Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Page 1

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 5 · oktober 2021

Hjælpeaktion er godt i gang … og der er taget kreative metoder i brug


Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771 Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed)

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

INDHOLD 03 Leder 04 Nyt fra ind- og udland 08 Unionens sider: Det handler om mission 10 Vær ikke bange for at græde 12 Jesus-vaccinen 14 Hvor er Gud, når ulykken rammer? 16 Savnet af et knus 18 Om at søge bevis, men møde et under 20 Alene

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794. TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

21 En oplevelse, der er værd at dele ADRAnyt: Tag-ud-sider 23 Hjælpeaktion går digitalt 24 Fra skrot til slot 26 Puttetur for gymnasiet 27 Hjælp en fl ygtningefamilie 28 Seniorsiderne Æblet falder ikke langt fra stammen Jeg længes mod lysere zoner Fællesskabsweekend på Severin 32 SABUS Interview med Mikkel Jalving Spejderlejr 2021 Teencamp 2021 SABUS ledertræning 36 Lykønskninger 40 Mindeord 41 Arrangementer og annoncer 43 Kollekt og kalender 44 Bagsideklummen: #Håb

Forsidefoto: Cecilie Kivikoski Kalvåg samler ind til Hjælpeaktion på Færøerne. Her må man heldigvis stadig gå fra dør til dør. Læs mere s. 21. Foto: Caroline Bernhardsen


[03]

DE NÆSTEN TO års pandemi har på alle måder været en mærkelig tid. Vi har været isoleret. Vi har ikke kunnet besøge hinanden og end ikke give hinanden hånden eller et kram, når vi alligevel mødtes. Umiddelbart kunne man tænke: hvad betyder det, alting bliver jo normalt igen på et tidspunkt. Men i de senere måneder kommer der flere og flere historier frem om, hvad pandemien har ført med sig af psykiske og sociale udfordringer. Ikke mindst de unge mennesker har været udfordret, og det er blevet klart, at vi ikke bare kan negligere eller være nedladende over for den mere langsigtede betydning af pandemiens isolation.

Også for vores lille kirke ser vi følger. Selv om vi nu glæder os over, at vi kan mødes igen, kirkerne kan fyldes uden afstandskrav og fællesskabet kan bygges op igen – ja, så er alt ikke som før. Mange tør stadig ikke give hinanden hånden, og nogle af os har opdaget, at webkirke i lænestolen derhjemme måske er mere tiltrækkende end det at mødes i kirken! Dette nummer af Adventnyt bærer endnu engang præg af den mærkelige tid, vi lever i. Flere artikler handler om savn, ulykke – og den tvivl, som kan opstå. TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Men et rigtig godt råd, når man er modfalden eller ked af det, er det at gøre noget for andre. Årets Hjælpeaktion er en af vores kirkes gode initiativer,

Adventnyt Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Off set, Fredericia

og i dette nummer kan du læse adskillige opmuntrende historier om, hvilken nytte denne indsamling gør – ikke bare for dem, der modtager hjælpen, men også for os andre.

Hjælpeaktion får os op af stolene, får os til at bryde isolationen, og vi bliver glade, når vi har gjort noget for andre.

Førhen var der kun én måde at samle ind til Hjælpeaktion på, nemlig at banke på dørene. Det var grænseoverskridende for nogle af os. Men i dag er der også mange andre måder, vi kan hjælpe på. Skulle du være i tvivl, så læs ADRA-nyts idékatalog, som var med i augustnummeret – eller læs nogle af indslagene i dette nummer.

Bedeugen i november

Adventistkirkens

NGER

BEDEUGELÆSNI

Den årlige bedeuge nærmer sig, og bedeugens læsninger plejer at ledsage Adventnyts oktobernummer. Kirkens ledelse har i år besluttet, at læsfor at dele ningerne bliver sendt samlet ud til menighederne. Man kan derfor få sit eksemplar i sin menighed, når bedeugen nærmer sig – eller finde læsningerne på kirkens hjemmeside. 6.-13. november

2021

Udsendt

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Oplag: 1.950 stk. Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Kommende Adventnyt: Nr. 6 2021, udkommer 6. december Deadline for materiale:

Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Nr. 1 2022, udkommer februar 2022 Deadline for materiale: Primo januar 2022

LEDER · Adventnyt nr. 5 oktober 2021

En mærkelig tid


[04]

Nyt fra ind- og udland

Glade givere i Hjælpeaktion Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen

I HOLSTEBRO OG Viborg menighed har vi tradition for at gå

fra dør til dør i Hjælpeaktion. Men i år fik vi at vide, at reglerne er strammet for husstandsindsamlinger. Så vi har været lidt spændt på, hvordan folk ville reagere, når vi kom rundt. Det har aldrig været lettere at gå i Hjælpeaktion. Med fokus på flygtningefamilier er der åbnet vej for glade givere til et godt formål. Og med mulighed for MobilePay lyser folk op med et smil, når man henvender sig. – En dame var flyttet til en ny adresse, men jeg fandt hende. ”Hvor er jeg glad for at se dig, du må love at komme igen næste år?“ sagde hun. En mand havde lagt pengene på et aftalt sted til Ingelis – og beløbet var doblet op fra de forrige år. Så var der en ældre mand i sin kørestol, som havde mistet begge ben, men var glad for at hjælpe mennesker i nød. Og damen, der var smittet med Corona og som viftede med begge arme og bad mig undgå at komme tæt på.

En ung mor havde fundet de småpenge frem, der var lagt til side, og den lille datter fi k lov til at lægge mønterne i, en for en. Hun tog sig god tid, men bøtten blev tung. Der var også de unge håndværkere, der var ivrige efter at hjælpe flygtningene. Og så er der anledningerne til at støtte mennesker, som har lidt tab eller sidder alene. En ellers forhærdet ældre forretningsmand, som plejede at være afvisende, åbnede sit hjerte og fortalte med tårer i øjnene, hvor svært det havde været at miste sin kone. Ja, det drejer sig ikke bare om penge. Der er mennesker, der sætter pris på, at nogen vil lytte, og der er mennesker, der er taknemmelige for at få lov at hjælpe dem, der lider under andre himmelstrøg. Det sker, når man går fra dør til dør. Jeg skal ikke forklejne andre indsamlingsmetoder, men der er mindst tre, der bliver velsignet ved den personlige kontakt i døren: Giveren, modtageren og indsamleren. Igen i år måtte vi sende bud efter flere bøtter. Menighedens nye medlemmer vil også være med. Og det er begrænset, hvor mange sedler og mønter, man kan presse ned i én bøtte. ”Jeg har brug for to bøtter mere og flere blade.“ Og så optager vi en speciel kollekt en sabbat, så også de, der ikke kan gå ud, kan få lov at være med i denne vigtige indsamling. For Gud elsker glade givere.

Juelsminde menighed fejrer 60-års jubilæum Tekst: Joachim Broegaard Foto: Vanda Præstiin, Jonas Jørgensen, Joachim Broegaard

DET VAR SOLSKIN og varmt sabbatten den 21. august, hvor

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

menighedsmedlemmer sammen med gæster fra bl.a. nabomenigheder og udlandet var samlet i Syvende Dags Adventistkirken i Juelsminde. Menigheden kan hver sabbat glæde sig over studiet af Guds Ord og kirkens smukke placering lige ved Svanedammen, men denne sabbat var helt speciel, da vi fejrede kirkebygningens 60-års jubilæum og menighedens 101-års jubilæum. Blandt gæsterne var det nu pensionerede præstepar Hella og Odd-Henrik Olsen fra Norge. De blev i 1963 som det første par viet i kirkebygningen. Knud Svendsen glædede os med sin orgelmusik og ind-

ledte gudstjenesten med erindringer om Juelsminde Kuranstalt og menigheden samt deres betydning for byen siden 1920, hvor kurgæster deltog i andagter og gudstjenester i kirken. Viggo Jørgensen fortalte om sine oplevelser i forbindelse med offentlige møder tilbage i 1960, hvor han og 4 andre


[05]

Nyt fra ind- og udland

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

elever fra Vejlefjordskolens missionsklasse stod for husbesøg og musik. Foruden Viggo bestod gruppen af John Hougaard, Hella Olsen, Carl Jørgen Harlund og Kirsten Dolberg. Foruden Viggo og Hella var også John blandt vores gæster. Borgmesteren fra Hedensted kommune, Kasper Glyngø, der selv er fra Juelsminde, var også blandt de besøgende. I en kort tale mindede han os om vigtigheden af at arbejde for trosfrihed og ønskede menigheden tillykke med jubilæet. John Pedersen holdt prædiken over menighedens mission, den frelse vi kan erfare trods verdens tiltagende problemer samt håbet om den nye jord, som de troende kan glæde sig over og se frem til. Menighedens præst, Tue Westing, afsluttede gudstjenesten med en genindvielsesbøn for menigheden. Efter gudstjenesten var der fællesspisning i et festtelt på plænen foran kirken. Flittige hænder havde forberedt velsmagende mad til alle, som mødte frem. Om eftermiddagen blev vi velsignet med korsang, fællessang og solostykker sunget af deltagere fra sommerens tidligere IMPACT-missionsuge i Juelsminde.

Søndagsprogram med Juelsminde Pigegarde og aktiviteter Søndag var der planlagt et specielt program ved kirken med musik af Juelsminde Pigegarde og aktiviteter for besøgende og interesserede. Begivenheden var annonceret i Hedensted Avis samt på plakater rundt omkring i byen. Efterfølgende fi k besøgende muligheden for at komme

med ind og se kirken indefra. I teltet foran kirken var det muligt at få vegetariske smagsprøver i stil med den mad, som blev serveret på Juelsminde Kuranstalt. Erik Marcussen havde lavet en lille udstilling om tro og videnskab i Danmark, og Juelsminde Lokalarkiv udstillede billeder af byen fra tiden, hvor menigheden stiftedes i 1920, og hvor kirken blev bygget i 1960. Muligheden for at give gæsterne et varigt minde havde Solveig Marcussen udnyttet ved et opstillet bogbord med bøger om frelsen og håb for en bedre fremtid. Alle besøgende fi k tilbudt Den store Strid som gave i anledning af jubilæet. Der var også mulighed for de besøgende at stifte bekendtskab med ADRA, Korrespondanceskolen og Vejlefjordskolen ved hjælp af bannere, plakater og brochurer. Blandt de besøgende var der flere, som tog imod litteratur og ytrede ønske om at besøge kirken igen og overvære en gudstjeneste. Menigheden afholder flere arrangementer for offentligheden i Juelsminde gennem efteråret og vinteren, herunder foredrag om forebyggelse og reversering af livsstilssygdomme, plantebaseret madlavningskursus, foredrag om tro og videnskab, baby-salmesang og foredrag om bibelske profetier. Må Gud velsigne de frø, der er blevet sået, og hjælpe vores menighed i Juelsminde til fortsat at være et lys for Ham. Via følgende link kan man se videoklip fra jubilæet: godviden.dk/60-ars-jubilaeum


[6]

Nyt fra ind- og udland

Fællesgudstjeneste i Østervrås smukke anlæg Tekst og foto: Simone Krüger Zenas

DET VAR EN hyggelig søndag eftermid-

dag den 22. august, da omkring 100 mennesker fra nær og fjern mødtes til den årlige fællesgudstjeneste i Østervrås anlæg. Østervrå menighed havde i fællesskab med folkekirken planlagt fællesgudstjenesten, hvor både gospelkor, fællessang, hoppeborg og grill-hygge med en let aftensmad var blevet stablet på benene. Folkekirkens nye præst Christian Aalling holdt en

tale om det relevante emne ”at nærme sig hinanden“, hvilket smukt afspejlede det fællesskab, der opstod denne eftermiddag. Der blev snakket og hygget helt til aften, hvor gamle venskaber blev plejet og nye venskaber opstod. Det var en smuk, hyggelig og fællesskabende dag, hvor der var god tid til at nyde det gode vejr, at reflektere over præstens og fællessangenes

ord samt få talt sammen om stort og småt.

Festlig jubilæumsdag på Vejlefjord Tekst: Holger Daugaard / Foto: Ken Tofterup, Holger Daugaard

EFTER TO ÅRS pause på grund af coro-

na-pandemien var det festligt og fornøjeligt igen at kunne mødes til jubilæum på Vejlefjordskolen. På grund af aflysningen sidste år var der denne gang indbudt to årgange, dvs. dobbelt så mange tidligere elever som normalt, og 190 havde tilmeldt sig. Festgudstjenesten blev derfor afholdt i en propfuld kirke, og som altid var det spændende

at få de forskellige jubilerende hold præsenteret af rektor Kay – lige fra 5 års studenterjubilarer til 65 års jubilarer! Anne-May Müller, der selv var 30 års jubilar, holdt en fin prædiken om Nikodemus og hans tvivl og ønske om at lære Jesus at kende, og Vejlefjordkoret sang to sange. Efter kirke og fotografering mødtes alle i sports-

hallen, hvor der var dækket fint op til de mange gæster, og snakken gik livligt omkring bordene, så tidsplanen for dagen kunne slet ikke holde. Det gjorde bestemt ikke dagen ringere, at sensommeren viste sig fra sin bedste side med strålende sol fra en skyfri himmel. Fra mange af deltagerne lød det ved afskeden: ”Vi ses om fem år!“

Adventnyt nr. 5 oktober 2021


[7]

Nyt fra ind- og udland

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Jordskælv i Haiti Tekst og foto: Gry Andersen

I august måned ramte et kraftigt jordskælv Haiti, hvor mindst 2.200 mennesker mistede livet, og mange tusind blev såret. Denne gang ramte det hårdest ca. 150 km syd for hovedstaden Port au Prince. Mange huse og hospitalet i byen Les Cayes faldt sammen. Her bringer vi nogle indtryk fra jordskælvsområdet, set med to frivillige hjælperes øjne. TIL DAGLIG ER min mand James og jeg frivillige, og arbejder

som henholdsvis læge og sygeplejerske på et hospital i junglen i Liberia. En gang om året er vi i USA eller Danmark for at tjene penge til vores liv i Afrika. Det er et liv, vi har nydt i fulde drag i 17 år med vores tre børn på 6, 8 og 10 år. Midt i august i år var vi således i USA, da et stort jordskælv ramte Haiti. Min mand kender Scott Nelson, som arbejder frivilligt som læge på adventisthospitalet i Haiti, og han tjener til sine udgifter på Loma Linda adventisthospital ind imellem. Vi ringede og tilbød vores hjælp. Der var mange, der havde brug for operationer, og der kom flere til hver dag. I løbet af to dage fi k min mand aflyst resten af sit arbejde i USA. Vi afleverede børnene til mine svigerforældre i Florida og købte billet, pakkede kufferten og ankom til Haiti. Der er mange politiske uroligheder i Haiti. Deres præsident blev myrdet for nogle uger siden, og mange forskellige bander kontrollerer dele af hovedstaden Port au Prince, hvor hospitalet ligger. Læger uden Grænser og andre hjælpeorganisationer har for længst trukket sig ud. Vi måtte køre en timelang omvej op i bjergene for at komme udenom banderne, der hver uge kidnapper folk for at få løsepenge. Omkring jul blev hospitalets fysioterapeut og hendes far, som var på

besøg fra USA, kidnappet i Haiti. De blev frigivet efter 4 dage mod løsepenge. Da vi kom frem til hospitalet, skiftede vi tøj og havde travlt på de tre operationsstuer til kl. 23, hvor vi måtte holde pause og få lidt aftensmad. Der var omkring 45 personer, der ventede på at blive opereret. Vi fik nogle timers søvn, mens operationsinstrumenterne blev steriliseret. Næste dag og de følgende ti dage var ens. Der var morgenandagt og sang og bøn i løbet af dagen med hospitalets præst. Vi bad også med patienterne, der var meget tålmodige, og trods store smerter godtog, at de måtte vente flere dage på at blive opereret. Mange havde brækket ben, arme eller bækken. Mange manglede blod, som vi også var med til at donere, da der ikke fandtes nogen blodbank. Midt på ugen fi k vi at vide, at en læge fra et andet hospital havde været på vej i en ambulance med en kvinde, der skulle have kejsersnit. De var blevet kidnappet. Kvinden endte med at dø, fordi hun ikke fi k sit kejsersnit, og da vi rejste nogle dage senere, havde vi stadig ikke hørt, om lægen var blevet frigivet. Men vi overtog alle de patienter, der nu manglede ham. Vi var utrolig glade for at kunne hjælpe en lille smule i vores korte tid i Haiti. Både patienterne og de lokalt ansatte var taknemlige over at opleve, at de ikke er glemt eller overladt til sig selv i den svære situation, jordskælvet har bragt dem i. Vi kan ikke gøre eller forandre alt, men vi kan alle gøre noget. At videregive håb og opmuntring samtidig med et håndgribeligt bevis på, at jeg mener det, er mit forsøg på at være Guds hænder på jorden. Gud har opgaver til os alle sammen, og han kan bruge os, som vi er, og hvor vi er. Intet er for lidt at gøre for andre. Som Johannes Møllehave har formuleret det: En dråbe af godhed er også en gave, når dråber forener sig, bliver de til have.


