DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 12, decembr 2021

DTL-Magasinet

DANSKE VOGNMÆND N R . 12 | 2 02 1 | 2 3 . Å R G A N G

PSYKOLOGEN DER BLEV VOGNMAND VOGNMAND SAVNER GRØNNE SIGNALER

P-SAGEN: INGEN INDDRIVELSE EFTER TRE ÅR

TEST: SUPERMOTORER FRA SCANIA

→

INDHOLD

”Praktikken og visionerne hænger ikke sammen. Der er alt for stort gab imellem, hvad politikerne på Christiansborg vil, og hvad der kan lade sig gøre i praksis.”

Adm. direktør Lars Saltoft Kristoffersen, DSV Transport A/S.

12

INDHOLD 8 KAN STADIG IKKE INDDRIVE P-AFGIFTER Efter tre år kan Gældsstyrelsen ikke inddrive afgifter fra dårlige betalere.

10 VOGNMAND TAGER CHANCEN Tom Hansen satser og parkerer ulovligt mange nætter, fordi der ikke er plads.

12 DSV TRANSPORT: SAVNER POLITISKE SIGNALER Politikerne glemmer at fokusere og hjælpe med praktiske klimaløsninger.

8-11

P-SAGEN. Skandalen med manglende inddrivelser af p-afgifter fortsætter og rabatordning viser sig ikke at virke.

PORTRÆT. Vognmand Majbrit Hald Christensen er egentlig uddannet psykolog, men nu styrer hun stor vognmandsforretning sammen med sin bror.

14 FREMTIDENS LASTBILER ER ELEKTRISKE

26 BLIV VINTERKLAR

MEP Marianne Vind (S) til vognmændene: Vær klar til at investere i el-biler.

Sådan forbereder du dig til kørsel i sne, is og sjap.

16 PSYKOLOGEN DER VILLE VÆRE VOGNMAND

28 NY SUPERMOTOR FRA SCANIA

Det var aldrig meningen, at Majbrit Hald Christensen skulle ind i forretningen.

DANSKE VOGNMÆND’s Finn Bjerremand om Scanias nyeste satsning.

20 BORTVIST FOR AT NÆGTE COVID-19-TEST

32 KRONE PÅ FORKANT

Virksomhed måtte gerne bortvise medarbejder, som ikke ville covid-19-testes.

Læs om Krones nye DUO2-trailer, som er en af fremtidens løsninger.

22 HUSK AT INDBERETTE LØNSUM TIL DTL

35 RENAULT OPDATERER DE TUNGE

Tjek her, hvordan du indberetter lønsum til DTL – Danske Vognmænd.

Bedre komfort og brændstoføkonomi hos opdaterede Renault-lastbiler.

24 SMÅSKADER KOSTER DYRT

36 LILLE OG FIKS PEUGEOT E-PARTNER

Få gode råd til, hvordan du undgår de dyre småskader på bilerne.

Den elektriske udgave af Peugeot Partner må nu køre med 750 kg-trailer.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: Redaktør Niels Møller Madsen (DJ), Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand og Morten Lindbo. Annoncekontakt: Mediapunktet ApS, tlf. 5117 1424, mail: ar@mediapunktet.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442.

Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Lisbeth Holten.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

16 FIND DTL

på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’

→

LEDER

ET TURBULENT ÅR

K

ære medlem og kære læser.

Så lakker år to med corona og covid-19 mod enden. Heldigvis ser det ud til, at samfundet har overvundet de værste chok fra pandemien. Trods stigende smitte med vinterens komme, nye varianter og den sædvanlige influenza-tid er hjulene i fuld gang og det endda på et højere niveau end før krisens start sidste år.

Vognmandsbranchen er også kommet igennem krisen uden de store skrammer. Vel har nogle vognmænd måttet sadle om og finde andet at køre med. Men som samlet branche har vi igen bevist, hvor afgørende vi er, hvis samfundets hjul skal holdes i gang. Der har været travlt. Og det kan vi kun glæde os over.

Men vi har også haft så travlt, at mange vognmænd har knoklet med at skaffe folk til at køre og i nogle tilfælde har måttet takke nej til ordrer på grund af mandskabsmangel.

Rekrutteringsproblematikken til branchen er en selvstændig udfordring, som vi helt sikkert kommer til at adressere i de kommende år.

2021 blev også året, hvor vi kunne sætte flueben ved løsningen af branchens største udfordring i de sidste mange år: Den unfair konkurrence fra danske og udenlandske vognmænd, der slog bunden ud af markedet ved at benytte sig af usselt betalt østeuropæisk arbejdskraft.

Siden 1. januar har udenlandske chauffører, der kører cabotagekørsel i Danmark, skullet gøre det med løn efter danske overenskomster. Det var en konsekvens af en længe ventet og tiltrængt ændring af godskørselsloven i 2020.

Sidste år blev også vejpakken i EU vedtaget, og vi har nu fået de bedste redskaber til at bringe danske vognmænd med orden i sagerne tilbage i konkurrencesporet. Den sejr kan ikke undervurderes.

Lige nu arbejder Folketinget med implementeringen af vejpakken i dansk lovgivning. Her er to knaster, som vi i DTL inderligt håber bliver høvlet af: Først og fremmest skal tredjelandskørsel omfattes af reglerne om dansk løn. Dernæst vil vi af med 11 kilos-reglen vedrørende varebiler – et misfoster af en dansk særregel.

Blandt årets plusser skal også nævnes, at vi (sammen med gode, nordiske kolleger) endelig har fået overbevist EU-politikere – herunder danske – om,

Mange ­medlemmer eksperimenterer med klima­venlige brændstoffer, men desværre er s­ tøtten fra ­regeringen og Folketinget til at overse.

at chaufførerne ikke skal holdes ansvarlig for skader på dyr, som er sket hos landmanden inden læsningen og transporten. Det skal landmanden og dyrlægen derimod. Det er kun rimeligt, og den løsning tegner sig i horisonten.

Klimaet kommer vi ikke udenom. Mange medlemmer eksperimenterer med klimavenlige brændstoffer, men desværre er støtten fra regeringen og Folketinget til at overse. Regeringen synes mere optaget af kassetænkning end af at gøre noget gavnligt for klimaet.

Hvor absurd det end kan lyde, tøver regering­ en med tilskud og støtte til grøn omstilling, fordi hver liter diesel sparet koster i manglende afgiftsindtægter til statskassen.

Af samme grund har vi svært ved at få myndighedernes godkendelse af femakslede lastbiler på 40 tons, og dette fodslæberi vil måske også ramme andre forbedringer af vægt- og dimensionsreglerne og DUO2-vogntog. Fremskridt som ellers både vil reducere antallet af lastbiler på vejene, reducere dieselforbruget og dermed gavne klimaet, afhjælpe chaufførmanglen samt naturligvis gavne vognmændenes økonomi.

Klimamålene, hvor vi skal spare 70 procent af CO2-udledningen i 2030, er urealistiske, når det gælder transportbranchen. Teknologien er ikke til stede, og regeringens nølen gør ikke sagen lettere.

I DTL vil vi i året, der kommer, presse på, så vi får en gelinde overgang fra de fossile brændstoffer til de klimavenlige alternativer. Så forretningerne også efter den grønne omstilling kan løbe rundt.

Glædelig jul og godt nytår.

Adm. direktør Erik Østergaard Følg Erik Østergaard på Twitter: @erikoestergaard

DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 3

→

KORT & GODT

Foto: Niels Møller Madsen.

Foto: Renault Group.

ANTALLET AF HØJRE­ SVINGSULYKKER ­UÆNDRET Antallet af tilskadekomne og dræbte i højresvingsulykker mellem lastbil og cyklist ligger på cirka 15 personer pr. år i forhold til næsten 40 personer i starten og midten af nullerne. Det viser DTL’s opdaterede statistik over højresvingsulykker siden år 2000.

Højresvingsulykkesstatistikken, som er opdateret med de seneste tal fra Vejdirektoratet den 22. november 2021, viser bl.a. også, at der er flere kvindelige end mandlige ofre i højresvingsulykker med dødelig udgang.

Siden 2002 og frem til i dag tegner de kvindelige ofre sig for 62 procent, mens de mandlige ofre i dødelige højresvingsulykker mellem lastbil og cyklist udgør 38 procent.

Kilde: DTL – Danske Vognmænd

CIRCLE K E­ RHVERV ­ SKIFTER NAVN TIL ­

CIRCLE K PRO

Første Renault Master på brint HYVIA har løftet sløret for den første prototype af sit brintsystem på Renault Master. Senere følger en større varevogn med samme system.

Renault dannede tidligere på året sammen med Plug Power virksomheden HYVIA, der leverer løsninger til brint-og brændselscelleteknologi.

Den nye Renault Master Van H2-TECH er en stor transportbil til forsendelse af varer og pakker med en lastvolumen på 12 m3. Rækkevidden er på 500 km, og en fuld tankning tager fem minutter. Master Van H2-TECH er udstyret med en 30 kW brændselscelle, et 33kWh batteri og fire 1,5 kg brinttanke. Master Van er fremstillet i Frankrig på Batilly-fabrikken.

Kilde: Renault Group

HØRING OM CHAUFFØRMANGEL Folketingets transportudvalg skal senest i januar 2022 afholde en høring om chaufførmangel. Det besluttede udvalget sidst i november efter et samråd med transportminister Benny Engelbrecht.

Høringen forberedes af udvalgsmedlemmerne Kristian Pihl Lorentzens (V), Thomas Jensen (S) og Henning Hyllested (EL) samt udvalgsformand Mogens Jensen (S).

NMM

Foto: Niels Møller Madsen.

Circle K Erhverv har skiftet navn og hedder nu ­Circle K Pro. Selskabet har derudover lanceret Circle K Pro Mobilbetaling, der gør det muligt for kunderne at bruge mobilen til at tanke brændstof. Det sker i praksis med et plastikkort, som man får tildelt via Circle K Pro-appen. I støbeskeen er desuden de næste tilføjelser, som er 100 procent virtuelle kort, bilvask og betaling i butik.

Kilde: Circle K

Aftale suspenderer arbejdsgiverperioden ved COVID-19-fravær Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i november en trepartsaftale, der igen midlertidigt suspenderer arbejdsgiverperioden ved fravær, der skyldes COVID-19.

At arbejdsgiverperioden sus4 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

penderes betyder, at en arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom, har ret til refusion fra første fraværsdag, når sygdommen skyldes COVID-19. I forhold til medarbejdere, der normalt har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren de første 30 fraværsdage, betyder

suspensionen, at det er kommunen, der betaler sygedagpengene fra første fraværsdag og ikke arbejdsgiveren.

De nye regler er trådt i kraft og ophører igen den 28. februar 2022.

Kilde: Dansk Erhverv

Foto: Claus Perregaard.

→

KORT & GODT

SAGT & SKREVET Landmandens ansvar

Flere lastbiler på ­vejene i 2020 trods ­COVID-19 På trods af et år med en global pandemi samt et delvist eller helt lukket dansk samfund var der stadig i 2020 vækst i lastbiltrafikken. Det skriver Vejdirektoratet i publikationen Statsvejnettet 2021.

Sammenlignet med den generelle vejtrafik har lastbiltrafikken i 2020 været mindre påvirket af de restriktioner, der er trådt i kraft som følge af COVID-19. Vejdirektoratets lastbiltrafikindeks, der følger udvikling­ en i større lastbilers kørsel på det danske vejnet, viste i 2020 en samlet stigning på 0,7 procent sammenlignet med 2019. Årets største fald skete i april, hvor lastbiltrafikken faldt med 3,1 procent.

Den samlede stigning i lastbiltrafikken skal i høj grad ses som et udtryk for, at produktionen og den nødvendige tilførsel af serviceydelser og varer til samfundet blev holdt i gang.

Kilde: Vejdirektoratet

”Mit indtryk er, at i langt de fleste tilfælde kan en dyrlæge se, om det er gammel eller en ny skade.

Det må være landmand­ ens eget ansvar, hvis et dyr i kontrollen har en gammel skade.”

Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet, til Transportmagasinet om, hvem der bør have ansvaret, når det gælder transportegnethed ved dyretransporter.

Lette pizzaer ”Det er ikke sådan, at jeg som minister er argumentresistent. Dog synes jeg, det ville være en fordel, hvis man argumenterer med bekymringer, som der er lidt mere gods i end pizzaerne.”

Transportminister Benny Engelbrecht (S) i diskussion­ en om regeringens forslag om at fjerne 11 kilos-reglen fra godskørselsloven. Refereret i Lastbilmagasinet.

Fornøjet politikommissær ”Det er en fornøjelse at se, at de danske vognmænd generelt havde så godt styr på at overholde ­reglerne – det er sådan, det skal være.”

Politikommissær Henrik Fobian, leder af Tungvognscentret hos Midt- og Vestsjællands Politi, til Lastbilmagasinet efter en to-dages-kontrol ved ­Storebæltsbroen.

Tag pas og papirer, til han betaler

IVECO SKAL LEVERE 1.064 GASLASTBILER TIL AMAZON Amazon har allerede modtaget det første parti på 216 enheder IVECO S-WAY CNG (komprimeret naturgas), og yderligere 848 enheder er blevet bestilt med leverancer, der skal startes i midten af 2022. De 1.064 lastbiler kører med den seneste FPT Industrial Cursor 13 Natural Gas-motorer og er udstyret med 1.052-liters CNG-tanke med forventning om, at de vil give en rækkevidde på 620 km mellem tankningerne.

Kilde: Iveco

”De skal konfrontere chaufføren med det, og kan han ikke betale, så skal de tage pas og papirer, til han betaler.”

Lastbilchauffør Dennis Jensen til DR om, hvad danske myndigheder bør gøre for at rette op på de stort set forgæves forsøg på at få indkrævet p-afgifter fra ­udenlandske vognmænd og chauffører.

Garanti for fremtidige Padborg-lejre ”Det her er netop en mangelfuld implementering af Vejpakken, fordi man ikke tager om hånd om tredjelandskørsel. Vedtager man den her lov, ja, så er det med garanti at sige ja til fremtidige Padborg-lejre.”

Arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge (SF) ved førstebehandlingen af regeringens lovforslag om implementering af EU’s vejpakke. Refereret i Lastbilmagasinet.

Dødelig adfærd ”I virkeligheden kan det godt undre mig, at ­antallet af trafikdræbte cyklister ikke er endnu højere, når man ser på den adfærd, som nogle cyklister udviser.”

Foto: Iveco.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) til ­Jyllands-Posten i interview om de mange dræbte ­cyklister i trafikken.

6 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

Nu kommer blæsten.

Tænk dig om, før du bliver grebet af den på Storebælt Hvert år vælter vindfølsomme køretøjer på Storebælt pga. blæst.

