Nr. 2 | maj 2023
Handicap
NYT
Velkommen til ”Iværksættere med handicap”
» Vejen Kunstmuseum ønsker at være et sted for alle gæster
» Mor med handicap
Rasmus og V-Klassen. To stjerner, der kan få dig op at køre.
Rasmus Gammelgård, Salgskonsulent, handicapbiler/minibusser +45 2085 4305
V-Klassen er en ægte Mercedes. Her får du eksklusive materialer, sikkerhed og komfort, det er værd at betale lidt ekstra for.
Og Rasmus Gammelgaard er en ægte Hessel-mand: Her får du en, der kan sit kram, når det kommer til handicapbiler. Han kender alle faldgruberne – både de tekniske, de økonomiske og de bureaukratiske. Han kan arbejde med specifi kationer, konstruktionsændringer, godkendelser, tilskudsordninger og alt det andet. Og så er han klar til at
gå ind i det tætte samarbejde med kunden, som er forudsætningen for en handicapbil, der ikke blot kører fra A til B, men som også yder ejeren højeste sikkerhed og køreglæde.
Tal med Rasmus om opgradering af din næste bil. Til f.eks. en V-Klasse.
Århus - Agerøvej 49 tlf. 7211 5000. www.hessel.dk
Indhold
Vi har mistet et menneske af en støbning, som vores samfund i dag kunne bruge mange flere af
Landsformand
Susanne Olsen, side 28
6 Hjulspind
13 Kørestolsbrugere kan ikke besøge bunkeren REGAN Vest Handicap NYT borer i, hvorfor det er tilfældet.
16 Vores lokale repræsentanter opnår konkrete resultater Gode ideer gives videre med kyshånd til kommunerne, og nogle kommuner er lydhøre.
19 Jens Bouets Klumme
19 S!renen er et nyt varslingssystem i Danmark
20 Vejen Kunstmuseum ønsker at være et sted for alle gæster Handicap NYT er taget på udflugt til Vejen Kunstmuseum.
25 DET SKER I DHF
28 Forhenværende landsformand Jan E. Jørgensen døde i januar 2023 Mindeord af landsformand Susanne Olsen.
30 Ny forpagter på Stranden
34 Et liv med handicap er et liv, som ligner alle andres liv Handicap NYT anmelder ny bog af den norske forfatter Jan Grue.
37 Dialog uden offerholdning skaber resultater
Handicap NYT besøger Bente Rey i Sønderborg, som er er frivillig og har en meget speciel seng.
40 Færdselsstyrelsen svarer på spørgsmål om lange ventetider i kørekortsager Handicap NYT borer i de lange ventetider.
43 Messe for unge med særlige behov Handicap NYT har været på messe i Køge.
44 Boganmeldelse: Ud i fremtiden –bogen for unge med særlige behov Et brugbart opslagsværk målrettet unge med handicap.
Den norske forfatter Jan Grue har skrevet en tankevækkende bog om at leve med et bevægelseshandicap.
46 I regn og slud skal pakken ud Det er svært for kørestolsbrugere, når en pakke blot placeres udenfor døren.
48 Velkommen til ”Iværksættere med handicap” Ny gruppe i Dansk Handicap Forbund.
50 Ghanaprojekt lukker og slukker Handicap NYT har talt med en af deltagerne i et succesfuldt kurveprojekt.
52 Mor med handicap
Handicap NYT besøger Maja Winberg Sjøgreen i Esbjerg.
54 Boganmeldelse: Flair Digte om at være handicaphjælper.
Forside: Landsformand Susanne Olsen på Vejen Kunstmuseum.
Foto: Bente Rødsgaard.
60 Danhostels i hele landet GRUPPER /
Overnat på Danhostel og lær Danmark at kende
Det behøver ikke at være besværligt at tage Danmark rundt på ferie. På Danhostels 60 overnatningssteder kan hele familien bo i trygge rammer på samme værelse, og det er nemt at checke ind og ud, så I hurtigt kan komme videre til næste destination.
Hos os kan I overnatte tæt på oplevelserne. Alle vores Danhostels ligger tæt på Danmarks smukkeste naturområder, spændende attraktioner, historiske perler, tæt på skov, strand og hav.
