FORORD
11
FORORD MØD DINE DANSEINSTRUKTØRER
Hvis eleverne udgør cellekernen i en skole, udgør administratorerne cellemembranen. De hjælper med at beslutte, hvilke programmer, lærere, læreplaner, politikker og filosofier der får lov til at gennemtrænge en skole, og hvilke der skal holdes ude. En del af administratorernes job består i omhyggeligt at granske nye initiativer for at bestemme, hvilke der er valide, levedygtige og værd at bruge lærernes og medarbejdernes begrænsede tid og resurser på, og hvilke der vil have den mest positive virkning på elevernes succes. Vi går ud fra, at du som leder på din skole, i dit distrikt, din region eller i staten leder dansen hen imod forandring, bedre resultater og hvilke som helst andre initiativer, der dukker op for at føre eleverne til bedre faglige, adfærdsrelaterede eller sociale præstationer. Som forfattere til denne bog ønsker vi at lære dig de trin, vi selv har lært, og instruere dig i den dans, der kaldes ”co-teaching”. Dette forord er derfor viet til hurtigt at gøre rede for forfatternes ekspertise og baggrund, vores arbejde inden for co-teaching med skoledistrikter, både nationalt og internationalt, og den forskning, vi anvender som grundlag for resten af bogen. Vi ved, at hvis du skal give os lov til at føre i dansen, ønsker du at vide, at de materialer og strategier, vi deler med dig, er praktiske og, endnu vigtigere, anvendelige for din specifikke rolle som undervisningsleder. Ikke at denne udmelding vil være ny for dig, men skoleledere er typisk mere pressede på deres tid, end de fleste undervisere – så da vi skrev denne bog, havde vi in mente, at din tid er dyrebar. Vi anvender en uformel tone, der er hurtig at læse og let at fordøje; vi byder på mangfoldige tabeller og visualiseringer, der kan kopieres og deles med lærerstab, medarbejdere og forældre; vi giver dig referencer til yderligere trykte artikler og
8080 indmad.indd 11
15/01/2021 09.41