FJELDE, FJORDE OG FLYNDERE Helleflynderfiskeri er blevet utroligt populært, og ikke uden grund. Læs hvad tre unge danskere oplevede på de kolde, norske fjorde. Og få et par gode kneb og tricks med i rygsækken.
Af Christian Lykke Flinker
Det er koldt. Kulden bider i ansigtet, hvilket resulterer i tre sammenbidte grimasser rundt om i båden. Ud fra vores store fastspolehjul og korte, kraftige popperstænger skulle man tro, at omgivelserne var tropiske. Men det er de ikke. Langt fra. De er i stedet skiftet ud med Nordnorges sneklædte bjerglandskab. Her er der gang i strømmen, og båden driver godt. Jiggen sænkes ned mod bunden og forsvinder ind i mørket. Mens fletlinen suser ud gennem øjerne, drømmer jeg mig væk i håbet om bare et enkelt hug. Linen bli-
70
Sportsfiskeren
ver slap. Virkeligheden kalder. Jeg begynder at arbejde med jiggen, så den hopper lokkende hen over bunden. Efter få tag krøller stangen sammen. De andre kigger på mig. „Det er bare bunden,“ råber jeg irriteret. Men bunden begynder at bevæge sig, og hjulet spiller nu sød musik. ”Det er altså flynder det her”, råber jeg til de andre, som for længst har regnet den ud. Med et er drømmen blevet til virkelighed. Tovtrækning
Helleflynderen går dybt, og tungt. Jeg lægger pres på fisken, men vinder næsten ingen line tilbage på hjulet. Der bliver hurtigt ro-
keret rundt på pladserne i båden, da fisken går under båden. Nu stiger temperaturen i den frosne krop, og det samme gør stemningen iblandt os. Nu sker der endelig noget. Ligeså stille kommer den store helleflyndere tættere og tættere på, og vi står alle og kigger ned i den store ønskebrønd med måbende øjne. Flynderen kommer roligt til overfladen, men idet gaffen bliver sat, drøner fisken resolut mod bunden. Gaffen mister sit greb. Tovtrækkeriet starter forfra. Efter et stykke tid er flynderen endelig tilbage ved bådsiden. Denne gang sker det, som ikke må ske. I kampens hede går linen omkring gaffen. „Nej, nej,“ råber jeg med febrilsk »
01 // Februar 2011