En ny tid for forbundet
Som mange måske har lagt mærke til, så blæser forandringens vinde i Dansk Handicap Forbund. Det gør de på mange måder – blandt andet ved, at kongressen har igangsat et afgørende fokus på at styrke os, som det netværk af mennesker vi er. Et netværk, som kan sikre, at ingen med bevægelseshandicap skal stå alene. Hvor nye grupperinger og foreninger bydes indenfor (læs side 48 om ”Foreningen Iværksættere med handicap”), og hvor mennesker deler erfaringer og styrker hinanden i at mestre hverdagen. Vi styrker lige nu de eksisterende fællesskaber og bygger nye på forskellige niveauer, og medlemmernes unikke viden om det levede liv med handicap udgør kernen, og den viden bæres videre til politikere og mange andre samarbejdspartnere – både lokalt og nationalt.
Noget andet nyt er, at vi meget snart flytter forbundets sekretariat til nye rammer. Dispositioner i Handicaporganisationernes Hus betyder desværre, at det ikke længere er økonomisk muligt for os at blive.
Vi arbejder jo for medlemmerne, og derfor må vi hele tiden bruge midlerne med størst mulig agtpågivenhed, så vi fremmer understøttelse af medlemsaktiviteter, medlemsstøtte og interessepolitisk arbejde. Lige nu har vi besluttet at flytte vores sekretariat til andre nyrenoverede rammer tæt ved
Handicaporganisationernes Hus og tæt ved Høje Taastrup Station og to andre udflyttede handicaporganisationer. De nye rammer giver os mulighed for at få væsentligt mere plads for væsentligt færre penge og sikrer, at vi stadig er tæt på DH-fællesskabet.
Det er vemodigt at forlade et projekt, som vi selv har været så ivrig fortaler for, og som har givet os meget i de sidste 10 år, men i vores handlinger og dispositioner må vi hele tiden huske på, hvem vi er, og hvad vores formål er. Og vigtigst af alt er vores medlemsaktiviteter, og kampen for at organisere mennesker med handicap og omsætte medlemmernes behov til politisk handling. Med de nye rammer vil vi fortsat have helt unikke betingelser for at fremme vores fælles mål.
Forandringer er ikke altid forudsete og kommer ofte, når man mindst venter dem. Det gælder så sandelig også i dette forår, hvor vores kongresbestemte udviklingsinitiativer går hånd i hånd med en kommende flytning. Det er altid fyldt med blandede følelser, men et langt virke i forbundet har lært mig, at netop forandringer og omskiftelighed ofte giver det afgørende brændstof til at ryste posen og arbejde innovativt. Og det er netop der, vi udvikler os.
Derfor er jeg fuld af forhåbning om, at det kommende år vil medføre rigtig meget nyskabelse og resultater for vores fælles sag og fællesskab.
HANDICAP-NYT:
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, T: 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk
REDAKTION:
Susanne Olsen (Ansvh. redaktør)
Bente Rødsgaard (Redaktør)
Camilla Lund
Katrine Ibsen Larsen
Jeppe Kerckhoffs
Jens Bouet
Laura Hansen
LAYOUT OG TRYK: Bording A/S
OPLAG: Kontrolleret oplag
1. juli 2021-30. juni 2022: 6.465
ANNONCER:
FL Reklame
Telefon 70 22 18 70 dhf@handicapbladet.dk
RUBRIKANNONCER:
Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund
ISSN: 0904-8081
98. årgang
00
LANDSFORMAND:
Susanne Olsen
DIREKTØR:
Jens Bouet
NÆSTE NUMMER:
23. juni 2023
Deadline: 3. maj 2023
ISSN: 2445-6799
Handicap NYT online
Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer.
Ring 39 29 35 55 for bestilling.
Ny gratis håndbog og en pjece om funktionelle lidelser
En ny gratis håndbog henvender sig til patienter og pårørende, som for nylig er blevet diagnosticeret med en funktionel lidelse. I håndbogen kan man læse, hvad en funktionel lidelse er, og hvad man som patient selv kan gøre for at håndtere en funktionel lidelse på den bedst
mulige måde. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan selv små ændringer i dagligdagen betyde, at man får det bedre og forhindrer sygdommen i at blive værre. Du kan også læse om samarbejde med kommunen og finde gode råd og forslag til, hvad du selv kan gøre for at få det
Kom med til Royal Run, der er plads til alle!
Uanset hvilke erfaringer du har med at deltage i motionsevents, så er der garanti for, at du kan være med til Danmarks største royale motionsfest - Royal Run den 29. maj, 2. pinsedag.
Royal Run ’23 finder sted i Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og
København/Frederiksberg og er et motionsevent, hvor alle kan deltage. Der er distancer på både One mile (1,609 km), 5 km og 10 km, og du er velkommen til at gå, løbe, deltage i kørestol, racerunner eller lignende.
