke rigtig trygt. Det hænder som bekendt, at der indgås forlig i de sene nattetimer; forlig, der mere har karakter af at få de politiske ender til at mødes end egentlig at have noget varigt, samfundsmæssigt perspektiv. Det er sagen simpelthen for alvorlig og for indgribende til. Mens vi venter på, hvad fremtiden bringer os, kan vi overveje, hvordan vi trænger igennem med budskabet om, at vi har nogle praktiske problemer, der skal løses i forbindelse med udbredelsen af de nye biler. Her tænkes ikke så meget på ladeinfrastruktur eller tilstrækkelig elforsyning som på hensynet til miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed i forbindelse med håndtering af el- og hybridbiler, herunder skadede køretøjer. Højspændingsbatterier er ikke legetøj, og det forudsætter lovgivers opbakning, hvis vi skal omgås dem forsvarligt.

AUTO BRANCHEN

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

INDHOLD

16. ÅRGANG 06/2020

Alt det, 2020 skulle være husket for ...

En god historie om genbrug

Foreningerne 06: Alt det, 2020 skulle være husket for ... · 08: Et godt år for SKAD Corona 10: »Vi er dem, de andre ikke må lege med« Miljø 12: Bilskrotregler: Stadig meget at komme efter · 22: Grønt bilvalg med konsekvenser · 28: Spildolie: En god historie om genbrug

Lovgivning 14: Blev Færdselsstyrelsen klogere? Markedet 16: DMR – En retssikkerhedsfælde · 20: Dit gode ry ligger i dine kunders hænder Velkommen til! 18: Medlemsprofil: Jesper Villekjær, Villekjærs Biler

Blev Færdselsstyrelsen klogere?

Uddannelse 24: Det handler nu engang om lærerne Medlemssiderne 32: Velkommen til ! · Kursusrække i AC afsluttet · Lærlingepris til Skelhøje Nøgletal Leverandørregistret

Aktuelt 23: Styrelse rettede ind · Hvor svært skal det være? · Løft og hejs for autogenbrugere · Kædejubilæum

AUTO BRANCHEN FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk TILSLUTTET

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

ISSN 2445-8457

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 7/2021. Redaktionen slutter fredag den 29. januar

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)

DISTRIBUERET OPLAG 2.673

ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

FORSIDEN: Politikerne overgår hinanden i bud på, hvor mange nul- og lavemissionsbiler vi skal have på vejene i 2030. Læs lederen side 3 (foto: Colourbox)

VI ER PENSION FOR SELVSTÆNDIGE

BLIV EN DEL AF DANMARKS STØRSTE FRIVILLIGE PENSIONSORDNING TIL SELVSTÆNDIGE 35.000 pensionsordninger og 25 mia. kr. giver os den største samlede forhandlingskraft på pensionsområdet for selvstændige i Danmark. Vi lægger afgørende vægt på personlig rådgivning og personlige møder. Få mere at vide om Pension for Selvstændige. Ring på telefon 33 93 86 00 og aftal møde med en pensionsrådgiver eller besøg os på pfs.dk/autobranchen

Jubilerende Københavns Automekaniker Laug har udsendt et jubilæumsskrift i anledning af laugets 100 års jubilæum. Den lille bog er blandt andet et portræt af den frie automekanikermester anno 2020. Skriftet præsenteredes af oldermand Henrik Pedersen – identisk med formanden for Dansk Bilbrancheråd.

ALT DET, 2020 SKULLE VÆRE HUSKET FOR … FORENINGERNE · DANSK BILBRANCHERÅD AF ADAM PADE SAMLEDE 80 FORENINGSREPRÆSENTANTER TIL REPRÆSENTANTSKABSMØDE I SEPTEMBER. »2020 skulle have været året, der ville blive husket for en hel stribe af mærkedage: Genforeningen med Sønderjylland, europamesteskabet i fodbold – på dansk grund – og Dronningens fødselsdag. Året skulle have været husket for det endelige opgør med den værdibaserede registreringsafgift. Og sidst, men ikke mindst skulle 2020 have været året, hvor vi fejrede Københavns Automekaniker Laugs 100 års jubilæum. Sådan er det bestemt ikke gået. I stedet vil 2020 for tid og evighed blive husket som året, da corona væltede ind over verden og ændrede vores hverdag med ét slag.« Med disse ord bød formanden for Dansk Bilbrancheråd – og oldermand i Københavns Automekaniker Laug – velkommen til rådets repræsentantskabsmøde på Hotel Radisson på Amager 25. september. 80 repræsentanter og medarbejdere var tilstede, og gæster blandt leverandører og samarbejdspartnere – endsige ledsagende ægtefæller – måtte man spotte forgæves efter: Corona-virussen satte spillereglerne; blot Dansk Bilbrancheråds æresmedlemmer var stødt til.

DUMPEKARAKTER Corona-smitten satte også sit præg på Hovedbestyrelsens beretning – skarpt forfulgt af Eldrups kommissionsrapport om

AUTOBRANCHEN • 06 2020

vejen til grønne bilafgifter; rapporten, der skød den tidligere regerings mål om en million elbiler på de danske veje i 2030 i sænk: »Mens Eldrup-rapporten forekommer mesterlig i sin realistiske tilgang til økonomien bag forceringen af nul- og lav emissionsbiler, så står den nærmest til dumpekarakter, når det gælder denne helt enestående mulighed for at få gjort op med den værdibaserede afgift – én gang for alle. En neutral, teknisk baseret afgift ville komme meget af det fifleri og snyd til livs, som den værdibaserede afgift har givet mulighed for,« lød det fra Henrik Pedersen i Hovedbestyrelsens beretning. Henrik Pedersen afslørede også i beretningen, at den ambitiøse lærlingekampagne med titlen Tun din fremtid er ved at være parat til launch. Det fik efterfølgende kampagnens spids-talsperson, Henrik Hansen, på talerstolen: Her efterlyste han medlemsvirksomheder, der har lyst til at medvirke på kampagnens hjemmeside som cases om det gode lærlingeforhold, og så er der brug for succeshistorier: Historier om, hvad man som udlært automekaniker kan have drevet det til i livet. Historier, der involverer piger, er særligt velkomne, lød det.

SIDSTE MØDE Jørgen C. Jensen, Nordvestsjælland, udtrykte bekymring for, at

Top truer frit værkstedsvalg Dansk Bilbrancheråd ser ikke med milde øjne på, at den ellers højt agtede samarbejdspartner, forsikringsselskabet Topdanmark, nu ser ud til at ville følge i andre selskabers fodspor og henvise kunderne til bestemte værksteder. »Topdanmark har meddelt, at man vil indføre såkaldte netværks-værksteder, hvor man nu vil styre sine kunder hen. Vi har protesteret alt, hvad vi kunne. Om der skal handles på det, må den næste tid vise,« erklærede Dansk Bilbrancheråds formand Henrik Pedersen i Hovedbestyrelsens beretning under repræsentantskabsmødet i september. Ifølge Dansk Bilbrancheråds nyhedsbrev har Topdanmark til formål at nedsætte antallet af skadesreparatører fra nuværende 3.000 til omkring 300 for at skabe øget volumen og dermed kunne købe billigere ind. Ifølge nyhedsbrevet har Topdanmark givet udtryk for, at hvis kunderne insisterer, så får de lov at benytte deres eget, faste værksted. Dansk Bilbrancheråd har altid forfægtet bilejernes frie værkstedsvalg – blandt andet fordi det nu engang er erfaringen, at forbrugerne helst kommer på det værksted, de plejer. På talerstolen blandt andre Jørgen C. Jensen, Nordvestsjælland (øverst), der bekendtgjorde, at årets repræsentantskabsmøde ville blve hans sidste. Nedenfor anbefalede Anders Larsen, Nordsjælland, at tage godt imod Dansk Bilbrancheråds nye samarbejde med MH Ledelse om et kundeloyalitetsprogram (læs herom side 21).

man som værksted må overdrage sine kundedata til en tredjepart, hvis man indgår samarbejde med firmaet Holco om serviceaftaler. Her betonede Henrik Hansen – der også er Dansk Bilbrancheråds næstformand – at det frie marked bliver »kørt bagud«, hvis man ikke tager fat på dette område, og at det ville kræve et betydeligt antal medlemmer og rigtig mange serviceaftaler, hvis rådet skulle udvikling sin egen løsning. Jørgen C. Jensen bekendtgjorde desuden, at repræsentantskabsmødet i år ville blive hans sidste, idet han afgår som lokalformand for Nordvestsjællands Bilbrancheforening. Dermed kan han se tilbage på 42 års repræsentantskabsmøder, hvis publikum vil erindre ham som ivrig debattør. Herfor kvitterede formand Henrik Pedersen da også: »Vi har altid nydt dit selskab, din faglige skarphed og din evne til at tage brodden af tingene med en god historie!« lød det. I 2021 afholdes repræsentantskabsmødet fredag den 24. september og dét samme sted som i år for – forhåbentlig da – at kunne fejre Københavns Automekaniker Laugs 100 års jubilæum på behørig vis. Læs et fyldigt referat af hovedbestyrelsens beretning i AUTObranchen 05/2020. n

Det er trygt at komme hos de frie Brug et frit værksted – også selv Dansk Bilbrancheråd om du har en nyere bil. Sådan lyder med kampagnemateriabudskabet i én af fire pjecer, som ler, der skal oplyse forDansk Bilbrancheråd nu tilbyder brugerne om det trygge sine medlemmer. De er et led i en værkstedsvalg. offensiv mod stagnationen i de frie værksteders markedsandel over for mærkebundne værksteder. »Dansk Bilbrancheråd har i de seneste markedsundersøgelser blandt andet kunnet se, at der er en øget forvirring om garanti og rettigheder. Det har medført, at adskillige medlemmer har efterspurgt nogle konkrete budskaber, der for eksempel nemt kan lægges i kundens bil efter et serviceeftersyn,« hed det i Hovedbestyrelsens beretning under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde i København i september. Pjecerne redegør henholdsvis for den trygge bilhandel og det sikre værkstedsbesøg. Herudover benytter rådet lejligheden til at fortælle om, at det kan vise sig problematisk, når forbrugerne indimellem møder op med egne reservedele til brug for reparation: Eksempelvis kan værkstedet ikke yde reklamationsret eller garanti. En hanger til bakspejlet fortæller forbrugerne om muligheden for at indgå en serviceaftale med udgangspunkt i den konkrete bil. Endelig foreligger et lille blanketsæt til registrering af uheld og sagens parter i tilfælde af mere hårde møder ude i trafikken. Endelig har Dansk Bilbrancheråd udarbejdet plakaten Garanti og service, der især fortæller om det frie værkstedsvalg. Jørgen C. Jensen, Nordvestsjælland, spurgte til det smarte i at udarbejde tryksager til forbrugere, der må formodes allerede at være kunder i værkstedet. »De trykte materialer er ét tiltag blandt flere. Herudover har vi kunder, der alene får opbevaret dæk hos os eller udført andre enkelte serviceydelser. Dem kan vi sælge mere til,« svarede Henrik Pedersen tilbage. Se og bestil materialet på Dansk Bilbrancheråds Intranet.

