FORSIKRING
Forsikringsrådgivning var 30 mio. kr. værd Brand og et trægt forsikringsselskab var ved at tappe energien af ejer af herregård.
Foto: Flemming Karlsen, Lolland-Falsters Folketidende
TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk NYKØBING FALSTER - Selvfølgelig tvivler man undervejs, men jeg er blevet holdt oppe af min stædighed og de rådgivere, jeg har haft. Thomas Højgaard, Orupgaard på Falster, fik den 22. april 2015 det skræmmende telefonopkald, at hans hønseri på 4.000 kvadratmeter brændte. Det blev starten på en lang og krævende periode med slagsmål med forsikringsselskabet Topdanmark om erstatningen. - Jeg er så lykkelig for, at vi havde DLBR Forsikring med, for uden dem var vi blevet kørt fuldstændig bag af dansen, siger Thomas Højgaard. Et årelangt forløb og retssager endte i efteråret 2019 i et forlig og en samlet erstatning på 30 mio. kr. - kort før endnu en retssag var berammet. Thomas Højgaard tvivler på, at det var gået hans vej uden professionel hjælp.
Kan jern brænde? Men tilbage til april 2015: Thomas Højgaard troede ikke sine egne ører, da hans børn ringede, at der var brand i hans bare 10 år gamle hønseri.
28
GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET
- Det var jo jern det meste, så hvordan skulle det kunne brænde, tænkte han. Da han var sluppet ud fra et møde og fri af trafikken i København og små fire timer senere nåede til Falster, var bygningen på 4.000 kvadratmeter jævnet med jorden, og samtlige 30.000 høns var døde. En taksator for Topdanmark kom til stede fire timer senere, og i mellemtiden havde Thomas Højgaard selv kontaktet Niels Flade fra DLBR Forsikring, der i forvejen er hans rådgiver på forsikringsspørgsmål. En uge efter branden blev der afholdt møde med Topdanmarks taksator. Thomas Højgaard og hans rådgivere lagde op til en straks-opgørelse, men forsikringsselskabet valgte at hjemtage tilbud på nyt byggeri, selvom det indebar en udgift til nye tegninger, og at Topdanmark desuden skulle betale et driftstab på 230.000 kr. månedligt frem til et nyt hønseri stod færdigt. Først i januar 2016 var bygningsopgørelsen færdig. Bygningerne blev vurderet til 17,2 mio. kr., og der gik så frem til årsskiftet, før licitationen og kontraktforhandlinger var på plads.
Topdanmark lukker kassen Efter branden beslutter Thomas Højgaard at ændre bedriften til økologi. I april 2016 standser Topdanmark udbetalingen af driftstab, da de mener, at perioden er udløbet. Efter et møde, genoptages erstatningen dog, men stopper igen i september 2016, da Topdanmark mener, at selskabet ikke er orienteret om Højgaards planer om at skifte til økologi, og at byggeriet ikke svarer til det, der er brændt. Thomas Højgaard får igen assistance fra DLBR Forsikring, men Topdanmark kan ikke overbevises, og sagen ender derfor hos advokaterne. Thomas Højgaard stævner Topdanmark, og oplever at forsikringsselskabet kommer med ”den ene obskure påstand efter den anden”. - Det er meget et psykologisk spil, hvor det virker som om, de prøver at køre mig ned, og det kunne de nok også have gjort, hvis jeg ikke havde haft rådgiverne ved min side, siger Thomas Højgaard Topdanmark mener i øvrigt heller ikke, at Thomas Højgaard er berettiget til at få driftstabserstatning i den periode, kommunen har behandlet sagen. Forsikringsselskabet refererer til, at der på kommunens hjemmeside er angivet en sagsbehandlingstid på 14 dage og vil derfor ikke betale i