[08]

Unionens sider

Ny bestyrelse – samme kurs:

Det handler om

mission

Allerførst vil jeg på vegne af hele ledelsen takke generalforsamlingen for tilliden, I har vist os ved at genvælge os alle tre for en fireårs periode. Vi er fast besluttet på at tjene menigheden på bedste måde og ser frem til at samarbejde med jer. Tekst: Thomas Müller, formand for Adventistkirken

DER ER NEDSAT en ny besty relse med en god blanding af nye ansigter og gengangere for at sikre kontinuiteten. Selvom besty relsen er ny, har vi samme kurs, hvor der er fokus på mission. Naturligvis er der mange formalia og praktiske spørgsmål at tage stilling til, når man leder en organisation med en omsætning på 30 mio. kr. og omkring 30 ansatte, men vi leder ikke bare en

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

sædvanlig frivillig-organisation, vi er et kirkesamfund og vi er syvendedags adventister. Allerede i vores navn finder vi to markører, vi navigerer efter: sabbatten og Jesu genkomst. Ved generalforsamlingen fremlagde den afgående besty relse et strategioplæg for den kommende periode, hvor netop sabbatten havde en meget central rolle. Hviledagen ligger dybt i vores selvforståelse. Vi har fået en indsigt og et kendskab, vi mener, Gud kalder os til at dele, og som vil blive en afgørende sag ved Jesu andet komme. Overskriften på strategioplægget har vi kaldt ”En bedre samtale“. Vi kender alle situationer, hvor vi har haft

bestemte vaner og rutiner – og pludselig ser vi andre gøre eller sige tingene på en anden måde. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at vores måde var dårlig, men vi har set en bedre måde. Hebræerbrevet indledes med, at Gud på mangfoldige måder i fortiden har talt til fædrene gennem profeterne, men nu vælger han en anden måde: at tale til os gennem sin søn (Hebr 1,1). Det var ikke en dårlig måde, Gud talte til os tidligere, men han skifter strategi og vælger at tale direkte gennem Jesus Kristus. Strategien for den kommende periode lægger op til en bedre samtale om flere emner, men en bedre samtale om hviledagen ligger tungt forankret i strategien de kommende fire år. Hvor er jeg glad for, at generalforsamlingen har prioriteret dette! En bedre samtale om hviledagen handler om at tage alt det gode med, vi har lært tidligere, og omsætte det i den tid, vi i dag lever i.

Hvordan lyder det glade budskab om hviledagen i 2021? En bedre samtale om hviledagen handler om at finde nye måder at inspirere vores venner udenfor kirken til at op-

leve velsignelsen ved Guds hviledag. En bedre samtale tilgår emnet med en anden vinkel, end mange af os tidligere har brugt og oplevet. En bedre samtale handler bl.a. om at undgå ordet ikke og hellere bruge positive ord til at beskrive hviledagen. For mange unge i kirken er sabbatten stadig forbundet med de ting, du ikke må og ikke skal gøre.

Esajas opfordrer os til at ”fejre“ sabbatten med jubel og gøre den til en fest. En bedre samtale om hviledagen handler om at have dette fokus, at sabbatten er en unik gave, et tilbud, en velsignelse og en enestående anledning til at blive opbygget, glæde sig, feste og fejre og således samle kræfter til en ny uge. Som forælder har jeg måttet sætte rammer for mine børn for, hvad hviledagen skulle bruges på, og samtalen her har nødvendigvis også indeholdt ordet ”ikke“. Men som familie har vi forsøgt at vende fokus fra alt det, vi ikke gjorde, til alt det, vi netop gjorde. Sabbatten er familietid, hvor computerskærmen bliver klappet ned, hvor emails og dokumenter ligger i dvale 24 timer. Sabbatten frigiver tid til at være sammen, til ture, spil, leg, cykelture, vandreture eller bare en stille snak i sofaen om livet, og hvordan vi har det.


skab og nærvær, og derfra kan vi lægge yderligere forståelse til. Med fare for at gentage mig selv, så har vi en fantastisk gave i hånden, som vi alt for ofte holder for os selv. Når vi formår at pakke gaven ud og vise vores omgivelser, hvilken velsignelse det er, så har tiden aldrig været mere moden til, at familier indser behovet for at stoppe op, kalibrere og samle kræfter. Når så vores nye venner har oplevet velsignelsen, kalder Gud os til at dele Bibelens sandhed med dem. Når der er opbygget tillid og respekt, og vi har fået taleretten, så kan vi begynde at fortælle om, hvor meget Jesus respekterede hviledagen, da han gik på jorden, fordi den afspejler hans vilje, som er udtrykt i de ti bud. En bedre samtale om hviledagen er vores unikke chance for at tale ind i den

almindelige danskers hverdag, en samtale, som vil vække genklang hos mange, hvis vi formår at gøre vores hviledag meningsfuld og inkluderende. Den strategi, generalforsamlingen godkendte, indeholder seks andre fokusområder, vi løbende vil skrive om her i Adventnyt. En ny besty relse er i gang, men kursen er den samme. Det handler om mission. Det handler om at nå uden for vores sædvanlige kreds med vores unikke bidrag. Her er det første skridt, at du og jeg som medlemmer genopdager velsignelsen ved hviledagen. Naturligvis står korset og frelsen som det centrale i vores tro, men adventisternes unikke bidrag til Verden både indenfor og udenfor kirken er hviledagens gave og velsignelse. Lad os sammen genfinde glæden og begejstringen for Guds hviledag.

Men jeg tror, vi nogle gange selv undervurderer den kostbare perle, sabbatten er, og hvor meget andre mennesker længes efter og har behov for en ugentlig hviledag. I begyndelsen vil en kollega måske ikke forstå det bibelske rationale om, at Gud skabte verden og helligede den syvende dag og bød os på samme måde at holde den hellig. En ikke-kristen kollega vil næppe i begyndelsen forstå, hvorfor det lige skal være lørdag og vil sikkert slet ikke forstå, at netop sabbatten vil blive et afgørende tegn på loyalitet. Men din kollega vil forstå konceptet med en ugentlig pause med tid til hvile, fælles-

Fra venstre: Thomas Müller, Niels Jacob Lund, Bjørn Ottesen, Kasper Struksnes, Dorte Thyregod Svendsen, Carsten Wærn, Sue-Ann Frederiksen, Nelson Vuga, Kristinn Odinsson og Lasse Bech. Bestyrelsen tæller desuden Pernille Præstiin Larsen, Sabine Deleuran og Torunn Jakobsen.

Ny bestyrelse i Adventistkirken Ved generalforsamlingen i juli blev der valgt en ny ledelse og unionsbestyrelse. Bestyrelsen havde 8. august sit første møde i Vejlefjordkirken og vil atter mødes senere i august og igen i september. Den nye bestyrelse har et stort arbejde foran sig med implementering af generalforsamlingens beslutninger. Særligt skal den vision og strategi, der blev vedtaget på generalforsamlingen, foldes ud og være styrende for kirkens nationale indsats. Visionen og strategien skal desuden inspirere de lokale menigheder og missionsprojekter til med fornyet begejstring og generøsitet at formidle det håb, vi bærer med Jesus i centrum, idet vi lever i forventning om hans genkomst.

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Rytmen med at komme i et kirkeligt fællesskab, evt. spise sammen og have familietid eller tid sammen med venner er desværre blevet en særlig luksus, mange familier ikke prioriterer. Her er der en nærværende sandhed, der er værd at folde ud, der kan gøre en verden til forskel for den 24-7 mentalitet, vi ellers ser i samfundet omkring os. En bedre samtale om hviledagen handler om, at de ting, vi foretager os om sabbatten, bør være af en sådan karakter, at vi naturligt har lyst til at invitere en kollega, en ven eller slægtning med til at opleve velsignelsen og fællesskabet. En bedre samtale om hviledagen handler om, at vi selv bliver mere bevidste om gaven, at vi selv finder hviledagen meningsfuld og ser frem til den – både det, vi gør sammen i kirken, og det, vi gør resten af dagen. Er virkeligheden ikke sådan, vil jeg udfordre dig til at være med til at forandre det – for når vi selv trives og har det godt og endda er stolte over, hvad vi bruger tid på i kirken, er det meget lettere at invitere andre med. Jeg ved, det lyder så enkelt, når det bliver skrevet.

[09]

Unionens sider


[10]

Vær ikke bange for at

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle opleve en virus lukke kloden ned, fra fjerntliggende landsbyer til gigantiske storbyer, fra land til land og fra kontinent til kontinent. Jeg havde heller ikke forestillet mig, at en lille partikel kunne stoppe verdenshandelen, ødelægge aktiemarkederne, forårsage lukning af kirker, synagoger og moskeer, underholdningssteder og sportshaller, skoler og universiteter – og indvarsle social afstand. En lille virus har bragt byer og nationer, præster og politikere i knæ. Man tænker uvilkårligt på Lukasevangeliet 21,25: ”På jorden skal folkene gribes af angst.“

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Tekst: Bertram L. Melbourne er professor i bibelsk sprog og litteratur ved Howard University School of Divinity, Washington, DC, USA. Artiklen bringes med tilladelse. ”Don’t Be Afraid to Cry“ blev publiceret juli 2021 i Ministry. Illustration: iStockphoto.com

UNDER DENNE PANDEMI er mange mennesker blevet bragt på hospitalet og er aldrig vendt tilbage. Mange er blevet grusomt frarøvet det dyrebare privilegium at holde deres kære i hånden en sidste gang og sige farvel. Efterhånden som den fysiske afstand blev et krav, og de smittede blev isoleret, blev så manges smerte og lidelse forværret. For dem, der har mistet nogen i denne tragiske tid, taler jeg til dig fra en hyrdes hjerte. Tider som disse minder os om, at der faktisk er en højere magt, der tilbyder medfølelse, når vores svære spørgsmål presser sig på.

Svære spørgsmål Er denne pandemi blevet vores pædagog, og er vi villige til at lære af den? Viser en virus os vores behov for Gud? Skal vi være bange for, at denne virus har muteret til ondartede former, der kan ødelægge os? Kan denne situation få os til at se, at nogen større end dig og mig bestemmer? Fortæller denne miniatureform for liv os, at vi skal fjerne vores opmærksomhed fra konger, dronninger, paver, præster, præsidenter, berømtheder, herskere, resultater, aktiemarkeder, og ejendele og fæstne den på den Evige?


[11]

Medfølende ord Min kone og jeg plejede at tilbringe ferien med en slægtning, der havde små børn. Vi havde det sjovt sammen, og alt var hyggeligt, indtil det var tid for os at forlade hinanden igen. I stedet for at skulle sige farvel, gemte børnene sig ofte. De hadede at sige farvel. Ridderne af Kong Arthurs runde bord havde det på samme måde. Da tiden var inde til, at kong Arthur skulle rejse, bad de ham om at blive og tilbød endda at tage med ham. Han sagde disse udødelige ord til dem: ”Den gamle orden ændres og gi-

ver plads til en ny, og Gud opfylder sig selv på mange måder.“ 2 Jeg er ked af det tab, du måtte have lidt under pandemien. Jeg er ked af, at dine kære måske gik bort, og du var ikke i stand til at være der for at holde dem i hånden eller sige farvel. Jeg ved, hvordan du har det, for jeg kunne ikke være der, da min bedstemor drog sit sidste suk. Jeg var 1.100 km fra min far, da han døde, alt for langt væk til at røre ham en sidste gang. Jeg var 1.400 km væk, da min mor døde, og vi fik ikke sagt vores sidste farvel. Dit tab er virkeligt. Den tomme stol er håndgribelig. Din sorg er ægte. Og det er helt sikkert, at dine minder er ægte. Lad dem opmuntre dig og holde dig i gang.

Jesus ved Jeg har gode nyheder til dig: Gud forstår og føler dit tab. Gud mistede sin eneste søn på korset. Det bedrøvede Gud så meget, at han så væk fra korset, hvilket fi k hans søn til at udbryde: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ (Mark 15,34). Jesus ved også præcis, hvordan du har det, og han føler med dig. Hvordan kan vi være så sikre? På grund af historien om Lazarus. Jesus var langt væk, da Lazarus døde. Da han endelig kom, bebrejdede Martha ham for ikke at have været der. Hun gik så langt som til at antyde, at Jesu fravær var en væsentlig medvirkende faktor til hendes brors død (Joh 11,21). Jesus var så fyldt med sorg og medfølelse, at han græd – ja, Gud græd (Joh 11,35). Derfor: vær ikke bange for at græde. Hvorfor? • Når du græder, følger du Jesu eksempel • Tårer er hjertets sprog • Tårer renser sjælen • Tårer frigiver indestængte følelser

• Tårer er en teknik til at yde nødhjælp, skabt af Gud • Tårer er en flugtmekanisme. De vender os væk fra årsagen til vores angst og indad til vores egne kropslige følelser • Gråd er sundt, naturligt, terapeutisk og helbredende. Døden hersker nu, men snart vil døden være et overstået kapitel. Første Korintherbrev 15,26 forsikrer os om, at døden vil være den sidste fjende, der bliver ødelagt. Men vær forvisset om, at ingen vil sørge over det. Den vil ikke have noget håb om at opstå igen – men dine kære vil opstå, hvis de har accepteret Jesus som deres personlige Frelser og Herre.

Græd blot nu, men en dag vil du ikke græde mere, men le, hoppe af glæde, råbe og juble, når du ser dine kære igen. Helbredende kraft Hvilken lære kan vi drage af denne pandemi, dens ødelæggelser og smerte? Det er op til hver enkelt af os at beslutte. Lad os ikke ”sørge som de andre, der ikke har noget håb“ (1 Thess 4,13). Lad os være et håbets folk. Jesu blod gør os immune overfor syndens livstruende virkninger. Dette blod har ikke mistet noget af sin kraft – kraft til at helbrede, trøste og genopstå. Det er tilgængeligt for dig, og det er gratis.

1 Bertram L. Melbourne, “An Examination of the Historical-Jesus Motif in the Epistle to the Hebrews,“ Andrews University Seminary Studies 26, no. 3 (1988): 281-297. 2 The Passing of Arthur 1:407, citeret i The Oxford Dictionary of Quotations, 3rd ed. (Oxford: Oxford University Press, 1979), 535.

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Kan en lille mikroorganisme minde os om slutordet i Prædikerens bog: ”Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud og hold hans bud, det skal alle mennesker!“ (Præd 12,13)? På et tidspunkt som dette bør vi råbe: ”Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder“ (Åb 5,13). Hvordan kan vi holde fast i vores tro i disse krisetider? Forfatteren af Hebræerbrevet fortæller os, hvor vores opmærksomhed skal være. ”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje, som fandt sig i en sådan modstand fra syndere, for at I ikke skal blive trætte og miste modet“ (Hebr 12,1-3). Set som litteratur er det centrale i ovennævnte citat det at se hen til ”Jesus, troens banebryder og fuldender“1. Dette fokus på Jesus er ikke bare en mulighed – det er en bydende nødvendighed. Og hvis der nogensinde var en tid, hvor dette var relevant, er det nu.


[12]

Er du vaccineret?

vaccinen I dag er ordet vaccine på alles læber. Alle lande synes at have fundet løsningen på deres problemer. Tekst: Flemming Nielsen / Illustration: Arkiv

VACCINATION HAR HJULPET os af med rigtigt mange sygdomme og forhindret død for mange. Det skal vi være taknemlige for. Men findes der virkelig en vaccine, der kan kurere alle vores problemer i livet? Løser denne vaccine virkelig alle vores problemer? Ikke altid, som vi ønsker det, men den lover fred i hjertet og evigt liv. Er den dyr i pris? Den koster tro, og virkningen stopper, hvis ikke anvisningen følges! I den fysiske verden har vi mange vacciner. Overført til den åndelige verden kan vi spørge: Hvorfor har vi brug for Jesus-vaccinen? Det har vi, fordi vi har arvet sygdommen, som kaldes synd, og Jesus-vaccinen er den eneste kur mod denne dødelige sygdom!