06 2020 • AUTOBRANCHEN

FORENINGERNE · SKAD HAR VUNDET YDERLIGERE SYNLIGHED, BLANDT ANDET MED EN VEJLEDNING I HÅNDTERING AF ELBILER. MEN FORMAND HENRIK R. HANSEN BERETTEDE OM FLERE STEN I SKOEN UNDER GENERALFORSAMLINGEN I NOVEMBER.

ET GODT ÅR FOR SKAD

AF ADAM PADE

»2019 var et godt år for SKAD!« Så klart lød det i formanden for SKAD, Henrik Reinhard Hansens formandsberetning, der blev aflagt under Køretøjsbyggernes og autoskadebranchens organisation den 18. november på Vissenbjerg Storkro – under streng iagttagelse af corona-reglerne. Omkring 20 medlemmer var tilstede, og yderligere tre fulgte med via computeren. »Flere og flere – specielt autolakerere – har set lyset i SKAD’s arbejde for faget, specielt fordi vi målrettet arbejder for små og mellemstore værksteder,« lød det videre. Noget, der virkelig har fyldt i det forløbne år, har været indførelsen af den nye typegodkendelsesforordning; alt i alt et stykke lovarbejde, der også har skullet samle op på tidligere EU-regler, der aldrig blev gennemført i dansk lov. Kompleksiteten var medvirkende til, at SKAD sammen med en række andre organisationer formåede regeringen til at udskyde den egentlige udmøntning af forordningen til 1. januar 2022. Omkring 20 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen i SKAD - yderligere tre medvirkede fra en computerskærm.

TEKNISKE TJENESTER En af de store sten i skoen er kravet om at anvende tekniske tjenester til godkendelse af køretøjer. »Der består den udfordring, at de tekniske tjenester, der er grundlag for godkendelse, endnu ikke er etableret, og at der på nuværende tidspunkt kun

AUTOBRANCHEN • 06 2020

findes en aktør i Danmark, der foretager afprøvninger,« konstaterede Henrik Reinhard Hansen. I bestræbelserne på at ruste medlemmerne til tiden efter 1. januar 2022 har SKAD været i dialog med blandt andre tekniske tjenester i andre lande om muligheden for at etablere sig i Danmark. Også på andre fronter har SKAD været synlige, konstaterede en tilfreds formand. Det gælder den udbredelse, som SKAD’s guidelines for korrekt reparation og lakering af el-biler har fået.

ELBILER SKAL IND I LOVGIVNINGEN »SKAD har som de første udgivet guidelines, både for autolakerere og karrosseriværksteder, om håndtering af skadede elbiler. Formålet har været at få branchen og myndighederne til at forholde sig til faren,« uddybede Henrik Reinhard Hansen, der tilføjede, at SKAD er i dialog med myndighederne for at få sikker håndtering af elbiler ind i lovgivningen. Formanden glædede sig i den forbindelse over et stærkt samarbejde med College360, der indfører de nye teknologier i undervisningen. En anden alvorlig sten i skoen er det evige skisma mellem reparationskvalitet og forsikringsselskabernes betaling herfor. Ifølge Henrik Reinhard Hansen er prisen væsentligere for forsikringsselskaberne, end at en skade udbedres korrekt – og dét hos kompetente værksteder.

»Det er vi meget uenige i. SKAD’s medlemmer ved, hvordan en skade skal udbedres korrekt til den rigtige pris og med ordentlig kvalitet. Det er det, vi står for,« lød det.

BILLIGERE AT BRUGE UORGANISEREDE Formanden beklagede også forløbet af forårets overenskomstforhandlinger, der har gjort det dyrere at være overenskomstdækket. »Vi har prøvet at stille sagen på spidsen: Ikke-overenskomstdækkede virksomheder vil have en væsentlig konkurrencefordel. I vores branche, hvor forsikringsselskaberne fastsætter prisen, er der ingen, de øgede omkostninger kan overføres til. Og da forsikringsselskaberne næsten udelukkende ser på pris, så vil man naturligvis vælge ikke-overenskomstdækkede virksomheder som leverandør,« sagde Henrik Reinhard Hansen.

SKAL SKABE APPETIT PÅ MERE Bestyrelsen forelagde hele fire forslag til vedtægtsændringer. Dels skal det være muligt at gennemføre en generalforsamling virtuelt, hvis omstændighederne ikke tillader andet, dels bør geografiske hensyn ved valg til bestyrelsen sættes til side til fordel for rekruttering af de rigtige kompetencer og de brancheinteresser, som SKAD repræsenterer. Begge forslag blev vedtaget. Det blev også forslaget om, at det nu vedtægtsfæstes, at SKAD har navnet Sammenslutningen af Køretøjsbyggere og Autoprettere i Danmark. Bogstaverne udgør tilsammen stadig forkortelsen SKAD, der er et kendt brand både i og uden for branchen. Endelig vedtog generalforsamling bestyrelsens forslag om at kunne optage associerede medlemmer med begrænset adgang til SKAD’s ydelser. ”Mini-medlemskabet” skal anspore til fuldt medlemskab for de kvalificerede virksomheder. Der var genvalg til alle bestyrelseshverv.

NYT SKADESPROGRAM MED FLERE FUNKTIONER Efter generalforsamlingen præsenterede Martin Meisner og Martin Baden-Jensen fra eflow A/S det tyske skadesprogram SilverDAT3. Det er forhåbningen, at programmet – der blandt andet udmærker sig ved at have adskilligt flere funktioner end Autotaks/FORSI – kan åbne for en ny debat om det betimelige i, at de danske forsikringsselskaber har et de facto-monopol på software til skadesopgørelse. Blandt SilverDAT3’s mange fordele er, at man tillige kan beregne skader på eksempelvis tunge køretøjer, motorcykler mv., hvilket indebærer, at man slipper for ”skyggeberegninger”. Opgørelser foretaget i SilverDAT3 kan overføres til fakturaer eller sendes til FORSI. Bag programmet står tyske Deutsche Automobil Treuhand (DAT), der er repræsenteret i mere end 22 lande verden over. n

SKAD-formand Henrik R. Hansen: »SKAD’s medlemmer ved, hvordan en skade skal udbedres korrekt til den rigtige pris og med ordentlige kvalitet Det er det, vi står for,« lød det.

Skadesopgørelsesprogrammet SilverDAT3 er et stærkt bud på et brud med forsikringsselskabernes de facto-monopol med Autotaks/FORSI. Martin Meisner fra eflow A/S præsenterede programmet under SKAD’s generalforsamling.

06 2020 • AUTOBRANCHEN

»Vi er dem, de andre ikke må lege med« CORONA · Der var ingen panik blandt de nordjyske DBR-medlemmer i de nedlukkede nordjyske kommuner. I stedet går tankerne til minkavlerne. »Vi jyder er jo sindige folk, så vi parerer vel bare ordre,« lyder det underfundigt fra Torkild M. Jensen, Skinnerup Auto, og formand for DBR Thy/Mors, da han bliver spurgt, hvordan det står til i det nordjyske her under nedlukning nr. 2 – med henstillinger om at arbejde hjemme og om at undlade at krydse kommunegrænser og så fremdeles. Både Skinnerup Auto og de fleste øvrige medlemsværksteder er lokale med en lokal kundekreds, og derfor er meget business as usual, vurderer Torkild Jensen. Han driver imidlertid også en anden virksomhed – sikringsvirksomheden Vandvagt, der via diverse elektronik kan overvåge vandforbrug og advare om vandskader – og hér må de to servicemontører pænt blive hjemme. Virksomheden har kunder over hele landet. »Vi er dem, de andre ikke må lege med,« som han underfundigt noterer.

KAN GODT UNDRES Men selv om man kan være parat til at parere ordre, så kan man godt undres: »Jeg har en svend ansat, hvis kæreste går i skole. Hun må gerne krydse bygrænsen og køre til Nykøbing Mors. Men min medarbejder i Vandvagt, der bor lige på den anden side broen på Mors – han må ikke køre på arbejde.« Østerud – i Løgstør i Vesthimmerland Kommune – driver formanden for DBR Vesthimmerland værksted. »Alt foregår på et lavere niveau. Vi har meget få biler på vejene – nærmest som under en industrife-

AUTOBRANCHEN • 06 2020

rie – og vi oplever ikke fuldt skrald på værkstedet,« lyder det fra formanden, Gunnar Jensen, Brårup Auto- og Traktorservice. Blandt kollegerne kan der godt mærkes nedgang, »men det står da rimeligt til,« som det lyder. Han har godt hørt om aflysninger fra kunder, men så har det handlet om kunder uden for de berørte kommuner.

IKKE ALT ER ROSENRØDT Men dermed er alt jo ikke rosenrødt. »Vi har mange minkfolk heroppe. Det er jo mennesker, vi kender. Ddet, der sker for minkavlerne, griber jo om sig i en grad, som jeg ikke tror, ret mange forestiller sig. Det er derfor, vi generelt føler os hårdt ramt,« beskriver Gunnar Jensen: Ingen minkfarm, ingen tømrer eller smed til at vedligeholde burene; ingen tømrer eller smed, ingen varebilskunder på værkstedet; så enkelt er det jo: »Vi er jo afhængige af hinanden.« DBR Vesthimmerland har medlemmer hovedsageligt i kommunen, men også et enkelt i Mariagerfjord Kommune og i Jammerbugt Kommune nordenfjords.

