Adventnyt nr. 5 oktober 2021

Page 26

[26]

for gymnasiet Tekst: Holger Daugaard Foto: Holger Daugaard, Pia FIsher

Adventnyt nr. 5 oktober 2021

I ÅR HAR vi prøvet noget nyt på Vejlefjord: Puttetur for gymnasiet. Den første weekend i skoleåret er der tradition for en sammenrystningstur, og den foregik i år på selve skolen – med alle kostelever som deltagere. Men den følgende weekend sendte vi efterskoleeleverne hjem, mens gymnasieeleverne tog afsted til Himmerlandsgården. Det var en succes! Hele weekendprogrammet var lagt i 3.g’ernes hænder, og de viste sig at være deres opgave voksen. Alle blev indkvarteret i telte på campingpladsen, og spisning foregik på pladsen foran servicebygningen. Kun aftenprogrammet foregik indenfor på Bjælkehyttens overetage. Hvordan laver man mad til 75 men-

nesker? Udekøkken og en stor grill, naturligvis! Heldigvis var vejret rigtig fint hele weekenden, så det medvirkede stærkt til turens succes.

Putning Naturligvis var en vigtig del af programmet 3.g’ernes putning af 1.g’erne. Det var dog inden for rimelige rammer, så ingen skulle føle nogen form for overgreb. Putning bidrager til, at de nye 1.g elever kommer til at føle sig som en del af et unikt fællesskab. Det kan f.eks. bestå i, at de ”nye“ bliver malet med tusch i ansigtet og andre steder. I år havde 3.g udviklet helt nye og uprøvede puttemetoder, som det vil føre for vidt at beskrive her. Men generelt foregik alt på en god måde, og 3.g skal have ros for deres håndtering.

Ønske-lovsang Gudstjenesten var forlagt til lørdag aften, så dagtimerne kunne udnyttes til udendørs aktiviteter. Det blev til en rigtig fin lovsangsaften, hvor man til sidst måtte begrænse elevernes ønsker. Det var rørende at se unge mennesker, både med og uden kirkelig baggrund, synge med af fuld hals. Ind imellem sangene havde René en fin samtale med eleverne om, hvem de giver taleret i deres liv.

Talentshow og hygge Lørdagen blev afsluttet med talentshow, endnu engang med 3.g elever som værter, og hygge omkring bålet. Det er helt sikkert, at en sådan tur vil give et godt grundlag for fællesskab og sammenhold i gymnasiet på Vejlefjord det kommende år.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.