Grobund nr. 1, 2020

Page 26

GRISE

Grisene er testpiloter 4.000 grise tester foder for producenter. TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

HERNING – På en ellers traditionel svineproduktion hos Sven Agergaard ved Herning, går nogle tusinde grise og er med til at teste foder og måske finde løsninger for fremtidens foder. Det er SvineRådgivningen, der i 2015 etablerede TestGris med henblik på at tilbyde foderproducenter muligheden for at teste deres foder. Det har både danske og udenlandske producenter nu taget til sig i et omfang, så testfaciliteterne på de såkaldte Flex-tests er optaget et år frem.

Test på tilvækst I praksis fungerer testene ved at testgrisene får de foderblandinger, som TestGris-kunderne ønsker at afprøve. De ansatte hos Sven Agergaard passer grisene, som den øvrige besætning, og herudover

26

vejer de grisene hver anden uge for at se, hvordan de forskellige foderblandinger påvirker deres tilvækst. - Med 4.000 grise til hver testkørsel, får vi en stærk statistisk sikkerhed for vores forsøg, siger Dorthe Carlson, der er forsøgsleder på TestGris. Det er faktorer som blandingernes effekt på grisenes tilvækst og foderudnyttelse, der er af interesse for fodervirksomhederne. Virksomhederne bruger testmulighederne som en del af deres udviklingsarbejde, mens andre har brug for at kunne dokumentere indhold og effekt i forhold til en EU-godkendelse. Atter andre bruger tests til at benchmarke deres produkter i forhold til konkurrenterne. Hertil kommer, at der er meget fokus på at finde alternativer til brugen af zinkoxid. Det har i mange år været brugt som et middel til at reducere udbrud af diarré efter fravænning og således få gang i grisenes foderoptagelse og

tilvækst. Men da der er tale om et tungmetal, som er uønsket på markerne, er det forbudt at bruge fra juni 2022. Derfor er der stor interesse for at finde et effektivt alternativ.

Flest fra udlandet I dag er der faktisk flest udenlandske virksomheder, der lader deres foder teste, fordi TestGris er en unik mulighed for at få foderet testet af en uvildig part under danske produktionsforhold. En del af testresultaterne bliver efterfølgende gjort offentligt tilgængelige og kan blandt andet ses på SvineRådgivningens hjemmeside.

Dorthe Carlson, forsøgsleder på TestGris. Foto: Grovvarenyt GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.