DET GÅR JO … I DBR Vendsyssel bistår forhenværende formand John Rasmussen den nuværende, Richard Larsen, med dette og hint … herunder at besvare nyfigne spørgsmål fra AUTObranchen: »Det påvirker os, men det går jo alligevel,« konstaterer John Rasmussen på egne vegne. Levering af

»Vi er dem, de andre ikke må lege med,« funderer formanden for DBR Thy/Mors, Torkild M Jensen – i hvert fald lige for tiden.

reservedele foregår normalt, mest mulig dialog med kunderne foregår ude i det fri, her bruges handsker og mundbind og sprit – og jo, så er en af svendene sendt hjem. John Rasmussens værksted – Asaa Auto- & Karosseriværksted ApS – driver også undervognsbehandling, og det er egentlig bare i den afdeling, han har oplevet aflysninger – vel at mærke fra kunder uden for den lukkede kommune. Hele 75 medlemmer er de i DBR Vendsyssel. I Dansk Bilbrancheråd har direktør Erik S. Rasmussen meldt klart ud til sine nordjyske medlemmer og ydet rygstøtte: At drive autoværksted er en ”kritisk funktion”, og derfor er det så afgjort moralsk forsvarligt at lade medarbejderne komme på arbejde: Lægen, transportøren og håndværkeren er afhængig af deres bil for at kunne opretholde samfundets funktioner, lyder det fra Erik S. Rasmussen. En sælsom tid – det er det. n De berørte nordjyske kommuner er Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerlands kommuner. Restriktionerne består væsentligst i henstillinger, hvilket sætte mange virksomheder i svære dilemmaer. Siden bladets deadline er restriktionerne lempet en smule. Følg med på coronasmitte.dk og scroll ned til det særlige afsnit om Nordjylland. Check også virk.dk og Dansk Bilbrancheråds coronaguide om de særlige nordjyske hjælpeordninger.

Gunnar Jensen, DBR Vesthimmerland: »Vi har meget få biler på vejene – nærmest som under en industriferie.«

»Det påvirker os, men det går jo alligevel,« lyder det fra John Rasmussen, ”assisterende formand” i DBR Vendsyssel.

Billedet: Aftenstemning fra Lemvig Havn.

06 2020 • AUTOBRANCHEN

GENBRUG · EU’s bilskrotningsdirektiv – autogenbrugernes grundlov – er 20 år gammelt og står foran revision i 2021. Konsulentrapport ser på, om direktivet har virket efter hensigten, og EU-Kommissionen kommer med gode idéer.

Bilskrotregler:

AF ADAM PADE · REDAKTØR, BRANCHEDIREKTØR, DANSK AUTOGENBRUG

Stadig meget at komme efter

EU’s skrotningsdirektiv 2000/53/EC fra 2000 har nogenlunde levet op til sit formål: At få bedre styr på Europas udtjente biler. Sådan lyder hovedkonklusionen i en officiel evaluering af skrotningsdirektivet, der står foran revision i 2021. Rapporten er udarbejdet af tre private konsulentfirmaer på opdrag af EU-Kommissionen. Men efter gennemlæsning af den 193 sider lange rapport står det dog klart, at der stadig er meget at komme efter – ikke mindst i lyset af den markante teknologiske udvikling siden direktivet blev til for 20 år siden og med udsigt til udbredelsen af el- og hybridbiler. Det er fint, at samtlige EU-lande har overholdt målet for genbrug og genvinding, men direktivet har for meget fokus på kvantitet frem for kvalitet, hedder det: Her ses eksempelvis mere på de genvundne materialers vægt end på deres art, herunder kostbare metaller. Og der forsvinder stadig mere end 3,7 millioner biler ud i den blå luft; dét ud af de godt 11,2 millioner biler, der afmeldes hvert år. At det kan ske, skyldes, at EU-landene har alt for forskellige bestemmelser, når det gælder indregistrering og afmelding af biler. Hertil kommer uklare definitioner af, hvornår en bil er en brugtbil, og hvornår den er en miljøbil – altså affald. Det har også betydning for efterlevelsen af direktivet, at der mangler sammenhæng i EU-lovgivningen – både sprogligt og indholdsmæssigt – og at flere direktiver overlapper hinanden. Rapporten peger blandt andre på direktiverne om affald fra elektronisk udstyr, batteridirektivet og EU’s affaldsrammedirektiv. EN DYR AFFÆRE Rapporten er ikke klar i spyttet, når det gælder følgerne af flere el- og hybridbiler på vejene. Men branchens interessenter giver udtryk for, at håndteringen af elbiler vil betyde flere omkostninger for autogenbrugerne på grund af mere komplicerede demonteringsprocesser. På den anden side

AUTOBRANCHEN • 06 2020

peger rapporten på et indtjeningspotentiale fra elbilernes kostbare elektronik og indhold af ædle metaller. Til gengæld forholder rapporten sig til omkostninger forbundet med autogenbrug. Administrative byrder i forbindelse med indberetning og dokumentation står de 14.000 virksomheder i 750 millioner kroner om året, mens det koster 1,78 milliarder kroner at miljøbehandle og generelt håndtere udtjente biler. Omvendt henter virksomhederne pt. omkring 5,8 milliarder kroner på salg fra bilerne. KOMMISSIONEN MED GODE IDÉER I november udsendte EU-Kommissionen en række forslag til, hvad der skal indgå i det nye direktiv. Og det var glædelig læsning for autogenbrugssektoren, idet autogenbrugerne betegnes som en hjørnesten, når detr gælder fremtidens cirkulære økonomi. Således bør direktivet fremover virke for mere cirkulære forretningsmodeller med heraf følgende krav til bilernes konstruktion og design, ligesom der bør sigtes imod at skabe bedre lønsomhed ved udskillelse af flere materialer fra bilerne. Kommissionen ser også på, at de nationale myndigheder ikke fører tilstrækkeligt med tilsyn. KIG PÅ NATIONALE BARRIERER! Dansk Autogenbrug har i et høringssvar opfordret til også at analysere de respektive landes lovgivninger for barrierer imod genbrug, ligesom direktivet i langt højere grad bør adressere håndteringen af el- og hybridbiler. Endelig bør Kommission og direktiv virke for harmoniserede definitioner af, hvad et udtjent køretøj er, ligesom der bør ske en harmonisering af reglerne om ind- og afregistering, im- og eksport af køretøjer. Det skal sikre højre gennemsigtighed på markedet gøre det sværere at omgå reglerne. n

Hvad gør du, hvis ubudne gæster bryder ind i dine systemer? Hvad stiller du op, hvis hackere bryder ind i dine systemer — hvis du hverken kan fakturere regninger eller bestille reservedele? Det lyder måske uvirkeligt, men det sker hele tiden. Med Topdanmarks cyberforsikring får du ekspertrådgivning døgnet rundt samt erstatning til at genoprette dine systemer og tabte data, når online skadedyr angriber dine systemer.

53270 03.20

Er du ikke kunde hos os i dag? Ring til Janne Baumgarten på 44 74 33 94 og hør om vores særlige aftale med Dansk Bilbrancheråd.

LOVGIVNING · VARIERENDE UDMELDINGER, UKLARE SIGNALER OG ALMINDELIG USIKKERHED GØR DET SVÆRT AT FORBEREDE SIG PÅ DEN NYE SYNSLOV. KØRETØJSOPBYGGERNE OG SAWO INVITEREDE FÆRDSELSSTYRELSEN PÅ ENDNU EN MARKVANDRING I OKTOBER.

Blev Færdselsstyrelsen klogere?

AF ADAM PADE

Varierende tolkninger, skiftende udmeldinger og almindelig usikkerhed gør det ikke nemmere for virksomhederne at overskue de nye kontrolkrav, som Færdselsstyrelsen barsler med for køretøjs opbygninger, der fremstilles enkeltvis. Tanker fra bag et skrivebord kolliderer hurtigt med den praktiske virkelighed. Det viste en ny markvandring under medvirken af repræsentanter fra Færdelsstyrelsen og Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd i oktober. Værter denne gang var SAWO A/S i Støvring, hvis bestyrelsesformand Ivan Chrost berettede fra virksomhedens 58 år lange historie. SAWO beskæftiger 375 medarbejdere på 18 værksteder og opbygger omkring 980 enheder om året. Teknisk produktchef Jens Poulsen og teknisk chef Morten Allerød viste derpå rundt i produktionen, og det var med disse syn for sagn, at konkrete usikkerhedsmomenter blev bragt op.

Direktør i Færdselsstyrelsen, Stefan Søsted, fik mulighed for at forklare, at opbyggerne i forbindelse med en småserie-godkendelse selv kan foretage beregninger og dokumentere opbygningen – i modsætning til enkeltbilsgodkendelsen, der umiddelbart ser ud til at forudsætte involvering af en teknisk tjeneste for at leve op til dokumentationskravene.

Uklare signaler gør det svært at forberede sig dels på de kommende regler om enkeltstyksgodkendelser, dels de allerede ikrafttrådte regler om godkendelser af køretøjer i små serier. Fra venstre: Erik S. Rasmussen (Dansk Bilbrancheråd), Frank Rasmussen (Færdselsstyrelsen), Flemming Christensen (SAWO), Morten Allerød (SAWO), Kristina Mortensen (Færdselsstyrelsen), Stefan Søsted (direktør, Færdselsstyrelsen) og Jens Poulsen (SAWO).

Presseforlydender om, at en småseriegodkendelse kan etableres på biltyper med forskellige aksler, afvistes kategorisk af teknisk chef Frank Rasmussen fra Færdselsstyrelsen. Juridisk chef i Dansk Bilbrancheråd

AUTOBRANCHEN • 06 2020

13+7 Jens Poulsen pegede under rundgangen imidlertid på, at der foreligger flere forskellige typegodkendelser for de enkelte køretøjsmodeller – alene for Volvo FM N3 hele 13 forskellige og ifølge Ivecos Ken Martinsen mindst syv for Iveco 3,5 t. Det ville således forudsætte 13 + 7 forskellige småseriegodkendelser, hvis SAWO skulle vælge enkeltbilsgodkendelser frem for en småseriegodkendelse – alene for dette helt snævre segment.

FORKERT FOKUS

og koordinator for Køretøjsopbyggerne, Johanne Berner, rejste kritik af, at Færdselsstyrelsen tilsyneladende fokuserer mere på kontrol af opbyggernes produktion end på det enkelte køretøj. Men skulle det være tilfældet – fremhævede styrelsen – ville det risikere at støde imod forordningens grundlæggende bestemmelser. Og her må en politisk stillingtagen være nødvendig, lød det. På foranledning af SAWOs Morten Allerød oplyste Frank Rasmussen, at en små-serie udmærket kan etableres på baggrund af beregninger og fastholdt, at det afgørende bliver en ekstern kontrol af produktionen. Det har ofte nok været fremhævet fra Køretøjsopbyggernes side, at det ikke er dårligt dansk opbyggerhåndværk, der forårsager ulykker ude i trafikken – herom vidner de faktiske tal: 96 procent af alle trafikulykker med opbygninger beror på menneskelige fejl, og fejl af rent teknisk karakter er aldrig alene skyld i en ulykke. Færdselsstyrelsen lovede i øvrigt snart at afholde et informationsmøde for Køretøjsopbyggernes nu 52 medlemmer om småserie-godkendelser. n

SYGEDRIFTSTABSFORSIKRING

Hvor længe kan du undvære din vigtigste medarbejder?

