[14]
Hvor er Gud når ulykken rammer? Ulykker og sygdom er ikke Guds skyld ”INGEN ER SÅ tryg i fare som Guds lille børneskare,“ lyder en af Lina Sandells elskede børnesange. Sådan ønsker vi, at det skal være – at Guds børn er i sikkerhed, når faren kommer. Og når vi læser Salmernes Bog 34,8, understreges denne tanke yderligere: ”Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem.“ Det er også dette bibelvers, der danner grundlag for udtrykket ”englevagt“, et udtryk, vi gerne vil bruge, når nogen uforklarligt er sluppet uskadt fra ulykker og andre farlige situationer. Selv i den daglige presse bruges denne sætning. Men så opdager vi, at virkeligheden er mere nuanceret. Det er ikke altid, at alle Guds børn slipper uskadt fra farer, ulykker, misbrug og sygdom. Så bliver vores opfattelse af virkeligheden udfordret, og vi begynder at stille spørgsmål. Er sådanne ting tegn på, at personen har gjort noget forkert, så det, der sker med dem, er en straf fra Gud? Har Gud overladt dem til sig selv? Er englene taget på ferie? Adventnyt nr. 5 oktober 2021
TEKST Odd-Henrik Olsen er pensioneret præst bosiddende i Moss, Norge. Kilde: adventist.no/ perspective/hvorer-gud-narulykken-rammer Illustration: iStockphoto.com
Nogle sætter også spørgsmålstegn ved deres egen tro. Er min tro ikke stærk nok eller god nok til, at Gud kan opfylde sit ord om beskyttelse?
Gamle spørgsmål Spørgsmål som disse blev allerede stillet på Bibelens tid. ”På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: ‘Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?’ Jesus svarede: ‘Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham’“ (Joh 9,1-3). Jesus afviser tanken om, at de ulykker, der plager folk, er straf for noget, de selv har gjort. I lignelsen om ukrudtet blandt hveden, som vi finder i Matthæusevangeliet 13, giver han os nogle tanker om, hvordan disse ting hænger sammen – ting, der hjælper os, når vi forsøger at finde en forklaring på disse spørgsmål: ”Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: ’Herre! Såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra?‘ Han svarede: ’Det har en fjende gjort’“ (Matt 13,24-28). Her bemærker vi først det spørgsmål, der blev stillet: ”Hvor kommer ukrudtet fra?“ Og så bemærker vi svaret: ”Det har en fjende gjort.“ Det er ikke Gud, der står bag ukrudtet. Det har han ikke været indblandet i. Det har en fjende gjort.
