Ledelse af co-teaching

Page 21

FORORD

19

for eksempel TeachLivE); vi udfører vores egen forskning, som både er eksperimentel og klasseværelsesbaseret; og vi er også fast forankret i de daglige udfordringer for nutidens skoler, ledere og lærere over hele landet. Vi håber, du vil bidrage til vores viden, når du læser dette materiale, ved at dele dine tanker med os på @coteachingdance på Twitter.

Dansemetaforen forklaret Vi har gjort rede for vores baggrunde og lidt af vores forskning, men vi bør også forklare dansemetaforen, før vi går videre til det mere substantielle indhold i vores tekst. Selv om Wendy har brugt en ægteskabsmetafor i sine bøger om co-teaching for lærere (Murawski, 2009; Murawski, 2010; Muraw­ski & Spencer, 2011), introducerede Lisa dansemetaforen, da hun forklarede co-teaching for sine tilhørere. Vi brugte denne metafor i vores workshop før den internationale CEC-kongres i Baltimore i Maryland i 2011, og den blev modtaget med begejstring. Deltagerne kunne godt lide metaforen, der sammenlignede nybagte co-teachinglærere med grundskoleelever, der gik til fest, drenge på den ene side og piger på den anden, usikre på, hvordan de skal nærme sig hinanden og endda usikre på, om de overhovedet har lyst til at gøre det (måske af frygt for, at de kan blive smittet med lus). Co-teachinglærere med en smule mere erfaring ligner mellemskoleelever, der danser med hænderne på skuldrene og god afstand mellem sig, men er begyndt lære hinandens rytme. Veteraner blandt co-teachinglærere er mere ligesom gymnasieelever; somme tider er det vanskeligt at se, hvor den ene begynder og den anden ender! De kender hinandens trin, og de er endda parate til at opfinde deres egne. Endelig har vi også de professionelle dansere: de dansere, der ikke alene er i stand til at skabe deres egne prisvindende rutiner, men også er i stand til at undervise og optræde som mentorer for andre, der er ved at lære at danse. Denne bog er designet til at hjælpe dig med at lede denne co-teachingdans. Du behøver ikke at blive unødvendigt bekymret; selv om du ikke selv er en ”danser” eller aldrig har udført ”co-teachingdansen”, kan du godt være en god leder i denne sammenhæng. Denne bog er designet til at give dig redskaberne til at gøre det. Vi ønsker, at du skal føle dig tryg nok til at bruge den rigtige terminologi, til at give dine ”dansere” feedback og til at hjælpe dem med at udvikle sig som co-teachinglærere fra novicer til veteraner. Vi vil anvende denne analogi bogen igennem. Men vigtigst af alt er det vores mål at hjælpe dig til at udvikle kollaborative, kommunikative partnere, som ubesværet leverer den type differentieret, inspirerende og udfordrende undervisning, som eleverne i dagens skoler fortjener, men ofte ikke modtager. Lad dansen begynde!

8080 indmad.indd 19

15/01/2021 09.41


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.