[16] Adventnyt nr. 5 oktober 2021
SAVNET af et knus I en sludder med min nabo hen over hækken kom den lille sætning frem, som man har hørt gentaget ret så ofte det sidste års tid: ”Vi lever i en underlig tid!“ Jeg kunne kun give hende ret. Ingen af os havde på noget tidspunkt forestillet os, at coronapandemien ville vare så længe og få os til at savne så meget af det, vi førhen tog for givet.
EN ANDEN OFTE gentaget sætning er: ”Vi skal passe på hinanden!“ Og det skal vi på en måde, som er fuldstændig modsat det, der falder os naturligt. I stedet for at holde sammen skal vi holde afstand! I stedet for at bære et smil til opmuntring skal vi bære mundbind. I stedet for at flette hænder som venner skal vi holde dem for os selv og spritte dem af. I stedet for at samles i flok for at nyde hinandens selskab skal vi blive hjemme. Og i stedet for at få det, man allermest har brug for i en stressende tid, nemlig et knus, må vi sidde og vinke til hinanden gennem et vindue eller på en skærm. Det er så sandelig en underlig tid, vi lever i. Men det har givet os alle anledning til at tænke over og undersøge på nærmere hold, hvad det er, vi før i tiden bare tog for givet, og hvorfor manglen på en så selvfølgelig lille handling, som at give et klem og et kram, kan mærkes så markant.
Et knus betyder meget Slår du ordet ”knus“ op på Wikipedia, beskrives det sådan: ”Et knus eller et kram er en næsten universel form for fysisk intimitet, hvor to mennesker sætter deres arme rundt om nakke, ryg eller livet af hinanden og holder hinanden tæt. Det er således et eksempel på nonverbal kommunikation. Af-