Og flere tusind biler må holde i kø for at komme over broen. Ved du, om dit køretøj er vindfølsomt eller ej?

Tænk på andre, før du kører over broen i blæsevejr.

Læs mere på storebaelt.dk

Tomme lastbiler vælter lettere i vinden

15 m/s eller tværvind

Uheld skaber kø

Lastbiler med tomme anhængere eller let last er mere udsatte ved kraftig blæst.

Her er det forbudt for vindfølsomme køretøjer at køre over broen

og farlige situationer både for dig og dine medtrafikanter.

→

MYNDIGHEDER // P-AFGIFTER

Tre år senere:

KAN STADIG IKKE INDDRIVE ­UBETALTE ­PARKERINGSAFGIFTER Tre år efter at Færdselsstyrelsen begyndte at håndhæve 25-timers-reglen på raste­pladserne, kan styrelsen ikke videresende tusinder af ubetalte p-­afgifter til udenlandske lastbiler til Gældsstyrelsen, som står for at inddrive dem. ­Fallit­erklæring, mener DF’s transportordfører.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

Hver eftermiddag ved 15-16-­tiden er p-pladserne langs motorvejene, her på Skærup Øst, fyldt med parkerede lastbiler. De som kommer senere, er henvist til at finde et andet sted eller holde ulovligt. Er du dansk chauffør og bil, har du bare at betale. Men er du fra Østeuropa, kan du risikofrit køre fra afgiften.

Foto: Martin Ravn.

S

iden Færdselsstyrelsen den 1. januar 2019 begyndte at udøve parkeringskontrol og håndhæve 25-timers-reglen på de statslige rastepladser, har styrelsen ikke videresendt en eneste ubetalt p-afgift til inddrivelse til Gældsstyrelsen.

Det viser nye oplysninger, som DANSKE VOGNMÆND har modtaget via aktindsigt fra Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsen oplyser, at Gældsstyrelsen har nægtet at modtage de udenlandske fordring­er fra Færdselsstyrelsen, fordi Gældsstyrelsen ikke har været klar til at tilkoble Færdselsstyrelsen til sit nye system (PSRM).

Dermed er myndighederne ikke kommet videre med at inddrive gælden fra parkeringssynderne med adresse i udlandet.

DANSKE VOGNMÆND har derfor spurgt om, hvordan der kan gå næsten tre år, uden at Færdselsstyrelsen har været i stand til at videresende sager om ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer til Gældsstyrelsen, som skal tælles i tusinder.

Færdselsstyrelsen vil ikke svare og henviser i stedet til Gældsstyrelsen.

Transportminister Benny Engelbrecht anerkender dog problemet. Han kræver nu i en pressemeddelelse flere sager sendt til gældsinddrivelse efter DANSKE VOGNMÆND’s anmodning om aktindsigt i sagen om manglende inddrivelse.

8 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

Gældsstyrelsen henviser til it-koks Gældsstyrelsen har i sidste instans ansvaret for at inddrive ubetalte p-afgifter i udlandet, når Euro Parking Collection (EPC), som er hyret af Færdselsstyrelsen, må strække våben og opgive forehavendet med at opkræve.

Gældsstyrelsen har tidligere oplyst, at de opererer med en såkaldt ”tærskelværdi”, altså en bagatelgrænse, på 1.500 euro. Det betyder med andre ord, at p-afgifter på 2.040 kroner ligger under grænsen og ikke vil blive inddrevet. I gentagelsestilfælde, hvor fx en udenlandsk vognmand har pådraget sig fire-fem p-afgifter à 2.040 kroner, kan styrelsen dog vælge at påbegynde inddrivelse i samarbejde med det pågældende lands myndigheder.

Men Gældsstyrelsen er altså end ikke begyndt at indsamle oplysninger på de tusindvis af skyldnere i især Østeuropa, som har nægtet at betale de danske p-afgifter. Langmodigheden skyldes ifølge styrelsen bl.a. det skandaleombruste system, som har kostet SKAT dyrt. ”Som følge af udfordringer med inddrivelse i det tidligere inddrivelsessystem, EFI, blev det besluttet at lukke systemet ned og lave et nyt ved navn PSRM. Kravene til systematisk datadisciplin er højere i det nye system for at sikre en lovlig og effektiv inddrivelse.

Gældsstyrelsen er i gang med at tilkoble de offentlige kreditorer til det nye inddrivelsessystem. Flere end 500 ud af ca. 550 offentlige kreditorer er indtil videre helt eller delvist tilkoblet PSRM. Imens inddriver Gældsstyrelsen fortsat gæld i det midlertidige system

BUNKEN AF UBETALTE AFGIFTER VOKSER Euro Parking Collection (EPC) kan fortsat ikke opkræve ubetalte p-afgifter for Færdselsstyrelsen i lande som Polen, Rumænien og Bulgarien, mens bunken af afgifter bare vokser, viser friske tal fra Færdselsstyrelsen.

DMI. Samarbejdet om at få tilkoblet Færdselsstyrelsen til det nye system PSRM er i gang, og det forventes, at Færdselsstyrelsen er klar til at sende gældsposter til systemet senest fra begyndelsen af det nye år.”

Det skriver Gældsstyrelsen i en mail til DANSKE VOGNMÆND.

Danske vognmænd til grin Transportordfører for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby er én af de politikere på Christiansborg, som har krævet en mere kontant tilgang til opkrævningen af p-afgifterne ude på rastepladserne. Bl.a. har han foreslået, at p-afgifterne pålægges traileren, således at afgiften følger godset, og modtageren kan modregne vognmanden.

Han er ramsaltet i sin kritik af myndighedernes manglende inddrivelse efter tre år.

- Når man får en bøde, skal man betale, og her bliver de danske vognmænd til grin. Det er en falliterklæring i de her digitale tider med veludviklede sanktionsmuligheder i Danmark, og man kan undre sig over, at myndighederne er så ineffektive og har en usystematisk tilgang overfor udenlandske aktører. Den gældsinddrivelse bør fungere professionelt. Hvordan kan det lade sig gøre efter tre år?

Til sidst bliver sagerne forældede og afskrevet, fordi det ikke kan lade sig gøre, siger Hans Kristian Skibby.

Færdselsstyrelsen oplyser, at den forventer, at der regelmæssigt kan oversendes både danske og udenlandske fordringer, når styrelsen er tilkoblet Gælds­ styrelsens PSMR-system. ■

”Det skal være slut at man kan misbruge vores rastepladser og efterlade et spor af ubetalte afgifter, bare fordi lastbilen hører til i udlandet.”

Det udtaler transportminister Benny Engelbrecht i en presse­ meddelelse udsendt af Transportministeriet i november.

Der er dog lang vej, til den ambition kan opfyldes. Et illustrativt eksempel er Polen, som tegner sig for den største bunke af ubetalte afgifter, som er videresendt til EPC til opkrævning. Her er der siden juni opkrævet fem afgifter eller én pr. måned, om man vil.

DANSKE VOGNMÆND har bedt om transportminister Benny Engelbrechts kommentar til, at chauffører og transportvirksomheder fra lande som Polen, Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet og Letland m.fl., fortsat kan ignorere danske p-afgifter og har modtaget følgende på mail: ”Transportministeriet anerkender, at sagsbehandlingstiden i nogle lande er lang, og der fortsat er ubetalte parkeringsafgifter under behandling i flere europæiske lande. At ikke alle lande er lige samarbejdsvillige, kan man dog næppe klandre EPC. Ministeriet kan oplyse, at samarbejdet med EPC skal evalueres for at få indsigt i, om arbejdet med at opkræve parkeringsafgifter fra udenlandske vognmænd forløber tilfredsstillende. Det vil forventeligt ske i 2022, når ordningen har haft mulighed for at løbe i noget tid, og vi derfor har et bedre grundlag for at vurdere, om ordningen er en succes eller ej.” ■

TUSINDVIS AF P-AFGIFTER STADIG IKKE ­OPKRÆVET I POLEN, RUMÆNIEN OG BULGARIEN Land

Afgifter til EPC

Afgifter opkrævet af EPC

Polen

2.389

9

Rumænien

640

0

Bulgarien

344

0

112

2

Nederlandene

267

7

Litauen

863

363

Letland

146

1

Tjekkiet

133

0

Øvrige

815

146

5.709

528

Estland

I alt

Ubetalte p-afgifter fordelt på udvalgte lande pr. 19. november 2021.

Kilde: Færdselsstyrelsen

DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 9

→

MYNDIGHEDER // P-AFGIFTER

Vognmand Tom Hansen:

Vi må stadig bare tage chancen Vognmand Tom Hansen oplever ikke, at det er blevet lettere at finde en ­ledig plads på rastepladserne, siden p-kontrollen blev iværksat for tre år ­siden. Tværtimod må han stadig tage chancen, når han skal ind og holde sit ­lovpligtige hvil med risiko for at få en p-afgift på 2.000 kroner.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

D

et er i hvert fald ikke bedre.

Sådan svarer vognmand Tom Hansen på spørgsmålet om, hvordan han oplever parkeringssituationen på rastepladserne nu sammenlignet med for tre år siden før håndhævelsen af bl.a. 25-timers-reglen.

- Når du skal holde ind, indebærer det, at du tager chancen og håber på, at kontrollen ikke lige er på dén plads dén dag eller aften. Det er dét, man er oppe imod.

Jeg vælger ikke at bryde køre hviletidsregler, siger han, der kører ude i hverdagene og derfor holder sit hvil i bilen.

Tom Hansen, der også er tals-

10 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

mand for DTL-Selvkørernetværk, forklarer, at det betyder, at han grundet pladsmangel ofte må parkere ulovligt.

- Tit holder jeg faktisk på personbilsparkeringen, som står gabende tomme. Jeg kommer typisk sent ind og kører ni timer senere, før der kommer biler.

Man kommer jo ikke til at genere nogen. Jeg har så fået fire afgifter, og det er voldsomt, at man må bryde en regel for ikke at bryde en anden,

- Betaler du ikke, skal k­ øretøjet klampes, men det kan de jo ikke i dag.

Det er det eneste, der kan retfærdiggøre, at vi andre skal betale, siger vognmand Tom Hansen. Foto: Claus Perregaard.

siger han, der så vidt muligt derfor undgår motorvejsparkering.

Det kræver ofte både viden og erfaringsdeling med ligesindede kollegaer at finde pladser, der er i så høj kurs, at Tom Hansen ikke umiddelbart vil afsløre sine gode tips om, hvor der kan være ledigt.

- Lad mig sige det på denne måde: På fx Skærup, Ejer Bavnehøj og Pedersminde er der fyldt fra allerede først på eftermiddagen, og der er sikkert kontrol. På grund af mit kørselsmønster kører jeg tit til kl. 19-20 stykker, og så er der jo fyldt. Vi diskuterer det også med politiet, som siger, at vi skal køre ind før. Skal jeg så køre ind ved Ejer Baunehøj, når jeg stadig har tre timer? Vi skal jo helst være synske, så vi kan vide, hvordan det ser ud på Skærup og Kildebjerg, siger han.

Cafeteria-ejer: Udvidelse af kapacitet har givet positiv ændring Kim Tønneskov Hansen driver Infoteria Hylkedal Øst og har tidligere i DANSKE VOGNMÆND fortalt om sine problemer med langtidsparkerende chauffører, som optog pladserne på rastepladsen på Sønderjyske Motorvej. Betalende kunder til hans forretning kunne derfor ikke kom ind og for at spise i hans restaurant. Han fortæller, at han mener, der er sket en positiv forandring, primært fordi kapaciteten på pladsen er blevet udvidet.

- Problemet for min forretning er blevet mindre. Vejdirektoratet har lavet fire busholdepladser, og det var mit største problem, at turistbusserne ikke kunne parkere her før. Så den kapacitetsudbygning har været vigtig, siger han, der også mener, at tilstedeværelsen af Færdselsstyrelsens parkeringskontrol har en effekt.

- De er her ret tit, allermest om morgenen. Jeg fornemmer også, at chaufførerne i de lastbiler, som ellers før ville holde her i dagevis, tænker mere over, hvor længe de holder.

Vognmand: Anlæg flere pladser Tom Hansen mener også, at en stor del af problemet kan løses ved at bygge flere p-pladser.

- Anlæggene skal udvides, det er jo der, problemerne er, siger han.

Samtidig ønsker han, at reglerne indrettes på en måde, så danske myndigheder kan vise konsekvens overfor de udenlandske p-syndere.

- Betaler du ikke, skal køretøjet klampes, men det kan de jo ikke i dag. Det er det eneste, der kan retfærdiggøre, at vi andre skal betale.

Så må man lave den hjemmel om, så det kan lade sig gøre. For vi ved jo, at får de en kørehviletidsbøde, kan de nemlig godt betale, siger han. ■

RABATORDNING SPILLER FALLIT Cirka 15 procent af de udenlandske modtagere af en p-afgift har siden den 1. juli benyttet sig af rabatordningen ved hurtig betaling. Fra politisk hold blev ordningen ellers solgt som en løsning, der skulle være med til at få ­væsentligt flere udenlandske p-syndere til at betale.

224 ud af i alt 1.340 afgifter eller godt 15 procent.

Så mange p-afgifter, som er udskrevet til udenlandske køretøjer fra den 1. juli til den 19. november 2021, er blevet betalt via den rabatordning, som Folketinget vedtog i maj 2021. Det viser et svar fra Færdselsstyrelsen på en anmodning om aktindsigt fra DANSKE VOGNMÆND. Før et flertal i Folketinget vedtog rabatordningen på hhv. 50 og 25 procent, argumenterede transportminister Benny Engelbrecht for, at ordningen sammen med bl.a. EPC’s opkrævning i udlandet skulle sikre en større og mere effektiv betaling.

Flere partier støttede lunkent vedtagelsen, heriblandt Venstre, hvis transportordfører Kristian Pihl Lorentzen udtalte, at han var parat til at give ordningen en chance, dog uden at gøre sig store forhåbninger om betalingsraten, som i så fald skulle op på 80-90 procent for at ordningen kunne kaldes en succes ifølge ordføreren.

Det lader nu til at have været ønsketænkning.

Tallene peger i én retning, mener DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

- Det her er en tilståelsessag. Nu har vi endnu flere tal, der sort på hvidt dokumenterer, at der skal skrappere midler i brug, hvis man fra politisk hold har et seriøst ønske om komme problem­ et til livs. Siden den menneskelige civilisations opfindelse af pengeøkonomien har grundregel nr.

1 været, at man ikke betaler, hvis man ikke skal.

Ville du betale halvdelen eller det kvarte for noget, hvis alternativet var, at du slet ikke behøvede at betale? spørger DTL-direktøren.