Hvad er denne Jesus-vaccine? Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Her står der ikke covid-19 på etiketten, men ”evangeliet“, der giver fred i livets storme og fred med Gud og evigt liv. Jesus siger det sådan: ”Hvorfor er I bange, I lidettroende? Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille“ (Matt 8,26). ”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus“ (Rom 5,1). ”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør“ (Joh 11,25). ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kom-

mer til faderen uden ved mig“ (Joh 14,6). ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16). Hvad er konsekvensen for dem, der ikke ønsker Jesus-vaccinen? Jesus brugte ofte ordet helvede. Helvede beskrives som ensomt, ulykkeligt og mørkt. Helvede er ikke et sted, men en evig adskillelse fra den livgivende Gud. Skal vi advare vores næste i kærlighed om, hvad konsekvenserne er ved ikke at tage imod Jesus-vaccinen? Advarede Jesus ikke folk om, hvad konsekvensen var ved ikke at følge ham? Advarede Jonas ikke Nineve? Advarede disciplene ikke jøderne og Paulus de øvrige i Asien, Afrika og Europa? Jesus-vaccinen er vores redningsbåd på et oprørt hav, hvor menneskeheden er ved at drukne! ”En tid til at fødes, en tid til at dø“ (Præd 3,2). ”Tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne“ (Hebr 10,27). ”Fordi jeg vil gøre sådan mod dig, Israel, skal du berede dig til at møde din Gud“ (Amos 4,12). Er vi klar til at dø? Hvad er prisen for denne Jesus-vaccine? Der er kun en eneste handling, du kan gøre for at modtage denne vaccine: Tro. Men hvad er så denne tro? Det er ikke en følelse, men en handling. Gud gjorde noget for os ved at sende sin søn til at dø på korset for vores skyld, fordi han elsker os. ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolte af“ (Ef 2,8-9). ”Da sagde Jesus til sine disciple:


[13] Adventnyt nr. 5 oktober 2021

’Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det“ (Matt 16,24-25). ”Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, at han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?“ (Jak 2,14).

Hvordan ved vi så, at vi har modtaget Jesus-vaccinen? ”I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene“ (Matt 5,13-16). Hvad er så anvisningen for denne evige vaccine? ”Jesus svarede: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste, som dig selv“ (Matt 22,37-39). Hvordan kan du modtage denne vaccine her i dag? Ved i oprigtighed bede følgende bøn: Gud, jeg ved, at jeg som menneske er en synder, og jeg beder om din tilgivelse og accept. Jeg tror, at Jesus døde og opstod for min frelse. Jeg vil ændre kurs i livet. Jeg inviterer dig ind i mit hjerte og mit liv. Jeg vil stole på dig og følge dig som min Herre og Frelser. AMEN.


[14]

Hvor er Gud når ulykken rammer? Ulykker og sygdom er ikke Guds skyld ”INGEN ER SÅ tryg i fare som Guds lille børneskare,“ lyder en af Lina Sandells elskede børnesange. Sådan ønsker vi, at det skal være – at Guds børn er i sikkerhed, når faren kommer. Og når vi læser Salmernes Bog 34,8, understreges denne tanke yderligere: ”Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem.“ Det er også dette bibelvers, der danner grundlag for udtrykket ”englevagt“, et udtryk, vi gerne vil bruge, når nogen uforklarligt er sluppet uskadt fra ulykker og andre farlige situationer. Selv i den daglige presse bruges denne sætning. Men så opdager vi, at virkeligheden er mere nuanceret. Det er ikke altid, at alle Guds børn slipper uskadt fra farer, ulykker, misbrug og sygdom. Så bliver vores opfattelse af virkeligheden udfordret, og vi begynder at stille spørgsmål. Er sådanne ting tegn på, at personen har gjort noget forkert, så det, der sker med dem, er en straf fra Gud? Har Gud overladt dem til sig selv? Er englene taget på ferie? Adventnyt nr. 5 oktober 2021

TEKST Odd-Henrik Olsen er pensioneret præst bosiddende i Moss, Norge. Kilde: adventist.no/ perspective/hvorer-gud-narulykken-rammer Illustration: iStockphoto.com

Nogle sætter også spørgsmålstegn ved deres egen tro. Er min tro ikke stærk nok eller god nok til, at Gud kan opfylde sit ord om beskyttelse?

Gamle spørgsmål Spørgsmål som disse blev allerede stillet på Bibelens tid. ”På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: ‘Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?’ Jesus svarede: ‘Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham’“ (Joh 9,1-3). Jesus afviser tanken om, at de ulykker, der plager folk, er straf for noget, de selv har gjort. I lignelsen om ukrudtet blandt hveden, som vi finder i Matthæusevangeliet 13, giver han os nogle tanker om, hvordan disse ting hænger sammen – ting, der hjælper os, når vi forsøger at finde en forklaring på disse spørgsmål: ”Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: ’Herre! Såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra?‘ Han svarede: ’Det har en fjende gjort’“ (Matt 13,24-28). Her bemærker vi først det spørgsmål, der blev stillet: ”Hvor kommer ukrudtet fra?“ Og så bemærker vi svaret: ”Det har en fjende gjort.“ Det er ikke Gud, der står bag ukrudtet. Det har han ikke været indblandet i. Det har en fjende gjort.


[15]

Vi stiller det samme spørgsmål, om end med lidt andre ord: ”Skabte Gud ikke en god og perfekt verden? Hvor kommer det onde så fra?“ Og svaret er det samme: ”Det har en fjende gjort.“ Jesus gav dem, der hørte denne lignelse, yderligere forklaring på, hvad det betyder: ”Marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen“ (vers 37-38). Her er i det mindste et sted at begynde, når vi leder efter svar.

Ukrudt – ondskab – er ikke en del af Guds plan. Det er ikke noget, Gud har iscenesat. Det er noget, en fjende har gjort. Og Jesus har identificeret fjenden: Djævelen. I Bibelens sidste bog, Johannes’ Åbenbaring, får han flere navne: ”Den store Drage ... den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan“ (Åb 12,9). Jesus fortæller os, at vi har en fjende – en, der har sået ukrudt – som har bragt ondskab ind i verden, og han fortæller os, hvem fjenden er: Djævelen og Satan. Han giver os også flere egenskaber ved denne fjende, hvad der er hans holdning, hvad han håber at opnå, og hvilke metoder han bruger. ”I har Djævelen til fader ... Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud af sig selv; for løgner er han og fader til løgnen“ (Joh 8,44). Dette er ikke ligefrem en smigrende omtale: Morder, løgner, løgnens fader – der er ingen sandhed i ham. Sæt dette i kontrast til det, Jesus siger om sig selv og sin holdning: ”Jeg er vejen og sandheden og livet“ (Joh 14,6). ”Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod“ (Joh 10,10).

Hvornår slutter det? Disse bibelvers gør det vanskeligt at argumentere for, at sygdom og lidelse, misbrug og terrorisme er noget, Gud sender som straf over mennesker, fordi de har gjort noget forkert, eller at deres tro ikke er

god nok. Jesus siger, at dette er noget, en fjende har gjort, og der er ingen antydning nogen steder om, at der er noget samarbejde mellem Gud og denne fjende. Bibelen gør det meget klart, at Gud vil fjerne både ”ukrudt“ og fjenden. Han vil rette op på alt ved at skabe en ny himmel og en ny jord, hvor retfærdigheden bor.

Så er det også malplaceret at spørge, hvorfor Gud ikke gør noget ved det onde i verden. Det er præcis, hvad han HAR gjort. Han sendte Jesus, og i sit liv vandt Jesus sejr både over fjenden og over alle konsekvenserne af det onde.

”Han blev straffet,“ læser vi i Esajas’ Bog 53,5. Jesus betalte prisen, da han led døden. Det giver os håb og mod til at leve vores liv i denne verden, en verden, hvor vi oplever vores del af smerte og modgang og er vidne til ondskab og ødelæggelse, en verden, hvor vi ofte får mulighed for at spørge: ”Hvor lang tid, Herre, før du griber ind og rydde op? Hvor lang tid går der, før håbet om en ny himmel og jord bliver til virkelighed for os?“ Vi får måske ikke et endeligt svar på de spørgsmål, men vi får noget andet – vi får sikkerhed for, at Herren vil være tæt på os gennem alle de smertefulde og vanskelige ting, vi må opleve, at han aldrig vil svigte os eller overlade os til os selv. For som han siger gennem profeten Esajas:

”Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte“ (Es 57,15).

Og vi husker Jesu egne ord: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende“ (Matt 28,20). Vi behøver ikke spørge, hvor Gud er, når katastrofen indtræffer. Han er tæt på os, sammen med den, der er knust og nedbøjet. Han er tæt på os hver dag, både onde og gode.

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Svaret


[16] Adventnyt nr. 5 oktober 2021

SAVNET af et knus I en sludder med min nabo hen over hækken kom den lille sætning frem, som man har hørt gentaget ret så ofte det sidste års tid: ”Vi lever i en underlig tid!“ Jeg kunne kun give hende ret. Ingen af os havde på noget tidspunkt forestillet os, at coronapandemien ville vare så længe og få os til at savne så meget af det, vi førhen tog for givet.

EN ANDEN OFTE gentaget sætning er: ”Vi skal passe på hinanden!“ Og det skal vi på en måde, som er fuldstændig modsat det, der falder os naturligt. I stedet for at holde sammen skal vi holde afstand! I stedet for at bære et smil til opmuntring skal vi bære mundbind. I stedet for at flette hænder som venner skal vi holde dem for os selv og spritte dem af. I stedet for at samles i flok for at nyde hinandens selskab skal vi blive hjemme. Og i stedet for at få det, man allermest har brug for i en stressende tid, nemlig et knus, må vi sidde og vinke til hinanden gennem et vindue eller på en skærm. Det er så sandelig en underlig tid, vi lever i. Men det har givet os alle anledning til at tænke over og undersøge på nærmere hold, hvad det er, vi før i tiden bare tog for givet, og hvorfor manglen på en så selvfølgelig lille handling, som at give et klem og et kram, kan mærkes så markant.

Et knus betyder meget Slår du ordet ”knus“ op på Wikipedia, beskrives det sådan: ”Et knus eller et kram er en næsten universel form for fysisk intimitet, hvor to mennesker sætter deres arme rundt om nakke, ryg eller livet af hinanden og holder hinanden tæt. Det er således et eksempel på nonverbal kommunikation. Af-


[17]

hængigt af kultur, kontekst og forhold kan et knus indikere fortrolighed, kærlighed, hengivenhed, venskab eller sympati. Manglen på fysisk berøring (som f.eks. et knus) kan føre til hudsult. Hvis mere end to personer er involveret, er dette ofte omtalt som et gruppeknus.“ For ikke så længe siden blev Danmarks håndboldherrer olympiske mestre for anden gang, og jeg tror, man ganske roligt kan tilføje endnu et par ord til, hvad et gruppeknus udtrykker, nemlig glæde og jubel. At se de jublende, hoppende håndbolddrenge give hinanden gruppeknus og individuelle knus på trods af coronatiden var en ren fryd. Det gjorde så godt langt ind i sjælen. Hvis vi ser nærmere på de ord, der bruges til at beskrive ”den nonverbale kommunikation“, et knus indikerer, så rummer de dybe relationelle og emotionelle realiteter. Kærlighed, fortrolighed, hengivenhed, venskab, sympati. Og vi kan nævne endnu flere beskrivende ord, såsom omsorg, tryghed, nærhed og menneskelig varme.

Lige fra det første sekund, vi kommer til verden, har vi brug for nærhed.

til, kan et klem eller en hånd på en skulder sige det, som netop da er det eneste, man har brug for at vide: Jeg er hos dig, du ved, at jeg er hos dig.

leg, med masser af kropskontakt og dejlige kram, så lyder den glade latter. Oxytocinet pumper rundt i kroppen, og alles hjerner og kroppe lades op med det sunde og livsbekræftende hormon, der giver mental balance, godt selvværd og psykisk sty rke til at tackle den udfordrende verden, vi lever i. Lige nu, hvor der er så meget, vi ikke kan eller må, fordi vi skal passe på hinanden, vise samfundssind og være med til at mindske smitten, er det af stor betydning, at vi viser ekstra meget af den omsorg og nærhed, som vi har så meget brug for i den lille boble, vi lever i. Vær gavmild med klem og knus, gerne helt op til 12 om dagen. Hold i hånd, sid tæt, tag en tumletur på gulvet. Kan du ikke tumle på gulvet, så bær rundt på og knus dine kæledyr, for de vil lige så gerne føle nærhed, som vi mennesker vil. Og har du ingen kæledyr, så læg din hånd på en vens skulder med et varmt smil i tillæg!

Brug for at røres og berøres Gud er kærlighed, siger Bibelen. Han har skabt os i sit billede med behovet og lyst til kærlighed, til nærhed, til berøring. Tomas Sjödin skriver i sin dejlige bog med titlen: ”Der er så meget, vi ikke er nødt til“ et kapitel med overskriften: ”Rør ved mig, mens jeg lever.“ Her minder han os om, at ”Livet er sådan i sin beskaffenhed, at det gerne vil røres ved. Det vil bygge bro over afstanden og komme så nær, at det kan mærkes. Og det, som er sandt i lykkelige og glade dage, bliver ekstra tydeligt, når man går rundt i sorg og savn og føler sig helt alene i denne verden: Hvor ordene ikke når frem eller slår til, kan et klem eller en hånd på en skulder sige det, som netop da er det eneste, man har brug for at vide: Jeg er hos dig, du ved, at jeg er hos dig. Og budskabet er krystalklart: Rør ved mig, mens jeg lever! Det vigtigste, vi har at give hinanden, det bærer vi – bogstaveligt talt – i vores hænder.“

TEKST Joan Kristensen er en aktiv pensionist med en lang karriere bag sig med bl.a. counselling. Hun er medlem af seniorforeningens bestyrelse. Illustration: iStockphoto.com

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Derfor ser vi også, at man lader det nyfødte barn blive lagt tæt ind til sin mor, hud mod hud. Det er nu også blevet meget almindeligt, at barnet kommer over i sin fars favn. Igennem selve fødslen og lige efter udskiller hypofysen et kraftigt hormon ved navn oxytocin. Dette hormon spiller en speciel og vigtig rolle i social tilknytning og intimitet både mellem dyr og mennesker. Oxytocinet har på engelsk fået tilnavnet ”The Hug Hormone“, dvs. kramme-hormonet. Den amerikanske familieterapeut og forsker Virginia Satir blev kendt for at sige, at man har brug for 4 kram om dagen for at overleve, 8 kram om dagen for god vedligeholdelse og 12 kram per dag for udvikling og vækst. Jeg tror, det er de færreste voksne, der får bare et minimum af fire klem på en ganske almindelig hverdag, specielt i denne coronatid, og det er måske blandt andre afsavn det, der føles så underligt! Vi trives nemlig bedst i et kærligt og omsorgsfuldt miljø, og berøring er en helt naturlig kommunikationsmetode. Børn elsker at føle nærhed. Når far, mor, bedsteforældre – eller en anden kendt og elsket person – tager sig tid til at tumle rundt med dem i fysisk

Hvor ordene ikke når frem eller slår


[18]

TVIVLEN SOM MULIGHED:

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

ISTOCKPHOTO.COM

Om at søge bevis, men møde et under


[19]

Aktuelt > Nyheder > 8. april 2021 finder du en miniprædiken skrevet af adventistpræst Lasse Bech, som vi har fået lov til at bringe her.

