Første resultater af NFA-undersøgelse offentliggøres Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har fået en artikel accepteret i tidsskriftet Ecotoxicology and Environmental Safety. Her løfter forskerne bag sløret for, hvordan eksponering for bakterier og endotoksin - målt med personbårne samplere - påvirker medarbejdere på rensningsanlæg.
Bag artiklen står Rui Lu, Margit W. Frederiksen, Katrine Uhrbrand, Yanpeng Li, Claus Østergaard, og Anne Mette Madsen.
6
spildevand #4/20
TEKST OG FOTO: ANNE METTE MADSEN, SENIORFORSKER, DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Artiklen “Wastewater treatment plant workers’ exposure and methods for risk evaluation of their exposure” bygger på data indsamlet i forbindelse med en undersø gelse, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) foretog fra juni 2014 til juni 2015. I undersøgelsen deltog 14 ansatte på et rensningsanlæg. Forskerne bag målte de ansattes eksponering for bakterier og endo toksin (fra bakterier) igennem et år, og i alt er der lavet 84 person-mål (det vil sige fra et til 10 mål per person). Forskerne har også målt det såkaldte inflammatori ske potentiale af medarbejdernes eksponering. Det viser, hvor meget humane celler, dyrket i laboratoriet, reagerer på eksponeringen, og det kaldes TIP (Total Inflammatorisk Potentiale). Der er desuden målt kon centrationer af luftbårne bakterier og endotoksiner i to arbejdsområder: I ristehuset og ved beluftningstanken.
Eksponeringsniveauerne er risikovurderet efter for skellige modeller og metoder: 1) Ved at udregne et såkaldt hazard-indeks samt at forholde eksponeringsniveauer til foreslåede grænseværdier 2) Ved at måle den potentielle deponering af bakte rier i luftvejene 3) Ved at risikovurdere de arter af bakterier medarbej derne blev udsat for i forhold til EU og Arbejdstilsy nets risikoklassificeringssystem 4) Ved TIP af medarbejdernes eksponering Eksponeringsniveauet varierede med årstiden. Således blev de højeste eksponeringer for bakterier målt om efteråret, mens de højeste eksponeringer for endo toksin blev målt om vinteren. Der var også variation i eksponering mellem medarbejderne, således at nogle medarbejdere generelt var eksponeret for højere niveau er end andre. Identifikation af bakterier viste en forskel lig bakteriesammensætning på forskellige årstider. *Risikoklasse 2: Mikroorganismer som ifølge Arbejdstilsynet kan forårsage infekti onssygdom hos men nesker og være til fare for de ansatte. Der er lille risiko for spredning til samfundet, og der findes ofte en effektiv forebyggelse eller behandlingsmetode.
Risikovurderingerne viste: 1) Ifølge hazard-indekset er der general lav risiko ved arbejdet, og den gennemsnitlige eksponering var også lav. Henholdsvis 13 og otte af de 14 med arbejdere var dog i løbet af en af de 1-10 arbejds dage, der blev målt på hver af dem, eksponeret for flere bakterier eller mere endotoksin end de værdier, der er foreslået som grænseværdier. 2) Mindst 70% af de luftbårne bakterier i ristehuset og ved beluftningstanken var af en sådan størrel se, at de kan gå ned i de dybere luftveje. Andre var af en sådan størrelse, at de sandsynligvis vil blive sunket.
Medarbejdernes eksponering Staphylococcus aureus Yersinia enterocolitica
Enterobacter cloacae
Beluftningstank Pseudomonas aeruginosa
Klebsiella oxytoca Klebsiella pneumoniae Morganella morganii Escherichia coli
Ristehus Neisseria meningitidis Providencia rettgeri
Figuren viser bakterier, der tilhører Risikoklasse 2, og som er fundet i medarbejdernes eksponering, ved beluftnings tank og/eller i ristehus.
3) Af de 131 forskellige arter af bakterier, der blev fun det i medarbejdernes eksponering, tilhører tre arter Risikoklasse 2* (se boks). Det er Enterobacter cloa cae, Staphylococcus aureus og Yersinia enterocoliti ca. Desuden tilhørte syv arter fundet ved ristehuset og/eller beluftningstanken Risikoklasse 2 (det var for eksempel E. coli, Klebsiella pneumonia og Neisseria meningitidis) Tidligere studier har vist, at ansatte på rensningsanlæg kan have problemer med diarre, og dette studie viser, at medarbejderne nogle dage er udsat for bakterier, der potentielt kan give diarre. 4) TIP af eksponeringen var (lidt) højere end en refe renceprøve taget udendørs i et villaområde. TIP korrelerede med bakterieeksponeringen, og det viser, at den effekt, der måske er af eksponeringen, sandsynligvis skyldes eksponering for bakterier. Baseret på hazard-indekset og den gennemsnitlige eksponering for bakterier og endotoksin er konklusi onen, at konsekvenserne for medarbejdernes helbred på grund af eksponeringen må forventes at være minimale. På den anden side overstiger 43 af 106 eks poneringsmål foreslåede grænseværdier, der var en lidt forhøjet TIP af eksponeringen (som så ud til at være forårsaget af bakterier), og medarbejdere var indimel lem udsat for arter af bakterier, som kan forårsage syg domme, og som tilhører Risikoklasse 2. Derfor er den samlede konklusion, at der fortsat bør der være fokus på forebyggende tiltag. Studiet viser endvidere, at identifikation af bakterier er nødvendig for at kunne lave en reel risikovurde ring, og at det er vigtigt med personbårne samplere for at få et reelt mål for medarbejdernes eksponering. Omkring 22% af de bakterier, der blev fundet i medarbej dernes eksponering, blev også fundet omkring beluft ningstanken og i ristehuset.