Vidste du, at...
Der findes en hudkræft-app ved navn ”Dermloop', som bliver brugt i Region Hovedstaden af lægerne, og som skal implementeres i Region Syddanmark
og på Odense Universitetshospital. Appen skal hjælpe til en hurtigere behandling af alvorlig hudcancer. Kilde. DRs hjemmeside. Nyhed 6. februar 2023.
En stor del af danske gigtpatienter oplever at være overladt til sig selv i deres
som er særligt gavnlig for folk med funktionelle lidelser. Det er ikke forkert at spise på en bestemt måde, hvis du oplever, at det er godt for dig, men for nogle kan det være stressende at skulle følge en bestemt diæt. Du kan med fordel følge de officielle kostråd, hvor det blandt andet anbefales at spise planterigt og varieret og slukke tørsten vand.
Søvn Mange mennesker, som har en funktionel lidelse, sover dårligt.
Gode søvnvaner kan være med til at øge din livskvalitet og energi løbet af dagen. Det er for eksempel godt at have en rytme, hvor du går seng og står op samme tid hver dag og ikke sover løbet af dagen. Derudover kan du forsøge at skabe rolige omgivelser og undgå skærm før sengetid. Kaffe og alkohol kan også påvirke søvnen, og du kan med fordel skære ned på dette, hvis du oplever søvnproblemer.
Motion Den fysiske form har stor betydning for vores velvære, både mentalt og kropsligt. Daglig aktivitet og
bedre. Det kan fx dreje sig om egenomsorg, pauser og hvile. Sammen med håndbogen er også udgivet en kort pjece. De kan downloades gratis på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
der har fået konstateret en funktionel lidelse eller gerne
Tilmelder du dig som para-deltager, er du med i samme heats som alle andre, men du har mulighed for at tage en ledsager med gratis. Din ledsager skal ikke tilmeldes, da denne ikke modtager startnummer, T-shirt og medalje. Han/hun skal blot vise sit ledsagekort.
udrednings- og behandlingsforløb. Det kan man læse i en rapport fra VIVE, som er bestilt af Gigtforeningen. 45 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 59 % af patienterne med rygsygdomme oplever selv at bære ansvaret for deres udredningsog/eller behandlingsforløb. 21 % af
Kunstig menneskehud hjælper med at stoppe hudkræft
Til patienter og pårørende
Håndbog funktionelleomlidelser
Alle værtsbyer gør deres bedste for at skabe gode adgangsforhold til og fra start- og målområdet med mulighed for handicapparkering.
Læs evt. mere på https://www. royalrun.dk/
I et nyt studie er det lykkes forskere at bremse hudkræft. Forsøget er udført på kunstig menneskehud, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. Studiet er udgivet i Science Signaling og undersøger, hvad der faktisk sker, når en celle pludselig udvikler sig til en kræftcelle. ”Vi har kigget på en af cellernes signalveje, den såkaldte TGFbeta-signalvej. Signalvejen er vigtig for, hvordan cellen kommunikerer med omgivelserne og styrer fx, hvordan en celle vokser eller deler sig. Når der opstår fejl i de mekanismer, kan cellerne blive til kræftceller, som kan invadere det omkringliggende væv,” forklarer Hans Wandall, professor og gruppeleder på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet. Ifølge ham vil hudceller ikke bare pludselig begynde at vokse ind i underhuden og skabe ravage. De laver blot et nyt hudlag. Men hvis der kommer ondartede kræftceller, respekterer cellerne pludselig ikke længere grænserne mellem over- og underhuden, og de vil begynde
at vokse ind i hinanden. Det kalder man invasiv vækst.
Studiet går ud på at blokere denne vækst, det kan ske ved medikamenter og nu også med kunstig hud.
Den kunstige hud, som forskerne brugte ved forsøget, er en kunstig, genetisk manipuleret version af menneskets hudceller. Den laves ved at dyrke hudceller direkte på en underhud lavet af kollagen. På den måde får man cellerne til at gro i lag, ligesom den menneskelige hud. Forskernes kunstige hud ligner den hud, man bruger til at teste kosmetiske produkter i EU, hvor det siden 2004 har været forbudt at bruge dyr. Men, siger Hans Wandall, med den kunstige hud kan man ikke undersøge, hvordan et potentielt lægemiddel vil påvirke hele organismen. ”Vi kan undersøge det fokuseret på det enkelte organ – huden –, og så kan vi høste erfaringer om, hvordan molekyler virker, samtidig med at vi kan studere, om de er skadelige for hudens opbygning og hudens raske celler i øvrigt,” siger han.
patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 42 % af patienterne med rygsygdomme oplever i høj grad at være belastet af at skulle stå for koordineringen mellem fagpersoner. Du kan læse rapporten ”Udredning og behandling af gigt ”på VIVEs hjemmeside.
Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at hjernens rytme følger din vejrtrækning. Så en frisk indånding gør mere end bare at fylde vores lunger med ilt. Ny forskning fra Aarhus Universitet indikerer, at det at trække vejret har betydning for vores følelser, fokus, og hvordan vi håndterer verden
omkring os. Studiet viser, at hjernen og vejrtrækning er tæt forbundne på en måde, som rækker langt ud over bare ren overlevelse og kan påvirke vores mentale helbred. Læs mere på Aarhus Universitets hjemmeside. Søg på ”nyt-studie-hjernens-rytme-foelger-din-vejrtraekning”.
Hjælpemidlet ‘Wini’ til dig med håndproblemer
To unge iværksættere har gennem de seneste år talt med 120 mennesker med gigt. Gennem input blev det tydeligt for de to iværksættere, Thomas Solgaard og Henrikke Kylén Pedersen, at der var efterspørgsel på fleksible hjælpemidler, som også så godt ud. Dette blev startskuddet til startupvirksomheden Manigrip, som netop har lanceret deres første hjælpemiddel, Wini, som er en grebsforstørrer, der fx kan gribe fat om bestik, tandbørster og malerpensler. Wini kan bruges til de fleste typer bestik, tandbørster, hæklenåle, malerpensler med mere og har et vaskbart cover, som kan puttes i opvaskemaskinen.
Formålet med Wini er at gøre det nemt at bruge de redskaber, man plejer at have i hjemmet. Det er gjort ud fra tanken om, at patienterne er de vigtigste eksperter. Lisbeth er én af dem. Hun har leddegigt og andre følgesygdomme, som besværliggør nogle af
Foråret er på vej –naturen kalder
hverdagens helt almindelige gøremål. “Wini giver mig en unik mulighed for at holde om ting, jeg normalt ikke kan holde om i de dårlige hånd-fingre perioder og kan hjælpe med at påføre mascara om morgenen og gør, at jeg kan gå frisk ud i verden og føle mig mindre syg,” siger gigtramt, patientekspert og medstifter af Patient in Focus, Lisbeth Oxholm Snede.
I fremtiden vil de to stiftere løbende lancere covers til Wini i forskellige farver, så alle kan vælge den farve, de allerbedst kan lide. Det tætte samarbejde med eksperterne skal også bane vejen for iværksætternes fremtidige arbejde. “Patienter og fagfolk vil altid blive inddraget i de produkter, vi laverde ved, hvad der er behov for, og hvad der skaber værdi for målgruppen. Uden dem, ingen Manigrip.” - tilføjer medstifterne.
Kilde: Pressemeddelelse
Det er skønt at opleve naturen, men hvor skal man tage hen, hvis man har et handicap? Naturstyrelsen har udvalgt 63 steder i hele landet, hvor man kan tage på udflugt, hvis man har et handicap. Stederne kan ses på deres hjemmeside. Her er et danmarkskort, hvor lokationerne er sat ind. Når du trykker på en lokation, kommer der flere informationer frem. På siden er der eksempler på fx sheltere, naturstier og fugletårne. Som bare et eksempel kan nævnes et fugletårn i Bastemose i Almindingen
på Bornholm, som har en rampe, og fra tårnet kan man se over Bastemosen, hvor mange fugle lægger deres vej forbi.
Man kan også læse, når man trykker på Råbjerg Mile, at i uge 29 fra tirsdag til fredag bliver der lagt ”køreplader” ud, så fx kørestolsbrugere kan komme helt op i milen og opleve det fantastiske sandlandskab, så langt øjet rækker. Du kan se de 63 inspirationsforslag på https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/lettilgaengelige-faciliteter/
Ombudsmanden sætter fokus på handicaptilgængeligheden til togstationer
Folketingets Ombudsmand har i februar 2023 bedt Transportministeriet om at redegøre for tilgængeligheden for personer med bevægelseshandicap til en række togstationer.