Med viden kan man fastslå fakta, men at komme til erkendelse af Gud sker kun ved troen. Læs adventistpræst Lasse Bechs ord over beretningen om Tvivleren Thomas THOMAS HAVDE IKKE været på det rigtige

sted på det rigtige tidspunkt. Han havde været en del af inderkredsen med de 12 disciple gennem hele evangeliefortællingen, og så gik han alligevel glip af det ultimative højdepunkt, da det endelig indtraf efter alle skuffelserne. Den opstandne Jesus havde vist sig for disciplene, pustet på dem og sagt: ”Modtag Helligånden!“ – og så siger referatet, at Thomas var fraværende ved mødet. Vi ved ikke, hvorfor han ikke var der, men det blev anledningen til, at han for altid vil være kendt under navnet Tvivleren Thomas. Dermed har han fået rollen som den, der giver de mere skeptisk anlagte af os et håb om, at troen er en mulighed. Det er måske lidt unfair at betragte ham som mindre troende end de andre. De havde skam også været i tvivl. Var liget blevet flyttet et andet sted hen? Var det havemanden de talte med? Også for dem var det først, da Jesus gav sig til kende, at de genkendte ham og troede. Ingen af Jesus’ efterfølgere havde forventet hans opstandelse – det kom bag på dem alle. Thomas var ingen undtagelse. Det han tvivlede på, var måske mest de andres dømmekraft. Han ville gerne have noget mere evidens end bare at tage deres ord for gode varer. Ud over deres påstande, så var det eneste faktuelle, at graven var tom, og liget var væk – og da det påståede levende lig var

blevet set første gang, lignede det åbenbart havemanden. Ikke så underligt, at Thomas gerne ville have fastslået identiteten lidt bedre. I dette tilfælde kunne det gøres meget enkelt. Sårene ville kunne fastslå Jesus’ identitet med fuldstændig sikkerhed. Da disciplene ugen efter atter var samlet, var Thomas blandt de fremmødte. Men da Jesus viste sig for dem og tilbød Thomas, at han kunne foretage den planlagte inspektion, så var det slet ikke nødvendigt. Da Jesus bad Thomas at række sin finger og hånd frem for at inspicere sårene, så melder beretningen ikke noget om, at han gjorde det. I stedet udbrød Thomas uden tøven eller yderligere mellemregninger: ”Min Herre og min Gud!“. Behovet for evidens forsvandt, da han stod overfor underet. For de andre var bekendelsen, da de så den opstandne Jesus: ”Han lever!“. For Thomas var bekendelsen: ”Han er Gud!“. Måske blev tvivlen anledningen til, at troen fi k et endnu dybere lag af betydning. For Thomas blev bekendelsen af troen mere end blot det, han kunne observere med sanserne. Da han fastslog identiteten på Jesus, blev det ikke bare en konstatering af, at der var tale om den samme, som havde udåndet på korset. Det var Jesus’ guddommelige identitet, der blev fastslået – og det sker kun ved tro. Kierkegaard skriver i en af sine notesbøger om, at det netop var et under, at Thomas troede, når nu han havde set. Evidensen skaber nemlig ikke tro, men viden. Med viden kan man fastslå observerbare fakta, men at komme til erkendelse af Gud sker kun ved troen. I mødet med Gud forsvinder den stadige søgen efter evidens og erstattes af troens gave – selv for Thomas.

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

På Bibelselskabets hjemmeside under


[20] Adventnyt nr. 5 oktober 2021 I ÅRETS VIRVAR har vi oplevet ”alene“ på en ny måde, afskåret fra hinanden. Fysisk buret inde. Fanget og frustreret. Kun få trives, mens andre ikke kan holde sig selv ud eller deres nærmeste. Vi kan blive rastløse, trætte, deprimerede, eller sågar fandenivoldske. Ensomheden kan smadre nattesøvnen, give skøre drømme, vælte dagens rytmer, tappe for energi og kvæle fysisk aktivitet. Den kan rasere vores krop, følelser og tro.

Men ”alene“ kan fordre, at du lærer dig selv at kende. Ubehageligt eller ej, så er det sundt.

Tekst og foto: Carsten Thomsen, Nærum menighed.

Men grimme følelser, rastløshed, uro og træthed er svære at håndtere. Salmernes Bog, sammen med Prædikerens og Ordsprogenes Bog, er et godt sted at få afløb, ja, endda at rase ud. De rummer en monumental blanding af negative og positive følelser. De dækker hele spektret, nogle gange i grænseoverskridende sprog, såvel som i smuk poesi eller ironiske og humoristiske mundheld. Og vores klassiske salmer fremmer også dybe, stærke følelser. Når ordene genlæses og musikken høres på ny, forbløffer deres råsty rke. Invitér dem helt ind og lad dem røre og rive i dig. Så du mærker Gud. Også i det stille, hvor han giver dig fred. Ensomheden kan også afdække grufulde min-

der og ubearbejdede smerter. Coronatiden har vist eksempler, hvor der knyttes nye relationer, hvor der åbnes op for hinanden og tales frit om det, der ligger dybt. Jeg har set mennesker befriet fra gamle åg gennem fund af fortroligt venskab, der i mod åbner sig for hinanden. Jeg har set bramfri bekendelse af tvivlen på Gud blive til grobund for større tro. Jeg har set brudte relationer nænsomt repareret, når der fordomsfrit lyttes og tales sammen. Ofte en svær, modskrævende, men givende ”samgang“.

Krisen kan også genskabe kreativitet. Et år ”alene“ føder tanker om fornyelse og giver tid til at prioritere. At se i spejlet og spørge: ”Hvad er virkeligt vigtigt?“ Sågar at skrotte gamle vaner og dyrke nye. At opdage nye måder at leve livet, skabe nye rammer for samvær og genopleve glæden i at støtte og hjælpe hinanden. At forny gamle politiske dogmer og stivnede religiøse former. Udtænke idéer til nye produkter, opdage nye oplevelser og finde nye steder, både i tanke, hjerte og land. For mig har cyklen afløst flyet, genfødt nysgerrigheden og fundet skønne skatte i min egen ”baghave“. Man skal aldrig lade en krise gå til spilde, for ud af den kan spire forårets fornyelse...


[21]

Tekst og foto: Caroline Maria Bernhardsen er i praktik i ADRA Danmark i forbindelse med sit sociologistudie på Københavns Universitet.

En oplevelse, der er

Udover at være en af de frivillige, der samlede ind til Hjælpeaktion på Færøerne, tog Caroline Maria Bernhardsen hul på sin praktiktid i ADRA Danmark, mens hun var deroppe. Hun og veninden Cecilie Kivikoski Kalvåg overtog nemlig styringen af en af ADRA’s sociale medieplatforme og delte videoer og billeder af fællesskab og landskaber. Her fortæller hun om sin oplevelse.

Ikke kun arbejde Kombinationen af Hjælpeaktion og det at opleve et nyt land var helt fantastisk. Vi indsamlere blev sat af i de sødeste bygder fordelt over hele Færøerne. Her stod de mest charmerende små huse med græstage, som vi indsamlere både fi k lov til at

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

SIDSTE ÅR BLEV jeg spurgt, om jeg havde lyst til og mulighed for at rejse til Færøerne for at hjælpe med den årlige indsamling til Hjælpeaktion. Det eneste, jeg skulle gøre, var at møde op i lufthavnen og bruge mine ben på en to-ugers lang gåtur i nogle af verdens smukkeste landskaber. Selvfølgelig takkede jeg ja og blev senere ærgerlig, da corona kom i vejen. Nu, et år senere, sidder jeg her som praktikant i ADRA Danmark og er lige kommet hjem fra den smukkeste, mest givende corona-frie tur længe.


[22] Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Her er alle indsamlerne foreviget i Klaksvik havn; F.v.: Allan Falk, Anette Falk, Caroline Bernhardsen, Harri Gudmundsson, Grethe Nielsen, Jens Vesterager, Larissa Bertoldo, Finn Dyrby Hermansen, Cecilie Kivikoski Kalvåg, Richard Oliveira. Nederst: Godt i gang med de daglige mindst 15.000 skridt fra bygd til bygd, fra hus til hus.

opleve udefra og indefra. Ikke mindst fi k vi lov til at møde husenes ejere, der ofte bød os indenfor til en hyggesnak. En gang blev jeg budt på frokost. På den måde fi k vi lov til at møde det virkelige Færøerne med alle sanser i spil og ikke bare, hvad vi kunne have set i en turistbrochure. I weekenderne holdt vi pause fra indsamlingen. Her brugte vi fx tiden på at komme nærmere de flotteste bjergtoppe, at sejle ind i klippehuler og at placere os i kæleafstand til de mange får.

Den smukkeste oplevelse En af mine helt unikke og smukke oplevelser fandt sted i en frokostpause, hvor naturen kom til os helt uventet. Vi var gået en kort lille tur hen for at nyde et af de vandfald, man absolut må se, når man er på den ø. Dér spottede vi pludselig en masse lunder, der fløj rundt. Vi prøvede selvfølgelig desperat, men forgæves, at fange dem på kameraet. Det endte med, at vi bare måtte stå dér og være til stede i nuet, mens vi fulgte fuglenes ruter på himlen. Ud over udsigterne og mødet med de rare og gæstfrie færinger, var det også meget givende for mig at kunne dele oplevelserne med så mange skønne mennesker. At være en del af en gruppe med et fælles mål. Da vi den sidste dag i spænding fi k talt kontanterne op og så, hvad vores kollektive indsats havde kunnet bidrage med til ADRA’s arbejde, stod den selvfølgelig på fælles fejring. I alt har færingerne støttet Hjælpeaktion med 257.000 kroner.


[23]

DIGITALT Ved at bruge sociale medier i Hjælpeaktion kan du og din menighed snildt komme i kontakt med lige så mange potentielle donorer, som hvis I gik fra dør til dør. Læs denne guide Tekst: Caroline Maria Bernhardsen

SOM ADRA DANMARK skrev om i forrige udgave af Adventnyt,

tillader stramninger i indsamlingsloven ikke længere, at vi går fra dør til dør i Hjælpeaktion. Det skal dog ikke stoppe Hjælpeaktion. Nye muligheder opstår, og du kan blandt meget andet flytte indsamlingen online. Med hjælp fra både Facebook og hjemmesiden: dk.Betternow.org er det muligt at samle ind og give et bidrag direkte fra din egen sofa. Sådan kommer du selv ind på dk.betternow.org

1) Gå ind på dk.betternow.org og skriv ”Hjælpeaktion“ i søgefeltet midt på hjemmesiden. 2) Find din menighed blandt alle Danmarks adventistkirker, der her er oprettet. Når du klikker på din kirke, bliver du ledt videre til selve indsamlingen. Her kan du nemt donere med et betalingskort og få skattefradrag for din gave. Det er netop ved at lede folk ind til din kirkes indsamling på denne hjemmeside, at din familie, venner og bekendte får mulighed for at give et bidrag til årets Hjælpeaktion. Sådan får du andre til at støtte via dk.betternow.org:

1) På din egen menigheds indsamling finder du blandt andet et ikon for både Facebook og e-mail.

2) Klik på Facebook-ikonet, og en boks kommer op, hvori du kan skrive et personligt opslag, hvis du har en Facebookprofil. Du kan skrive en lille tekst om årets Hjælpeaktion, dele et link til en af ADRA’s mange relevante livshistorier om flygtninge på hjemmesiden: adra.dk eller beskrive, hvorfor du selv støtter ADRA. Målet er, at dine venner ser opslaget og bliver inspireret til selv at donere eller dele det. 3) Hvis din menighed er på Facebook eller Instagram, kan I også dele Betternow-linket dér. 4) Du kan også dele linket i en almindelig e-mail. Når du deler links og opfordringer til støtte på de sociale medier, spreder indsamlingen sig som ringe i vandet.

Du deler med dine venner, de deler med deres venner, og sådan fortsætter det. Hurtigt har du været i kontakt med lige så mange, som du ville have mødt på flere dages dør til dør-indsamling.

God Hjælpeaktion! For hjælp til alt vedrørende deling af Hjælpeaktion på sociale medier, kan du kontakte Laura Reiter Resenbro fra ADRA på 4558 7715.

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

går


[24]

Fra til Under denne provokerende titel har Svanevej Privatskole gennem de sidste måneder arbejdet intenst med planlægning og udførelse af en stor flot legeplads, der fylder det meste af skolegården. Vi spørger Jakob Callesen, skolens leder gennem de sidste 6 år, hvordan det er gået til. Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Tekst & foto: Holger Daugaard

- Det er jo ingen hemmelighed, at vi har været udfordret gennem de seneste år. Elevtallet har ikke været det bedste med en trængt økonomi til følge, og oven i dette har bygningernes ejer – Adventistkirken – været inde i overvejelser om, hvad der i det hele taget skal ske med stedet fremover. I en sådan usikker situation ved man jo ikke, om man

er købt eller solgt, og det har været svært at planlægge. Men I har alligevel vovet at investere i en ny legeplads? - Ja, vi har nu fået sikkerhed for arbejdsro fremover. Samtidig hører vi rygter om, at der er lokale kræfter i gang for at indstille bygningerne til fredning. Vores kontrakt med kirken er uopsigelig. Og så var vi klar over, at nu skulle der ske noget for at tiltrække nye elever. Skolens ledelse har derfor sammen med elevrådet set på, hvilke drømme vi kunne have for stedet – og en legeplads blev det fælles mål – ”slottet“ om du vil.


[25]

Hvordan har det kunnet lade sig gøre rent økonomisk? - Vi har en helt fantastisk forældregruppe, der både moralsk, praktisk og økonomisk har bakket op om projektet, som i alt kommer til at koste 400.000 kr., og så har skolen lagt en del af sin kapital i det også.

Indvielsen Svanevej Privatskole har et godt samarbejde med den lokale menighed – International Church of Copenhagen (ICC), som Robert Fisher er præst for. Kirken bruges daglig af skolen til morgensamling, og i forbindelse med legepladsens indvielse var det også naturligt at samles i kirken først. Her blev vi præsenteret for en ny video, der er blevet produceret i anledning af legepladsens opførelse – en video, der forhåbentlig skal deles flittigt på de sociale medier og dermed være med til at hverve nye elever. Gå selv ind på Facebook og se den! Skolens dynamiske besty relsesformand, Karsten Lauritsen, bød velkommen og fortalte om de mange andre planer, der er på bordet. Han sagde blandt andet: - Det stopper ikke med legepladsen. Så snart vi får mulighed for det, har vi andre projekter, der trænger sig på: renovering af skolekøkkenet, storskærme i alle klasselokaler osv. Vi vil også gerne på forskellige måder skabe mere opmærksomhed om skolen, f.eks. med aktivitetsdage, fællesarrangementer, fodboldturnering og meget andet. Sammen med øget PR – ikke mindst på de sociale medier – skulle det gerne føre til, at vi får flere elever! Karsten sluttede med at opfordre de mange fremmødte nuværende og tidligere elever, forældre og interessenter, til at tage billeder og dele dem på de sociale medier. Op til indvielsen var der en konkurrence, hvor man skulle gætte, hvor mange tons gummi, der er blevet anvendt som underlag til legepladsen. Den heldige vinder fi k præmien overrakt, og det rigtige svar var 8 tons!

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Svanevej Privatskole indvier flot legeplads Herefter gik turen udenfor, hvor en af skolens elever klippede snoren under stor jubel, og eleverne kunne tage legepladsen i brug. Da Karsten får et ledigt øjeblik, spørger vi ham, hvordan det gik til, at han selv fandt skolen og flyttede sin datter Josefine dertil. - Josefine gik i en stor skole med over 700 elever, hun blev mobbet der og trivedes ikke, så vi var nødt til at finde et alternativ. Og så fandt vi Svanevej – en lille, tryg skole, hvor man tager hånd om den enkelte elev. Og så endte du som bestyrelsesformand? - Ja, jeg har arbejdet en del med skoler tidligere og var også i besty relsen på Josefines tidligere skole, og jeg kunne se, at der var brug for hjælp her. Afslutningsvis fi k redaktøren lov at få en rundvisning på hele skolen. Som tidligere elev på skolen 1960-67 var det en speciel oplevelse at gense mange af lokalerne og se, at meget var forandret – men meget var også præcis, som det altid var været! Vi siger held og lykke med skolen og de mange planer, der fortsat er for stedet. Og må Gud velsigne det store arbejde, der gøres her og på de øvrige af kirkens skoler.

Bestyrelsesformand Karsten Lauritsen opfordrede alle fremmødte til at være med til at reklamere for Svanevej Privatskole, så der kan kommer flere elever. I den lille cirkel ses skolens leder, Jakob Callesen.

Lidt godt til ganen skal der være ved en ordentlig indvielse.


[26]

for gymnasiet Tekst: Holger Daugaard Foto: Holger Daugaard, Pia FIsher

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

I ÅR HAR vi prøvet noget nyt på Vejlefjord: Puttetur for gymnasiet. Den første weekend i skoleåret er der tradition for en sammenrystningstur, og den foregik i år på selve skolen – med alle kostelever som deltagere. Men den følgende weekend sendte vi efterskoleeleverne hjem, mens gymnasieeleverne tog afsted til Himmerlandsgården. Det var en succes! Hele weekendprogrammet var lagt i 3.g’ernes hænder, og de viste sig at være deres opgave voksen. Alle blev indkvarteret i telte på campingpladsen, og spisning foregik på pladsen foran servicebygningen. Kun aftenprogrammet foregik indenfor på Bjælkehyttens overetage. Hvordan laver man mad til 75 men-

nesker? Udekøkken og en stor grill, naturligvis! Heldigvis var vejret rigtig fint hele weekenden, så det medvirkede stærkt til turens succes.

Putning Naturligvis var en vigtig del af programmet 3.g’ernes putning af 1.g’erne. Det var dog inden for rimelige rammer, så ingen skulle føle nogen form for overgreb. Putning bidrager til, at de nye 1.g elever kommer til at føle sig som en del af et unikt fællesskab. Det kan f.eks. bestå i, at de ”nye“ bliver malet med tusch i ansigtet og andre steder. I år havde 3.g udviklet helt nye og uprøvede puttemetoder, som det vil føre for vidt at beskrive her. Men generelt foregik alt på en god måde, og 3.g skal have ros for deres håndtering.