DER ER ALTID EN, DER FÅR DET HELE TIL AT HÆNGE SAMMEN Det kan være dig selv - eller en af dine dygtige folk på værkstedet. Og det er klogt at have en plan, hvis firmaets vigtigste mand eller kvinde bliver alvorligt syg eller uarbejdsdygtig i en periode. Fravær kan koste kunder og indtjening. Heldigvis kan du nu købe en Sygedriftstabsforsikring, som kan være med til at sikre virksomhedens økonomi i en svær periode. I helt op til 12 måneder får du en månedlig udbetaling, som du selv vælger størrelsen på. Og du kan bruge beløbet præcis, som du vil fx til en vikar, overarbejde eller faste udgifter.

Beskyt din virksomhed i dag. Vi er klar til at rådgive dig, så kontakt os på 33 45 74 71. Du kan også læse mere om vores Sygedriftstabsforsikring på kfforsikring.dk.

33 45 74 71

DMR

– en retssikkerhedsfælde AF THOMAS KREBS · DIREKTØR, SKAD

MARKEDET · En hob af data er gået tabt med indførelsen af DMR. Dermed står mange køretøjsejere med bevisbyrden for, at der er betalt afgift af deres køretøj.

SKAD har i mange år arbejdet med ombygning af køretøjer; hovedsageligt køretøjer, der er svaret fuld registreringsafgift af. Men desværre viser det sig, at der i det digitale motorregister – DMR – tilsyneladende ligger data, der ikke harmonerer med virkeligheden, hvilket også flere andre organisationer har bemærket. I de ”gode gamle dage”, da CRM, Centralregistret for Motorkøretøjer, endnu eksisterede, blev de fleste dokumenter i forbindelse med afgiftsberigtigelse gemt i papirform i SKAT’s forskellige arkiver landet rundt. SKAD har ved flere lejligheder modtaget information fra daværende SKAT Motor om, at en stor del af denne dokumentation er destrueret eller bortkommet, og kun få dokumenter er bevaret på mikrofilm. Der var ikke kutyme for, at køretøjsejerne gemte billedmateriale, synsdokumenter mv., og forholdet er ikke blevet bedre af, at køretøjer ofte har skiftet ejere siden.

HISTORIKKEN ER GÅET TABT Et meget værdifuldt stykke papir er kvitteringen for betalt afgift. Det er typisk her, udfordringen opstår. Mange ansøgninger om aktindsigt har derfor både i SKAT Motors regi og i Motorstyrelsens regi

AUTOBRANCHEN • 06 2020

resulteret i en udskrift af det digitale motorregister; et tegn på, at historikken er gået tabt. Hvad der konkret er blevet betalt afgift af, kan en ejer ofte ikke længere dokumentere. På motorcykler kan det være opgradering til skivebremser, ændringer af motor mv., og på biler kan det være aksler, bremser, motor mv., altsammen ændringer, der uden besvær kan foretages i resten af verden. Bare ikke i Danmark. Der var ved toldsyn heller ikke fokus på, at ændringer på køretøjer blev beskrevet og arkiveret. Tværtimod blev mange ombyggede køretøjer registreret som standard ved toldsyn, hvilket specielt de seneste 10 år har ført store udfordringer med sig. Efter en langstrakt sag ved EU-Domstolen i 1990 fik EU medhold i, at Danmarks måde at afgiftsberigtige veterankøretøjer på var i strid med EU-retten. Det førte i Danmark til indførelsen af paragraf 10 stk. 4 i registreringsafgiftsloven i 1991. For SKAD er der derfor ingen tvivl om, at der er svaret afgift af alle køretøjer importeret og afgiftsberigtiget før implementering af paragraf 10 stk. 4. Motorstyrelsen har endnu ikke bekræftet dette forhold.

TVIVLSOMME DATA Det viser sig, at Motorstyrelsen, og dette helt uforskyldt, sidder på tvivlsomme data, der allerede har

ført til afgørelser på forkert grundlag; sager, SKAD har kendskab til. Eksempelvis en motorcykel, der vurderedes at have mistet sin identitet, og hvis ejer derpå blev opkrævet afgift. Det viste sig dog heldigvis kort tid efter, at den oprindelige ejer – helt modsat sædvane – havde gemt kvitteringen. Derfor kunne det dokumenteres over for Motorstyrelsen, at der var betalt fuld afgift, hvormed sagen blev lukket. Den pågældende ejer var heldigvis medlem af SKAD’s sektion for private – The Freedom To Build – TFTB, så derfor fik vi nøje indsigt i sagen, og vi hjælper alle medlemmer, der måtte sidde med sådanne sager.

OMVENDT BEVISBYRDE I august 2019 gik Motorstyrelsen på jagt efter afgiftssyndere ved henholdsvis et amerikanerbilsog motorcykeltræf. Begges steder indrapporterede man køretøjer til afgiftsberigtigelse. Specielt for bilsiden blev det et stort issue, da begrebet originalitetskrav blev genstand for en stor debat. Originalitetskravet findes nemlig slet ikke i lovens tekst. Sagen blev forelagt for flere skatteordførere og for skatteministeren af Motorhistorisk Samråd, som SKAD arbejder tæt sammen med.

Konklusionen er, at når en køretøjsejer ikke kan dokumentere, at der er betalt korrekt afgift af et køretøj, så dømmer Motorstyrelsen tabt identitet. Der er nemlig omvendt bevisbyrde. – Thomas Krebs Konklusionen er, at når en køretøjsejer ikke kan dokumentere, at der er betalt korrekt afgift af et køretøj, så dømmer Motorstyrelsen tabt identitet. Der er nemlig omvendt bevisbyrde. Det betyder, at der skal betales fornyet registreringsafgift og dertil en bøde af typisk samme pålydende som den fornyede afgift. SKAD har ikke overblik over, hvor mange der måtte have betalt fornyet afgift på grund af manglende dokumentation, men situationen er yderst problematisk for rigtig mange borgere og ikke mindst for de virksomheder, der handler brugte køretøjer. SKAD har taget kontakt til Motorstyrelsen om emnet flere gange, men indtil videre er der ikke kommet konkrete forslag til at løse udfordringen. n

Anbefalet af:

ET LØNSYSTEM MED ET EKSTRA GEAR

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at ordne løn Vi arbejder tæt sammen med SKAD og Dansk Bilbrancheråd. Derfor kender vi både dine behov og dine medarbejderes overenskomst helt ned til sidste hjulbolt. Det betyder, at du kan ordne løn og feriepenge med ganske få klik og samtidig være sikker på, at alt kører som smurt.

ProLøn hjælper dig med: • at lave lønsedler • at sende lønsedler via e-Boks eller mail • at håndtere fritvalgskonto • at få styr på den nye ferielov - tilmeld dig kurserne på www.proloen.dk Reducér lønarbejdet til et lynhurtigt pitstop, og høst en masse fordele som medlem af SKAD eller Dansk Bilbrancheråd. Vi glæder os til at hjælpe dig i gang.

www.proloen.dk

06 2020 • AUTOBRANCHEN

VELKOMMEN TIL! AF ADAM PADE

HVERT ÅR BYDER VORES ORGANISATIONER VELKOMMEN TIL MANGE NYE MEDLEMMER. HVEM ER DE? HVILKE FORVENTNINGER HAR DE TIL DERES NYE FAGLIGE FÆLLESSKAB? DET HØRER VI OM HER OG I KOMMENDE UDGAVER. PROFIL: Jesper Villekjær (38), Villekjærs Biler, Ålandsvej i Viborg. Medlem af Dansk Bilbrancheråd Nogle ord om dig selv? Jeg blev udlært hos Viborg Autogård i 2002 og blev selvstændig i 2004. Jeg var tiltalt af som selvstændig at være lidt med i alle processer. Værkstedet her på Ålandsvej byggede vi i 2007. Vi er tilsluttet Automesterkæden og driver bilhandel – i starten mest Volvo og Mercedes-Benz, som jeg nærer interesse for. I dag med en bred vifte af mærker. Vi er to svende og en klargøringsmedarbejder. Det er i øvrigt Susanne – min kone. Hvorfor har du valgt Dansk Bilbrancheråd? Jeg ser det faglige fællesskab som en ”påbygning” til værkstedet, der gennem netværk og erfaringsdeling udvider vores kompetencer. Hvad forventer du af dit medlemskab? At få et sted at henvende mig, hvis jeg for eksempel bliver i tvivl om gældende regler. Jeg har allerede haft en sag om opsigelse af en lærling, hvor Dansk Bilbrancheråds jurister blev involveret og hjalp (der er meget, de ikke fortæller om uddannelsesforhold ude på skolerne!). Jeg opfatter Dansk Bilbrancheråd som en support. Og så er en organisation som Dansk Bilbrancheråd ikke ejet af nogen – de kan frit tage vores parti. Betyder det noget at være tilsluttet en lokalforening? Hvis jeg har tid og lejlighed, vil jeg gerne deltage i lokalforeningslivet. Jeg er jo ikke med bare for at være med, og lokalforeningen vil helt klart give et netværk – selv om vi lokale jo kender hinanden i forvejen! Hvad vil du betegne som den største udfordring for den selvstændige mekanikermester lige nu? Dybest set nok den samlede branches omstillling. Hvad får vi lov til at skrue på? Kan det betale sig at investere? Hvor er du om fem år? Vi er måske én svend mere, men vi skal ikke være nogen stor millionforretning, der bliver bundet af budgetter og strategier.

AUTOBRANCHEN • 06 2020

Dæksalg

3. kvartal 2020 Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk, nr. 1347 af 21. november 2016. 2020

Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5 tommer

Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

Total

2019

790.583 dæk

784.023 dæk

2.283 dæk

1.085 dæk

16.256 dæk

18.144 dæk

66 dæk

84 dæk

42.031 dæk

39.357 dæk

160 dæk

189 dæk

6.633 dæk

6.146 dæk

0 dæk

858.012 dæk

849.028 dæk

I forhold til 2019 viser 3. kvartal 2020 en fremgang i dæksalget på 1 %.

Dæksalg 3. kvartal

1.100.000 1.000.000 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 STK Total 201

2011 793.123

2012 640.835

2013 619.492

2014 627.214

2015 717.487

2016 709.563

2017 727.035

2018 977.885

2019 849.028

2020 858.012

Dækbranchens Miljøfond • Skagensgade 1 • DK-2630 Høje Taastrup Tlf. +45 39 63 97 79 • www.dækbranchens-miljøfond.dk

MARKED · ÉT ENKELT EMAIL-SPØRGSMÅL TIL DINE KUNDER GIVER DIG DYREBAR VIDEN OM, HVAD DU GØR GODT, OG HVAD DU KUNNE GØRE BEDRE. SAMTIDIG OPBYGGER DU LOYALITET HOS DINE KUNDER.