- Jeg gentager gerne, hvad jeg hele tiden har sagt: Det eneste middel, der virker her, er at klampe køretøjet, når der ikke bliver betalt.

Det er noget, chaufførerne og deres vognmænd forstår. ■ DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 11

→

KLIMA // INTERVIEW

DSV Transport A/S:

Vi savner signaler fra politikerne Politikerne har det lange lys på den grønne omstilling fremfor at fokusere og hjælpe med praktiske løsninger, siger adm. direktør Lars Saltoft Kristoffersen fra DSV Transport A/S.

12 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

P

olitikerne har det forkerte fokus på den grønne omstilling. De har det lange lys på og overser derfor de redskaber og løsninger, der ligger lige for. Det siger adm. direktør Lars Saltoft Kristoffersen fra DSV Transport A/S i dette interview med DANSKE VOGNMÆND. Hvordan ser I hos DSV Transport på klima­udfordringen for den tunge ­transport?

- Vi ser det som en nødvendighed, men helt klart også som en mulighed for branchen.

Der, hvor jeg synes, det bliver svært, er den manglende vilje fra det politiske og også lidt fra teknisk hold. Hvad kan egentlig lade sig gøre? Når vi taler klima­omstilling i Danmark, gør vi det meget bredspektret. Man mangler realismen, så vi kan komme i gang med nogle af løsningerne.

Mangler politisk retning

- Jeg er bange for de afledte konsekvenser af beslutning­er, der er taget ud fra et alt for bredt fokus.

Når vi investerer i grej til transport i bygge- og anlæg, kan vi ikke skifte om og begynde at køre paller til Holland eller køre i speditionsverdenen.

Afskrivningsperioden på det grej er fem til otte år, siger adm. direktør Lars Saltoft Kristoffersen, DSV Transport A/S.

- Jeg kan godt se, at vi på sigt skal omstille os til noget helt andet. Men jeg mangler en klar politisk retning. Vores nabolande er mere klare i spyttet med hensyn til afgifter og incitamenter til at gå i gang med grøn omstilling. Du kan ikke få en branche som vores, der laver lave marginer (små fortjenester, red.) til at være first mover på alle mulige teknologier. Det kommer ikke til at ske af sig selv.

- Ingen går ud og øger en omkostning i et lavmargin­marked. Og det er pengene, der skal drive det. Der ligger ikke et incitament i byggebranchen, som vi kører for, til at stille krav om klimavenlig kørsel. Det skal skubbes ud til dem fx via krav i udbudsmaterialet.

- I stedet for at sige, at vi skal være elektrificerede i løbet af tre-fire år, hvilket slet ikke kan lade sig gøre i vores branche, hvorfor ikke kigge på løsninger som fx afgifter, der kunne hjælpe os med HVO-brændstof, eller andre af de tekniske løsning­ er, der faktisk er mulige i dag? Det gør man ikke nok ved. Man har for meget det lange lys på, når det gælder den grønne omstilling.

Teknologien ikke klar om fem år Hvor langt vil du sige teknologien er fra at blive inter­ essant for DSV Transport?

- Vi har en god dialog med producenterne. Teknologisk kan du godt få en elektrisk lastbil. Men hælder du så det nødvenlige antal batterier på, så den kan køre de 5-600 km pr. dag, som vores biler skal kunne, så hænger det alligevel ikke sammen, fordi laste­evnen så bliver alt for lille. Selv om fem år er vi ikke kommet dertil, hvor du ser en markant forøgelse af mere klimavenlige løsninger.

- Hos DSV Transport fokuserer vi på smartere løsninger på vores udnyttelsesgrad og optimering.

Fx ved aldrig eller kun sjældent at køre med tomme biler. Tomkørsel er klimabelastende spildkørsel.

Med nye digitale værktøjer er det muligt at tilrettelægge vores kørselslogistik, så brændstofforbrug­ et og dermed CO2-aftrykket formindskes. Vi er godt på vej i den retning. Her kan vi gøre noget for klimaet på den korte bane.

Frygter afledte konsekvenser Føler du dig presset af de overordnede forventninger om 70 procent reduktion af CO2 i 2030?

- Ja. Jeg er bange for de afledte konsekvenser af beslutninger, der er taget ud fra et alt for bredt fokus. Når vi investerer i grej til transport i bygge- og anlæg, kan vi ikke skifte om og begynde at køre paller til Holland eller køre i speditions­ verdenen. Afskrivningsperioden på det grej er fem til otte år. Jeg frygter, at vi pludselig bliver løbet over ende af krav om omstilling i løbet af meget kort tid.

- Jeg er ikke så bekymret for DSV Transports 20 biler og chauffører. Det skal vi nok kunne klare at omstille. Men jeg er bekymret for de 120 vognmænd, der kører mere eller mindre fast for DSV Transport. For mange af dem vil det have uoverskuelige konsekvenser at skulle skifte en to år gammel Scania, som jo slet ikke er afskrevet endnu, fordi der kommer et eller andet krav. Der skal laves nogle planer og lægges nogle trappetrin, så vi gradvist kan nærme os klimavenlig transport. Lad os få nogle fagfolk på banen, så vi kan få beskrevet tempi i omstillingen ud fra, hvad der praktisk kan lade sig gøre. Vi skal have mulighed for at konvertere over en årrække – en fem-syv års respit.

- Praktikken og visionerne hænger ikke sammen.

Der er alt for stort gab imellem, hvad politikerne på Christiansborg vil, og hvad der kan lade sig gøre i praksis. Alt bliver blandet sammen fra små ­kassevogne til store entreprenørlastbiler.

Trækker på smilebåndet Hvad mener du om regeringens skisma om, at hvis der bliver sparet for meget diesel, så kommer der til at mangle penge i statskassen på grund af de afgifter, man så ikke får ind?

- Så må jeg trække på smilebåndet. Det er et af de steder, hvor det skinner igennem, at man har et ambivalent forhold til de ting, man ved, man skal sætte i søen, fordi det kommer til at koste et eller andet. Fjerner du noget indkomst fra afgifter fra fossile brændsler, må pengene skulle findes et andet sted. Tyskland og Sverige har jo forstået at håndtere afgiftsfritagelser på steder, hvor man fx vil prøve LNG (flydende naturgas, red.) og HVO af.

- Jeg tror ikke på, at den grønne omstilling bliver gratis. Der er en regning, der skal betales. Kronen kan kun bruges én gang. Så derfor skal den bruges smart fra starten af. Der er min bekymring, at vi flagrer for meget rundt, at vi ikke ved, hvad vi vil, fordi den her omstilling er supersvær. ■ DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 13

→

EU-KOMMENTAR // GRØN OMSTILLING

Hold jer klar: Fremtidens lastbiler kører på el Ellastbiler er det redskab, vi skal tage i brug for at sætte skub i en grøn omstilling af godstransporten. Hvis danske vognmænd skal investere i nye lastvogne, bør de holde sig klar. Inden længe kommer vi nemlig til at se markante fremskridt, skriver europaparlamentariker Marianne Vind (S) i denne kommentar.

Medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind (S) [marianne.vind@europarl.europa.eu]

I

fremtiden kommer det til at vrimle med ellastbiler på både danske og europæiske veje.

For at nå målene i EU’s ’Fit for 55’-pakke er vi nødt til at skifte de konventionelle diesellastbiler ud med grønne alternativer. Og her er ellastbiler det klart bedste bud.

For det første udleder de færre partikler end eksempelvis brintkøretøjer. Rent faktisk er brint lige så forurenende som diesellastbiler.

For det andet kommer el til at være den billigste løsning. For motoren i ellastbiler har færre bevægelige dele, og det betyder længere levetid og mindre vedligehold. Derudover kræver det to-tre gange mindre energi at køre en kilometer på el sammenholdt med gas.

For det tredje foretrækker rigtig mange chauffører ellastbiler, fordi de skaber færre vibrationer og er nemmere at parkere og manøvrere rundt.

Vent med at investere…

Transportsektoren er rigtig vigtig for os som samfund. Vi skal værne om den og sikre, at den overlever og bliver moderniseret. Men vi skal ikke kaste os ud i eksperimenter, før vi er klar. Derfor er min opfordring, hvis du går og overvejer, hvornår du skal købe nye lastvogne: Vent lidt med at investere.

Teknologien er der nemlig ikke helt endnu. Til længere ture kan ellastbilerne stadig ikke levere varen, og samtidig er det europæiske vejnet ikke klar til elektrificeringen.

Men hvis vi skuer ud over udviklingen af batteri-teknologien, tegner det lyst. Det kommer til at gå hurtigere, end vi forventer.

For hver dag der går, bliver efterspørgslen på ellastbiler nemlig større. Det betyder mere innovation, hurtigere udvikling og lavere priser. Hele tiden bliver el-batterierne lettere og mere kraftfulde. Den næste generation af batterier kaldet ”solid-state-bat14 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

terier” vil lade hurtigere, mere sikkert og samtidig give dobbelt så meget batteri-tæthed. Det betyder, at rækkevidden for disse batterier bliver meget større.

… men overvej allerede nu, hvornår du skal skifte til el Samtidig arbejder vi i både Danmark og EU benhårdt på at gøre vores vejnet klart til den bølge af ellastbiler, der forhåbentligt er på vej. EU har besluttet, at hovedvejnettet inden 2025 skal være klar til elektrificeret godstransport. Det er eksempelvis allerede sket ved Femern-forbindelsen. I Europa er der også flere forsøg i gang med opladning af lastbiler, mens de kører. Både via køreledninger og ved induktion i selve vejbanen.

Det varer altså ikke længe, før både vejnettet og teknologien er klar til en bølge af lastbiler, der kører på el. Derfor bør du som vognmand allerede nu overveje, hvornår det giver mening for din virksomhed at skifte til el. ■

El-drift er fremtiden for den tunge transport, men som vognmand bør du vente med at investere, indtil de teknologiske løsninger er bedre og mere udbredte, skriver MEP Marianne Vind (S).

Nu kan du holde din tankepause på OK’s første energistation

Nu åbner OK’s første energistation på Prags Boulevard i København

21943

Med både biogas, diesel, el, HVO, AdBlue, og brint, ét og samme sted, er vores første OK Energistation perfekt til en tankepause.

Få et OK Truck Diesel-kort med det samme på 89 32 25 40. På gensyn i København på Prags Boulevard.

ok.dk/energistation

→

KVINDER I TRANSPORT // INTERVIEW

Psykologen der blev vognmand Selvom Majbrit Hald Christensen er født ind i en familieejet vognmandsvirksomhed, så havde hun ikke planer om at blive en del af den. Men efter næsten 20 år i Spanien og en universitetsuddannelse til psykolog er hun nu anden­ generations-vognmand i Lastbilcentralen A/S sammen med sin bror.

Malene Mølgaard [mail@storyseller.dk]

Lisbeth Holten

- Jeg synes, det er interessant at få input fra andre om, hvordan de tænker og gør tingene. Og så er vi i samme båd. Vi har det jo alle sammen lige besværligt, siger vognmand Majbrit Hald Christensen om sit medlemskab af styregruppen i DTL Kran Blok Erfa og bestyrelsen i Vognmandslauget i København.

16 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

H

vordan kan en klinisk psykolog med næsten 20 års ansættelse i et spansk firma, der sælger hundeartikler og afholder kurser til træning af førerhunde, gå hen og blive vognmand for en virksomhed med omkring 50 speciallastbiler og ­tunge mobilkraner i vognparken?

Tja… Spørger man 42-årige Majbrit Hald Christensen, så gik det bare stille og roligt til ved tilfældigheder.

- Det var ikke meningen. Det var ikke noget, der lå i kortene, siger hun.

I dag ejer hun Lastbilcentralen A/S i Ballerup sammen med sin bror, som overtog forretningen efter deres far.

Rejsen dertil begyndte for snart ti år siden, da der var brug for hendes hjælp til det voksende antal ansøg-

ninger og tilladelser til at køre med store mobil­ kraner, særtransporter og tunge lastbiler i familievirksomheden.

I begyndelsen kunne Majbrit Hald Christensen nemt ordne papirarbejdet via internettet fra Spanien, hvor hun boede med sine tre børn. Men efterhånden var der så mange opgaver med tillad­ elser og papirnusseri, som hun kalder det, at det gav mening at flytte hjem og arbejde på fuld tid i familiefirmaet.

- Så aftalte vi, at jeg kom hjem. Jeg kunne jo altid tage tilbage igen. Men jeg er bare blevet, smiler hun. Det gør hun ret meget.

Familiefirma De første år var hun almindelig ansat, men med tiden blev hun inddraget som ejer af familieforetag­ endet. I dag ejer hun 25 procent af Lastbilcentralen, mens hendes bror Alan ejer 75 procent og hele søsterfirmaet Mobilløft.

Men ejerandelene er mest formalia. I daglig­ dagen tager de sammen beslutninger om det meste fra indkøb af nye køretøjer til ansvaret for, at deres dygtige folk får aftensmad, som hun beskriver det.

- Men det behøver ikke være lange diskussioner.

Der er ingen grund til at sidde og bruge for lang tid på lidt, siger hun og hiver fat i et udprint af et tilbud på en lastbil, som ligger på mødebordet.

Hun spekulerer et øjeblik over, hvordan de to ejere fordeler ansvar og opgaver.

- Det har vi vist ikke nogen klar aftale om, siger hun og forklarer, at de begge mentalt slår de to firmaer med i alt 50 medarbejdere og næsten lige så mange biler sammen. Også selvom ballastbilerne hører til Lastbilcentralen, og mobilkranerne hører til søsterselskabet på samme adresse.

- Det er sådan et spørgsmål, jeg aldrig rigtig har spekuleret over, var vigtigt. Vi vil jo begge to det bedste for firmaet, folkene og os alle sammen.

Personer, ikke numre Som virksomhedsejer er det selvfølgelig vigtigt for Majbrit Hald Christensen, at økonomien løber rundt. Men samtidig understreger hun, at der ikke bare bliver kigget på bundlinjen i familiefirmaet sidst på måneden. Der bliver også taget hensyn til, om en medarbejder går igennem en skilsmisse eller har problemer med ryggen og ikke kan præstere det samme, som han plejer.

- Vores folk er personer, de bliver ikke betragtet som numre, siger hun alvorligt.

- Altså, vi er mennesker, og vi har alle sammen perioder, hvor vi er mere produktive end andre, eller hvor vi er mere eller mindre glade. Og det skal der være plads til, slår hun fast og tilføjer stolt, at virksomheden har ansatte, der begynder at nærme sig pensionsalderen og aldrig har arbejdet andre steder,

DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 17

→

KVINDER I TRANSPORT // INTERVIEW

mens 20 af de ansatte er vendt tilbage efter at have været ude og prøve lykken på andre arbejdspladser.