Ønske-lovsang Gudstjenesten var forlagt til lørdag aften, så dagtimerne kunne udnyttes til udendørs aktiviteter. Det blev til en rigtig fin lovsangsaften, hvor man til sidst måtte begrænse elevernes ønsker. Det var rørende at se unge mennesker, både med og uden kirkelig baggrund, synge med af fuld hals. Ind imellem sangene havde René en fin samtale med eleverne om, hvem de giver taleret i deres liv.

Talentshow og hygge Lørdagen blev afsluttet med talentshow, endnu engang med 3.g elever som værter, og hygge omkring bålet. Det er helt sikkert, at en sådan tur vil give et godt grundlag for fællesskab og sammenhold i gymnasiet på Vejlefjord det kommende år.


[27]

Hjælp en

flygtningefamilie Tekst: Holger Daugaard / Foto: Holger Daugaard, Palle Møller, ADRA, Allan Lindsay

NÅR DISSE LINJER skrives, er Hjælpe-

aktion i fuld gang på Vejlefjordskolen. Da vi ikke længere har lov til at gå ud med indsamlingsbøtter ved folks døre, må der andre kreative ideer til. Det kan være brug af de sociale medier med opfordring til at donere beløb til ADRA eller det at tilbyde folk at gøre et stykke arbejde mod en donation til ADRA. I år har vi fokus på at hjælpe flygtningefamilier med at få et nyt hjem, og en del af skolens indsamling går til at købe huse for. I skolens 3., 5. og 6. klasse har man arbejdet seriøst med dette tema i billedkunst, og resultatet er blevet en række fine miniaturehuse, lavet af skotøjsæsker. De blev udstillet i Vejlefjordkirken og har prydet forhallen, alt imens indsamlingen stod på. Fint initiativ af 3., 5. og 6. klasse og deres lærer Palle Møller.

Besøg af ADRA Danmark Efter at ADRA en morgen havde givet en præsentation, var resten af dagen reserveret til planlægning og/eller udførelse af kreative aktiviteter, der skulle gennemføres til fordel for ADRA – og snart summede skolen af liv og aktivitet. Nogle af de ældste klasser producerede en video, der blev lagt på Facebook med opfordring til at donere beløb til ADRA. Find dem på Facebook, f.eks. via Vejlefjordskolens side. Andre var ude for at lave havearbejde for folk i nærområdet. En gruppe, der var blevet færdig med at slå græs hos en beboer, fi k den ide bagefter – mens de

ventede på transport tilbage til skolen – at gå op til den lokale købmand for at spørge, om han ville donere ingredienser til en kage, der skulle sælges til fordel for ADRA. De fi k straks grønt lys, bagte senere kagen og solgte den på skolens lærerværelse. En anden gruppe ringede til en af områdets cafeer og tilbød arbejde mod en donation til ADRA. Det fi k de straks lov til. Alle gymnasie- og efterskolelever var ude at uddele Hjælpeaktionsfoldere i de nærliggende småbyer – med en lille hilsen fra Vejlefjordskolen og opfordring til at støtte ADRA. Gymnasiets B-hold i musik fi k den ide, at de ville holde en støttekoncert til fordel for ADRA med entrébillet og kagesalg efter koncerten. Det blev en god oplevelse, og koncerten indbragte ca 5.000 kr. Skolens yngste elever var også involveret på forskellige måder, bl.a. gennemførte de et sponsorløb på skolens område. Disse nye måder at samle penge ind på kan alle elever være med til uanset alder, hvor metoden med indsamlingsbøtter førhen var forbeholdt de større børn over 13 år. Sidste år samlede skolen 53.000 kr. ind på denne måde. I år blev det til imponerende 150.000 kr, som er det bedste resultat for skolen siden 2015.


[28]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Pionerånd og idealisme – J. Matteson, A. Varmer, L. Muderspach, J.C. Raft... Visse personligheder har indskrevet sig tydeligt i Adventistkirkens historie i Danmark. De er hver især beskrevet omhyggeligt i artikler og biografier, og det med rette. Men her vil vi sætte fokus på én af efterkommerne: Overlæge Jakob Raft, hvis indsats ofte ramte avisernes overskrifter i midten af 1900-tallet.

Æblet falder ikke langt fra stammen NÅR VORE DAGES Apostlenes Gerninger bliver skrevet, i alt fald i adventistregi, er det næsten altid gerninger udført af ledende eller kendte personligheder indenfor menigheden. Vi er glade for tal, statistikker og mirakler. Ind imellem kommer jeg dog til at tænke på Jesu ord i forbindelse med Verdensdommen: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig“ (Matt 25). Jeg er overbevist om, at der venter store overraskelser forude, når alting skal gøres op.

Farvel Skodsborg – goddag Ækvator

TEKST Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

Denne overskrift mødte Politikens læsere søndag den 19. maj 1963, hvor journalist Erik Olaf-Hansen beretter, at ”Dr. Jakob Raft, hans kone og to børn rejser om få dage til Congo for at starte en ny fremtid på det dansk-congolesiske undervisningshospital, der nu oprettes. Hvad får en dansk familie, der har udsigt til en tryg fremtid hjemme, til at give sig i kast med et så voveligt foretagende?“ Vi skal nok vende tilbage til Politiken, men svaret findes måske i stedet i Kristeligt Dagblad den 27. maj 1966, hvor man portrætterer Jakob Raft som en mand med pionerånd og idealisme. ”Jakob Raft er en dynamisk personlighed, en mand med idealer, der altid har engageret sig i en række områder uden for den snævrere lægeverden.“

Jakob Raft var søn af pastor J.C. Raft, som var en af pionererne i adventbevægelsen i Danmark. Fra 1906-1908 var han således formand for den danske konferens, men ellers iflg. Politiken engageret i at oprette skoler og hospitaler i bl.a. Afrika. Jakob Rafts forældre boede en årrække i Schweiz, hvor han bl.a. fi k den internationale skoling, der gjorde den store verden til en naturlig tumleplads. At dette overhovedet var muligt, viser igen, hvordan Gud arbejder med mennesker. Faderen J.C. Raft, der var søn af en landmand på Lolland, drog som 16-årig til USA med et sejlskib. Han tog af sted i sine træsko, for de rigtige sko skulle først tages i brug, når han betrådte Amerikas jord. Det gik ham godt. Han tjente penge og blev gift, men hustruen døde i barselsseng, og Rafts far, der aldrig før havde været særlig grebet af religiøse tanker, begyndte nu på en præsteskole. Han blev af adventisterne sendt til Danmark, men endte altså i Schweiz, hvor Jakob Raft fi k sin opvækst. Også på moderens side fi k Jakob indkodet humanistiske gener. Moderen var datter af en norsk bygmester, der bragte sin familie til fortvivlelse ved sit fi lantropiske sindelag. Engang forærede han alt, hvad han ejede – 400.000 kr. – med en bemærkning om, at de penge kunne han nok tjene igen, hvad han også kunne.


Jakob Raft på en af sine mange rejser.

[29]

Seniorsiderne

Postkort med Jutlandia som motiv (Dansk Sygeplejehistorisk Museum).

Røde Kors, Agadir, Jutlandia, Congo...

den missionsånd, han lagde for dagen, var en arv fra hjemmet. Æblet faldt heller ikke her langt fra stammen. Berlingske Tidende skrev: ”Hans internationale virke vil komme til at stå som et lysende eksempel i en tid, hvor man konfererer, drøfter, taler om, skændes om, skriver om og diskuterer, hvordan man skal gribe praktisk ulandshjælp an. Han kunne gøre det pr. gehør, og han kunne sætte tingene i gang – og godt i gang – inden andre fik talt færdig.“ Også i kirkelig sammenhæng var han igangsætter. Johs. Jensen mindes: ”Han kom som en frisk vind udefra og satte liv i tingene, når han kunne slippe fra sin lægegerning. Han var meget populær. Vi husker, dengang det ungdommelige talekor i lejren mødte ham med ordene: Vær velkommen Jakob Raft, har du medbragt lig og kraft? Og Jakob efter få øjeblikke, hurtig som han var i replikken, højlydt replicerede: Tak for hilsen alle mand, jeg skal gøre, hvad jeg kan.“ Jakob Raft blev ikke gammel, han sled sig op i tjeneste for sine medmennesker. Måtte hans pionerånd og idealisme gribe os alle.

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Da Jakob Raft pludselig døde efter et hjertetilfælde i sit hjem i Kinshasa den 30. januar 1971, var han kun 59 år gammel. Her havde hans hovedopgave været at lede Danmarks største ulandsprojekt, undervisningshospitalet i Congo, som han byggede op. Her kunne ikke blot congolesisk sygepersonel oplæres, men også de rige landes læger kom her for at tage ved lære, inden de etablerede lignende hospitaler i andre fattige lande. Ved den anledning skrev Johannes Jensen bl.a. disse mindeord i Skodsborgersamfundet: ”Med Jakob Raft afsluttedes brat et meget virksomt liv. Hans død er et smerteligt tab for internationalt hjælpearbejde. Efter i flere år at have virket som kirurg på danske hospitaler og som en af forgrundsfigurerne i lægeforeningsarbejdet kom han ind i Dansk Røde Kors’ hjælpearbejde i katastrofeområder. Han ledede ekspeditioner til jordskælvsområdet i Agadir, var med hospitalsskibet Jutlandia i Korea og i flygtningelejre flere steder. Få uger før sin død blev han sendt til Amman, hvorfra man i verdenspressen så billeder af ham i forhandling med kong Hussein og andre for at organisere Røde Kors-arbejdet efter den korte, blodige borgerkrig.“ Intet af alt dette blev udført i Adventistkirkens navn, men der kan vel ikke herske tvivl om, at


[30]

Seniorsiderne

Jeg længes

mod lysere zoner

Det er mærkværdige dage, hvor jeg må øve mig i at håbe. Hvor jeg i mit hjerte må overgive min frygt og utryghed til ham, som har lovet at være god, når jeg kommer til ham. Jeg øver mig. Jeg er ikke så frygtelig god til det. Men jeg øver mig. Vil du øve dig sammen med mig?

Tekst: Walder Hartmann

VI BOEDE I mange år med udsigt til Vejle Fjord. På

den anden side af fjorden tegnede sig et billede af træer, græsmarker, hvide bygninger og skrånende bakker. Vi elskede den udsigt, talte hver dag om den, men foreslog aldrig: Skulle vi ikke flytte derover. Vi havde det godt, hvor vi var. Af en eller anden grund gik mine tanker forleden endnu længere tilbage. Faktisk 70 år. Jeg var lige ankommet som elev til Vejlefjord, og var ved at vænne mig til alt det nye og spændende. Ikke mindst gudstjenesterne i skolens aula – kapellet, som vi kaldte det den gang. Ved gudstjenesterne lyttede vi ofte til prædikener, hvor fokus var på Jesu genkomst. Der var også megen sang og musik. Jævnligt præsenteret af gårdbesty rerens datter, der bl.a. sang: Jeg længes til lysere zoner, til englenes lifl ige sang, langt bort fra de klagende toner i verden så sorgfuld og trang.

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

O Herre, vil du mig berede og give mig nåde dertil, at jeg kunne sige med glæde: O, kom, Herre Krist, når du vil.

Himmellængsel 70 år har vel gjort længslen større? Ja, jeg længes efter afdøde venner. Jeg længes efter en tilværelse uden mørke skyer. Jeg længes efter fællesskab

med familie, tidligere naboer, gamle elever… Men jeg har det jo godt, hvor jeg er! ”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb“ (Rom 5,2-4). Den kristnes håb er ikke et spørgsmål om følelser. Det er først og fremmest en holdning. Det er en guddommelig gave, der kan ændre hele vores syn på tilværelsen og befri os for ængstelse for det, der aktuelt sker omkring os. Den kristnes håb fokuserer på en person, den opstandne Kristus. Han er garantien for, at der bliver et liv efter døden, at der findes en ny verden, fordi Skaberen ikke gav op, men ønsker at gennemføre det, som egentlig var såre godt. ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb“ (Jer 29,11). Hvis du også er ved at være træt af de mange løftede pegefingre og advarsler om kommende vanskeligheder så husk, at ”Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under“ (1 Kor 10,13). Jeg længes, selv om jeg har det godt her…


ISTOCKPHOTO.COM

Fællesskabsweekend på SEVERIN 12.-14. november Nu har vi været snydt

Tema: De tre englebudskaber for 2021

for fællesskab længe nok.

FREDAG

Vi indbyder derfor til weekendstævne med

Ankomst og indkvartering før fredag kl. 17.30 18.00

Middag med alskens godt fra Severins køkken

19.30

Alsang, inspirerende undervisning ved Paul Birch Petersen

god plads til alle. Vi mødes

• Kan dagens dansker forstå, når engle taler?

igen på kursuscenter

• Behøver man at kende bogen for at forkynde budskabet?

Severin i Middelfart, et sted som er kendt og

• Er Åbenbaringens sprogbrug tilgængeligt i dag?

SABBAT 8.30 9.45

Morgenmad Paul Birch Petersen:

elsket af mange seniorer,

• Gælder korsets lov også i de sidste tider?

og vi byder på dr. Paul Birch

• Tilbedelse, skabelse og dom i lysets af dagens udfordringer.

Petersen som gæstetaler.

• Når det evige og det specifikke mødes! • Dialogforum m. fokus på LOV OG NÅDE 11.00

Gudstjeneste ved Paul Birch Petersen: • Har vi glemt, at budskabet er globalt? • Tager tidens profetiske spekulationer hensyn til ”alle folkeslag, stammer, tungemål og folk“? Har vi overset Indien, Tuvalu og Mongoliet?

12.30

Frokost

15.00

Festligt kagebord

16.30

Seniorforeningens generalforsamling

18.30

Festmiddag

20.00

Adventsstemning m.m.m.

SØNDAG 8.30 10.00

Morgenmad Vi gør klar til afrejse

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Seniorforeningen kalder alle venner:

[31]

Seniorsiderne


[32]

MIKKEL J A L V I N G Mikkel Jalving blev for nylig ansat i SABUS, vores paraplyorganisation for kirkens spejder-, børne- og ungdomsarbejde. Her er et lille interview, hvor han fortæller om sig selv og de tanker, han har gjort sig i det nye job.

Fortæl lidt om dig selv og hvad du har arbejdet med hidtil... Jeg blev student fra Vejlefjordskolen i 2015, hvorefter jeg tog et år til Cornwall, England, for at arbejde som Project Volunteer for et menighedsplantningsprojekt. I løbet af det år fik jeg skabt en masse kontakter i den Sydengelske Konferens og fik træning i menighedsplantning og missionsarbejde i lokalsamfundet. I 2016 flyttede jeg til Aalborg, hvor jeg tog en bachelor i Sprog og Internationale Studier / Engelsk, og er nu nyuddannet kandidat i Europæiske Studier. Derudover lagde jeg en masse timer i at være ungdomsleder og menighedsbesty relsesmedlem i Aalborg menighed i 4 år. Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Hvilke tanker har du gjort dig om dit kommende job?

Tekst: David Henriksen Foto: Jakob Falk

Selvom europæisk og international politik lyder langt fra kirkens arbejde for teenagere, så har jeg efterhånden brugt lige så mange timer som ungdomsleder og teen-leder, som jeg har brugt som universitetsstuderende. Jeg ser frem

til at bruge den enorme passion, jeg har for vores kirkes teenagere, på fuldtid. Jeg glæder mig til at arbejde med et hold i SABUS, som er engageret, og som brænder for vores unge og teenagere. Sammen kan vi skabe et fællesskab for vores teenagere, som gør, at de har lyst til at bære vores kirke videre. Det vil jeg gerne være en del af, og det er jeg sikker på, at jeg med min erfaring kan hjælpe med at etablere. Hvordan skal du varetage det i praksis? Som en del af min ansættelse bor jeg nu i Hedensted og har kontor på Vejlefjordskolen. Det giver en masse muligheder for at skabe bånd til de mange teenagere, der bor på skolen til daglig. Derudover er min ansættelse også rettet imod et projekt på de sociale medier. Her vil vi på teen-holdet producere materiale på de sociale medier med alle vores teenagere og teen-ledere rundt omkring i landet. Hvilke udfordringer ser du? Det er altid en udfordring at træde ind i en ny arbejdsplads. Der er mange ting, man skal lære for at få hverdagen til at køre godt samtidig med, at man har et arbejde, der skal udføres effektivt. Men med hjælp fra mine kolleger skal jeg nok hurtigt blive vant til de små ting og fokusere på arbejdet. Hvilke muligheder ser du? Jeg sendte en jobansøgning ind til SABUS netop på grund af de mange muligheder, jeg ser i det. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Vi har en generation af teenagere i kirken, som har et stærkt fællesskab, og det betyder muligheder for at få flere med og for at give dem mere plads i kirken på nationalt plan og i de lokale menigheder.