DIT GODE RY LIGGER I DINE KUNDERS HÆNDER AF ADAM PADE

Følg med i kundernes tilfredshed – dag for dag – og få et stærkt værktøj til at gøre dit værksted og dine svende endnu skarpere og få loyale kunder. Og dét uden større administrativt besvær – ja, rent faktisk kan det foregå helt automatisk. For hver faktura, du sender ud, bliver der efterfølgende sendt en email til din kunde med det enkle – og dog særdeles velgennemtænkte spørgsmål: Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale os til dine venner og bekendte? Dansk Bilbrancheråd har indgået en samarbejdsaftale med konsulentfirmaet MH Ledelse, der har team’et op med kollegaen Annecto. Tilsammen tilbyder MH Ledelse og Annecto et kundeloyalitetsprogram, der tæller de tilfredse kunder, og som giver mulighed for at række ud efter kunder, der måske har haft en mindre glædelig oplevelse. Frem for at de går et andet sted hen næste gang, får du en mulighed for at rette op på den negative oplevelse – og måske vinde en ny loyal kunde. »Systemet bygger på princippet om, at hvis du er glad for os, så sig det til alle, du møder. Hvis du ikke er glad, så sig det til os,« lyder det fra Mogens Larsen, MH Ledelse.

ET MULTI-SPØRGSMÅL Kunden har mulighed for at angive sandsynligheden for, at han eller hun vil anbefale værkstedet til andre, på en skala fra 0 til 10. 9-10 står for ”meget sandsynligt” og 0 til 6 er ”slet ikke sandsynligt”. Spørgsmålet lyder enkelt, men der ligger mere i det, end som så: »Spørgsmålet virker stærkt, fordi du med din besvarelse inddrager din familie eller bekendtskabskreds. Du må stå mere på mål for, hvad du mener,« forklarer Michael Klint fra Annecto: »Det er

AUTOBRANCHEN • 06 2020

et spørgsmål, der så at sige rummer mange spørgsmål.« Det lille spørgeskema rummer dog også mulighed for, at man kan skrive en kommentar. Udsendelsen af det ene, men temmelig centrale spørgsmål sker automatisk, hvis man benytter e-conomic eller Helios i sit bogholderi. Ellers kan man uploade den seneste periodes fakturaer til Annecto, der – med al respekt for persondatareglerne – tager sig af udsendelsen. Man kan starte med det samme – nemlig med at få udsendt emails til værkstedets senest fakturerede kunder. Erfaringen tilsiger, at mellem 80 og 90 procent af dem, der svarer, svarer inden for de første timer. »Yderligere kan man indsætte en karenstid, så den samme kunde ikke modtager skemaet irriterende mange gange,« noterer Mogens Larsen.

TRÆTHED Men alligevel kan vi forbrugere snart sagt ikke drage et suk, førend vi får stukket en meningsmåling i hovedet. Frygter I ikke, at folk er trætte af spørgeskemaer? »Vi ved, at vi har en svarprocent på mellem 30 og 65 procent af de kunder, spørgsmålet sendes ud til,« forklarer Mogens Larsen. Den høje svarprocent skyldes, at der allerede i det fysiske møde med mekanikeren er opbygget en relation; en første byggesten på vej mod kundens loyalitet. Derfor ligger der også rigtig meget i at opbygge den relation og fra starten tune sig ind på kunden.

DASHBOARDET Værkstedet kan hele tiden følge med i besvarelserne. Det kan ske fra et dashboard på skærmen, hvor de seneste tilbagesvar vises, og hvor en grafik viser et overblik over mængden af de tre forskellige tilkendegivelser: De glade, de mere ligeglade og de ab-

solut ikke glade. Grafikken bliver nærmest et baro- syv DBR-værksteder. Og det virker: Alle syv har oplevet et tiltagende antal positive anmeldelser og meter på den øjeblikkelige kundetilfredshed. »Den øjeblikkelige tilbagemelding betyder, at du dermed sandsynligvis også større kundeloyalitet. kan handle med det samme – give de utilfredse et MH Ledelse er kendt i DBR-kredse som gæst unring og måske vende en negativ oplevelder organisationens jævnlige roadtours. Virksomhedens ene halvdel, Mose til en positiv. Du kan også aktivere ”tilfredserne” ved at opfordre gens Larsen, har her berettet om dem til at dele deres positive vejen frem mod generationskommentarer – på Trustpilot skiftet og om, hvordan man eller de sociale medier,« udskaber øget lønsomhed på sit værksted. dyber Mogens Larsen. ”Tilfredsbarometret” kan SPECIALISTER bestemt også være en spore for medarbejderne – her Annecto er specialister kunne jo stå en compu- SÅDAN KOMMER inden for kundeloyaliDU I GANG! terskærm i frokoststuen. tetsprogrammer, der via Dels kan de selv følge med Kontakt MH Ledelse på 2025 0212. Herefter bliver du de sociale medier eller i den generelle kundetil- hjulpet med integreringen med Helios eller e-eonosom her – udsendelsen af et spørgsmål pr. mail – fredshed, dels får de kon- mic eller med at uploade dine kundelister til Annecto. Du får onlineadgang til dit eget ”dashboard”, der er med til at fastholde og krete tilbagemeldinger fra hele tiden opdaterer kundebesvarelserne. forøge den loyale kundekunder, de måske selv har været i personlig kontakt Du betaler for opsætningen (engangsbeløb, kr. kreds. Annecto har selv med. udviklet den software, de 1.000,-) og en abonnementspris på kr. 500,- inkl. de tilbyder, på baggrund af første 160 besvarelser pr. måned. Modtager du flere GENNEMTESTET forskningsbaseret viden besvarelser, betaler du 3,- pr. svar. Du kan tilvælge om, hvad der fungerer Annecto og MH Ledelse at få lagt dine positive anmeldelser ud på de sociale ude i virkeligheden. n har testet systemet blandt medier – det koster ligeledes 500,- pr. måned.

Hvis du ikke spørger dine kunder ad, så ser du alene dit værksted gennem dine egne briller. Det kan lede i en forkert retning, mener Mogens Larsen (tv.) og Michael Klint fra henholdsvis MH Ledelse og Annecto.

06 2020 • AUTOBRANCHEN

GRØNT

BILVALG MED KONSEKVENSER

AF THOMAS KREBS, DIREKTØR FOR SKAD

MARKEDET · Uanset den politiske udmøntning af Eldrup-rapporten om veje til grønne bilafgifter så kan man beklage, at den fokuserer for snævert – både politisk og teknologisk. I september modtog vi den såkaldte Eldrup-kommissions første rapport om nye veje til en grøn bilbeskatning. Det er ærgerligt at opleve, at rapporten fokuserer så snævert på el-biler. Man kan være enig i, at ”udbredelsen af grønne biler virker”. Resten af rapporten er en jongleren mellem miljø- og skattepolitik. Jeg nærer ingen aversioner mod elbiler. Men man bør tage skyklapperne af og se på hele det scenarie, som elbiler fører med sig. Her ligger der mange forskellige forhold, som man tilsyneladende politisk ikke ønsker at forholde sig til – eller denne viden er slet ikke nået frem til Christiansborg. Det kan godt være, at man i Danmark ønsker at være foregangsland, men globalt bidrager man reelt til det modsatte. Kernen i el- og hybridbiler er selve batteriet. Og netop batteriet er det springende punkt. ÆNDRER MAGTBALANCEN Den geografiske placering af råstofferne til batteriet vil betyde en væsentlig ændring i den magtbalance, vi ser i dag, hvor de olieproducerende lande bestemmer. At fremstille et elbilbatteri i den størrelse, der er nødvendig for at drive en elbil, der også kan nå langt og trække en campingvogn, kræver megen energi – og dét i lavtudviklede lande, hvor traditionelle brændstoffer i forvejen er medvirkende til en betydelig CO2 udledning. Elbil-batterier er tunge. Transport – først under pro-

AUTOBRANCHEN • 06 2020

duktion siden som en komponent i bilen – betyder ligeledes en forøgelse af CO2 udledningen. Det, man i rækkeviddedebatten glemmer, er, at batterier degenererer med tiden, hvilket betyder at batterierne skal skiftes ud. Her skal der ligeledes tages politisk stilling til, hvad der skal ske med batterierne, når de ikke længere duer til at drive en bil. I hvert fald betyder dette ligeledes en forøget CO2 udledning. RISIKOHÅNDTERINGEN Og så skal der etableres en betydelig ladeinfrastruktur, som kræver større transformatorer, lange og kraftige strømledninger, ladestandere der fremstilles af plast, en masse byggearbejde, sikring af bygninger i forbindelse med den forøgede brandfare og de deraf følgende konsekvenser og sikring af håndtering af trafikskadede elbiler, herunder både kemi-, strøm- og brandfare. Jo, elbiler vil bestemt få betydning i fremtiden. Men lad os ikke være blinde over for det store billede i debatten. For autoskadebranchen vil el- og hybridbiler have en fordel, fordi den lavere registreringsafgift øger muligheden for at reparere mere, hvilket er godt, men understreger, at hele registreringsafgiftssystemet trænger til en ordentlig overhaling; en mulighed, som Eldrup-rapporten missede.

•

A K T U E LT

Styrelse rettede ind Det er ikke smart, når en offentlig myndighed bærer ved til bålet, når det gælder mærkeforhandlernes forsøg på at fastholde kunderne på deres egne værksteder. Og det var just, hvad der skete, da ingen ringere end Konkurrencestyrelsen i september kom for skade at melde ud, at det kræver originale reservedele at opretholde garantien på en ny bil. Udmeldingen kom i en omtale af rapporten med titlen ”Forbrugeradfærd på 13 markeder”. Dansk Bilbrancheråd fandt det i en

besk kommentar uacceptabelt, at en offentlig myndighed, der skal kontrollere dette område, ikke selv har styr på juraen. Styrelsen beklagede og rettede da også fluks ind. Rapporten om adfærden på 13 markeder bygger på interviews med 5.000 forbrugere. I rapporten berettes det, at forbrugerne i mindre omfang er tilbøjelige til at skifte autoværksted, selv om de måske kunne opnå billigere priser andre steder. En af grundene er ifølge rapporten, at markedet for autoreparationer er

Hvor svært skal det være? Man erhverver kørekort ved at bestå en teoretisk og en praktisk køreprøve. Hvor indviklet er lige dét? Vel – i udlandet hersker andre traditioner – åbenbart også for både at gøre det nemmere og sværere. Se engang: · I Ægypten har man hidtil skullet køre seks meter fremad og bakke seks meter. Nu er kravene til køreprøver strammet voldsomt op: Der skal nu udfyldes et spørgeskema med 10 spørgsmål. · I Uganda skal man besvare 30 spørgsmål. Man behøver dog kun at svare rigtigt på de 25 procent. · I Indien kan man nøjes med at køre en strækning lige ud, dernæst dreje til venstre og stoppe efter 45 meter. · I Kenya indgår det i køreprøven, at man skal bevise, at man kan manøvrere et køretøj. Det sker med en legetøjsbil på en vandret plade. · I Rumænien tager man billeder af kørekortaspiranten tre gange under køreprøven, hvormed man kan bevise, at vedkommende rent faktisk VAR til køre-

FOTO: SIMON TEMPLAR

prøve (om man bestod, er åbenbart en anden sag). I andre lande gør de det noget sværere: · I Kroatien skal man have mellem 70 og 100 køretimer, før man får lov til at gå op til prøve. Desuden vurderes ens persontype og ens egnethed til at køre bil. I Montenegro skal man forbi en psykiater. Det kunne også godt overvejes i Danmark. · I Frankrig skal man køre 3.000 kilometer sammen med en kørelærer, inden man kan gå til praktisk prøve. · I Andorra kan man kun gå op til køreprøve onsdag morgen. Bag den omfattende undersøgelse står britiske Zuto Car Finance.

vejledningsbaseret; ja, her hersker ligefrem en informationsasymmetri. I dette avancerede udtryk ligger, at forbrugerne ofte ikke ved nok om det, de køber, og derfor må forlade sig på udbyderens vejledning. Denne asymmetri medfører, at forbrugeren udvikler tillid til udbyderen. Og så skifter han ikke leverandør. Det er med til at svække konkurrencen, mener styrelsen. Dog redegøres der også for, at mange forbrugere – 13,2 procent af de adspurgte – lader sig fastholde af serviceaftaler.

