DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 8/9, august-september 2021

Page 8

ERHVERVSPOLITIK // VAREBILER

TRANSPORTMINISTERIET LÆGGER OP TIL AT BEHOLDE 11 KILOS-REGEL Trods klare anbefalinger fra politiet, Færdselsstyrelsen og branchen om det modsatte, lægger Transportministeriet op til at beholde den omstridte 11 kilosregel i varebilslovgivningen. Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

What the f…?! Sådan kan reaktionen bedst beskrives, da DTL efter sommerferien gik i gang med at lave høringssvar på Transportministeriets forslag til ændring af godskørselsloven. Trods klare løfter om det modsatte lægger ministeriet nemlig op til at beholde den omstridte 11 kilos-regel i lovens afsnit om varebiler. Reglen betyder, at det er lovligt at køre godskørsel for egen regning i en varebil, så længe man holder de enkelte kolli i varerummet under 11 kilo. Gør man det, slipper man til gengæld for at skulle have vognmandstilladelse, uddanne sine chauffører, og privat gæld er heller ikke ingen hindring. DTL og Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV) har heftigt kritiseret reglen for at være absurd, uforståelig og forvirrende og for at give useriøse vognmænd en unfair konkurrencefordel.

Trodser anbefalinger Før sommerferien så alt ud til at være klappet og klart. Reglen ville blive afskaffet i forbindelse med opdateringen af godskørselsloven. Men siden synes det politiske flertal for at afskaffe reglen smuldret. Det til trods for, at Færdselsstyrelsen i en redegørelse til Folketinget klart har anbefalet, at man dropper reglen. ” (…) Rigspolitiet oplyser i deres evaluering af varebilsordningen, at de oplever, at transportvirksomheder omgår ”11 kg-reg8 | DANSKE VOGNMÆND | AUGUST-SEPTEMBER 2021

len” ved f.eks. at pakke godset i kasser, der vejer under 11 kg, men når føreren bærer kasserne til og fra bilen, stables kasserne, så de vejer over 11 kg. Rigspolitiet oplyser endvidere, at varebilsvognmænd, som ønsker at overholde reglerne, bliver forvirrede og frustrerede over varebilsreglernes kompleksitet”, hedder det blandt andet i redegørelsen. Lidt senere i samme redegørelse anbefaler styrelsen utvetydigt, at reglen droppes: ”Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at ”11 kg–reglen” med fordel kan afskaffes af hensyn til en mere effektiv håndhævelse og dermed bedre efterlevelse af reglerne. Styrelsen henviser i den forbindelse til politiets og styrelsens erfaringer med anvendelsen af reglerne i praksis. Dertil kommer, at Vejpakkens regler ikke omfatter en sondring vedrørende godsets vægt, hvilket også efter styrelsens opfattelse taler for at afskaffe den nationale regel”, skriver styrelsen.

enskomsten, kan køre uden vognmandstilladelser og ikke behøver at uddanne deres chauffører. Det er simpelthen ikke fair. Alt taler for, at reglen bør afskaffes, og jeg vil blive meget skuffet, hvis det ikke sker, siger han. ■ Læs også lederen på side 3.

Skuffede varebilvognmænd Thomas Jensen, formand for SKV, er meget skuffet over udsigten til, at det mislykkes at få afskaffet 11 kilos-reglen. - Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen. Den regel bør skrottes hurtigst muligt. Den er umulig at administrere for politiet og især giver den useriøse vognmænd en urimelig konkurrencefordel, fordi de ikke skal betale deres chauffører efter over-

Alt taler for at 11 kilos-reglen bør afskaffes, og jeg vil blive meget skuffet, hvis det ikke sker, siger Thomas Jensen, formand for Specialforeningen for Kurér- & Varebilstransportører (SKV).


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.