[33] Adventnyt nr. 5 oktober 2021

WILD WEST Spejderlejr 2021 Hvad vil deltagerne på dette års

hver dag gennem

spejderlejr mon huske lejren for?

fortællinger og

Var det den Western-inspirerede

legender fra Det

menu? Den interimistisk tilrettelagte

Vilde Vesten fik

terræntur? Det blandede vejr? Tema-

fortalt om blandt

sangen? Escape Room’et? Eller de

andet Gud som

fem åndelige talere, der fortalte hi-

ven, Guds dom,

storier fra Det Vilde Vesten? Husker

retfærdighed og

deltagerne overhovedet, at temaet

frelse og meget

var Det Vilde Vesten? Eller at møde-

mere. Det lykke-

teltet først blev rejst om mandagen?

des også at sætte en sjov terræntur

Selv vil jeg huske dette års spejder-

sammen med kræven-

lejr for, at vi savnede en hel masse

de poster, som lederne selv

deltagere. Efter et uheldigt udbrud

havde fundet på. Særlig i aktivitets-

af COVID-19 sent på TEENcampen

tiden kunne man fornemme lejrte-

måtte mange melde fra til spejderlej-

maet. Der blev skudt med bue og pil

ren, fordi de var isoleret derhjemme.

og luftgevær, der var læder- og pa-

Mange ledere så sig også nødsaget

racord-værksted, og for dem med

til at melde afbud, og derfor måtte

særligt brug for action var der både

lejren afvikles af de få, der var tilba-

combat archery, barskebane og

ge, og af dem, der stødte til i sidste

orienteringsløb, hvor der blev kon-

øjeblik. De afledte konsekvenser af

kurreret og sat rekorder hver dag. Til

nogle menneskers afbud voksede,

anledningen blev bygget et Escape

som var det en steppebrand – altså

Room i bedste fængselscelle-stil,

ikke i bogstavelig forstand, men

hvor deltagerne skulle løse koder og

pludselig manglede vi hænder til alt

gåder for at slippe ud på tid.

muligt, og lederne måtte selv træde til. Man kunne måske ligefrem have

I år havde vi spejdere med fra Ven-

overvejet helt at afl yse lejren. Men

delbo, Silkeborg, Vejlefjord, Svanevej

for mig som spejderchef var det sær-

og Nærum troppe. Blandt flere af

deles vigtigt, at lejren blev afholdt

dem så vi spirende unge spejderle-

– også i år for de cirka 95 deltagere,

dere, som viste sig i stand til at løfte

som var med. Det var nemlig for

et større ansvar, end man måske

første gang siden 2018, at vi havde

skulle tro. Til næste år håber vi at se

en regulær spejderlejr på Himmer-

mange flere af deres slags! Ligesom

landsgården.

vi også glæder os til at se alle de frivillige, som stadig har forberedte

Men jeg skal hilse og sige, at de lede-

aktiviteter, der fortjener at blive ud-

re, der var med, gjorde en formida-

foldet sammen med spejderne.

bel indsats for at give spejderne en mindeværdig lejr trods alt. I møde-

Vi ses på spejderlejr næste år – hvis

teltet havde vi hele fem talere, der

ikke før!

Tekst: David Henriksen, spejderchef Foto: David Henriksen, Flemming Pedersen, Jahni Bashir


[34]

We are back! Tekst: Jonas Jalving

DET ER SOMMEREN 2019. Det er den

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

sidste dag på TeenCamp 2019. Der bliver ryddet op, og alle værelserne bliver gjort rent. Alle deltagerne samles i en stor cirkel, som det nu er blevet tradition på TeenCamp, og der bliver sagt tak for nu og på gensyn. Der bliver krammet farvel, og tårerne triller ned ad kinderne på nogle teenagere, der har haft en uforglemmelig oplevelse med nye venskaber og måske en ny spirende tro på Gud. ”Vi ses næste år,“ bliver der sagt rundt omkring. Mens man sidder i bilen på vej hjem til forældrene, drømmer man allerede om næste sommer, når man skal se alle sine venner igen. Sådan skulle det desværre ikke være. Selvom der i sommeren 2020 blev stablet et succesfuldt online alternativ til TeenCamp på benene, så kunne man på Himmerlandsgården den 18. juli

TEENCAMP 2021 godt mærke, at det var 2 år siden, man sidst har været på TeenCamp. Dette års tema var: ”We are back,“ et tema, der satte fokus på alt det, vores teenagere og ledere associerer med det, vi kalder ”TeenCamp“:

Fællesskab, samvær, sjov, dybe samtaler, åndelighed, lovsang, vilde aktiviteter, sene nætter, bordtennis og musik.

Mere konkret bestod TeenCampen bl.a. af en hel dag med sæbekassebiler. Her skulle teenagerne holdvis bygge deres egen sæbekassebil og om aftenen køre ræs mod hinanden. Teenagerne skulle undslippe fra et Escape Room og tilbragte en hel dag udenfor, hvor lederne havde planlagt vandaktiviteter af enhver slags. Tidligt på ugen holdt vi nat-

løb, hvor lederne med stort engagement levede sig ind i rollerne som jagende vagter, skumle købere og fristende sælgere. Der lagde sig hurtigt en tyk tåge over campingpladsen, som var slagmarken for nattens løb. Det var teenagernes job at fragte varer fra punkt A til punkt B uden at blive set eller fanget, alt imens en ATV med skarp lygte patruljerede på hele campingpladsen, og ledere lå kulsorte i skovbunden og ventede på uvidende teenagere, der skulle tages til fange. Der blev holdt konkurrencer, alt sammen for at få en plads i den nye TeenCamp ”Book of Records“, en rekordbog, der hurtigt blev fyldt med rekorder i alle tænkelige discipliner. En bog, der fremover vil være fast inventar på TeenCamp, og som man om 10 år kan se tilbage på med glæde og smil. Ud over de store aktiviteter, der var på programmet, havde teenagerne også


[35]

SABUS ledertræning

2021 mulighed for at deltage i forskellige workshops. Her kunne de bl.a. lære at strikke, spille et par lovsange, være kreative med armbånd og perler og spille en masse boldspil.

Det åndelige Vi havde fornøjelsen af at have René Bidstrup med på lejren som taler og som sparringspartner for teenagere og ledere. René talte på TeenCampens aftenmøder og inspirerede og udfordrede alle campens deltagere. TeenCampens lovsangsteam ledte ud i nogle fantastiske aftener med engagerede teenagere og ledere, der nød at prise Gud med sang og musik. Endnu engang blev man mindet om, at Guds nærvær i sandhed var hos os på TeenCampen. Han var ikke bare med os på vores åndelige møder, men Han var også med os på fodboldbanen og til vores fester. Det var opløftende at

29.-31. oktober 2021 i smukke omgivelser ved Houens Odde Fælles og særskilte programmer

blive mindet om, at Gud rummer alle vores følelser og alle vores glæder g og g sorger. TeenCampen 2021 var en glædelig genforening med d gamle venner og et ”velkommen“ til nye teenagere og ledere. TeenCampen er mere end en camp. Det err en familie, hvor vi kan rumumme hinanden og snakke åbent om livet med hinanden og med Gud. Vi glæder os helt vildt til næste års TeenCamp, og vi ønsker altid at byde nye teenagere velkommen i familien. Hvis man ikke kan vente helt til næste TeenCamp, kan man altid finde sin regionale teen-gruppe. Man kan også følge SABUS på de sociale medier og blive notificeret, når SABUS afholder et Teen-arrangement i din regionale gruppe. Jeg håber, vi ses. Der er plads til dig.

Oplæg og sparring ved D DAVID HANSEN H Hvad er vi dygtige e til, som vi skal gøre mere af? Hvad skal vi fokusere fo på, hviss vores fællesskab b skal vokse? Kom og få idéerr heder – og lær at se muligheder og udfordringer!

Mere info og tilmelding på

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

FOR ALLE SABUS-LEDERE: Børn, Spejder, Teen og Ungdom


[36]

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn“

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Sunrid Aslansoy Den 21. august blev Sunrid Aslansoy døbt i Adventistkirken i Thisted. Oprindelig er Sunrid opvokset på Færøerne, men bor nu i Sennels nær Thisted. Hun arbejder som social- og sundhedsassistent, er gift og har tre voksne børn. Sunrid fortæller, hvordan hun i mange år har oplevet Jesus som en levende del af hendes hverdag, og hvordan hendes søgen efter sandheden bragte hende til at høre prædikener på internettet. Det overbeviste Sunrid om, at sabbatten er en særlig velsignelse fra Gud. Hun fandt ud af, at syvendedags adventister helligholder sabbatten, og hun undersøgte, hvad vi i øvrigt tror. Så da Sunrid mødte op i menigheden i Thisted, vidste hun, at hun gerne ville døbes og være adventist. Vi byder dig velkommen, Sunrid, i Adventistkirken og beder om, at Gud må velsigne dig i tiden fremover. Flemming Pedersen

Mike Acita Andersen Sabbatten den 14. august 2021 var der barnevelsignelse i Odense Adventkirke, hvor lille Mike Acita Andersen blev velsignet af menighedens præst, Matheus Elia Silva. På billedet ses Mike sammen med sine forældre Mikkel og Benjelyn, bedsteforældre og hans 2 brødre Bradon og Mason. Vi ønsker Guds velsignelse over hele familien. Matheus Elia Silva

Jonathan Schiermer Rolandsen Sabbatten den 4. september blev Jonathan barnevelsignet i Nærum Adventistkirke. Menigheden, familie og venner var samlet omkring højtideligheden og gjorde det til en minderig dag. Jonathan er til stor velsignelse for forældrene Helena og Ulrik. Må Gud altid være med i jeres lille familie, og må I altid gå til ham med både glæder og sorger og bekymringer. Michael Bidstrup


[37]

”Hvor din skat er, der vil også dit hjerte være“

Samantha Hermansen og Thomas Carstensen Fredag 23. juli var en glædens og festens dag, da Samantha Hermansen og Thomas Carstensen indgik ægteskab i Horsens Adventkirke, som stod pyntet til anledningen. Parret er bosat i Odder. Bjørn Ottesen

Thereza og Stian Neesgaard Rørvik Den 21. august sagde Thereza og Stian et stort og rungende JA til hinanden. Vielsen foregik i Nærum hvor familie og venner var mødt talstærkt op. Parret mødte hinanden i gymnasietiden på Vejlefjordskolen. De er begge studerende og er netop fl yttet til Søllerød. Nu hedder de Neesgaard Rørvik til efternavn og vi ønsker dem Guds rige velsignelse. Thomas Müller

Hanna og Joachim Østedgaard Greisen Nicolai Greisen ja til hinanden ved en lille familiær begivenhed i Slagelse Adventistkirke. Den 8. august, da coronasituationen var lempeligere, samlede parret igen venner og familie, denne gang i Ringsted Adventistkirke til en større festlighed, idet de ønskede at dele deres glæde med nogle flere. Vi ønsker parret Guds rige velsignelse. Allan Falk

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Kristi Himmelfartsdag sagde Hanna Freiburghaus og Joachim Adrian


[38]

Arrangementer og annoncer

”... tro, håb, kærlighed … men størst af dem er kærligheden“

Louise Sibomana og Pacifique Mwitenawe Sabbatten den 28. august 2021 blev Louise Sibomana og Pacifique Mwitenawe gift i Adventistkirken i Aalborg. Det blev en smuk og glædelig oplevelse for alle de fremmødte. Parret og Louises søn Guerchom bor i Terndrup og kommer i Aalborg menighed. Må Gud velsigne jeres liv sammen. Flemming Pedersen

Ditte og Christian Rechter Zenas Petrine og Theodor Kjeldal

Den 14. august 2021 gav Ditte Zenas og Christian

Faxe Adventistkirke var rammen,

Rechter deres ja til hin-

da Petrine Kjeldal og Theodor

anden i Vraa. Deres store

Müller gav hinanden deres ja for

glæde og tryghed ved hin-

livet den 1. august 2021. Det var

anden var tydelig at se for

gommens forældre, der viede det

hele forsamlingen. Parret

unge par. De nygifte bor i Faxe,

bosætter sig i Kgs. Lyngby,

hvor Petrine er ved at overveje

hvor Ditte arbejder med

fremtidige karrieremuligheder,

sundhedsdata og Christi-

og Theodor studerer fysioterapi

an med energiløsninger.

i Næstved. Der skal lyde et stort

Vi ønsker Guds fortsatte

tillykke, og vi ønsker jer alt godt

ledelse og velsignelse på

og Guds mange velsignelser over

deres rejse sammen og i

jeres ægteskab og liv sammen.

deres nye hjem.

Anne-May & Thomas Müller

Andreas Müller

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Louise og Lars Reinholt Rechter På Vejlefjord, hvor det hele begyndte, lovede Louise Reinholt Madsen og Lars Rechter den 18. juli 2021, at de ville elske og ære hinanden hele livet. De unge mennesker bor i Aalborg, hvor Lars lige har færdiggjort en kandidatgrad i softwareudvikling, og Louise om få måneder er færdig med jordemoderstudiet. Stort tillykke til jer, og må Gud rigt velsigne jeres ægteskab og alle de nye eventyr, I skal ud på sammen. Anne-May Müller


[39]

November Bente Olsen, Nærum, 85 år 1/11 Ebba Bøgeskov Jensen, Helsingør,  85 år 7/11

Carina og Ralph Kalvåg van Malkenhorst

Else Nielsen, Randers, 85 år 15/11 Erika Andersen, Aabenraa, 85 år 28/11

Haven rundt om Edelsminde Gods

Ole Riis Rasmussen, Gilleleje, 75 år 10/11

ved Svendborg lagde de smukkeste

Birgit Bjørnskov-Christensen, 75 år 10/11

rammer for en udendørs vielse af

Esther Gamborg, København,

Carina van Malkenhorst og Ralph

75 år 24/11

Koch Kalvåg den 10. juli 2021. Med

Vera Alice Lund, Slangerup, 70 år 13/11

godt et års forsinkelse lykkedes det

Kjeld Per Jensen, Nørresundby,

at holde bryllup, hvor også familie

70 år 20/11

og venner fra udlandet kunne komme. Carina og Ralph bor i Bredballe med datteren Emilia, og vi ønsker jer alle hjerteligt tillykke og Guds velsignelser over jeres fremtid og ægteskab. Carina arbejder hos Siemens Gamesa i Vejle og Ralph er pilot med base i Billund. Anne-May Müller

December Lilli Iris Knudsen, Nyborg, 95 år 19/12 Allan Sture Wiik, Kokkedal, 85 år 4/12 Gunnar Jehu Andersen, Vipperød,  80 år 2/12 Ester Wærn Johannesen, Hedensted  80 år 3/12 Nehemias Tavares, Kalundborg,  80 år 7/12 Ulla Christensen, Brønderslev,  80 år 16/12 Anna Marie Hansen, Thisted, 80 år 29/12 Ally Kirstine Markussen, Skjern,  75 år 3/12 Ady Andreasen, Kokkedal, 75 år 23/12

Mihail og Kate Tatarici Mihail Tatarici og Kate Iliescu havde glædet sig meget til at fejre deres bryllupsdag i Nærum og Skodsborgs smukke omgivelser. Drømmen gik i opfyldelse mandag den 30. juli med en festlig vielse og reception. Det var også en stor glæde, at forældrene kunne rejse til Danmark og være med til brylluppet. Parret bor på Amager. Kate

Hans Christian Grønbech, Nyborg,  75 år 24/12 Kirsten Dahlsgaard, Juelsminde,  70 år 4/12 Lena Dahlfittig, København, 70 år 6/12

Rettelse

I Adventnyt nr. 3 lykønskde vi Ditzie Thygesen med hendes fødselsdag den 4. juli. Hun blev dog 85 år og ikke 90, som vi fejlagtigt havde skrevet. Vi beklager fejlen!

arbejder som Project Manager, og Mihail arbejder som Customer Support Assistent ved samme selskab. Vi ønsker dem Guds velsignelser. Robert Fisher