Løft og hejs for autogenbrugere Conmas, leverandør af maskiner med agentur på Mantall-lifte og Conmas-trucks og beliggende i Hjørring, har et program af materiel, man gerne vil præsentere for landets autogenbrugere. Sortimentet omfatter materialehejs og lifte i forskellige højder med forskellige specifikationer med mange individuelle tilpasningsmuligheder, skriver Conmas, der vides altid at have maskiner på lager. Materiellet kan både købes og leases. Her findes lige fra Mantalls manuelt betjente materialelifte og el-palleløftere, der kan løfte fra 1.200 til 2.000 kilo, til et bredt udvalg af gaffeltrucks med kapacitet lige fra 1.600 til 5.000 kilo og drevet på både el, diesel og gas. Bag Conmas står blandt andre Erik Nicolaisen, der selv har en baggrund i autogenbrugsbranchen med deraf følgende indsigt i autogenbrugernes behov. Se mere på conmas.dk

Kæde-jubilæum Din Bilpartner, Danmarks første værkstedskæde af sin art, kan i år fejre 35 års jubilæum. Kæden blev i 1985 dannet med baggrund i det daværende CAD. Kæden omfatter i dag 150 værksteder og glæder sig over, at hele 4.000 kunder

har bedømt værkstederne positivt, efter at Din Bilpartner kom på kundeanmeldelsesportalen Trustpilot tidligere i år. Se hele Din Bilpartners jubilæumstale på www.autobranchen.info

Conmas-gaffeltruck på diesel med en løftekapacitet på 5.000 kg og en løftehøjde på 3-5 m. Gaffellængden er hele 152 cm.

06 2020 • AUTOBRANCHEN

Det handler nu engang om

AF ADAM PADE

LÆRERNE »Sådan nogle skal jo også repareres!« Uddannelseschef Allan Vendelbo Kristiansen noterer journalistens anerkendende blik, der rammer den fine Mercedes A-klasse med AMG-trim, Porschen og den lille kække BMW-cabriolet på vej gennem undervisningslokalet for automekanikeruddannelsens hovedforløb. Skjern Tekniske Skole har igennem de senere år tiltrukket sig stigende opmærksomhed i branchen – så megen, at omkring 50 procent af skolens mekanikerelever på nogle af holdene kommer udenbys fra. Skjern Tekniske Skole blev også den, som Bosch Car Service-kæden besluttede at gøre til ”centralskole” for lærlinge fra Bosch Car Service-værksteder over hele landet for nu knap to år siden. Bliver uddannelsesleder for automekanikeruddannelsen Poul Jensen spurgt, hvad der åbenbart gør skolen lidt unik, lyder forklaringen:

DET KAN MAN JO BARE KØBE »Vi får mange gæster fra skoler landet over, der vil vide det samme. De forventer måske, vi driver skole i nogle helt fantastiske bygninger. Men vores lokaler stammer fra 70’erne. Eller at vi har specielt meget eller avanceret udstyr, men det kan man jo bare købe. Jo, vi ligger godt til med udstyr, men vi har først og fremmest engagerede lærere og en engageret bestyrelse, og så har vi bare en ambition om at lave de bedste elever.« I begrebet ”de bedste elever” ligger ifølge uddan-

nelseslederen de elever, der fungerer godt socialt, og som brænder for deres fag: »Så skal vi nok – sammen med værkstederne – proppe viden ind i dem!« Når det gælder de engagerede lærere, så uddyber Allan Kristiansen: »De fleste af vores 16 faguddannede lærere har lang anciennitet bag sig her på skolen, de er gode pædagoger, og så holder de af at være sammen – også uden for skoletiden. Det skaber en særlig kultur.«

EFTERUDDANNELSEN

Skjern Tekniske Skole har til huse i et byggeri fra 1970’erne. Her er dog bygget til siden.

AUTOBRANCHEN • 06 2020

Faglærere har brug for efteruddannelse, og dén udfordring kan skolen finde på at imødekomme ved at indgå aftaler med specialværksteder – eksempelvis et specialværksted for automatgearkasser. Her sendes lærerne gerne på ophold. Det hænder også, at opholdene går udenlands. Alt i alt er den samlede medarbejderstab på skolen steget fra 28 i 2014 til 64 i dag på den tekniske del.

Skjern Tekniske Skole uddanner først og fremmest elever inden for metalområdet: Mekanikere, smede og montageoperatører. Denne sidste uddannelse er et toårigt forløb, der er udviklet i samarbejde med vindmølleindustrien, som i forvejen er hyppig aftager af automekanikere. Hertil kommer en række grundløb inden for fødevareområdet, elektrikere, datateknikere med flere. Derimod har man fravalgt de klassiske bygge- og anlægsfag; det er der andre, der er bedre til, lyder det fra Allan Kristiansen – uddannelseschefen.

kan ligeså godt få at lov at arbejde på disse køretøjer med det samme,« som Poul Jensen noterer. Til at vedligeholde biler og udstyr har skolen ansat tre medarbejdere, hvoraf den ene er IT-kyndig. »Det sparer mange timer, at det hele står parat, når lærere og elever kommer,« konstaterer Allan Kristiansen. Teknisk Skole rykkede herud til Skolebyen så tidligt som i 1968. I årene siden er tilkommet de øvrige ungdomsuddannelser, herunder gymnasieuddannelserne, og nærmeste nabo er en efterskole.

Sidsteårslærlingene Joachim Ellentoft Eg (tv.) og Stani Juul Henriksen beundrer en af skolens seneste nyanskaffelser: En 8-cylindret Maserati-motor, der skal bruges til træning i udskiftning af kæde.

HISTORIEN Skolen har en 125 år lang historie bag sig og var blandt de første til at udbyde en mekanikeruddannelse. Til paletten hørte også uddannelserne til lastvognsmekaniker og entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker, men i dag går man altså all in på personvognsmekaniker. På værkstedet for grundforløbseleverne møder man dog stadig en trækker og en traktor: »Elever, der ved, de vil gå den vej,

UDDANNELSE · Fagligt engagement er med til at skabe en god uddannelseskultur, der trækker elever til. Skjern Tekniske Skole vokser på mekanikerområdet. Anden artikel i serien om vores tekniske skoler.

06 2020 • AUTOBRANCHEN

Et kig ind i undervisningslokalerne for henholdsvis grundforløbet og hovedforløbene. Grundforløbselever, der ved, de vil specialisere sig i storvogne eller landbrugsmaskiner, får mulighed for det allerede først i uddannelsen.

Dermed lever området op til den moderne campus-tankegang, hvor uddannelsesmiljøerne tænkes sammen.

studiemiljø at stræbe efter at bevare lærlingene på samme hold.

STUDIEMILJØET

Med særlig stolthed omtaler uddannelseschefen skolens indsats for EUX-overbygningen. Her er tilslutningen så stor, at skolen regner med at kunne etablere et rent mekanikerhold i det kommende år. Også i Skjern – med opland – er det svært at finde praktikpladser til EUX-elever. Men det pæne antal elever betyder, at skolen som hovedregel kan tilbyde lærestederne to EUX-elever, der går i skole på skift; dermed er værkstedernes væsentligste bekymring for at tage EUX-lærlinge imødegået. Allan Kristiansen er ikke et sekund i tvivl om, hvad værkstederne får, når de tegner kontrakt med en EUX-elev: »De er bedre til at dokumentere – og det har nutidens mekaniker jo behov for at kunne – de er dygtige til at tænke selv, og med tiden vil de kunne flyttes ind bag skranken.« Planlægning af hele den enkelte lærlings uddannelsesforløb er i øvrigt noget, skolen dyrker

Aftalen med Bosch Car Service-værkstederne kom i stand, fordi Bosch ønskede at sende deres elever hen et sted, hvor Bosch kunne få lov at præge uddannelsen. I praksis har parterne trukket et antal dele ud af undervisningsbekendtgørelsen, der – hvis de bestås – bliver til tre af trinene i Bosch’ teknikeruddannelse. Ellers er der ikke forskellige fordringer til Bosch- og andre elever. Blot kan de pt. 15 Bosch-lærlinge – hvoraf mange bor på skolehjemmet, hvis de kommer langvejs fra – måske blive tilbudt faglige foredrag om aftenen i deres fritid. Både de og skolens øvrige skolehjemselever kan også benytte værkstederne i deres fritid til egne projekter – det lærer de rigtig meget af. Det åbne værksted er en del af skolens studiemiljø, der altså bygger mere på »faglighed end bløde sofaer,« som Allan Kristiansen udtrykker det. Det er også godt

EGET EUX-HOLD

Uddannelsesleder Tom Jensen (tv.) og uddannelseschef Allan Kristiansen: Jo, Skjern Tekniske Skole ligger godt til med teknisk udstyr – her en nyere Kia på el.

AUTOBRANCHEN • 06 2020

nærmest med nidkærhed: I elevadministrationen hænger print af store Excel-ark, der giver et klart overblik over de respektive elevers uddannelsesforløb helt frem til datoen for deres svendeprøve og læretidsafslutning. Skolen modtager AUB-midler til sit opsøgende praktikpladsarbejde. Ifølge Allan Kristiansen er det altid en faglærer, der sendes ud. Det tager lang tid og koster penge, men det betaler sig, konstaterer han.