Som leder af firmaet synes Majbrit Hald ­Christensen, det er sjovt at få alle de meget forskellige opgaver til at gå op med firmaets mange forskellige biler og medarbejdere.

- Vi har knap 50 biler, men ikke to af dem er ens, siger hun og opremser de mange meget forskellige opgaver, familieforetagendet tilbyder: maskintransport, entreprenørkørsel, containerkørsel, hejseopgaver, blokvogne, mobilkraner, flyjibs og tungløft.

- Det er et nyt puslespil hver dag, siger hun, som ikke er bange for uforudsete udfordringer, når hun møder ind hver morgen.

Minister og miljøudvalg Hun er heller ikke bange for at bevæge sig i en udpræget maskulin branche. Derfor sagde hun ja til at komme med i DTL Kran Blok Erfa, hvor hun er den første kvinde i styregruppen. For nylig blev hun også medlem af bestyrelsen for Vognmandslauget i København.

- Jeg synes, det er interessant at få input fra andre om, hvordan de tænker og gør tingene. Og så er vi i samme båd. Vi har det jo alle sammen lige besværligt, siger hun og hentyder til begrænsninger og benspænd fra myndigheder, Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen.

I efteråret 2020 mødtes hun som Kran Blok-­ repræsentant med først miljøministeren og derefter Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om de skærpede miljøzoneregler, der træder i kraft januar 2022 med kun halvandet års varsel.

Håbet var, at fremtidens skærpelser ikke kommer så hurtigt, at vognmændene ikke kan nå at afskrive bilerne over 5-8 år. Eller at undgå, at nye regler

OM MAJBRIT HALD ­CHRISTENSEN • 42 år og mor til tre teenagedrenge.

• Uddannet klinisk psykolog i Spanien, hvor hun har arbejdet i 18 år.

• Ejer 25 procent af Lastbilcentralen A/S i Ballerup sammen med sin bror, der ejer 75 procent samt søstervirksomheden Mobilløft.

• Medlem af DTL Kran Blok Erfa, hvor hun er det første kvindelige medlem af styregruppen.

• Medlem af bestyrelsen for Vognmandslauget i København.

18 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

kommer med sådan en hast, så lastbilmarkedet ikke kan følge med.

- Vi risikerer at stå med mangel på biler, fordi vi ikke kan få leveret, forudså Majbrit Hald ­Christensen.

Og det er præcis der, Lastbilcentralen og mange andre står i dag, hvor coronanedlukningen oveni købet har forlænget ventetiden på nye og mere miljøvenlige biler.

- Jeg tror godt, vi alle sammen i lastvogns­branchen kan se fornuften i det her med miljøkrav. Men vi skal bare have lov at kunne følge med, og vi kan ikke nå det med den korte tidshorisont, der er lagt, hverken med afskrivning eller at skaffe nye biler. Vi skulle have modtaget en ny bil for over en måned siden, men vi ved ikke, hvornår den kommer. Og vi har tre-fire mere på vej, hvor tids­horisonten kommer til at skride med flere m ­ åneder!

Travl coronaperiode Samtidig har den lange coronaperiode været travl for Lastbilcentralen og Mobilløft, der har flyttet pavilloner og leveret containere til kommunernes testcentre og ekstra kapacitet på hospitalerne. F ­ irmaets chauffører er næsten dagligt forbi byggepladsen i Køge med materialer og maskiner, hvor Region Sjælland udvider og bygger nyt universitetshospital.

Og mens mange danskere har været hjemme, har der været stor efterspørgsel på levering af materialer og containere til byggeaffald. Alligevel, eller måske netop derfor, planlægger hun helst ikke mere end et par dage frem i kalenderen.

- Lang planlægning er to-tre dage ud i fremtiden.

Altså, vi ved godt, når der skal juletræer ud, og at der skal køres en masse til Roskilde Festival. Men der er rigtig mange opgaver, som er i morgen eller overmorgen, og folk som skal bruge en container op til weekenden, fordi de skal flytte, fortæller hun, der beskriver sig selv som en blæksprutte, der er lidt over det hele.

- Det er sjovt at få det hele til at gå op, siger hun.

- Jeg tager telefonen, jeg sidder med lønningerne, fakturering og tilladelser, ridser hun op, mens mobil­telefonen på bordet blinker og bimler med beskeder og ubesvarede opkald, som hun roligt ignorerer.

Altså, vi er mennesker, og vi har alle sammen perioder, hvor vi er mere produktive end andre, eller hvor vi er mere eller mindre glade. Og det skal der være plads til.

Ingen Metoo her Som chef for chaufførerne og de kontoransatte er hun og to kvindelige medarbejdere på kontoret i den grad i undertal blandt firmaets mange mænd.

Det har nu aldrig været et problem, når det gælder chauffører, kranførere og kollegerne i branchen, mener Majbrit Hald Christensen, som afviser, at der skulle kunne foregå det mindste Metoo-agtige virksomheden.

- Arj, det har vi slet ikke noget af, siger hun, der erkender, at sproget i branchen da godt kan være mere broget.

- Men det kan vi godt håndtere. Det kan vi bare filtrere fra.

Men når hun tilfældigt får en kunde i røret, fordi kørselslederne er optaget, hænder det, at der bliver sagt: ”Ja, det er nok bedst, at jeg taler med en mand, fordi det har noget at gøre med, at jeg skal have flyttet en container…”

- Dem får vi altså en gang imellem. Jeg tror, de forventer, at hvis det er en kvinde, der tager telefonen, så er det pr. definition hende, der laver kaffe eller bogholderen, griner hun og fortæller om et opkald, hvor en kunde igen insisterede på at tale med en mand.

Uden større diskussion stillede hun kunden videre til en mandlig medarbejder.

Jeg tror godt, vi alle sammen i lastvognsbranchen kan se fornuften i det her med miljøkrav. Men vi skal bare have lov at kunne følge med, og vi kan ikke nå det med den korte tidshorisont.

- Så går der et øjeblik, og så får jeg opkaldet tilbage. Ja, det var jo chefen, han skulle tale med. Så fik jeg ham i røret igen, klukker Lastbilcentralens medejer, der ikke bliver sur over den slags.

- Det gider jeg ikke bruge min tid på. Så vi griner lidt af det, siger hun igen med et stort smil. ■

FLEET MANAGER TMS

KOMPLET OG BRUGERVENLIGT TRANSPORTSTYRINGSSYSTEM Konfiguration af rute.

Konfigurering af læs og ture.

Administrer kunder, leverandører og læssesteder.

Regnskab.

Dokumentboks og vedligeholdelse.

Fakturering.

Konfigurering af priser.

Geolokation.

REDUKTION AF OMKOSTNINGER OPTIMERING AF RESSOURCER MOBILAPP TIL CHAUFFØRER ANALYSE AF OVERSKUD

www.guretruck.com www.truckcontroller.com

+45 2556 5622 b.nyby@guretruck.com

DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 19

→

ARBEJDSGIVER // COVID-19

Arbejdsgiver havde tingene I orden, da han tidligere på året bortviste en medarbejder, der nægtede at efterkomme et pålæg om at lade sig teste for covid-19.

Foto. Scanpix.

BORTVIST FOR AT NÆGTE COVID-19-TEST Det var berettiget at bortvise en medarbejder, der ikke efterkom ledelsens pålæg om at blive testet for covid-19 efter den testlov, der gjaldt på det tidspunkt. Dansk Erhverv førte sagen for medlemmet.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

M

an kan ikke bare nægte at efterkomme chefens pålæg om at blive testet for covid-19. Det har en medarbejder måttet sande. Han nægtede at efterkomme et pålæg om at blive testet og blev efterfølgende bortvist.

Afskedigelsesnævnet har netop afgjort, at bortvisningen var berettiget.

20 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

Ville ikke efterkomme pålægget Arbejdsgiver meddelte i januar 2021 alle virksomhedens medarbejdere, at alle, der mødte fysisk på arbejde, skulle testes for covid-19 én gang om ugen.

Få dage senere meddelte en af medarbejderne, at han ikke ville efterkomme pålægget om blive testet.

Han fik i forlængelse heraf et skriftligt pålæg om at blive testet for covid-19 med en frist for, hvornår testresultatet skulle fremvises. Det fremgik også af

pålægget, at det kunne få ansættelsesretlige konsekvenser i form af opsigelse eller bortvisning, hvis han ikke efterkom pålægget.

Alligevel fastholdt medarbejderen, at han ikke ville lade sig teste. Herefter blev han bortvist.

I forbindelse med bortvisningen sendte medarbejderen en e-mail til arbejdsgiveren, hvor han bl.a. anførte, at ”jeg gentager, at jeg ikke … vil testes, og jeg er parat til med alle midler at gøre dig ansvarlig for din handling”.

Saglig beslutning Medarbejderen mente under sagen, at den manglende efterlevelse alene kunne medføre en opsigelse, men at pålægget om test ikke var proportionalt. Herudover mente han ikke, at han på en tilstrækkelig måde var gjort bekendt med, at manglende efterlevelse ville resultere i en bortvisning, da der i pålægget både var anført ”opsigelse og eventuel bortvisning” som sanktion.

Men arbejdsgiveren havde loven på sin side, da han besluttede at bortvise medarbejderen. Det fulgte nemlig af den tidligere lov om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 mv., at en arbejdsgiver kunne pålægge sine medarbejdere at blive testet, hvis det var begrundet i et sagligt hensyn til at begrænse smitten. Det fulgte også af loven, at hvis lønmodtageren ikke efterkom pålægget, kunne arbejdsgiveren benytte sig af ansættelsesretlige sanktioner (Loven er siden blevet midlertidig skærpet – se boksen).

Under sagens behandling i Afskedigelsesnævnet var der ikke uenighed om, at beslutningen var saglig, og tiltaget var også drøftet i virksomhedens samarbejdsudvalg.

Afskedigelsesnævnets afgørelse Afskedigelsesnævnet fandt i sin afgørelse, at med­ arbejderens undladelse af at efterkomme pålægget om at lade sig teste havde karakter af lydighedsnægtelse, som efter det anførte måtte betegnes som klar og utvetydig.

Nævnet fandt endvidere, at det ikke var et krav, at arbejdsgiveren allerede på tidspunktet for pålæggets udstedelse skulle tage stilling til præcis hvilken sanktion, der ville blive bragt i anvendelse, hvis pålægget ikke blev efterkommet. Afskedigelsesnævnet fandt derfor, at bortvisningen var berettiget.

DTL-A: Henvend jer til os før eventuel bortvisning - Afgørelsen viser, at en bortvisning kan være en berettiget sanktion, hvis en lønmodtager ikke efterkommer et direkte og klart pålæg om test efter den tidligere gældende lov om arbejdsgivers adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19, siger advokat Anders Jorsal fra DTL’s arbejdsgiverforening og fortsætter: - Afgørelsen er i overensstemmelse med almindelig gældende praksis i forhold til, at manglende efterlevelse af et klart og utvetydigt pålæg kan berettige til en bortvisning. Der kan ved pålæggets udfærdigelse ikke stilles krav om, at der er taget stilling til den endelige sanktion. Det er derfor sagligt at nævne flere mulige sanktioner i et pålæg.

- Vi anbefaler, at medlemmerne henvender sig til os, inden der træffes beslutning om bortvisning af en medarbejder, der ikke efterlever et pålæg, slutter Anders Jorsal. ■

MIDLERTIDIG ­SKÆRPELSE Folketinget vedtog sidst i november lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere forevisning af coronapas, test for covid-19 mv.

Loven trådte i kraft med det samme og gælder så længe, covid-19 betragtes som en samfundskritisk sygdom.

Tid til tømning af frihedskontoen for timelønnede Vi nærmer os udgangen af kalenderåret, hvilket betyder, at det er tid til tømning af frihedskontoen for de timelønnede medarbejdere. Men hvordan er det nu, det fungerer med frihedskontoen for timelønnede medarbejdere omfattet af overenskomsten? DTL’s arbejdsgiverforening opsummerer her reglerne for frihedskonto efter Transportoverenskomsten.

Hvad siger overenskomsten?

Medarbejdere på Transportoverenskomsten har ret til frihed 1. maj efter kl. 12.00, Grundlovsdag efter kl. 12.00, juleaftensdag, nytårsaftensdag, søgnehelligdage og fem feriefridage pr. kalenderår. Medarbejdere ansat som timelønnede modtager – modsat fuldlønnede – ikke deres sædvanlige løn på ovennævnte dage.

Til medarbejdere ansat på timeløn henlægger vognmanden i stedet 6,75 procent af den ferieberettigede løn som en frihedskonto. Kontoen bruges til dækning af frihed de nævnte dage. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse.

I forbindelse med fravær på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage udbetales a conto et beløb svarende til 7,4 normaltimer pr. dag. For 1. maj og grundlovsdag foretages en forholdsmæssig beregning. Vognmanden er dog aldrig forpligtet til at udbetale større beløb, end medarbejderen har optjent.

Hvis medarbejderen stadig har et tilgodehavende på sin frihedskonto ved udgangen af kalenderåret, skal kontoen tømmes og afregnes til medarbejderen.

Husk også den særlige opsparing Til alle medarbejdere omfattet af Transportoverenskomsten afregnes seks procent (2021-sats) af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. Kalenderårets udløb betyder også, at det er tid til afregning af den del af den særlige opsparing, der ikke er kommet til udbetaling løbende.

Medlemmer er naturligvis velkomne til at kontakte DTL’s arbejdsgiverforening, hvis der er spørgsmål til ovenstående.

AJ/DTL-A DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 21

22 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

P Å

• Fornavn • Efternavn • Firma • CVR-nr.

• E-mailadresse på den person, der laver indberetningen

G A N G

D T L ?

Herefter bliver du oprettet i Mit DTL. Medlemssekretariatet sender dig besked om, at du nu kan begynde at indberette.

M I T

Har du spørgsmål, kan du kontakte Pia Villekjær Nielsen fra DTL’s medlemssekretariat på e-mail: pvn@dtl.eu eller på telefon 70 15 95 00.

1

2 3 4 5 6 7

4

5 6 7 Indtast nu den e-mail, du har angivet som lønsumsindberetter i feltet, og klik på ”send”.

1 2 3

Lønsumsindberetning: Trin for trin

Hvis du aldrig har indberettet elektronisk på Mit DTL, så skal du hurtigst muligt sende følgende oplysninger til DTL’s medlemssekretariat på e-mail: pvn@dtl.eu

F Ø R S T E

Fra 10. januar 2022 åbner vi igen for den elektroniske lønsumsindberetning på Mit DTL. Lønsumsindberetningen skal være foretaget senest 31. januar 2022.