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Runde fødselsdage


[40]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Elisabeth Jørgensen

Margot Laursen

Voichita Kovacs

Elisabeth Jørgensen sov stille ind tors-

Margot Laursen blev født i Kongsted ved Faxe 9. maj 1939 som den ældste i børneflokken hos forældrene Ebba og Hartmann Nielsen. Allerede i en alder af 14 år var skolegangen slut, og Margot kom ud at tjene sine egne penge på skiftende arbejdspladser i København, Skodsborg, Gentofte og Vedbæk. Ønsket om at finde en livsledsager at dele livet med fandt Margot i Erik Poulsen. Sammen fi k de døtrene Laila og Heidi. I 1970’erne flyttede Margot til Nyborg på Fyn sammen med døtrene og begyndte her en ny tilværelse. Hun arbejdede som hjemmehjælper helt frem til sin pension. Ekspertisen som hjemmehjælper kom også ældre søskende i menigheden til gode, og hun spredte således glæde om sig, også med en humoristisk bemærkning i ny og næ. I sine unge dage på Sjælland blev interessen vakt for Jesus og troen på Bibelens budskab, og 1. juli 1960 bliver hun døbt. I Nyborg menighed var Margot det stille, aktive, glade og positive menneske og deltog flittigt i menighedstjenesten og i adventisternes hjælpearbejde (AHA). Fritiden fyldte Margot ud med gymnastik, korsang og kreative interesser. En blodprop i hjernen kom uventet, og et par dage senere, fredag 16. juli, sov Margot stille ind. Hun vil blive savnet af døtre, børnebørn og oldebørn samt søsteren Lena og brødrene Ove og Leif. Hendes tro på Gud forblev usvækket livet igennem. Når Jesus viser sig på himlens skyer, får Margot ny energi og nye kræfter, og vi kan opleve det sammen med hende. Æret være Margots minde! Robert Svendsen

Den 27. juli 2021 mistede Viborg menighed et af sine trofaste medlemmer, da Voichita Kovacs i en alder af 71 år døde efter et kort sygeleje. Voichita, også kendt som Vicki, blev født i landsbyen Bata i Rumænien. Efter grundskolen blev hun udlært som syerske, og arbejdede som sådan en lang årrække. Hun blev gift med Iosif Kovacs i Arad i 1975, hvor de levede sammen under Ceausescus kommunistiske sty re. I 1988 flygtede Iosif og endte i Danmark. Vicki fulgte ham to år efter. De kom til at bo i Kjellerup, derefter Viborg og Aarhus, og tilbage til Viborg igen. Vicki havde skiftende arbejde, som omfattede syning, rengøring, m.m. De kom begge fra en ortodoks baggrund, blev døbt i baptistkirken i Rumænien og sluttede sig til baptistmenigheden i Viborg, da de kom til Danmark. I 2001 blev de overbevist om sabbattens hellighed, modtog bibelstudier af Hans Nutzhorn og blev optaget i Viborg Adventistmenighed. En overgang boede de ovenpå kirken og var pedeller. Vicki har været menighedssøster og lærer i børnesabbatskolen. Hun var meget glad for sang og musik, og vi havde engang imellem glæde af, at Vicki og Iosif sang duet for os på rumænsk. Hun fulgte ivrigt med i adventistgudstjenester på nettet fra hendes hjemland, foruden at hun trofast kom i vores menighed sammen med sin mand. Hun var også naturelsker og satte stor pris på blomster. Vi ser frem til gensynet i Guds rige. Æret være Voichita Kovacs minde. Sven Hagen Jensen

dag den 15. juli 2021 i en alder af 102 år på plejecentret Solbakken i Randers. Elisabeth blev født den 18. september 1918 som datter af Christian og Sigrid Kirkeløkke. Sammen med sin søster Johanne voksede hun op i et trygt kristent hjem i Odense, hvor hun fik sin skolegang. Den 4. april 1936 overgav hun sit liv til Kristus og blev døbt af pastor G. E. Westmann. Som stor pige tilbragte hun sine somre i køkkenet på Juelsminde Kuranstalt og gik ét år på Vejlefjord Højere Skole, inden turen gik til Skodsborg Badesanatorium i 1938 for at læse til fysioterapeut. Efter endt uddannelse i 1942 arbejdede hun i en årrække på en badeanstalt i Vordingborg. På en ungdomstur til Norge traf hun Kristian Jørgensen. Den 26. maj 1948 blev de gift og bosatte sig i Esbjerg, hvor børnene Marie Louise og Henrik voksede op i et trygt og kærligt hjem. Elisabeth udlevede sin dybe kristne tro stille og roligt i den måde, hun behandlede sine patienter på, og generelt omgik hun sine medmennesker med imødekommenhed og glæde. Da Kristian blev mere plejekrævende efter en blodprop, flyttede de i 2008 fra Esbjerg til plejecentret Solbakken, som blev hendes hjem de sidste knap 13 år af hendes liv. Efter et langt og aktivt liv, træt og mæt af dage, efterlader Elisabeth sig sine 2 børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Nu hviler hun ved siden af Kristian på Nørre Broby kirkegård i forventningen om Jesu genkomst og løftet om opstandelsen. Æret være mors minde. Henrik Jørgensen


[41]

Oda Valborg Hansen (f. Christensen) kom til verden i Harild/Ejstrup i Midtjylland den 6. maj 1931. Hun var den yngste i en søskendeflok på otte. Hun lærte tidligt at deltage aktivt i alle former for gårdarbejde. Oda var social, arbejdsom og pålidelig. I sit arbejdsliv var hun blandt andet ansat på Jeløy Kurbad i køkken og spisesal. Hver dag i 17 år pendlede hun med færge og cykel over til Jeløy for at udføre sine arbejdsopgaver. Som pensionist fortsatte hun deltidsansat på Mosserødhjemmet i Sandefjord, inden hun 74 år gammel gik på pension. Den 23. august 1947 blev hun døbt i åen nedenfor sit hjemsted i Danmark. Troen sad dybt i hende resten af livet. Den ledte hende også til Bibelsommerskole på Tyrifjord Høyere skole i Norge, hvor hun mødte Kjell Erling Hansen fra Kråkerøy, og 1. juli 1964 blev de gift i Adventistkirken i Lille Nørlund. De bosatte sig i Horten i Norge, og knyttede sig til den lokale menighed. De fi k to sønner, Raimo og Glenn. Senere også en svigerdatter, tre børnebørn og to oldebørn. Den 3. august sov hun ind efter meget kort tids sygeleje på sygehuset i Tønsberg, 90 år gammel. Begravelsen foregik fra Adventistkirken i Tønsberg den 10. august forrettet af Simen Håkon Trolsrud, som mindede os om det gode håb om opstandelsen og et nyt liv uden sygdom og død. Nu hviler hun på Horten kirkegård i troen på sin kære frelsers ord om opstandelsen til det nye liv. Raimo Hansen

TRO · KÆRLIGHED · RUMMELIGHED · NÆRVÆR

Webkirke-dag i Silkeborg 7. november kl. 10-18 Unionen inviterer alle med interesse for webkirkeprojektet til en hel dag med inspiration, hvor vi sammen ser på retningen af webkirke fremover. Du har sikkert selv set webkirke, som har været en god erstatning for vores lukkede kirker. Måske har det også været brugt i den mindre menighed uden en prædikant. Men hvad med fremtiden? Hvordan kan det digitale knyttes tættere på lokale fællesskaber? Til dig, der har deltaget med produktion af sang og musik, prædiken, værtskab, teknik eller på andre måder, er der nu chance for at mødes og opleve, at du er en del af noget større. Fremtidens webkirke har alle muligheder for at blive et aktivt udadvendt projekt – kom og del dine tanker og visioner. På mødet vil der blive indlæg af blandt andre: THOMAS MÜLLER: Webkirke som den bedre samtale. Vigtigheden af at være i den digitale verden. Hvordan kan vi udvikle den næste udgave af webkirke, og hvordan kan dette passe ind i kirkens strategi? BJØRN OTTESEN: Hvordan Danmark har ændret syn på troen og kirkegang. Hvad skal der til, for at folk vil lytte – og skal vi tilpasse os? JAN-GUNNAR WOLD: Hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen? Hvordan kan webkirke samle det digitale og fysiske fællesskab? Hvordan ser webkirke ud i 2022 og fremover? LISBETH NIELSEN: Hvad foregår bag kulisserne, når webkirke produceres? Hvordan kan du deltage? Det planlægges at streame en del af samtalen på webkirke.dk, hvor du kan følge med, hvis du ikke kan deltage fysisk. Vi byder på en enkel frokost, så derfor bedes du melde dig til arrangementet på kontakt@webkirke.dk Arrangementet foregår i Silkeborg Adventistkirke, Gødvadhøjen 1

webkirke.dk

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Oda Valborg Hansen


[42]

Arrangementer og annoncer

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

JULEN BEGYNDER PÅ JULETUREN – KOM OG VÆR MED

JUL

DAGE

venner

på Himmerlandsgården med gode oplevelser inde og ude:

VINTER FROST

andagter, inspiration, legetid, bållugt, kreaværksted og æblekage

papirklip gudstjeneste julefest hygge

DEKORATION stjerne JULETRÆ SOVS

spejderhytte

20.-24. OKTOBER 2021 Mere info og tilmelding på

sabus.dk ØST og VEST 26.28. november Se mere og tilmeld dig på

BIBELSTÆVNE Himmerlandsgården 29.-31. oktober 2021

GUD

hvilken gud?

GUD

hvilken Gud! BIBELENS BILLEDER AF GUD undervisning · inspiration · samtaler Tilmelding senest 15. oktober på

kskolen.dk

Himmerlandsgården er ikke det samme uden dig... Himmerlandsgården trænger til en omgang kærlig pleje efter godt et års nedlukning. Mød op de første dage i efterårsferien

17.-20. oktober 2021 iført praktisk arbejdstøj og gå-på-mod. Der er opgaver for alle hænder, både af håndværksmæssig og husmoderlig art. Ophold og forplejning er gratis. Kom og føl glæden ved at løfte i flok. Tilmelding til Kristinn Odinsson: kristinn.odinsson@adventist.dk Skal du på familielejr, så kom gerne et par dage i forvejen og vær med! Velkommen alle dage – eller blot de dage, du kan!


[43]

Kollekt 13. november

Global Mission (bedeugeoffer)

K ALENDER

Tekst: Lasse Bech / gm.adventistmission.org

17.-20. oktober

I begyndelsen af 1900-tallet blomstrede adventisternes missionsarbejde globalt. Missionærer forlod deres hjem i stort antal og rejste til fjerne steder for at dele Jesu kærlighed. Så ramte den spanske influenzapandemi i 1918, dræbte millioner og kastede økonomien ud i recession. Tiende og offergaver faldt, og der var ikke penge nok til at fortsætte med at støtte missionærerne. Kirkens ledere var bange for, at de måtte kalde missionærerne hjem. Så i 1921 henvendte de sig til kirkens medlemmer for at få hjælp og bad om et særligt økonomisk offer. Og folket gav! Mere end 200.000 medlemmer donerede henved seks dage af deres ugeløn! Takket være deres generøsitet var vores missionærer i stand til at fortsætte deres vigtige arbejde. Nu 100 år senere står vores kirke over for en lignende krise, da COVID-19 ødelægger liv og manges privatøkonomi. Globalt set falder gaverne til mission som en konsekvens af dette. Fortsat støtte til Global Mission er derfor blevet endnu mere afgørende. Missionærerne specialiserer sig i at nå verdens sværeste befolkningsgrupper for Jesus. De lever ofte blot af lommepenge og følger Kristi metode, når de blander sig med mennesker, opfylder disses behov og leder dem kærligt gennem processen med at blive disciple. Men de kan ikke gøre det alene. Derfor behøver de vores støtte. Tak for din gave!

Arbejdsdage på Himmerlandsgården 20.-24. oktober Familielejr på Himmerlandsgården 29.-31. oktober Bibelstævne, Himmerlandsgården 29.-31. oktober SABUS ledertræning, Houens Odde 1. november Deadline for materiale til Adventnyt nr. 6 6.-13. november Bedeuge 7. november Webkirkedag, Silkeborg 26.-28. november SABUS Spejder: Juletur ØST + VEST 5.+6. december Unionsbestyrelsesmøde 6. december

Kollekt 4. december

webkirke.dk (adventsgave)

Adventnyt nr. 6 udkommer Hold dig opdateret på adventist.dk/kalender

Tekst: Kristinn Odinsson

WEBKIRKE ER EN Guds gave, der er kommet til os i en meget svær tid, hvor vi

2021

ER

NS ÅRSKALEND

ADVENTISTKIRKE Adventistkirken

n

Vejlefjordskole

SABUS

FEBRUAR

JANUAR F

1

L

2

Nytårsdag

5 M 1 T 2 O 3

S 3 Adventnyt 01 1 M 4 Deadline T 5 10 Days of Prayer O 6 T

7

F

8

L

9

S 10 2 M 11 T 12 O 13

T

4

F

5

L

6

5.-7. februar

TEEN-leder weekend

U bestyrelsesmøde S 7 DDU Adventnyt 01 udk. 6 M 8 T 9 O 10

17. januar, ONLINE gning

Børnelejrplanlæ

3 M 18 T 19 O 20 T 21 F 22 L 23

6

5.-7. marts,

VFS

Internationalt

fodboldstævne

Langfredag

3

S

4

L 20 S 21

21-27. februar, Norge

Adventistkirkens skitur

T 25 F 26 L 27 S 28

L 30 S 31

Kollekt 6. februar: Mission på Færøerne

påskedag 2. på

8

F

9 DDU bestyrelsesmøde møde

27.-29. marts,

HLG

el Bibelst Bibelstævne

20. marts

Global Youth Day

T 22 F 23

12 M 22 T 23 O 24

18. april

SABUS repræsentantskab

L 27 Palmesøndag

Kollekt 6. marts: Himmerlandsgården

F

2

8

L

3

T

S 25 17 M 26 T 27 O 28 T 29 F 30

29. apr - 2.

maj

ØST+VEST BededagslejrBededag

Kollekt 3. april: Menighedsskolerne

1

T

6

O

7

4

L

5

S

6

T

S 1 31 M 2 T 3

F 11 L 12

L 10

S 13 24 M 14 T 15 O 16

S 11 28 M 12

T 17 F 18

T 13

L 19 S 20

Årsmøde F 9+ generalforsamling

L 15

O 14

T

Adventnyt 03 udk.

8

9 O Camp Nordic Rover T 10

Kristi himmelfart T 8 12.-16. maj, HLG

T 13 F 14 S 16 20 M 17 T 18 O 19

O

4

T

5

F

6

O 11 T 12 F 13 L 14 S 15

25 M 21 T 22 33 M 16 O 23 Pinsedag T 17 18.-25. juli, HLG S 18 T 24 TEEN-camp O 18 2. pinsedag 21 M 24 29 M 19 F 25 T 19 T 25 T 20 L 26 20.-25. juli, Norge F 20 Seniorstævne O 26 O 21 27. juni-4. juli, HLG S 27 L 21 Børnelejr T 27 T 22 26 M 28 S 22 22.-25. juli, HLG F 28 F 23 Forlejr spejderlejr T 29 34 M 23 Västeräng L 29 L 24 30. juni-4. juli, O 30 Camp el T 24 Nordic Rover DDU bestyrelsesmøde S 30 S 25 25. juli - 1. august, HLG O 25 Spejderlejr 31 M 26 22 M 30 T 26 5. juni: Kollekt T 27 nce15. maj: F 27 Kollekt Korresponda O 28 Årsmødegave skolen L 28 T 29 S 29 F 30 35 M 30 e Advent dventnyt 05 L 31 T 31