EFTERUDDANNELSE UNDERVEJS Efteruddannelse er generelt ikke et sats på Skjern Tekniske Skole. Derimod tilbydes lærlingene en række erhvervsrettede påbygninger i løbet af uddannelsen – herunder discipliner, som man ved er på vej ind i uddannelsen. Herudover kan indgå gearkasseskylning, motorstyring og lidt el-arbejde. Dialogen med læremestrene søges holdt tæt. Faglærerne har pligt til at orientere mester om, hvordan det går lærlingen under skoleforløbet, ligesom skolen – med Allan Kristiansens ord – har ”åbent hus” hver dag.

Når lærlingene slutter deres uddannelse af, sker det ved en festlig middag, hvor mester og pårørende er indbudt. Der afholdes svendeprøve fire gange om året. AUTObranchen tegner i disse måneder et portræt af vore tekniske skoler. Læs om College360 i vores augustnummer. n

SKJERN TEKNISKE SKOLE (En del af UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern) Skolebyen 5, Skjern Antal SKP-elever i snit: 15 Antal årselever på mekanikeruddannelsens hovedforløb: 70 Antal årselever på mekanikeruddannelsens grundforløb: 70 Samlet antal årselever på hele ”campus’et”: 1.600 Tilgangen af nye elever på mekanikeruddannelsen på Skjern Tekniske Skole er stigende: 2018 2019 2020 2021 2022* 2023* 50 52 66 77 80 82 *) Budgetteret

THE ORIGINAL VEHICLE MOVER

Flyt dit køretøj hurtigt, sikkert og sundhedsforsvarligt i udstillingen og værkstedet

Glædelig jul & Godt Nytår Vi ser frem til 2021

• Enkelt og hurtig flytning af køretøjer • Kræver kun 1 person for betjening • Ergonomi og sikkerhed i højsædet • Hurtig indtjening af din investering • Undgå forurening ved start af køretøjer • Kan parkere køretøjerne tæt – undgå tyveri • STRINGO fremstilles efter individuelle behov • Se mere på www.stringo.com eller kontakt os Olego A/S Poul Larsens Vej 10B DK 8600 Silkeborg Telefon +45 87 25 11 40 www.olego.dk

23246 - annonce 185x140mm.indd 1

13/05/16 10.51

06 2020 • AUTOBRANCHEN

MILJØ · OPARBEJDNING AF SPILDOLIE TIL DE PURESTE NYE OLIEPRODUKTER ER EN OVERSET MILJØHISTORIE I VORES BRANCHE. TAG MED EN TUR TIL KALUNDBORG.

SPILDOLIE:

En god historie om genbrug AF ADAM PADE

an føler sig uvægerlig hensat til et rigtigt olieraffinaderi: Med rør, ventiler, cylinderformede beholdere, pumper og lamper, der blinker. Og det er et olieraffinaderi, men frem for råolie, der bliver raffineret til lige fra tung bitumen til den fineste nafta, er råproduktet her – spildolie. Spildolie hentet fra tusindvis af danske autoværksteder og andre virksomheder både i og uden for branchen. Og hvad der kommer ind som en sortgrå, klæbrig masse, kommer ud som ny, frisk baseolie og fuel til brug for ikke mindst – fremstilling af smøreolier. AVISTA Green, en del af Avista OIL Danmark, indviede i starten af året et spritnyt raffinaderi i Kalundborg Havn. Det skete på den ulykkelige baggrund, at det oprindelige raffinaderi brændte ned i 2017, men har betydet, at raffinaderiet med nybyggeriet kunne opskalere sin kapacitet – og dermed sikre bedre lønsomhed. Ved nyopførelsen allierede man sig med britiske Slicker Recycling, der medvirker til at udnytte den nye, samlede kapacitet på 100.000 tons om året – næsten en fordobling i forhold til tidligere. Til sammenligning indhentes der omkring 20.000 tons hos de danske virksomheder. Resten hentes i England og i landene omkring os. Branden i 2017 har – måske ikke unaturligt – foranlediget, at brandsikkerheden har fået et gevaldigt nyk opad: Blandt andet råder raffinaderiet nu over sit eget ferskvandsreservoir, ligesom der sidder varmesensorer overalt. Avista-navnet er oprindelig amerikansk, idet det repræsenterer en teknologi, som virksomhedens daværende ejer, norske Mustad, købte. Teknologien er grundlæggende stadig den, AVISTA Green benytter ved gen-raffinering.

DANSK OLIEGENBRUG AVISTA OILs danske historie bygger på grundlæggelsen af Dansk Oliegenbrug i 1993. Allerede da arbejdedes der med at nyttiggøre spildolien, men det blev den nye gen-raffineringsteknologi, der for alvor satte skub i ”udvindingen” til nye baseolier. Mustad opkøbte desuden sin tyske konkurrent, der i dag også driver egen fabrikation af smøreolie med AVISTA Greens genudvundne baseolier. Til stadighed øges procentdelen af den spildolie, der kan genindvindes, og restproduktet – eller bundproduktet – egner sig fortræffeligt til produktion af tagpap – og brændes altså ikke bare af.

Tv. det øverste af ekstraktionsanlægget – og th. udsigten herfra ud over det samlede anlæg og Kalundborg Havn.

AUTOBRANCHEN • 06 2020

Grundlæggende gennemgår spildprodukterne tre processer:

PROCESSERNE Filtrering/afvanding Her filtreres spildolien for grove sedimenter i en filterstation under en relativt lav forvarmning. Efterfølgende afvandes spildolien under vakuum og fordampning af vandet. Af denne proces følger benzinlignende produkter vandet ud af spildolien – det hjælper det lave kogepunkt med. Destillationsprocessen Destillationsprocessen forløber i tre faser under stigende vakuum og stigende temperatur. Først destilleres gasolien fra og kondenserer, hvorpå følger destillater i fraktionerne LVD og MVD. I sidste fase udskilles bundprodukter, der mest minder om asfalt. Filtrering og ekstraktion Under denne proces filtreres LVD og MVD. Det sker ved hjælp af træmel. Samtidig fjernes yderligere sedimenter fra destillatet. Den filtrerede olie bliver nu ”vasket” med en solvent i ekstraktionsanlægget. Efter ekstraktionen kommer olien efterfølgende ud som ren baseolie. Baseolien fremstilles i to forskellige kvaliteter. Baseolien bruges direkte til fremstilling af nye smøre-

olietyper så som hydraulikolie, smøreolie til bilindustrien og så fremdeles. Hertil kommer levering til AVISTA OILs egen fabrik i Tyskland. Direktøren på stedet, Leon Skovbo, har en appel: I, der leverer spildolie, kan være med til at optimere processen: »Det handler om og starter med kildesortering – ligesom hjemme i husholdningen. Det er en kæmpe hjælp, hvis man husker at sortere de forskellige typer væsker,« lyder det fra Leon Skovbo, der dog roser autoværkstederne: »Autobranchen er faktisk ret gode til det her. Der er andre steder, det kniber mere,« konstaterer han uden at ville afsløre, hvem synderne er.

NATURPRODUKT »At vi kan sælge vores baseolie i konkurrence med ny olie skyldes, at vi internationalt er klassificeret på samme måde som ny olie: Nemlig som et rent naturprodukt,« forklarer Leon Skovbo. Tilmed renses olien på en måde, så den bibeholder de syntetiske egenskaber og er dermed nogle af de mineralske (rå-)olieprodukter overlegne. I syntetisk ligger ikke noget kunstprodukt, men at olien er blevet behandlet på en sådan måde, at man på det nærmeste designer oliemolekylernes længde – alt efter anvendelsesformål. Tom F. Pedersen er markedschef: »Vi synes egentlig, vi er en lidt overset branche.

06 2020 • AUTOBRANCHEN

Vi er et godt eksempel på den cirkulære økonomi, som man ønsker at promovere,« mener han, men erkender, at der ganske vist er tale om et skisma her: »Vi taler jo om olie – et fossilt produkt, man gerne vil væk fra. Men verden kan jo ikke undvære olie, og vi kan altså genbruge noget, der hentes op af jorden.« Leon Skovbo vurderer, at AVISTA Greens olieprodukter sparer miljøet for 820 kg CO2 for hver ton spildolie, der udnyttes frem for ny olie.

KAN IKKE GEN-RAFFINERES Apropos miljø betoner Leon Skovbo, at biobaserede olier – der typisk forbruges af entreprenørmaskiner – ikke lader sig gen-raffinere: Denne type olie er esterbaseret – et organisk derivat – og ville destabilisere det færdige produkt. »Vi bruger faktisk store ressourcer på at opspore bioolie af samme grund. Det er også en af grundene til, at vi appellerer til virksomhederne om at kildesortere.« Ovenfor: Udsigt fra ekstraktionsanlægget med ”råolietankene” i baggrunden, selve anlægget – og ikke mindst det, det hele drejer sig om: To flasker med henholdsvis spildolie og ny, ren baseolie. Billedet til højre: Markedschef Tom F. Pedersen (tv.) og direktør Leon Skovgaard. Begge synes de, AVISTA Green er en helt god historie om den cirkulære økonomi: Respektfuld genbrug af naturens ressourcer.

AUTOBRANCHEN • 06 2020

Jo, også en oliegenvindingsvirksomhed bliver påvirket af oliepriserne. Vi er da udfordret, når oliepriserne falder, som vi har oplevet under corona-krisen – ja, tilmed går i minus, som vi så det på et tidspunkt. Men vigtigere end selve prisniveauet er prisstabilitet,« vurderer Leon Skovbo. AVISTA OIL henter omkring 80 procent af værkstedernes og virksomhedernes spildolie. Det foregår uden betaling, understreger Tom F. Pedersen, hvilket gør lønsomheden ved genraffinering endnu vigtigere. Afhentningen forsøges selvsagt gjort så optimal som mulig – både for Avistas skyld og for at være så lidt til gene for værkstederne som muligt. I dag kommer AVISTA OIL enten ved faste intervaller, eller værkstederne kan ringe ind. Men også her er digitaliseringen på vej. »Vi håber, vi bliver i stand til at tilbyde sensorovervågning af tankene, så vi kun kommer, når det er nødvendigt – og hverken for hurtigt eller for sent,« lyder det. n

HEJ SMUKKE! Det er i høj grad, hvordan dit værksted ser ud, der afgør, om du scorer kunden

8 UD AF 10

5 X SÅ MANGE

6 X SÅ MANGE

forbrugere foretrækker Din Bilpartner.*

bilejere mener, at et Din Bilpartner-værksted kan reparere alle fejl.*

bilejere mener, at Din Bilpartner-mekanikere er bedre uddannet.*

forhold til værksteder udenfor en kæde, kilde: A&B Analyse, juni 2019.

