Walter og den anderledes it-café Ny it-café er flyttet ud af Ældre Sagen og ind hos Voldboligerne, der er en almen boligforening for ældre. For hjælpen skal nærmere dem, som virkelig har brug for den. Af Charlotte Kjærholm Fotograf Olafur Gestsson
M
idt i København, tæt på Christianshavns volde, ligger en række røde murstensbygninger i fem etager. Bygningen kaldes Voldboligerne, og her bor udelukkende ældre, der har fået tildelt en bolig af Københavns Kommune. Og hver mandag kl. 16.00 er der liv og glade dage i Voldboligernes festlokale, når Ældre Sagen afholder it-café for beboerne. Som noget helt nyt stiller Ældre Sagen i City nemlig op med et stærkt team suppleret med en it-sagkyndig fra Amager-afdelingen. Holdet af frivillige begyndte i januar, og initiativet har siden vist sig at være tiltrængt. Det er
12
A K TI V FOR FRI V ILLIGE
Walter Planhof, som står bag. Han er tidligere it-konsulent og har som frivillig stået for Ældre Sagens it-caféer mange gange før. Det er dog første gang, han rykker ud, som han siger: “Det er jo et helt nyt koncept, forstået på den måde, at der findes it-caféer mange steder, hvor folk skal komme, men det er første gang, vi kommer ud til dem, der har brug for det. Det er nøglen i det,” forklarer han. Sammen med en række it-frivillige klarer Walter alle forespørgsler i tæt samarbejde med bestyrelsesformanden for Voldboligerne, Bjarne Wagner.