I starten af januar vil alle DTL’s medlemmer modtage en grundig vejledning om lønsumsindberetning via e-mail eller alm. post.

Pia Villekjær Nielsen [pvn@dtl.eu] og Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

5

6 7

6

7 Så er jeg logget ind på Mit DTL: Hvordan gør jeg?

Nu er du klar til at gå i gang med lønsumsindberetning­ en på Mit DTL.

1 2 3 4 5

Når du har indtastet dit nye password, trykker du ”ændre”. Klik på linket ”logge ind” og følg derefter proceduren som beskrevet i billede 3.

1 2 3 4

TID TIL AT INDBERETTE LØNSUM

L Ø N S U M S I N D B E R E TN I N G PÅ M IT DTL :

DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 23

2

3 4 5 6 7

3

4 5 6 7

Har du glemt dit password? Eller er det første gang, du skal indberette? Klik på ”Glemt password” – se herefter billede 4

For at bruge Mit DTL til lønsumsindberetning skal du indtaste e-mail og password, klik på ”Login” og nu kan du springe til billede 6.

1 2

Nu er jeg kommet frem til Mit DTL. Hvad gør jeg så?

Forsiden, som møder dig på Mit DTL, ser således ud: Klik på ”LOG IND”.

1

Gå ind på mit.dtl.eu eller gå ind via dtl.eu øverst til højre på siden, som vist her.

7

Du ser her et tænkt eksempel, hvor pågældende er direkte medlem.

1 2 3 4 5 6

Kort tid efter modtager du en e-mail med et link. Du skal nu klikke på linket i den tilsendte e-mail og kommer til billede 5.

Du skal udfylde felterne på samme måde som i det viste eksempel: Det er de tomme felter i højre kolonne under ”Antal”, der

skal udfyldes med de relevante tal for 2022. Husk at udfylde alle felter, også selvom det ikke har ændret sig fra året før.

I øverste venstre hjørne af skærmen skal du klikke på symbolet til venstre for DTL-logoet og vælge ”Mit firma” og så ”Indberetning” (indberetning er systemets samlede betegnelse og indbefatter også lønsum).

→

FORSIKRING // SMÅSKADER

På hjørnet ved en ringvej og en indfaldsvej ligger der et supermarked.

Lastvogns­togene er nødt til at køre gennem lys­ reguleringen, trække over i opmarchbanerne, hvor vogntoget strækkes delvis ud på tværs af opmarch­ banerne og hele køre­ banen – og så bakke ind.

SMÅSKADER KOSTER VOGNMÆND DYRT Dårlige tilkørselsforhold giver mange småskader. Se her, hvad du kan gøre for at undgå skaderne.

Ann Rosenbom, Linjekommunikation [ann@linjekommunikation.dk]

E

n stor, dyr lastbil koster mange penge for hvert minut, den ikke er ude at køre. Så der er ikke noget, der hedder ”bare en selvrisikoskade” eller ”småskade”. For ­skader, der ikke er dækket af forsikringen, kan løbe op i flere tusinde kroner i både reparation og ved de høje driftsomkostninger, mens bilen holder stille.

Finn Bjerremand, teknisk konsulent ved DTL - Danske Vognmænd, rådgiver om kørselsforhold, sikkerhed og skadeforebyggelse. Han taler chaufførernes sag og presser ofte på for at få bedre forhold.

24 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

If Skadeforsikring

- Jeg er simpelthen nødt til at reagere, når jeg ser forhold, som er uhensigtsmæssige eller direkte farlige i trafikken, siger han.

Dårlige tilkørselsforhold er skyld i mange skader Ofte får chaufføren skylden, når der sker skader.

Men Finn Bjerremand ser nærmest dagligt eksempler på, at dårlige tilkørsels- og vendeforhold er årsag til skader.

Eksempelvis læsseramper, der er for tæt på parkerede biler, eller for små terminalpladser. Det koster tid og dækslitage, når chaufførerne skal manøvrere

frem og tilbage for at parkere. Dårlige tilkørsels­ forhold skaber også farlige situationer, når last­ bilerne skal ud midt mellem fodgængere, cyklister og parkerede biler.

Tilkørselsforhold kan spænde ben for chaufførerne - Et grelt eksempel er tilkørslen ved en stor dagligvarebutik, hvor chaufførerne er nødt til at køre over i den modsatte side af vejen og ind over opmarchbaner til et lysreguleret kryds, for så at bakke ind over både kørebaner og opmarchbaner, cykelsti og fortov, fortæller Finn Bjerremand.

Et andet eksempel er ved et nyopført byggeri, hvor alt tilsyneladende ser godt ud, men alligevel vender forkert.

- Det letteste er at bakke venstre om med en trailer eller en påhængsvogn, men her skal chaufførerne bakke højre om hjørnet for at komme til rampen. Den forholdsvis enkle ændring, det krævede at skabe korrekte forhold var meget dyr, så der blev ikke ændret på det. Det er ærgerligt, for det kommer helt klart til at koste en masse dyre småskader, siger Finn Bjerremand.

Mange små udfordringer er en s­ tressfaktor Dårlige tilkørselsforhold i hverdagen stresser chaufførerne, når de skal navigere på smalle steder og helst i en fart. Her anbefaler Finn Bjerremand kameraer, der monteres hele vejen rundt om bilen, som en god investering til at undgå små­skaderne.

Et andet eksempel er to chauffører, som begge har oplevet at ramme en bro. Det viser sig, at begge havde valgt den hurtigste rute på GPS’en, der dog ikke tog højde for, at der var en lav bro på ruten.

Alle kan lave fejl, men ved at dele erfaringerne og ændre rutinerne, har det klart positiv effekt på bundlinjen.

Skadeværktøjet gør det tydeligt at se, hvad pengene bruges på, og hvad man har tabt i kørsels­indtjening. Oplysninger, som vognmænd­ ene bruger aktivt til at nedbringe skader, der ikke er dækket af forsikringen. Det er vognmænd­enes eget værktøj, og If får kun de oplysninger, som vedrører de skader, der anmeldes til forsikringen.

Forebygger både små og store skader - En skadestatistik er samtidig et godt værktøj til en konkret dialog med chaufførerne om at forebygge skader. Drøft skaderne på chaufførmøderne, så alle ved, hvad det rent faktisk koster, og skab en konstruktiv dialog om at undgå skader, siger Carsten Vorborg.

Branchen er presset på indtjening, og en lastbil, som er til reparation, er en stor udgift.

- Vi kan se, at hos de vognmænd, der lykkes med at undgå de små skader, der er dette med til at forebygge de store skader, siger Carsten Vorborg fra If. ■

SÅDAN ­FOREBYGGER DU SMÅSKADER: • Planlæg kørsel, ruter og godstyper osv., så chaufførerne undgår problemer på turen.

• Vær godt orienteret om tilkørselsforholdene.

• Digitale spejle, sensorer osv. rundt om bilen forebygger skader.

• Investeringen i at efteruddanne chauffører er hurtigt tjent hjem.

• Tal åbent og konstruktivt om at forebygge skader.

Smal port til dagligvarebutik i boligområde med træer og mange parkerede biler.

Chaufførerne manøvrerer frem og tilbage for at undgå bilerne, og må i værste fald køre mod ensretningen for at komme derfra.

Kend skaderne og lær at undgå dem If har udviklet et skadeværktøj til større vognmænd, så de kan få et overblik over, hvad skaderne reelt koster. Man kan registrere skaderne, både dem man selv betaler, fordi de er under selvrisikoen, og de skader, som anmeldes til If. - De vognmænd, der bruger værktøjet, sparer helt afgjort penge på skadeudgifter. Nogle helt op til 40 procent. Det kan mærkes på bundlinjen, fortæller Carsten Vorborg, eksamineret erhvervs- og vognmandsassurandør i If. Værktøjet gør det nemt at trække statistik på skaderne i forhold til fx lastbil, skadetype, ugedag, steder og chauffører. På den måde kan vognmanden se et tydeligt mønster i skaderne, og tale mere konkret med chaufførerne om, hvordan skader kan forebygges.

Find ud af hvor, og hvorfor skaderne sker Et eksempel er en vognmand, der konstaterer, at to forskellige chauffører har samme skade ved en aflæsningsrampe. Med et skadeskema får han nemt overblik over skaderne på tværs af skadetype, sted, chauffør og årsag til skaden. Det viser sig, at asfalten ved rampen var sunket, hvilket var årsag til skaderne.

DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 25

→

TEKNIK // VINTERVEJR

BLIV VINTERKLAR DANSKE VOGNMÆND’s Finn Bjerremand giver her gode råd til, hvordan du bedst forbereder dig til vinteren i trafikken.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

M

ed december er det blevet vintertid med risiko for flot vintervejr i form af frost, sne og solskin, men også negativ påvirkning af infrastrukturen. Derfor gælder det om at være forberedt både, hvad angår medarbejdere og materiel.

Det er altid en god idé at have god vinterbeklædning, herunder en god vinterjakke, hue og handsker samt nok så vigtigt skridsikkert fodtøj, og det er IKKE hæleløse træsko. I stedet bør man have godt sikkerhedsfodtøj.

Tjek køretøjet Kigger man på materiellet, så er det ligeledes vigtigt, at køretøjerne er i orden, altid virker som de skal, og her gælder det i høj grad om at have dæk med godt mønster. Bliver det frostvejr med sne og sjap, er det altid en fordel med gode vinterdæk.

Desuden er det en god idé at have tjek på batterierne. Uden strøm kører lastbilerne ikke, og et startproblem kan blive en dyr affære.

Ligeledes gælder det om at have rene brændstoffiltre. Euro 6-motorer er særdeles følsomme over for urenheder, og problemet forstærkes ofte, når temperaturerne falder. Det er også vigtigt, at alle lamper lyser, som de skal, både så man kan se, og så køretøjet kan ses af andre.

En almindelig skovl bør være et selvfølgeligt udstyr om vinteren, så man fx kan gruse, hvis det er nødvendigt. Inden man starter kørslen, bør man rengøre vinduer, spejle og kameraer.

Pas på is på bilen Er der sne, som måske er blevet til is, skal man have toppen af lastvognen og tilhørende påhængskøretøj gjort ren, så man ikke taber sne og isklumper ned over andre trafikanter. Det kan somme tider være en stor udfordring, men man er ansvarlig, hvis der falder noget af under kørslen.

Under selve kørslen bør man holde ekstra lang afstand til forankørende, hvis føret er dårligt. Standse­ længden kan pludselig være meget længere end normalt, og så er det rart med lidt ekstra afstand.

26 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

Det er også smart at tjekke ruten, man skal køre, og kontrollere, om der er forhindringer, så man ikke pludselig holder i kø, fordi der er sket et uheld forude. Derfor er det også fornuftigt at kigge på Vejdirektoratets udmeldinger for trafikken.

Besøger man et af vore nabolande i vinterperioden, er det godt lige at tjekke op på, hvad reglerne for dækmontage er i de pågældende lande, så man ikke løber ind i problemer, såsom at køre i grøften eller bliver pålagt at købe nye dæk med vinteregenskaber, hvor man er blevet kontrolleret. Man skal også huske at tjekke, om der skal medbringes sne­ kæder til ­transporten. ■

Selv om sne efterhånden er blevet en sjældenhed i Danmark, er det en god ide at være forberedt, hvis kulden og sneen pludselig er over os.

Ved din side med viden og rådgivning Som DTL-medlem kan du tage gratis online-kurser via mobilen If’s online-kurser giver dig branchespecifik viden og rådgivning lige ved hånden.

Du kan altid tage kurserne via din mobil og blive klædt godt på til en sikker hverdag på jobbet.

Nemt, simpelt og lettilgængeligt.

Deltag i online-kurset Skadeforebyggelse her

Branchespecifikke kurser lige ved hånden

→

TEKNIK // SCANIA

Scania introducerer ny supermotor Scanias nye motorer giver en samlet brændstofbesparelse på hele otte procent til gavn for vognmandens økonomi og klimaregnskab.

Vi har set nærmere på de nye Super-motorer.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

- At forny transportbranchen i tide til at kunne opfylde klimamålene ifølge Paris-aftalen betyder, at der skal ske forandringer her og nu, siger Stefan Dorski, Senior Vice President og chef for Scania Trucks.

- Det er Scanias mål at bidrage med køretøjer, der har energieffektive forbrændingsmotorer samtidig med, at vi stimulerer brugen af vedvarende ​​ biobrændstoffer. At vi opfylder vores forretningsmål, handler også om at sikre, at vi laver de investeringer, der er nødvendige for at kunne omstille virksomheden og transportbranchen i retning mod elektrificering, siger han.

Mest økonomiske nogensinde

Den nye Scania 460 R med den nye Super-­ motor blev prøvekørt på E4 mellem Södertälje og Järna af DANSKE VOGNMÆND’s Finn Bjerremand.

A­

lle taler om den grønne omstilling og nye former for drivkraft i tunge køretøjer.

Allige­vel lancerer Scania nu en ny høj­ effektiv motorserie med seks cylindre på 13 liters slagvolumen, der både kan køre på diesel, HVO og biodiesel.

Når Scania har valgt at tage en ny konventionel motorserie i brug, så skyldes det ikke bare ønsket om at kunne reducere udslippet fra den enkelte lastbil til glæde for ejeren, som kan opnå en besparelse på brændstof.

Det skyldes også, at man lettere kan møde de nye krav. Og da man ikke vil kunne nå at omstille så mange køretøjer til andre energiformer på så kort sigt, er der brug for hver eneste lille forbedring.

28 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

Den nye motorserie er blevet udviklet over fem år og har fået navnet ”Super”. Det er den mest økonomiske Scania-rækkemotor i sin størrelse nogensinde, og der er ingen komponenter fra den nuværende 13-liters motor.

Den nye motor giver alene en reduktion i brændstofforbruget på hele 5,2 procent i forhold til dagens serie.

Super har en helt ny motorblok, dobbelt overliggende knastaksler, Scania Twin SCR med indsprøjtning af AdBlue i to trin til rensning af udstødningen, så niveauet af nitrogenoxider reduceres i to trin. Dette resulterer i en konstant høj reduktion af udstødningsemissioner i en bred vifte af køretøjsoperationer, og nok så vigtigt har man også opnået en forbedret ydeevne af SCR-systemet i cyklusser med lav belastning og ved koldstart.

Twin SCR lever ikke blot op til de nuværende Euro 6-krav, men vil også kunne klare eventuelle skrappere miljøkrav i fremtiden. Det betyder, at der vil være mulighed for yderligere optimering af såvel effekt som reduktion af brændstofforbruget, og det er med til at give et bidrag til et bedre klima.

