På isen
– kom godt i gang
En nærmest endeløs række af milde vintre – hvor den ene varmerekord slog den anden – er slut. For anden vinter i træk er Danmark sendt i dybfryseren, og der kan isfiskes i stor stil. Men hvornår er det sikkert? Og hvordan gribes fiskeriet an? Få svar her, hvor Anders Holmer giver en række gode råd til nye isfiskere. Af Anders Holmer aho@sportsfiskeren.dk
Historisk grej. Isfiskeri er et ældgammelt fænomen og fyldt med traditioner og specialiseret grej. Og hvis det skal være helt rigtigt, skal du bruge en pimpelstang. Det er en ultrakort stang, der gør det nemmere at styre linen gennem det lille hul. Den er suveræn til at lave de bittesmå pirkebevægelser, som ofte er de bedste. Nylonline er det eneste rigtige til dette fiskeri, da de små stænger stort set ingen elasticitet har, og fordi flettede liner let fryser til i frostvejr.
24
Sportsfiskeren
01 // Februar 2011