Vil du høre mere om, hvordan Din Bilpartner omsætter øget synlighed til øget værdiskabelse via Den Høje Standard? Ring til Kædechef Jakob Knudsen nu på 91 33 40 27

VELKOMMEN TIL!

Aalborg · Højbogaard Biler, 9440 Aabybro Aarhus · JL Auto ApS, 8660 Skanderborg Hårup Auto ApS, 8530 Hjortshøj Skorstensgaard, 8381 Tilst Anelystparkens Autoteknik, 8381 Tilst Horsens · Ønskebiler, 8740 Brædstrup Midtjysk · HH Auto, 7400 Herning København · CVK Automobiler ApS, 2770 Kastrup Rudersdal Dæk og Service ApS, 2850 Nærum

Tempo 2020 ApS, 2000 Frederiksberg Tanev Biler, 2750 Ballerup Vendsyssel · Piil og Palsgaard Auto ApS, 9800 Hjørring Nordsjælland · Teddy´s Garage, 3250 Gilleje Car2rent, 3550 Slangerup Odense · T.R. Auto og Dieselservice, 5220 Odense SØ. Randers · Hadsten Auto ApS, 8370 Hadsten Peder Liljeqvist Automobiler, 8970 Havndal

Kursusrække i AC sluttet af Der findes næsten ingen biler uden aircondition mere, og systemerne bliver til stadighed mere komplicerede – selv mikrobiler kan fås med fuldautomatisk klimaanlæg. Dansk Bilbrancheråd og Nissens Automotive havde derfor udbudt en kursusrække i tre moduler af hver en dags varighed. Kursusrækken blev indledt rundt om i landet i marts 2019 og skulle være afsluttet i marts 2020. Sådan gik det ikke – corona greb forstyrrende ind her som så mange andre steder. Først i oktober i år lykkedes det at få tre hold igennem det sidste modul, som bestod af et mix af teori og praktiske opgaver. Rammerne stod U/Nord Hillerød, SE Vejle og SDE Odense for, mens kurset hos EUC Frederikshavn desværre

Fjordbiler Bilhus, 8870 Langå TT Cars, 8960 Randers SØ Silkeborg · Kim´s Auto, 8600 Silkeborg Dues Auto, 8600 Silkeborg Skive · Salling Autoteknik, 7870 Roslev Vejle · Øgaards Lastvognsopbyg & Hydraulik Aps, 7361 Ejstrupholm Vestsjælland · Schultz Automobiler ApS, 4200 Slagelse Tønder · TA Biler ApS, 6780 Skærbæk

Der blev taget klassebilleder af deltagerne både i Hillerød, Vejle og Odense – her holdet fra Vejle.

fortsat har måttet skydes – nu på grund af nedlukningen. Kursisterne blev på sidste kursusdag introduceret til de varmepumpesystemer, som vi vil opleve i de fleste af de kommende hybrid- og elbiler. Og bare rolig: Der er nok at servicere og reparere! Dagens punkter bestod blandt andet af introduktion til CO2 AC-systemer til Mercedes og Audi, ligesom kursusdel-

tagerne hørte om, hvordan AC-systemer vil se ud fremtiden og om mængden af nye kølemidler, vi kan forvente. Eftermiddagen gik med fejlfinding og systemkendskab. Dansk Bilbrancheråd vil igen udbyde AC-kurser via de tekniske skoler i foråret 2021, så hold øje med Dansk Bilbrancheråds nyhedsbreve og hjemmeside, hvis du vil være ekspert på området. – Af René Eriksen

Lærlingepris til Skelhøje DI Midt Vest overrakte ved en lille festlighed i begyndelsen af november årets PraktikPladsPris til Skjern Bremser A/S og Skelhøje Vognfabrik A/S. Det skete på virksomhedsadressen i Skjern under overværelse af borgmester Hans Østergaard. »Skjern Bremser viser i handling og ikke bare fine ord, hvad der skal til. Dermed bliver de til den gode rollemodel,« lød det fra formand Claus Arberg, der fremhævede, at Skjern Bremser har hævet antallet af lærlinge fra tre til 11 ud af en arbejdsstyrke på 50 på deres tre 32

AUTOBRANCHEN • 06 2020

Fra venstre: Indehaverne Leif Jørgensen og Flemming Zachariassen sammen med borgmester i Ringkjøbing-Skjern Kommune Hans Østergaard og Claus Arberg, formand for DI Midt Vest.

adresser i Midt-, Vest- og Sønderjylland. Fra Skjern Bremser hed det, at dét at uddanne lærlinge hører med til at drive en seriøs virksomhed: »Vi oplever det tilmed som en fornøjelse at se udviklingen hos et ungt menneske, der finder sit rette erhverv og vokser med opgaven,« sagde Flemming

Zachariassen og Leif Jørgensen, indehavere af Skjern Bremser og Skelhøje Vognfabrik. DI uddelte i 2019 og nu i 2020 en pris til 25 medlemsvirksomheder fordelt over hele landet for at sætte spot på behovet for at etablere lærepladser og tiltrække nye unge til fagene.

BRANCHE-

NØGLETAL 100 80 60

Personbiler

O kt

‘2 0

‘2 0 p

‘2 0 Au g

20 Ju l‘

20 Ju ni ‘

‘2 0 M aj

20 Ap r‘

M ar

‘2 0

Fe b

Ja n

‘1 9 ec

‘1 9 N ov

O kt

‘1 9

Vare- og lastbiler

15.072 nye personbiler fik nummerplader på i oktober mod 18.366 i oktober i fjor. Til og med oktober var der langet 157.230 sæt nummerplader over disken mod 191.979 året før. På modelniveau solgte Peugeot 208 bedst med 625 nye indregistreringer. På mærkeni-

veau hersker Volkswagen. Varebilsalget gik en smule bedre i oktober i år i forhold til i fjor med 2.903 nyindregistreringer mod 2.693 i samme måned året før. Bedst ligger Ford både på mærke- og modelniveau. Den samlede bilbestand (personbil M1) er steget med

61.344 i det forløbne år, og bilbestanden udgjorde i oktober 2.710.854. Tallene i grafen er indekstal, der beskriver den samlede udvikling i bilsalget med juli 2015 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

200 150 100

Personbiler

Varebiler

I oktober genregistreredes 25.376 personbiler mod 22.327 i samme måned året før. Selv om tallet ikke tilfulde beskriver antallet af solgte brugte biler, tør tallet være udtryk for en fortsat optur for brugtbilsalget. Ses alene

‘2 0 O

‘2 0 p Se

g Au

‘2 0

20 l‘

‘2 0 ni

‘2 0 M

20 r‘ Ap

‘2 0

‘2 0 Fe b

‘2 0 n

ec D

‘2 0

‘1 9 ov N

‘1 9

Lastbiler

på antallet af brugtvognshandler som opgjort af Danmarks Statistik, så blev der gennemført 29.310 ejerskifter i oktober i år mod 27.865 i oktober i fjor. Blandt varebilerne genregistreredes 3.585 køretøjer i oktober i år mod

3.180 i samme måned 2019. Tallene i grafen er indekstal, der beskriver den samlede udvikling i bilsalget med juli 2015 = indeks 100. Beregninger: SMVdanmark.

15.000 12.000 9.000 6.000

20 kt ‘ O

‘2 0 Se p

‘2 0 Au

20 Ju

l‘

‘2 0 Ju

‘2 0 M

20 r‘ Ap

20 M

ar ‘

‘2 0 Fe b

‘2 0 n Ja

‘1 9 D ec

‘1 9 ov N

‘1 9

3.000

Antal skrottede personbiler okt. 2019 – okt. 2020 Alt i alt skrottedes 95.822 personbiler i perioden januar – oktober 2020. Tilsvarende tal i 2019 var 105.887. Kilde: Bilordning.dk 100 0 -100

‘2 0 O

‘2 0 p Se

‘2 0 Au

20 Ju

l‘

‘2 0 n Ju

‘2 0 M

20 r‘ Ap

20 ar ‘ M

Fe b

‘2 0

‘2 0 n Ja

‘1 9 D

‘1 9 ov N

‘1 9

-200

Forbrugertillidsindikatoren Forbrugertillidsindikatoren er en sammensat indikator baseret på en række spørgsmål vedrørende forbrugernes syn på den nuværende økonomiske situation sammenlignet med

året før, deres forventninger til den økonomiske situation om et år samt deres holdning til anskaffelse af varige forbrugsgoder. Dykket som følge af coronakrisen opleves mildest talt

ganske klart på kurven med en forbrugertillid på - 248 i april og har på intet tidspunkt bevæget sig over nul. Kilde: Danmarks Statistik og SMVdannmark. 06 2020 • AUTOBRANCHEN

AUTObranchens

L E V E R A N D Ø R R E G I S T E R – for eftermarkedet

ADVOKATER Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 45399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823

BRANCHEORGANISATIONER AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

AUTOLAK & KARROSSERI Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Fulbyvej 15 · 4180 Sorø Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR AutoIt Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S Parallelvej 11, 9 sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

KEMIPRODUKTER AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING Købstædernes Forsikring Grønningen 1 · 1270 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

AUTOBRANCHEN • 06 2020

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk · www.contra-sept.dk

Vis, du er en del af hele Eftermarkedets netværk! Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på 5117 1424 – eller pr. mail på ar@mediapunktet.dk og kom med i Eftermarkedets LeverandørRegister!

MARKEDSFØRING BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

OLIE

AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: sales@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

PENSION

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

Pension for Selvstændige Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv. DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

SVEJSEMASKINER/-UDSTYR

Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

Semler : Værktøj Banemarksvej 16 · 2605 Brøndby Tel: 4328 8275 · www.semler.dk · www.semlervaerktoej.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

TESTUDSTYR Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

06 2020 • AUTOBRANCHEN

KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakeHUSK rer dem, skifter ”frimærket”! ruder på dem Det behøver ikke at og piller dem være en kæmpeinvestesågar fra hinring at blive set i AUTOanden for at branchen. Et lille, månedsælge dem i ligt visitkort er nok. Ring småbidder. til Anita Rasmussen og hør mere!

AUTO BRANCHEN DANSK AUTOGENBRUG

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

tæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Også i 2021 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur. Er du med?

Kom med i det gode selskab! For-

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJSBYGGER- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

AUTObranchen 06/2020

Articles inside

Det handler nu engang om

Dit gode ry ligger i dine kunders

Medlemsprofil: Jesper Villekjær

Alt det, 2020 skulle være husket

Vi er dem, de andre ikke må

Bilskrotregler: Stadig meget at

Blev Færdselsstyrelsen klogere?