havde som sådan ikke nogen effekt på undervisningen, men vi oplevede at kameraet og mikrofonen i en laptop ikke er brugbare i sådan en situation. Undervisningsmaterialet bestod af et oplæg på tavlen samt en opgave, der skulle afleveres på mail. Omvendt i den mere fagspecifikke onlineteoriundervisning så vi en underviser, der udnyttede de samme rammer på en helt anden måde online. Underviseren havde dog opsat et webkamera og en mikrofon, hvilket gjorde, at billedet og lyden fremstod klart og tydeligt. Underviseren formåede at bruge itslearning og onlineplatformen Teams til at skabe samspil imellem eleverne og undervisningsmaterialet. Rammefaktorer kan både være hæmmende eller fremmende for læring. Rammefaktorer er elementer som bekendtgørelser, målepinde, lokaleundervisningsplaner, strategier, kvalitetsmål, undervisningsmaterialer, underviser, klassemiljøet udstyr osv. (Ibid.).
Læreprocessen: Fysikundervisningen er normalt induktiv, da den er præget af forsøg og opgaver baseret på forsøgene. Onlinefysikundervisningen er deduktiv og bliver mere abstrakt for eleverne da forsøgene udebliver. Den manglende forberedelse gør, at undervisningen bærer præg af tankpasserpædagogik, hvor eleverne bliver noget der skal fyldes læring i, uden at der tages hensyn til deres læringsforudsætninger. Derimod har underviseren i tanmorfologi formodet at bruge onlineplatformen til at nå sine elever bredt, undervisningen er planlagt i faser, hvor eleverne bliver inddraget i undervisning og derved er med til at forme undervisningen. Læreprocessen handler om, hvordan undervisningsforløbet bliver tilrettelagt, og hvordan læringen forgår. Selve forløbet vil blive tilrettelagt af underviseren eller i et fællesskab mellem underviser og elever (Ibid.). I ovenstående ser vi, at de to undervisere har to vidt forskellige tilgange til undervisningen, men fælles for dem begge er, at de har samme tilgang som ved fysisk undervisning.
Delkonklusion I anden del af analysen har vi lagt vægt på det didaktiske. Vi har med Knud Illeris’ læringstrekant kigget på læringen og set på forskelle mellem fysisk undervisning og onlineundervisning. Her var der ubalance mellem dimensionerne både fysisk og online. Da elever jo lærer forskelligt, vil differentiering være nødvendig. Vi har med Hiim og Hippes relationsmodel analyseret på vores empiri og set på, hvad der sker i de forskellige elementer, og på, hvordan elevtyperne klarer sig i onlinemiljøet.
25