Nye komponenter Der er introduceret nye injektorer, forbedret forbrænding, optimeret højtryksbrændstofpumpe, og samtidig er den interne friktion reduceret, ligesom køling og smøring er forbedret. Desuden er der taget et mere avanceret motorstyringssystem i brug samt forbedret turboladning, som blandt andet benytter en forbedret tilgang fra udstødningssiden og modsat rotationsretning på turboladeren.

Blandt de nye komponenter er også en helt ny starter, en ny generator, der findes i versionerne 100, 150 og 180 ampere samt en kompressor, der nu helt kobles fra, når der ikke er brug for den.

Desuden har Scania taget et stort skridt nemlig introduktion af CRB (Compression Release Brake), der er en højeffektiv motorbremse med en effekt på hele 350 kW og 1.500 Nm. Den er ikke blot et spjæld i motorbremsen, men en kompressionsbremse der anvender motorens egenskaber til at hjælpe med at bremse.

Vi har tidligere fra DANSKE VOGNMÆND’s side kritiseret Scania for, at der absolut skal være en retarder, hvis man vil have bilen leveret med ACC. Med introduktionen af CRB er dette nu en saga blot.

Stort set ingen lastbilejere har brug for en retarder ved kørsel i Danmark og nærmeste nabolande, medmindre vognen kører kontinuerligt på Vestlandet i Norge eller i bjergrigt område i Mellem- og Sydeuropa. En af de væsentlige sidegevinster ved den kraftige motorbremse i stedet for retarder er, at motorbremsen kun vejer 7,5 kg ekstra. Scania leverer dog stadig også med retarder, hvis kunden ønsker det.

Motoren har en udnyttelsesgrad på omkring 50 procent og findes i fire udgaver: DC13 med henholdsvis 420, 460, 500 og 560 hk samt drejningsmomenter på

henholdsvis 2.300 Nm, 2.500 Nm, 2.650 Nm og 2.800 Nm. Den kraftigste version vil med sin høje effekt være en alvorlig konkurrent til Scanias lille V8-motor, og dens lavere egenvægt bonner derudover positivt på klimakontoen.

Sådan ser Scanias nye 13-liters Supermotor ud.

Ny drivline Det er dog ikke bare en ny motor, Scania introducerer nu. En række vigtige komponenter er ved samme lejlighed blevet udskiftet med nye løsninger, hvor de fleste er med til at reducere brændstofforbruget.

Samlet set udgør hele investeringen i denne lancering cirka 20 milliarder svenske kroner.

For et års tid siden blev den nye transmission G33CM introduceret, hvor 33 står for, at den kan klare op til 3.300 Nm. Nu introducerer Scania en lillesøster med de samme gode egenskaber og med benævnelsen G25CM, som betyder, at den dækker op til 2.500 Nm. Den nye transmission er et godt tiltag, og den har et direkte gear som højeste gear. Samtidig kan den aktivere et overgear, hvis der er brændstoføkonomisk fordel ved det. Føreren kan således ikke selv vælge overgearet, det gør transmissionen, hvis den mærker, at her går det ud ad lige vej eller lidt ned ad bakke, og derved roterer motoren med meget lave omdrejninger.

DANSKE VOGNMÆND’s udsendte havde lejlighed til at prøve det i en ny Scania R 460 på vej ned til Järna på E4, og det virker meget overbevisende. På en let faldende strækning gik transmissionen fra 12. gear over i OverDrive, hvor vognen rullede med cirka 77 km/t, mens motoren roterede med 750 o/m.

Bagakslen på prøvebilen er ny og har betegnelsen R756 med en gearing på 2,31, som virkelig må betegDECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 29

→

TEKNIK // SCANIA

nes som højt med dækstørrelsen 315/70R22,5. Men prøveturen afslørede, at det er godt afstemt med den nye gearkasse.

Bedre opbevaring af energien Scania har introduceret MACH, der står for modular chassisarkitektur, der giver bedre muligheder for opbygninger. Derfor har man også rundet et væsentligt område, som ellers ikke er noget, vi hører så meget om, nemlig mulighed for at optimere opbevaringen af brændstoffet.

Der er blevet udviklet et nyt og bredt program af brændstoftanke med volumen fra 165 til 910 liter. De nye tanke er optimeret mest muligt i deres design og takket være den nye udformning kan der suges meget mere brændstof op fra bunden, inden den står på tom. Udnyttelsesgraden er hævet fra 87 til 97 procent, og det medfører en længere rækkevidde.

På grund af kravene til brændstoffet, når det pumpes ind motoren, har Scania implementeret en ny pumpe med vandudskillelse i enden af tanken, som betyder, at motorens pumpe altid får den mængde brændstof, den skal have, uden der er vand i.

Med det nye Scania Twin SCR er der et stort behov for AdBlue, og derfor er der også udviklet nye og større AdBlue-tanke.

Ved præsentationen af den nye motorserie var der mulighed for at prøvekøre flere af de nye versioner

30 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

med de nye Super-motorer, og det er gode nyheder, Scania her har lanceret. Hvis man regner alle tiltagene med, opnår man en samlet brændstofbesparelse på hele otte procent.

Det er rigtig meget både på vognmandens brændstofkonto og i klimaregnskabet. ■

Scanias eget billede på den nye Super-motors effektivitet: Otte procent eller 3.000 liter brændstof sparer man ved 130.000 km årlig kørsel.

Fra februar 2022 skal myndighederne kontrollere, at arbejdstidsreglerne bliver overholdt.

Det nye arbejdstidsmodul i Tacho Online+ skal sikre, at vognmanden er på forkant med reglerne.

Få styr på, at arbejdstidsreglerne for dine chauffører overholdes med Tacho Online+ Læs mere på Tachoonline.dk eller ring på tlf. +45 71 90 71 91

- et DTL selskab

→

TEKNIK // TRAILER

KRONE PÅ FORKANT MED HCT-VOGNTOG DUO2-vogntog er en af fremtidens løsninger, når vi taler klimavenlig omstilling af den tunge transport og ses på vejene i vores nordiske nabolande.

Indtil videre må de lange og tunge vogntog dog ikke køre i Danmark.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

I

2008 blev modulvogntoget introduceret i Danmark, og det var et stort skridt ind i fremtiden, fordi man nu kunne køre med vogntogskombinationer med tre selvstændigt indregistrerede enheder: en lastbil og to påhængskøretøjer.

I mellemtiden er presset ikke blevet mindre, når det gælder klima, mangel på personale, trængsel på vejene og effektivisering. Det udløser behov for at kunne transportere mere ad gangen.

I vore nordiske nabolande har man for længst taget de næste skridt med HCT-kombinationer (HCT = High Capacity Transport, red.), vogntog der er tungere end 64 tons

32 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

vogntogsvægt og længere end 25 m. Finland har nu i flere år haft en vægtgrænse på 76 tons for ­almindelige vogntog, og siden er totallængden også sat op til 34 m.

I samme periode har man i ­Sverige indført BK4-vejnettet, hvor der kan køres med op til 74 tons vogn-

Med en samlet længde på op til 34,5 meter og totalvægte på mellem 64 og 80 tons giver DUO2-vogntogene god mening, både hvad angår driftsomkostninger, samt ikke mindst når det gælder klimabelastning­ en af transporten.

togsvægt, og der køres mange steder med dobbelttrailer­vogntog, også kaldet DUO2 med vogntogsvægte på op til 80 tons. Sideløbende køres der i de to lande flere projekter med vogntog, der kan veje helt op til 100 tons.

I Norge er man i gang med at køre et forsøg i stilling med forøget længde og vægt, og i det sydlige Europa i Spanien har man nu gennem længere tid kørt forsøg med både modulvogntog og dobbelttrailer-vogntog.

Fleksibiliteten er i top Den udvikling smitter naturligvis af på leverandørsiden. I Danmark har Krones datterselskab Krone Fleet for kort tid siden fået en komplet HCT-­ kombination i flåden i form af et DUO2-vogntog bestående af en Krone-trailer med påhængsvogns­ kobling i bagenden og en tilhørende Krone-dolly samt en efterkoblet Krone-trailer. Dermed er Krone Fleet klar til at udleje denne type HCT-­ kombinationer, hvor vognmanden blot skal komme med sin trækker og koble for - når og hvis kørsel og brug af DUO2-­vogntogene ellers bliver tilladt på danske veje.

Fordelene ved DUO2 er helt klart den store fleksibilitet, hvor man holder sig til 13,6 meter længde af lastrum, og hvor ekstraudstyret i korte træk består i, at traileren skal været forstærket og udstyret med en kærrekobling i bagenden for at kunne trække en dolly med yderligere en trailer.

Dollyen er nærmest et standardkøretøj bygget som en kærre på to aksler med en sættevognskobling, der sidder lejret oven på en kugledrejekrans, så friktionen ved kurvekørsel er lavest mulig.

Med et sådan vogntog har man 66 pallepladser til rådighed i bunden, og det giver en enorm kapacitet. Kigger man på vægtværdierne på de enkelte moduler, når man let op på 80 tons som en god vogntogsvægt. Det kan man fx nå med en totalvægtsfordeling på blot 24 tons på trækkeren, 21 tons på begge tripplebogier og 14 tons på dollyens bogie, hvorved det gennemsnitlige akseltryk blot vil være 7,27 tons.

Hvis man fx kobler en Volvo FH540 6x4 med løftbar tandembogie med en egenvægt på blot 9,6 tons foran, vil det med de to traileres egenvægt på henholdsvis 7,2 og 6,5 tons samt dollyens vægt på 2,8 tons give en tilladt lasteevne på hele 53,9 tons.

Taget kan løftes Traileren med tilkoblingsmulighed i bagenden er en Krone Profi Liner af typen SDP 27 eLB43-CS. Den er konstrueret med to længdevanger og midtervanger samt tilhørende tværdragere med en svejset kantramme-konstruktion. Kantrammen er Multi­ lock-version, som gør det muligt at placere godssikringskroge med 100 mm i intervaller og lige, hvor man har brug for det. Bunden består af en 30 mm vandfast plade med forseglede snitflader og vandtæt

forsegling mellem chassiset og bundpladerne, og opfylder EN 283, så den klarer truckbelastning med op til syv tons akseltryk.

Den indvendige længde på lastrummet er 13,62 m, mens den indvendige bredde er på 2,48 m. Hele opbygningen er en gardinversion AB13620, der bl.a. omfatter gennemgående universal-yderbomme til såvel skydepresenning som forskydelige stolper.

Taget er et Edscha med kunststofled, som sikrer, at der let kan lastes ned gennem taget. Den frie indlæsningshøjde i siderne og via bagportalen er 2,645 m, og med lukket tag er den indvendige højde 2,80 m. Ubelastet er den største udvendige højde på 4,10 m, hvilket er baseret på en defineret koblingshøjde på 1,14 m. Hele taget kan takket være et hydrauliksystem med stempler i hvert hjørne løftes 0,50 m i forhold til kørehøjden, hvilket gør det lettere at tilpasse traileren til opgaven og giver bedre mulig­ heder ved lastning.

Seks års garanti Akselaggregatet omfatter tre ni-tons Krone-aksler med tromlebremser, der bærer chassiset med luftaffjedring, hvor der er en hæve- og sænkeventil, der også omfatter en autoreset-ventil, som automatisk bringer køretøjet tilbage til kørestilling, når ventilen stilles i neutral.

Bremseanlægget er dimensioneret til en modulvogntogskombination og er et WABCO Premium EBS-anlæg af typen 4S/3M med fire sensorer på to aksler og omfatter også et stabilitetssystem, ligesom der er en standbremse i form af fjederbremser på to af akslerne.

Hjulene er i størrelsen 385/65 R 22,5 og monteret med Michelin X Multi T med M+S-mærkning.

Den individuelle afstand mellem akslerne er 1,31 m, og den teoretiske akselafstand er 7,63 m fra 2”-kongetappen til den midterste aksel på traileren.

VBG-koblingen i bagenden er en 57,5-version, som er ophængt i en undermonteret travers og pneumatisk fjernbetjent fra et elektrisk styret display i siden.

Tilkoblingen sidder i en afstand af 1,56 m fra den bagerste aksel og 1,5 m fra bagenden, hvilket er en rimelig neutral placering, så dollyen bliver trukket pænt ud i kurverne, uden at traileren bliver alt for følsom over for dollyens påvirkninger.

To helt mekaniske 12 tons Jost-støtteben udstyret med halvrunde fødder og standplader sikrer, at traileren næsten altid kan stilles af.

KRONE yder en garanti på seks år uden km-begrænsning. Garantien omfatter dog ikke sliddele, hvor der i stedet ydes tre års garanti på konstruktions- og fremstillingsfejl.

Smart løsning Krone har på smart vis løst udfordringen med bagkofangeren og lygtebommen, der er i vejen, når der skal tilkobles noget i bagenden. Bagkofangeren vippes op og låses fast, hvorefter den er uden for DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 33

→

TEKNIK // TRAILER Dollyen er tilkoblet et stykke inde under bagenden på den forreste trailer. Bemærk den smarte løsning, hvor bagkofangeren er vippet op for ikke at komme i karambolage med dollyens tilkoblingsstang.

farezonen, når dollyen bevæger sig under kørsel.

Der er også tænkt grundigt over mulighederne for at sikre godset under transporten, og med en trailer i udlejning kan man aldrig vide, hvilken type gods der skal transporteres. Det stiller store krav til udstyret. Profi Lineren er udstyret med ti par kæpstokkehuller i kantrammen og et tilsvarende antal i ladmidten, alle i størrelsen 81 x 81 mm. Der er også seks kæpstokke med en længde på 1.950 mm, og det giver gode muligheder for også at kunne transportere træ i pakker fra Sverige, hvor der er store krav til sikringen af den slags gods.

Til opbevaring af kæpstokkene er der lavet små depoter, så de ikke ligger i vejen inde i lastrummet med risiko for, at de bliver taget ud under laste­ operationer og i værste fald glemt. Desuden er der også fire par færgekroge, så traileren kan spændes ordentligt fast under færgeoverfarter. I bagkanten er

der monteret Delta-stålbuffere af trapeztypen, som beskytter ved overgangen til læsseramper.

Nordiske trekammerbaglygter Set bagfra efterlades ingen tvivl om, at her er tale om en nordisk specificeret trailer. Der sidder nemlig fire runde trekammerbaglygter i lygteprofilen, og desuden er der en tågebaglygte og en baklygte, to nummerpladelys og to slingrelamper. Med placering af de to forreste sidemarkeringslamper så langt bagude som tilladt, er der bedre mulighed for, at treakslede trækkere kan dreje fri.

