Sportsfiskeren nr 1 2011

Page 20

DANSKE LAKSEÅER

Rekordernes år – ved lakseåerne Af Jakob Sørensen js@sportsfiskeren.dk

Det er nærmest blevet en selvfølge, at fiskeriet bliver bedre og bedre år efter år. Det har i al fald været tilfældet de seneste mange år, og meget tyder på, at udviklingen vil fortsætte – i hvert fald hvis man lytter til lokalforeningernes forventninger. Overordnet var 2010 en fantastisk sæson, hvor der samlet blev landet i omegnen af 4300 laks. Det er med al sandsynlighed det højeste antal stangfangede laks nogensinde, hvilket indikerer, at det massive restaureringsarbejde mange foreninger har udført nu for alvor begynder at vise sin værdi. De fornemme fangster er med andre ord ikke kommet af sig selv, men er et resultat af en lang og målrettet indsats. Om end fangsterne tordner frem, er fiskeriet dog stadig bundet op på udsætninger.

2010 blev endnu et fantastisk år ved de danske lakseåer. Antallet af laks er opadgående, ligesom der også bliver taget flere og flere af de helt store laks. Her følger en fyldestgørende gennemgang af den forgangne sæson. Vi skulle dog en lille uges tid ind i sæsonen, før der for alvor kom gang i fangsterne. Og i påsken kulminerede fiskeriet med en sand perlerække af rigtige storlaks. Varde Å gik forrest og leverede på to dage sæsonens tre største stangfangede, danske laks – 18 kg, 18,7 kg og 20,4 kg. Generelt leverede alle åerne både mange og store fisk. Ved Storåen var 2010 dog ikke nær så god som 2009, når man ser på andelen af store laks. Hvor der i 2009 blev landet to fisk omkring 20 kg, så blev største fisk i 2010 en laks på 13,5 kg, og der blev generelt ikke fanget mange fisk over ti kg.

Forårsfiskeriet Sommerfiskeriet

Det kan være svært at sige noget overordnet omkring sommerfiskeriet, da der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte åer fisker om sommeren. Flere af åerne er afhængige af vandføringen, hvorimod andre fisker

Efterårsfiskeriet

Igen i 2010 var efterårsfiskeriet mange steder rigtig godt. I de åer, der lukkede i september, var der traditionen tro både mange fisk og fiskere i de afsluttende dage. Fiske »

Foto: Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening

Fra sæsonstarten den 1. april var lakseåerne særdeles velbesøgte. Fantomstarten fra 2009 har givetvis lokket ekstra mange forventningsfulde folk til åerne. Selv om premieren ikke stod mål med 2009, så blev der alligevel taget godt med fisk i nogle af åerne.

mere stabilt. Den våde sommer var dog medvirkende til, at der generelt ikke var lange, fisketomme perioder. I slutningen af juli og starten af august fik fiskeriet et opsving og var flere steder bedre end normalt. I den periode kom det første rigtige træk af smålaks, men der var også mange mellemlaks fra 4-7 kg og sågar spredte fangster af store fisk – farvede såvel som blanke. I løbet af sommeren blev kvoterne opbrugt ved flere af åerne, hvorefter fiskepresset faldt en kende. Sommeren igennem var andelen af blanke opgangsfisk stor, hvilket må tilskrives den stabile vandføring i de fleste åer.

Gigant fra Gudenåen. Thorbjørn Lager er en af Gudenåens ihærdige fiskere, der i år satte personlig lakserekord. Laksen vejede 17,9 kg, var hele 120 cm lang og den største af Gudenåens 1400 stangfangede laks.

20

Sportsfiskeren

01 // Februar 2011


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.