Ledelse af co-teaching

Page 11

Forord til den danske udgave

9

Vi lagde ud med et kursusforløb. Kurset havde fokus på, hvordan man kan arbejde med co-teaching i praksis, og blev et forløb over tre eftermiddage, hvor vi blev undervist i praksistilgange til co-teaching. Mellem undervisningsgangene skulle medarbejderne afprøve co-teachingforløb i deres klasser. Alle lærere, pædagoger og afdelingsledere fra skolen skulle deltage i kursusforløbet, så alle fik viden om, hvordan man kunne arbejde med co-teaching. Året efter gentog vi kompetenceudviklingsforløbet for alle medarbejdere i indskolingen og udskolingen. Udfordringen var her, at ikke alle klasser og fagområder havde mulighed for at have to professionelle voksne i klassen, der kunne gennemføre et co-teachingforløb. Derfor måtte vi tænke kreativt. Hvor det ikke var muligt at være to professionelle voksne i klasserne, blev parallellægning af fag på de forskellige årgange prioriteret således, at for eksempel naturfagslærere kunne arbejde i co-teachinglignende forløb på tværs af deres klasser, idet faglokalerne lå ved siden af hinanden. I ledelsesteamet besluttede vi, at i det tredje år skulle co-teaching også bruges som fokuspunkt i den faglige ledelse tæt på praksis. Målet var at få co-teaching implementeret i alle klasser for på denne måde at styrke inklusionsindsatsen og fremme alle elevers faglige læring og trivsel. Det vil sige, at afdelingslederne systematisk skulle følge op på, hvordan der blev arbejdet med co-teachingforløb, når de observerede direkte i klasserne. Når afdelingslederne deltog i teammøderne, skulle arbejdet med co-teaching også være et fast punkt på dagsordenen. I bogen Ledelse af co-teaching gives der mange gode og konkrete i­déer til, hvordan ledere kan gennemføre observationer i klasserne og efterfølgende give feedback til medarbejdere. Konkrete observationspunkter kan for eksempel være, i hvilken grad der bruges forskellige variationer af co-teachingtilgange, hvordan undervisningens indhold differentieres, eller hvor ofte det er muligt at gennemføre fælles forberedelse og evaluering.

Hvordan lykkes indsatsen med co-teaching? I bogen pointeres det igen og igen, at hvis co-teaching skal lykkes, er det vigtigt, at man som skoleleder finder tid og rum til, at medarbejderne kan planlægge, forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløbene. Det er min erfaring, at det netop er her, den største udfordring ligger.

8080 indmad.indd 9

15/01/2021 09.41


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.