DUO2-løsningen fra Krone er et godt og nydeligt indspark til løsningen af fremtidens transportopgaver med mindre klimabelastning over lidt længere afstande. Materiellet er klart. Herefter er det kun et spørgsmål, om de danske politikere vil give lov. ■

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Rosbjergvej 58M, Årslev - 8220 Brabrand(Logistikparken) Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

34 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

→

TEKNIK // RENAULT TRUCKS

RENAULT TRUCKS OPDATERER DE TUNGE Der er nyheder i Renaults tunge afdeling: højere komfortniveau og brændstofbesparelser som følge af optimeret drivline.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Brændstoffet stiger i pris, og det gør sammen med klimaudfordringerne, at brændstofbesparelser bliver et endnu vigtigere emne.

Og det er lige, hvad de nye Renault-lastbiler byder på.

Renault Trucks har løftet sløret for nye brændstofreducerende tiltag, som udløser besparelser på fem procent uden turbocompound-motor og op til ti procent med turbocompound-motor på de to motorserier DE 11 og DE 13.

Blandt de nye tiltag finder man elektrisk styret servostyringspumpe, der automatisk kobles fra, når der ikke er behov for hydraulisk tryk. Kompressoren kobler også fra, når der ikke er noget behov.

Motorerne kan selvfølgelig anvende almindelig B7, B100 eller HVO100 som drivmidler.

Der er også blevet skruet op for effektiviteten i SCR-katalysatoren. Belægningen er en ny kemisk sammensætning, der brænder sod ved lavere temperatur, og det er lig med mindre forbrug af energi.

DE 13 TC (TurboCompound) leveres med en topeffekt på 480 hk og smart momentstyring, der hæver momentet til 2.700 Nm. På denne motor er der tale om en brændstofbesparelse på hele ti procent i forhold til tidligere versioner. DE 13 leveres med hhv.

440, 480 eller 520 hk og momenttrin fra 2.200 til 2.550 Nm. DE 11 leveres med effekttrinene 380, 430 og 460 hk samt tilhørende moment på 1.800, 2.050 og 2.200 Nm.

en almindelig nøgle er der fire modes, som anvendes afhængigt af, om føreren holder pause, sover eller kører i lastbilen. For at starte trykkes to gange: én for at slå tænding til og én for at starte. Med et langt tryk kan man starte direkte.

Optidrive-transmissionen er blevet optimeret og har fået et hurtigere gearskifte. Jo hurtigere gearskift, desto mindre er tabet af moment under gearskift. Renault har også indført højere udveksling i bagakslen på versioner, der har motorer med turbocompound.

Ny ratstamme Tilsyneladende har det været en udfordring med T-seriens ratstamme og den måde, den ”knækker” på, når man trækker rattet tilbage.

Det har fået den franske producent til at udvikle en rigtig god løsning med et bedre knæk, en såkaldt multijusterbar ratstamme, der er fodbetjent med en kontakt i gulvet, og som absolut tilgodeser alle førere og giver muligheder for præcis kontrol over kørslen

uanset sidestillingen. Samtidig har man med inspiration fra en avanceret forgaffel til en motorcykel implementeret et koncept, som betyder, at man undgår for mange og hårde vibrationer op gennem ratstammen uden at miste følingen med vejbanen under kørslen.

Fra Renaults side lægges der vægt på, at der ikke er nogen som helst form for elektronik i den nye løsning.

Forlyset har også lige fået en omgang. Der er kommet nye LED-lamper med alle lys implementeret i en samlet enhed. Det giver en bedre vejbelysning til fordel for trafiksikkerheden.

En kort prøvetur i T High 6x2 med nordisk bogie og en tilkoblet trailer gav en fin fornemmelse af det gode førermiljø og vognens køreegenskaber. Man har et fortrinligt udsyn fra førerpladsen, og med det nye rat og det gode førersæde er der alle muligheder for at finde en god kørestilling. Drivlinen arbejder perfekt, og med assistentsystemer herunder ACC i indgreb går det støt og roligt derudaf. ■

Afhængig af motor byder den nye Renault på brændstofbesparelser på op til ti procent.

Nu med startknap Renault har nu introduceret en startknap, der også fungerer som stopknap, og det er rigtigt fint. Hvis man vil starte normalt, kører programmet lige gennem fire menuer, mens nøglen ligger i lommen hos føreren. Som på DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 35

→

TEKNIK // VAREBILER

Lille og fiks Peugeot e-Partner Den elektriske udgave af salgssuccesen Peugeot Partner, kaldet e-Partner, glimrer bl.a. ved nu at måtte medbringe trailer på op til 750 kg. DANSKE VOGNMÆND har prøvet bilen.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

36 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

H Peugeot e-Partner er den elektriske udgave af den varebil, der i dieselversionen sammen med søstermodellerne fra Citroën og Opel vandt titlen ”Åres Varebil 2019”.

ensynet til pengepungen bør ikke længere afholde folk fra at anskaffe sig en el-varebil fremfor en dieseldrevet ditto.

Hvis man ellers kan leve med den korte rækkevidde for elbilens vedkommende samt ikke mindst leve med stressen over, om man mon når næste ladestander, inden batteriet er kørt tomt.

Ved et kørselsforbrug på 12-13.000 km pr. år koster den nye batterielektriske Peugeot e-Partner således cirka det samme i årlig drift som bilens vidt udbredte dieseludgave - trods højere kostpris. Grunden til det er, at el er billigere end diesel samt, at serviceomkostningerne på en elektrisk bil er lavere end på traditionelle dieselbiler.

Det oplyste Sten Schwaner, varebilschef hos ­Peugeot Danmark, da han i begyndelsen af november præsenterede den nye el-varebil for transportpressen.

Han erkendte ved samme lejlighed, at bilen med sin rækkevidde på maksimalt 275 km (WLPT) pr. opladning bedst egner sig til håndværkere, der kører ud fra hjemmebasen til stedet, hvor arbejdet skal udføres og retur igen ved fyraften. Og altså mindre til varetransport, hvilket gør bilen knap så interessant for varedistributørerne blandt danske varebilvognmænd.

Med kommende skrappere krav til, hvilke biler, der må køre ind i de store byer, kan bilen dog godt vise sig som et godt bud på last mile-levering af varer. Begrænsningen er her ikke så meget række-

Peugeots elektriske varebil e-Boxer er en ombygget dieselbil. Det afslører sig på instrumentbrættet, hvor nålene er fjernet i instrumenterne.

KURIØS STOR ELEKTRISK VAREVOGN Peugeot præsenterede også en stor varebil i elektrisk udgave: Peugeot e-Boxer.

Bilen er en ombygget udgave af dieselversionen. De færdige dieselbiler er blevet transporteret fra fabrikken i Italien til Tyrkiet. Gad vide, hvad den transport koster i ekstra CO2-udslip? I Tyrkiet bliver dieselmaskineriet pillet ud og erstattet af elektriske motorer. I kabinen afslører dieselfortiden sig tydeligt: Både omdrejningstæller, brændstofmåler og temperaturmåler sidder nemlig fortsat i instrumentbrættet, men nålene er fjernet. Dem er der jo ikke længere brug for.

Data for den nu elektriske bil kan føreren aflæse i bakspejlet.

Bilen, der virker bedaget, koster hele 500.000 kroner ex moms, hvilket er dobbelt så meget som dieselversionen. Peugeot regner da også kun med at sælge 20 stk. af den i hele 2022.

vidden som bilens størrelse, der hører til i den lille varevognsklasse.

Samme lasteevne som dieseludgaven Bilen må laste det samme som dieseludgaven, nemlig fra 750 til 800 kg afhængig af version. Og så må den som noget relativt nyt for elektriske biler køre med trailer på op til 750 kg.

En vigtig pointe her er, at jo mere man laster, jo mere påvirkes bilens samlede rækkevidde. En tommelfingerregel er, at for hver 100 kg, man læsser på bilen, skærer man fire til syv kilometer af rækkevidden.

Lastrummet er regulært og rummer to europaller. Passagersædet kan lægges ned, så man kan fragte særligt lange genstande på op til 3 meter og 44 cm afhængig af version.

Ved en kort prøvetur viste bilen, som var udstyrsversionen Ultimate, sig nærmest som en personbil.

Fine ind- og udstigningsforhold og alle instrumenter inden for logisk rækkevidde. Komfortabelt førersæde. Bilen er let kørt: Gearvælgeren sættes i ”D”, og bilen farer lydløst derudaf.

Elbilens motor er på 50 kW og yder 136 HK. Momentet er på op til 260 Nm afhængig af kørselsmode. Og der er fuld power fra 0 km/t som i alle elbiler. Chaufføren får ikke problemer med at følge trafikken i byen.

Sikkerhedsudstyr i de dyrere udgaver Bakspejlet i den testede bil er digitalt, og udsynet bagud er perfekt. Spejlet kan indstilles, så højre side bliver vist, og det er en fordel, når man i tæt bytrafik skal svinge til højre og se efter cyklister.

Apropos sikkerhed, så er alle udgaver udstyret med seks airbags, men man skal op i udstyrsversionerne Plus og Ultimate for at få gavnligt sikkerhedsudstyr som digitalt spejl, aktiv vognbaneassistent, skiltegenkendelse og automatisk nødbremse. Nødbremsen er guld værd i den bytrafik, hvor bilen sandsynligvis vil blive mest brugt.

I Ultimate-versionen får man desuden træthedsovervågning, som nok kan vise sig relevant sidst på chaufførens arbejdsdag. Adaptiv fartpilot er beklageligvis ikke tilgængelig i nogen af versionerne, selv om den feature for længst er indført på Peugeots personbiler.

Ladetiderne på bilen svinger fra 37 timer, hvis man lader op i stikkontakten derhjemme, til bare 32 minutter, hvis man benytter sig af en DC 100 watt-lynlader. Typisk vil man have en ladeboks fx en Clever AC 11 kW-lader, hvor bilen kan lade natten over. Og i det tilfælde kan bilen blive fuldt opladet på knap fem timer.

Peugeot har solgt 30 stk. af bilen til levering fra marts 2022. Til næste år regner man med at sælge hele 300 stk. Bilen fås i tre udstyrsudgaver: Zap, Plus og Ultimate. Plus-versionen fås desuden i en ekstra lang udgave. Priser fra 231.000 kroner ex moms for den skrabede Zap til 251.000 kroner ex moms for den veludstyrede Ultimate. Prisforskellen i forhold til en sammenlignelig dieseldrevet Partner er 40.000 kroner ex moms. ■ DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 37

→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

DTL KRAN BLOK ERFA

DANAFFALD

DTL Kran Blok Erfa’s medlemmer og ­abonnenter indbydes til årsmøde på

Danaffald holder ordinær generalforsamling og medlemsmøde på

Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV, lørdag den 29. januar 2022 kl. 10:00.

Fortum Waste Solutions A/S, Lindholmvej 3, 5800 Nyborg, fredag den 18. marts 2022 kl. 10.30.

Indskrivning og morgenkaffe fra kl. 09:00.

Indkaldelsen sker med forbehold for Covid19-restriktioner, og mødet kan derfor blive udskudt eller ændret til et online-arrangement.

Dagsorden udsendes til deltagerne i januar 2022.

Styregruppen gør opmærksom på, at de har ændringsforslag til vedtægterne, idet styregruppen foreslår en generel revision/opdatering af vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal indgives skriftligt, være DTL – Danske Vognmænd i hænde senest 14 dage før årsmødet, og sendes til Finn Bjerremand på fba@dtl.eu DTL Kran Blok Erfa’s medlemmer har fri adgang til mødet. Pris for yderligere deltagere og abonnenter er 375 kr. Faktura udsendes efter års­ mødet. Tilmelding skal ske til Finn Bjerremand på fba@dtl.eu På styregruppens vegne Jan Kjelgaard

HOLSTEBRO VOGNMANDSFORENING Holstebro Vognmandsforening holder ordinær generalforsamling på Tambohus Kro & Badehotel, Tambogade 37, 7790 Thyholm, lørdag den 26. februar 2022, kl. 09.00.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftligt, være foreningen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen,

og sendes til ­Holstebro Vognmands­forening på Holstebrovognmands­ forening@gmail.com På foreningens vegne Henning Lauritsen, f­ ormand

Program: 10.30-12.00: Rundvisning og orientering om Fortums virksomhed ved Jens Peter Rasmussen, adm. direktør, Fortum Waste Solutions A/S. 12.00-13.00: Frokost.

13.00-15.00: Danaffald’s generalforsamling.

Dagsorden i henhold til foreningens vedtægter.

Dagsorden og revideret regnskab udsendes til medlemmerne senest tre uger inden general­ forsamlingen.

På foreningens vegne Lars Sørensen, formand

DTL DYR

DTL Dyr holder ordinær generalforsamling på Paarup Kro, Ringkøbingvej 1, Paarup, 7442 Engesvang, lørdag den 29. januar 2022, kl. 09.00.

Vi starter med kaffe og rundstykker. Under generalforsamlingen vil der være indlæg fra Asger Christensen, medlem af Europa-­ Parlamentet, om arbejdet i ANIT-udvalget og reformen af transportforordningen.

Efter generalforsamlingen vil der være frokost.

Tilmelding til Lene ­Berthelsen på lbe@dtl.eu eller ring på 70 15 95 00.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives til DTL – ­Danske Vognmænd senest 14 dage før generalforsamlingen pr. mail til Lene ­Berthelsen på lbe@dtl.eu På foreningens vegne Leif Lund Knudsen, ­formand

ISO 9001, 14001 eller GMP+ certificering Vi har en samarbejdsaftale med DTL og tilbyder derfor rabataftaler samt pakkeløsninger for DTL medlemmer.

Vi arbejder ud fra en gennemprøvet skabelon, så vi hurtigt kan bygge et ledelsessystem, som opfylder standardernes krav!

Læs mere om os og vores standarder på www.process-manager.dk I ønskes alle en god jul og et godt nytår

38 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

Kontaktperson: Nick Hjermind CMO / Konsulent +45 32 20 36 20 nick.hjermind@process-manager.dk

ER DU MEDLEM AF

DTL’S ­A RBEJDSGIVERFORENING?

Som medlem har du ­adgang til ekspert­rådgivning inden for ✓ personalejura ✓ overenskomstspørgsmål ✓ arbejdsmiljø ✓ uddannelse og HR

Kender du reglerne i arbejds­miljø­­lovgivningen?

Via dit kontingent kan du få rådgivning, så du kan sikre, at arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Vi yder bistand ved af­ gørelser fra Arbejdstilsynet og varetager den juridiske klagesagsbehandling.

Herudover tilbydes der sparring og bistand i forhold til ledelsens rolle i arbejds­ miljøarbejdet, Arbejdstilsynets tilsyns­besøg samt arbejdsskade- og bødesager.

