ØKONOMI
Positivt dilemma for svineproducenter Når der er penge til at polstre sig, hvordan vælger man så den klogeste metode? TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk
Siden begyndelsen af 2019 har mange svineproducenter befundet sig i en højkonjunktur med fornuftige priser på svinekød og smågrise. Med de gode tider oplever landmændene en kraftig styrket likviditet. Det stiller flere i et uvant dilemma, for hvordan anvender man den kærkomne overskudslikviditet, så bedriften bedst muligt bliver rustet til en fremtidig lavkonjunktur? Overordnet kan der vælges mellem følgende muligheder: • Spar pengene op • Nedbring gælden • Selvfinansier investering Hvis man vælger at spare pengene op, risikerer man negativ rente, typisk 0,75 % p.a. Man kan vælge at købe værdipapirer, hvilket er forbundet med risiko og omkostninger. Husk, der er tale om driftskapital, som hurtigt skal kunne stilles til rådighed for bedriften igen, hvis det bliver nødvendigt. Spørg altid din økonomirådgiver om, hvorvidt anbringelse kan give problemer for virksomhedsordningen. Fordelen ved opsparing er, at det er en meget tilgængelig reserve, som virksomheden
hurtigt kan råde over. Ulempen er, at det let koster lidt penge at opspare driftskapital i forhold til gældsnedsættelse. Mange har behov for at nedbringe gælden. I første omgang skal man nedbringe den kortsigtede gæld i banken. Start med kassekreditten og banklån med kortest restløbetid. Hvis der fortsat er likviditetsoverskud, kan banklån med længere løbetid indfris. Det er ikke nødvendigvis optimalt at begynde at indfri realkreditlån, fordi disse lån generelt er en billig finansieringsform. For den enkelte landmand vil en gældsnedbringelse i princippet kunne give anledning til lavere renter og bidragssatser på den resterende gæld på grund af en bedre soliditet. Det forbedrer igen muligheden for at modstå fremtidige økonomiske nedgange. Ulempen ved at bruge overskudslikviditeten til gældsnedsættelse er, at man ikke nødvendigvis kan få lånet/kassekreditten igen, hvis der bliver behov for det. Selvfinansiering af investeringer er en sidste mulighed. Her er det yderst vigtigt, at investeringen er lønsom, det vil sige at den skal tilføre virksomheden værdi i de efterfølgende år. Hvis pengene først er brugt til investeringer, er de ikke til rådighed igen i dårlige tider. Belåning af friværdien er måske slet ikke mulig og et salg kan medføre store tab.
Styrk det finansielle beredskab
fra banken viser, at det kan være afgørende for bedriftens fremtid, at der er likviditetsreserver til rådighed. Grove tommelfingerregler for minimumskrav til finansielt beredskab, pct. af normaldækningsbidraget: Specialiseret smågriseproduktion.....................60 % Specialiseret slagtesvineproduktion.................30 % Integreret produktion......................................... 40 % Malkekøer.............................................................. 10 % Slagtekalve.............................................................15 % Korn, grovfoder......................................................15 % Frø, raps, kartofler................................................20 % Kravene kan modereres, hvis der er stor skatteevne. Eksempel: Dækningsbidrag smågriseproduktionen: 2.800.000 x 60 %:................................... 1.680.000 kr. Dækningsbidrag markbrug: 400.000 x 15 %............................................. 60.000 kr. I alt ......................................................1.740.000 kr. Det kan altså være store beløb, der bør være til rådighed som reserver, hvis man skal være sikker på at kunne modstå prisudsving m.m. Den enkelte bør finde sin egen kombination af de tre nævnte muligheder for at anvende sin overskudslikviditet. Samtidig må man glæde sig over, at det er et positivt problem, der arbejdes med.
De seneste års erfaringer med at skaffe likviditet
Ulovlige aktionærlån TEKST: Palle Høj Direktør, SAGRO Tlf. 9629 6650 · pah@sagro.dk
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den 4. november 2019 en vejledning om blandt andet revisorers pligt til at foretage underretning til bagmandspolitiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i til-
24
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
fælde, hvor der kan være mistanke om hvidvask – herunder ulovlige lån. Af vejledningen fremgår, at revisorer skal foretage indberetning til Hvidvasksekretariatet hos SØIK i alle tilfælde, hvor de konstaterer ulovlige lån hos deres kunder. Indberetningspligten gælder, uanset om kunden har til- eller fravalgt revision/udvidet gennemgang og dermed også i rene assistancetilfælde. På grund af revisorers tavshedspligt må de ikke orientere deres kunder om sådanne indberetninger.
Indberetningspligten gælder for alle ulovlige lån uanset disses størrelse, og uanset om lånet efterfølgende er indfriet, ændret til løn eller fordringen er udloddet. Revisor har desuden pligt til at indberette til SØIK, hvis der er fejl eller mangler i selskabets ejerregister hos Erhvervsstyrelsen. Som revisor er man altså, foruden at være revisor for selskabet/kunden, af myndighederne også pålagt at være offentlighedens tillidsrepræsentant.