L 17

16.-18. juli,

HLG Forlejr TEEN-camp

O

1

T

2

F

3

L

4

S

5

Kollekt 15. maj: Årsmødegave

4. september, VFS

Jubilæumstræf DDU U bestyrelsesmøde bestyrelses estyrelsesmøde styrelsesmøde

36 M 6 T 7 O

8

T 9 F 10

O

1.-2. oktober, Aalborg

18/30 Weekend

Adventnyt 05 udk. Adve Adven

6

T

7

F

8

Kollekt 5. juni: Korrespondanceskolen

T 14

O 20 T 21

O

Kollekt 7. august: Adventnyt

1

T 28 O 29 T 30

Kollekt 4. september Vejlefjordskolens Elevfond

HLG

Bedeuge, edeuge, uge, 2. sabbat abbat

50 M 13 O 15 T 16

O 17

F 17

T 18

L 18 S 19 51 M 20 T 21

L 20

O 22

T 23

L 27

SABUS ledertræning

T 23 F 24 26.-28. november

Juletur ØST+VEST

S 28 48 M 29 T 30

L 25 S 26

ADRA

Kollekt 13. november: Bedeugeoffer/ Global Mission

TRO · KÆRLIGHED · RUMMELIGHED · NÆRVÆR

Juledag

O 29 T 30 Nytårsaften

Kollekt 4. december: Adventsgave

ADVENTISTKIRKENS ÅRSKALENDER 2021

Et åbent, trosopbyggende fællesskab, der formidler den bibelske fortælling om Gud

webkirke.dk

Juleaften

2. juledag juled

52 M 27 T 28

F 31

Kollekt 2. oktober: Katastrofeoffer,

DDU bestyrelsesmøde st DDU bestyrelsesmøde estyrelsesm Adventnyt 06 udk.e

8

T 14

F 19

29.-31. okt. Houens Odde

L 4 S 5 49 M 6 T 7 O

O 24

T 28

1 2 3

T 9 F 10

S 21 47 M 22

F 26

O T F

L 11 S 12

T 25

T 26 O 27 F 29

Bedeuge, 1. sabbat sabb

T 16 17.-20. oktober,

Arbejdslejr

20.-24. oktober, HLG

Familielejr

S Skabelsessabbat Sk

S 24 43 M 25

L 30

5

S 14 46 M 15

F 22 L 23 24.-26. sept. Silkeborg

Kommunikationsweekend

F

D DECEMBER

Deadline Adventnyt yt 06

O 10

L 16 S 17 42 M 18 T 19

F 17 L 18

T 21 O 22 T 23 F 24

3 4

T 11

F 15

S 19 38 M 20

O T

F 12 L 13

T 14

O 15

NOV NOVEMBER 44 M 1 T 2

L 6 S 7 45 M 8 T 9

O 13

T 16

L 25

1

L 2 S 3 40 M 4 T 5

L 9 S 10 41 M 11 T 12

L 11 S 12 37 M 13

S 26 39 M 27

OKTOBER F

S 31

Kollekt 3. juli: SABUS 44 M 1

SEPTEMBER T

3.-7. august, Finland

Ungdomskongres

L 7 S 8 32 M 9 T 10

T 15

F 16

L 22 S 23

Kollekt 3. april: Menighedsskolerne

3

F

27. 7 23juni-4.Mjuli, HLG

Børnelejr

30. juni-4. juli, Västeräng

HLG 9.-12.Smaj, 4 27Arbejdslejr M 5

T 20 F 21

03 Deadline Adventnyt

L 24

T 25 F 26 S 28 13 M 29 T 30 O 31

16 M 19 T 20 O 21

7

L

S 9 19 M 10 T 11 O 12

T 15 F 16 L 17 S 18

6

F

Kollekt 6. marts: Himmerlandsgården

2

T

T

Mission på Færøerne

1

O

S 2 18 M 3 T 4 O 5

Adventnyt 02 udk.

yrelsesmød estyrelsesmøde b bestyrelsesmøde 15 M 12 DDU 11.-15. april, Holland jse Senior-busre T 13 O 14

T 18 F 19

T 18 F 19

Påskedag

L 10 S 11

L 13

8 M 22 T 23 O 24

Skærtorsdag

2

L

T

JUNI

elskabet T

1

F

14 M 5 T 6 O 7

T 11 F 12

T 28 F 29

Kollekt 2. januar: Bibelselskabet

5

L

1

L

T

S 14 11 M 15 T 16 O 17

S 14 7 M 15 T 16 O 17

L 20 S 21

S 24 4 M 25 T 26 O 27

F

02

S 10 M 8 T 9 O 10

L 13

L 16 S 17

4

7

T 11 F 12

T 14 F 15

T

MAJ

APRIL

MARTS Adventnyt 9 M 1 Deadline T 2 O 3

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

ikke har kunnet mødes. Nu, hvor vores kirker igen er åbne, ønsker vi at fastholde webkirke som et visitkort om Adventistkirken. På webkirke kan venner uden for kirken få en smagsprøve på, hvad det vil sige at være på besøg i en adventistkirke samtidig med, at vi rækker ud til de medlemmer, der har svært ved at komme i kirke – og endda små menigheder, der med webkirke kan være med i et større fællesskab. Adventsgaven i år går til arbejdet med at udbrede webkirke til en større kreds end blot kirkens eget netværk.

og sabus.dk/aktiviteter


Bagsideklummen oktober 2021

Håb er en af de seks værdier, der ligger til grund for Unionens strategioplæg. I alt, hvad vi foretager os i den kommende periode, ønsker vi, at det er svøbt i håb. Håb om en bedre verden, håb om, at Jesus snart kommer igen.

VED GENERALFORSAMLINGEN I sommer sluttede

jeg med en kort andagt, hvor jeg sagde, at ”jeg er vaccineret … vaccineret mod at sprede frygt om Jesu genkomst.“ Her fortalte jeg en lille historie fra dengang, jeg boede i England, hvor jeg nok har været omkring ni år gammel. Jeg husker, vi havde holdt andagt og var blevet lagt i seng. Jeg lå i underkøjen, trygt under dynen, klar til at falde i søvn. Jeg husker ikke, hvad andagten handlede om, men da min mor var gået ud af værelset efter at have sluttet med en aftenbøn, blev jeg bange. Sådan rigtig ræd som en niårig kan blive, når man i mørket forestiller sig, der ligger en slange eller tiger under sengen. Men det var ikke mørket, jeg var bange for. Jeg forestillede mig scenen, hvor Jesus kommer igen. Jeg så ham lyse op midt på himlen med engle rundt om sig. Han kaldte alle sine til sig, men mit navn blev ikke råbt op. Som du kan forestille dig, var det en skrækkelig oplevelse, og jeg blev da også helt berørt af at skulle genfortælle følelsen af at sidde tilbage og se mine søskende og forældre blive taget op som Elias i en slags ildvogn.

Tekst: Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark

Min mor kom hurtigt ind, fordi jeg græd højlydt og fi k mig trøstet, og jeg faldt i søvn igen. Det var ikke noget, jeg som barn havde store traumer af, men oplevelsen har åbenbart alligevel sat så dybe spor, at jeg fortsat kan erindre øjeblikket og endnu blive berørt af den. Uden at vide det blev jeg den aften vaccineret mod at sprede frygt om Jesu genkomst. Som barn længstes jeg med glæde efter at møde Jesus, spise frugt af livets træ, møde bedsteforældre og bibelske helte og opleve en evighed uden tårer, sår på knæene og langsomme cykler.

”For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed“ (Tit 2,11-13). Lad os sprede håbet, for Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker.


ADRA·NYT

Ny praktikant er et kendt ansigt i kirken Kort efter at Caroline Bernhardsen kom hjem fra Hjælpeaktion på Færøerne, startede hun i praktik i ADRA Danmark. Her fortæller hun lidt om sig selv: Jeg er 23 år, studerer sociologi på Københavns Universitet og bor på Amager i et lille sammenføjet ’Vejlefjord’-kollektiv. Jeg har ønsket at komme i praktik i ADRA Danmark, fordi jeg er passioneret om det arbejde, organisationen laver. Da jeg fandt ud af, at mit studie tillod praktik på 5. semester, så jeg det som en kæmpe mulighed for at få et dybere indblik i ADRA’s metoder og programmer. Jeg mødte ADRA første gang i forbindelse med Hjælpeaktion på Vejlefjordskolen, hvor jeg var elev. Siden har jeg været med organisationen på ’Solidaritetsturen 2017’ i Uganda, hvor vi var en hel masse unge, som fik en smagsprøve på ADRA’s hjælpearbejde. Senere var jeg frivillig for ADRA Serbien i et flygtningecenter i Beograd.

Mine opgaver i ADRA

Faget sociologi kan bruges på mange områder. Hvad de studerende i en nøddeskal lærer er at undersøge sociale sammenhænge, og dem finder man jo overalt. Blandt andet skal jeg se på, hvordan vi puster nyt liv i ADRA Ungdom, og hvordan vi bedst kan involvere min egen generation i ADRA’s arbejde. Jeg skal metodisk undersøge, hvad der kan samle unge om at støtte op. Forhåbentlig kan min egen passion smitte af. Min fordel er, at jeg er kommet i Adventistkirken siden gymnasietiden, og derfor kender en hel masse unge herfra. Jeg kommer for det meste i kirken i Nærum, hvor vi har en rigtig dejlig gruppe unge, der mødes i det vi kalder Pitstop. Jeg kommer også af og til i Cafékirken i København. Jeg har længe drømt om at være et sted, hvor man sammen med andre kompetente mennesker kan hjælpe udsatte med at skabe den forandring, de selv ønsker skal ske.

Jeg har fået mulighed for både at snuse til arbejdet i kommunikations- og programafdelingen.

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).


Vejlefjordskolen hang i telefonen for ADRA Mandag den 30. august satte alle elever på Vejlefjordskolen et fælles mål: At samle så mange penge ind som muligt blandt venner og familie til Hjælpeaktion. Indsamlingen løb over de følgende 14 dage og foregik slet ikke på samme måde, som skolen ellers har samlet ind siden 1910. Indtil for to år siden gik eleverne hvert år fra dør til dør med indsamlingsbøtterne i udvalgte villakvarterer. I dag er reglerne for hustandsindsamlingen anderledes, og derfor må skolen og alle landets frivillige indsamlere til Hjælpeaktion tænke i nye kreative indsamlingsmetoder. På Vejlefjordskolen skulle klasserne den sidste mandag og tirsdag i august ringe rundt til venner, familie og bekendte for at appellere om støtte, foruden at de løbende skulle lave gode, informerende opslag om ADRA’s arbejde på sociale medier. De store klasser fik også mulighed for at skabe events såsom at invitere til koncert, sælge kager og klippe hække for en donation. Hver klasse havde desuden en profil på Betternow.dk, der fungerede som online-indsamling.

Caroline Bernhardsen, Laura Reiter Resenbro og Signe Lund Christensen besøgte Vejlefjordskolen i forbindelse med årets Hjælpeaktion.

Hurtigt penge i kassen Inden eleverne overhovedet gik i gang med at samle penge ind, gav ADRA Danmarkmedarbejdere Signe Lund Christensen og Laura Reiter Resenbro et oplæg om, hvem ADRA Danmark er, og hvad vi laver. Ligesom tidligere år konkurrerede klasserne om at indsamle flest penge. Skolens første mål for indsamlingen var at kunne donere et hus til en udsat flygtningefamilie i Uganda. Resten af indsamlingsbeløbet skulle gå til Hjælpeaktion. Allerede tre dage efter ADRA’s besøg var udgiften til et hus dækket ind x 2.

Lokale supermænd I løbet af besøget på skolen fik ADRA mulighed for at interviewe nogle af eleverne. Blandt andre makkerparret Malthe Poulsen og Rida Hussein fra 9. klasse: ”Vi har lige været nede hos den lokale supermand… undskyld supermarked for at klippe hækken omkring butikken. Det fik vi 700 kroner for,” fortæller Malthe og viser stolt pengesedlerne frem. ”Jeg er så glad for at kunne være med i Hjælpeaktion. Det er så fedt at kunne mærke, at man gør en forskel for børn og voksne i Uganda,” tilføjer Rida Hussein. Fredag den 17. september fik eleverne oplyst, at det samlede resultat af indsamlingen var nået op på 148.633 kr. Det er det flotteste resultat i mands minde. Tusind tak til alle lærere og elever for indsatsen!

Modtag ADRA Danmarks månedlige nyhedsbreve på mail Tilmeld dig ADRA’s elektroniske nyhedsbrev på www.adra.dk


Novo hjælper i Sudan gennem ADRA Novo Nordisk Fonden har støttet ADRA Danmarks arbejde gennem flere år og nu senest med 1,6 millioner kroner, hvilket er den højeste donation, organisationen har modtaget fra fonden nogensinde. Midlerne vil blive brugt i Sudan til at styrke levebrød blandt flygtninge og borgere i værtssamfundene omkring flygtningelejre. Nærmere bestemt får pengene ben at gå på som startkapital til nye små forretninger, som økonomisk støtte til udvidelser af eksisterende mikrovirksomheder, som finansiering af undervisning i at drive forretning og i at opstarte spare-lånegrupper. Sidstnævnte er utralokale sparekasser, der bestyres af medlemmerne selv.

Når flygtningene ydermere får mulighed for at blive en del af en spare-lånegruppe, begrænses målgruppens afhængighed af nødhjælp, og modtagerne får mere modstandskraft.

Støtte til Darfur Darfur i Sudan har været præget af vold og væbnede konflikter mellem etniske grupper siden starten af det nye årtusinde. Antallet af internt fordrevne stiger, samtidig med at verdens nødhjælpsbudgetter falder.

Målgruppen udpeges blandt de mange sydsudanesiske flygtninge, som bor i lejre i staten White Nile.

Flygtninge kan løfte et samfund Overordnet støtter ADRA flygtningene i at være en aktiv og samspillende del af deres værtssamfund, så parterne kan løfte i flok. I det Novo-finansierede projekt bliver flygtningene opfordret til at søge partnerskaber med andre små forretninger, som kan være ejet af værtssamfund. Om den enkelte familie modtager startkapital, afhænger af den forretningsplan, som familieoverhovedet udarbejder. Pengene vil blive givet, hvis ADRA vurderer, at den kommende mikrovirksomhed kan stå på egne ben, tager hensyn til miljøet omkring lejrene og tager tilpas udgangspunkt i udbud og efterspørgsel.

ADRA Danmark sender derfor 510.000 kroner til Vestdarfur. Pengene går til uddeling af hygiejneprodukter som sæbe, udstyr til madlavning, moskitonet og spande til opbevaring af rent vand. Støtten kommer hovedsageligt fra Danida, og 50.000 kroner bliver taget fra puljen af indsamlede midler til Hjælpeaktion. Med indsatsen rækker vi ud til 1000 familier, hvilket svarer til omkring 6.000 personer. Vestdarfur er vært for knap 400.000 internt fordrevne mennesker, hvoraf nogle har boet i flygtningelejre i over 10 år. Nogle af de nyligt fordrevne er samlet på skoler, offentlige institutioner og store åbne pladser, der efterhånden er overfyldte med mennesker.

Tilmeld dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond Hjælp os med at rykke ud med rette hjælp i rette tid: www.adra.dk/katastrofe


Ikke længere sårbar

Bushra har skabt sig et levebrød ved at åbne sin egen frisørsalon med hjælp fra ADRA.

35-årige Bushra, der er enke og mor, føler sig ikke længere som en hjælpeløs og sårbar kvinde, der er afhængig af en mand for at kunne skabe sig et liv. Et ADRA-kursus i at skabe forretning og lidt startkapital gav hende selvtillid til at starte sin egen frisørsalon. Projektet går ud på, at ADRA underviser mænd og kvinder i, hvordan de starter mikrovirksomheder op. Hvis deres forretningsplan efterfølgende ser fornuftig ud, får de en beskeden startkapital. Nogle finder eksempelvis på at sy tøj for kunder, andre at reparere mobiltelefoner. Bushra fandt selvtilliden frem ved at genoptage nogle tidligere brugte frisør-færdigheder. Starthjælpen fra ADRA har ændret hendes liv.

Hans egen med kone og børn, vores mor og søster og nu min. Jeg skammede mig over at blive hans byrde. En dag hørte jeg om ADRA’s støtteprojekt for mikrovirksomheder. Jeg blev fyr og flamme, men samtidigt bekymret for om jeg overhovedet ville være i stand til at håndtere et arbejde. Heldigvis besluttede jeg mig for at give det et forsøg, for jeg havde alt at vinde. Jeg havde før prøvet kræfter med frisør-faget, så dér var et sted, jeg kunne starte.

Levebrødet er i hus ”Før jeg blev en del af projektet, havde mine børn og jeg ingen penge, og jeg følte mig hjælpeløs. Med hjælp fra ADRA fandt jeg en stabil indtægtskilde. Andre mennesker betragter ikke længere mig og min situation med medlidenhed,” beretter Bushra. Her fortæller hun sin historie:

Skam over at ligge bror til last ”Min mand døde og efterlod mig med to små børn. Jeg måtte forlade mit hus og flytte ind hos min bror i en landsby i provinsen Homs. Jeg havde intet job, og blev afhængig af min bror, som måtte forsørge tre familier:

ADRA-kurset gjorde mig stærkt begejstret. Undervisningen udvidede min horisont og klædte mig på til at kunne starte min egen salon op. Fuld af selvtillid fik jeg skrevet min forretningsplan, som blev godkendt. Jeg indrettede et værelse i min brors hus, hvor jeg kunne betjene kunder. Derefter købte jeg de hårstylingsprodukter, jeg havde brug for, og så gik jeg ellers i gang. Min salon er blevet en succes. Jeg har skabt mig et levebrød, der giver en anstændig indtægt, og nu kan jeg købe mad til mine børn, sikre deres behov og endda hjælpe min bror ved at bidrage til husstandens udgifter,” slutter Bushra.

Bliv fast støtte af ADRA Danmark Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.