Få mere at vide om medlemskab af DTL’s arbejdsgiver­ forening på www.dtl.eu/ arbejdsgiver eller ring til os på 7015 9500.

Få mere at vide om medlemskab af DTL’s arbejdsgiverforening på

www.dtl.eu/arbejdsgiver eller ring til os på 7015 9500.

DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 39

→

NAVNE & NOTER

Foto: Niels Møller Madsen.

SÅDAN UDKOMMER DANSKE VOGNMÆND I 2022

Sparke-dæk-dag i Vestjylland

Vognmandens Dag i 2020 hos Vestjyllands ­Vognmandsforening.

Nr.

Udkommer

Deadline

1

24. januar

7. januar

2

28. februar

11. februar

3

4. april

18. marts

4

16. maj

29. april

5

20. juni

3. juni

6

29. august

12. august

7

3. oktober

16. september

8

7. november

21. oktober

9

12. december

25. november Foto: Dansk Erhverv.

Vognmandens Dag arrangeret af Vestjyllands Vognmandsforening er traditionelt et af de mere velbesøgte arrangementer af sin slags. Nu gentager forening­ en succesen og indbyder til sparke-dæk-dag lørdag den 8. januar 2022 fra kl. 10 til 15 hos HV-transport A/S, Mørupvej 37 i Herning. Som sædvanligt kan man møde kolleger, leverandører og DTL-medarbejdere. Programmet var endnu ikke færdigt ved redaktionens slutning, men en paneldebat om grøn transport med politikere er på tapetet.

NMM

PALLES FRAGT A/S VINDER ERHVERVSPRIS

Foto: Michael Palle.

Palles Fragt A/S fra Næstved er blevet kåret som Succesvirksomhed 2021 i Region Sjælland.

Prisen uddeles hvert år til små og mellemstore virksomheder landet over, der over en fem-årig periode har haft størst succes målt på en række finansielle parametre.

Prisen er indstiftet af Spar Nord og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.

På billedet fra venstre Rasmus Haubjerg Jørgensen og Poul Jørgensen fra H.V. Transport A/S.

H.V. TRANSPORT A/S VINDER PRIS Poul Jørgensen, Jan Overgaard Sinkjær og Rasmus Haubjerg Jørgensen fra H.V. Transport A/S i Herning har modtaget prisen som Årets Regionale Temaprisvinder i Region Midtjylland ved Årets Ejerleder 2021. De tre får prisen for at gå forrest og vise vejen med deres bæredygtige fokus. Bag prisen står Dansk Erhverv, Nykredit og PwC.

NMM

NMM

Skriv til seren@seren.dk eller ring i dag på 71 99 71 50 Som kunde hos Serén får du tryghed for uvildig og individuel rådgivning: Gennemgang af afkast og alle omkostninger

LÅNEOVERVÅGNING

Få adgang til alle produkter = øget afkast muligheder

Vi kan - som de eneste i Danmark - også inddrage låneovervågning!

Samlet formueovervågning - Pension, bolig og realkredit

www.serenfinancials.dk

Forhør dig om seniorrådgivning fra du er 55 år

40 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

→

NAVNE & NOTER

Foto: Finn Bjerremand.

Jobopslag:

DTL SØGER TO MEDARBEJDERE

DTL søger to medarbejdere til servicekontoret i Vejle.

Den ene, som bl.a. skal have salgserfaring, søges snarest muligt til jobbet som konsulent med ansvar for medlemsrekruttering og personlig rådgivning.

Den anden medarbejder søges til ansættelse pr.

1. marts 2022. Han eller hun skal især arbejde med økonomi og regnskab og må derfor gerne have erfaring som bogholder.

Ansøgningsfristen for begge stillinger er den 2. januar 2022.

For yderligere oplysninger kontakt chef­k onsulent Kim Tatt Jacobsen på tlf. 2276 8731 eller chef for Medlemsservice i DTL, underdirektør Frank ­Davidsen på tlf. 2275 2804.

Se de fulde jobopslag her: dtl.eu/om-dtl/job-i-dtl/ NMM

Jes Hansen på venstre billede og Morten Bang Gravensten til højre får overrakt en kurv som tak for samarbejdet af talsmand Tom Hansen.

TRÆDER UD AF DTL-SELVKØRERNETVÆRKET To medlemmer af DTL-Selvkørernetværk, der også er talsmænd, er ved det seneste møde trådt ud af netværket. Det drejer sig om vognmand Jes Hansen, Rødekro og kranudlejer Morten Bang Gravensten, MB Transport, Holstebro.

Jes Hansen har afhændet sin vognmandsforretning og har i stedet fået ansættelse i entreprenørbranchen. Han har været medlem af DTL-Selvkørernetværk i 12 år.

Morten Bang Gravensten, der har været medlem af netværket i en halv snes år, har valgt at koncentrere sig mere om sin kranudlejningsforretning.

FB

Vognmandskurser Kurset er for dig, der gerne vil være varebil- eller lastbilvognmand.

Som vognmændenes brancheorganisation rådgiver og hjælper vi de danske vognmænd hver eneste dag – året rundt. Dét kendskab til branchen udgør kernen i vores undervisning. Og det kommer dermed dig til gode fra første sekund i kurset.

PLANLAGTE KURSER

PRISER

Varebilvognmand Den 10. januar 2022 Den 16. maj 2022

Varebilvognmand 6.995 kr. + moms.

5.995 kr. + moms for DTL-medlemmer

Lastbilvognmand Den 10. januar 2022 Den 16. maj 2022

Lastbilvognmand 19.000 kr. + moms 17.500 kr. + moms for DTL-medlemmer

Kontakt os og hør mere: www.dtl.eu dtl@dtl.eu 70 15 95 00

DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 41

DTL-DIREKTØR GENVALGT

LENE ­BERTHELSEN

TIL INTERNATIONAL ­BESTYRELSESPOST

MOL

reg

Lene Berthelsen fra DTL’s kontor i det jyske går på s lau pension den 30. marts 2022. Lene Foto: C Berthelsen har været ansat i DTL siden oprettelsen af servicekontoret i Viborg 1. januar 2005 og har gennem tiden betjent et utal af vognmænd og medlemsforeninger, og hun er derfor ikke kun en stor kapacitet indenfor sit arbejdsområde, men er også kendt og afholdt af rigtig mange medlemmer.

Pe r

h

Ho lt

en.

For anden gang i træk er DTL’s adm. direktør Erik Østergaard blevet valgt til bestyrelsen i den internaet tionale vognmandsorganisation IRU. Erik Østerisb Foto: L gaard indkasserede her næstflest af generalforsamlingens stemmer og blev således valgt ind i bestyrelsen sammen med direktører fra en række europæiske organisationer. Som præsident for IRU i en to-årig periode blev Radu Dinesco fra UNTRR i Rumænien genvalgt.

aar

d.

GÅR PÅ ­PENSION

NMM

MORTEN LINDBO

NMM

STINNE MØLLER HANSEN

HAR FÅET NYT JOB

NMM

er

reg

aar

d.

Konsulent Stinne Møller Hansen fra DTL’s Vejlekontor har sagt sit job i DTL op. Hun skal fremover være kørselsleder hos Hans Jensen Transport i Onsild.

Foto: C

l au

sP

HAR 10-ÅRS JUBILÆUM

Den 1. december 2021 har underdirektør Frank DavidsM iel sen været ansat i DTL i ti år.

Foto: N Frank Davidsen kom i sin tid fra jobbet som politikommissær i Rigspolitiets færdselsafdeling med speciale i den tunge transport.

Inden han begyndte i politiet, var Frank Davidsen udsendt til Balkan for Forsvaret. Karrieren i politiet, der begyndte som almindelig betjent, blev afbrudt af nok en udsendelse for Forsvaret, hvor Frank Davidsen i dag er major af reserven. Blandt andet var han i fem år kompagnichef ved Den Internationale Brigade.

Som underdirektør er Frank Davidsen chef for DTL’s medlemsservice, herunder servicekontoret i Vejle. Han er endvidere ansvarlig for DTL’s samarbejde med kommercielle partnere samt for erhvervs­ politiske emner som kørehviletidsregler, arbejdstidsregler og trafiksikkerhed.

Tillykke med de ti år fra DANSKE VOGNMÆND.

Glædelig jul og godt nytår DTL holder i år julelukket fra og med fredag den 24. december til og med søndag den 2. januar 2022.

I tilfælde af hastesager kan DTL’s medlemmer ringe til: Adm. direktør Erik Østergaard på tlf. 4015 1225 Underdirektør/erhvervspolitisk chef Ove Holm på tlf. 2344 2909 Underdirektør/medlemsservice Frank Davidsen på tlf. 2275 2804 Chefjurist John Roy Vesterholm på tlf. 4063 6433

42 | DANSKE VOGNMÆND | DECEMBER 2021

n.

FRANK ­DAVIDSEN Ma dse

øl

le r

Ma

dsen.

Den 1. december 2021 var det 25 år siden, at pressechef i DTL, Morten Lindbo, startede som kontorchef i Danske Vognmænd med ansvar for international kørsel. Tre år senere blev han udnævnt til vicedirektør i vognmandsforeningen, som nu havde sM iel Foto: N skiftet navn til DTL – Dansk Transport & Logistik.

Her fungerede han som hovedansvarlig for erhvervspolitisk afdeling. I 2012 skiftede Morten Lindbo til kommunikationsafdelingen til jobbet som pressechef, et hverv han også varetager i dag. Morten Lindbo, der er uddannet først som politiassistent og siden som cand.jur. med speciale i medieret, kom oprindeligt fra daværende Trafikministeriet, hvor han især arbejdede med erhvervstransport, internationale vejtransportforhandlinger og trafiksikkerhed.

Tillykke med de 25 år fra DANSKE VOGNMÆND.

ler

RUNDER 25 ÅR I DTL

øl

→

NAVNE & NOTER

NMM

→

NAVNE & NOTER

EU-politikere studerede dansk dyrevelfærd i ­transport Fire politikere fra Europa-Parlamentet var først i november på studiebesøg i Jylland for at besøge landbrug og transportvirksomheder, der håndterer dyr før og under transport. Delegationen ønskede en dialog med landmænd og transportoperatører om bedste praksis for at sikre dyrevelfærd under transport. Her havde organisationerne DTL - Danske Vognmænd, ITD og Sammark lejlighed til at slå følge med politikerne og udveksle synspunkter med dem om dyretransporter.

MOL

VELKOMMEN VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Nordre Birks Vognmandsforening MP Auto ApS Hentregårdsvej 4 3751 Østermarie

Sydøstjyllands Vognmands­ forening MAH Logistik ApS Åvej 14 8700 Horsens

DTL’S ARBEJDS­GIVERFORENING MP Auto ApS Hentregårdsvej 4 3751 Østermarie

MAH Logistik ApS Åvej 14 8700 Horsens

Foto: Ove Holm

BEDRE RABATTER FRA CIRCLE K Circle K forbedrer igen DTL-aftalen og hæver rabatten på diesel til glæde for DTL´s medlemmer. Ændringerne får virkning fra d. 1. januar 2022. Er du DTL-medlem og allerede kunde hos Circle K, skal du ikke gøre yderligere.

Så kommer rabatten automatisk. Er du endnu ikke kunde hos Circle K, så ring til Circle K´s ”DTL VIP-hotline” på tlf. 70 136 136 og hør, om der også er et godt tilbud til dig.

NMM

Loading Dock Protector ▶ Undgå

arbejdsulykker

▶ Undgå påkørte læsseramper & porte

▶ Undgå driftsstop og driftstab

KIBO Sikring ønsker dig en glædelig jul og et sikkert nytår KIBO Sikring A/S 70 10 70 77 kibo@kibo.dk www.KIBO.dk

NYE CHAUFFØRER OG KRANFØRERE Ved EUC Lillebælt har et hold godschauffører, tankvognschauffører og kranførere netop afsluttet deres uddannelse: Godschauffører: Allan Hau Jepsen fra Eigil Jensen A/S, ­Dennis Gehrcke Gregersen fra Esig Transport ApS, Emil Schmidt Hansen fra Godstransporten Kolding A/S, Jakob Thulstrup fra Hm Transport ApS, Jean Brian Skøt Petersen fra Dueholm Vognmandsforretning 1998 ApS, Joachim Gindeberg Lund fra Dansk Auto Logik A/S, Mads Mogensen fra Kurt Holm Sønner A/S, Mads Johan Revsbeck fra Poul Schou A/S, Michael André Moslund Jensen fra P. Fournaise A/S, Morten Hamer Sørensen fra Universal Transport A/S samt Jakob Kjær Rasmussen og Stefan Nøttrup fra ØSG A/S. Tankvognschauffører: Christian Nørregaard Hauge, ­Henning Baattrup Sørensen, Martin Brandt Jacobsen og ­Ronny Schmidt fra OK a.m.b.a., Jesper Brinkmann fra Skanol A/S samt Kim Herskind Sørensen fra IAT A/S. Kranførere: Mark Worsten og Mark Møller Sparre Jensen fra BMS A/S samt Peter Back Serup fra Tage Kristensen A/S og Oliver Belli Tomsen fra Associated Danish Ports A/S. FB

DECEMBER 2021 | DANSKE VOGNMÆND | 43

ERHVERV

Lad os bidrage til jeres grønne omstilling Op til

25%

Næsten

2 liter

brændstof sparet pr.

flere

kilometer

100 km

DÆKOPSKÆRING udleder mindre CO2, sparer på klodens ressourcer - og bidrager til den grønne omstilling.

10%

ekstra sidegreb

ID nr. 42310

(1) Sammenlignet med den periode, hvor mønstret var slidt. Michelin referencer – Test udført på poleret beton

FLERE KILOMETER FOR FÆRRE PENGE

Sorteret Magasinpost SMP

og trækkraft1

MICHELIN RECAMIC & NEW LIFE er regummierede dæk fra Michelin - et miljøvenligt valg af dæk - også fordi produktionen nu foregår i Danmark.

Det betyder en hurtigere levering til jer og høj kvalitet til en attraktiv pris.

40% mindre CO2

20 kilo

70% mindre olie

Ove Pedersen

Benjamin Eriksen

Søren Brinck

40 17 34 12

23 24 11 82

20 30 75 07

Lars Skov-Andersen

Torben Kolding

Per Merstrand

Lene Lodberg

61 63 09 14

20 42 08 49

24 98 81 84

24 98 78 94

Region Nord

Business Line Manager

Region Syd

Breakdownservice

Region Øst

Landbrug

Salgsdirektør

100% EJET AF MICHELIN · WWW.EUROMASTER.DK

LASTBIL

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st.

1270 København K Telefon 70 15 95 00

mindre stål