Ombudsmandens forespørgsel kommer i forlængelse af en tidligere undersøgelse fra 2016, hvor han konkluderede, at der var væsentlige hindringer for personer med bevægelseshandicap på tolv fjern- og regionalstationer. Ved den lejlighed oplyste Transportministeriet bl.a., at der var igangværende elevatorprojekter ved flere stationer. Ombudsmanden vil gerne vide, om de forskellige projekter er gennemført, og om der er planlagt nye projekter for at lette tilgængeligheden til stationerne.
Ombudsmanden spørger i den forbindelse til forholdene på følgende stationer: Langå, Tinglev, Hedehusene, Glostrup, Børkop, Nørre Alslev, Padborg, Rødekro, Taulov, Viby Sjælland, Ejby og Lunderskov.
Derudover spørger ombudsmanden generelt til informationen om handicaptilgængelighed til togstationer på DSB’s hjemmeside og beder ministeriet redegøre for, hvordan der informeres digitalt om handicaptilgængeligheden til de enkelte togstationer. Det gælder fx oplysninger om niveaufri adgang og elevatorer, handicaptoiletter og ledelinjer. Du kan læse mere, fx brevet til Transportministeriet, på ombudsmandens hjemmeside under nyheder.
Jacob Nossell modtager Helene Elsass Prisen 2023
Jacob Nossell, 35, er uddannet journalist, serieiværksætter med eget firma og familiefar til to små børn. Og så har han i de sidste 20 år været ophavsmand til en række aktiviteter, film og kampagner, der med udgangspunkt i sin egen funktionsnedsættelse har givet mange mennesker med handicap glæde og mening med livet.
Men vejen dertil har budt på store udfordringer og krævet mod og mandshjerte – lige fra start, hvor han som nyfødt blev adopteret fra Sydkorea. Da lægerne nogle måneder efter diagnosticerede ham med cerebral parese og samtidig vurderede, at hans udviklingspotentiale ville svare til et barn i 3-4-årsalderen, fik hans forældre et tilbud om at bytte ham. Hvilket de på det skarpeste afslog, da de i udstrålingen,
nærværet og de levende øjne så meget mere i barnet, end lægerne gjorde.
Lige siden har Jacob Nossell ikke gjort andet end at modbevise alle, der tvivlede på ham. I årevis har han været et fyrtårn inden for handicapsagen – og hele tiden rykket barren for, hvad andre mente, han kunne – som komiker, skuespiller, iværksætter og senest som familiefar til to små børn.
Det er denne kamp for at finde essensen i livet – og hjælpe andre med det, som han nu bliver hædret for med landets største handicappris, Helene Elsass Prisen på 150.000 kr.
Jacob er også kendt i Dansk Handicap Forbund, hvor han blandt andet har været med til at undervise i, hvordan mennesker med handicap kan blive iværksættere.
Skien Fritidspark i Norge er for alle
Ca. to timers bilkørsel fra Oslo befinder Skien Fritidspark sig, som både er et stort hotel og et fritidsanlæg. Stedet tilbyder overnatning for alle. I alt 32 værelser er handicapegnede, og en del af dem har lifte og badestole. Stedet tilbyder mange aktiviteter såvel indendørs som udendørs. Indenfor er der fx svømmehal med mange legemuligheder og et terapibassin med 34 grader varmt vand, som har rampe. Stedet har gjort meget for at være for alle mennesker. Her er en tilgængelig restaurant og niveaufri adgang til terrasser, så man kan sidde og nyde solen og naturen udenfor restauranten. Skien Fritidspark tilbyder også spa og wellnesspakker til alle. Hvis man som gæst er til sport, så er der mange sportsaktiviteter af vidt forskellig art fx klatring. Det er muligt for kørestolsbrugere at benytte tilpassede vandrestier, den længste er fem km, og på ruterne er der picnicmuligheder. To gange har Skien Fritidspark vundet Skien kommunes handicaptilgængelighedspris senest i 2021. Skien Fritidspark er også med i solsikkesnor-ordningen, da ikke alle handicap er synlige. Seneste skud på stammen er en ny hjemmeside, hvor alle mulighederne foldes ud.
Risiko for hjerteproblemer får flere til at tage influenzavaccine
Hvert år er influenza årsag til mere end 500.000 dødsfald på verdensplan, og det er især højrisikogrupper, der bliver ramt, herunder ældre og personer med diabetes, hjertesygdom og andre kroniske sygdomme.
Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at alle over 64 år og folk med kroniske sygdomme lader sig vaccinere mod influenza en gang om året.
Nu viser nyt studie fra Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital, at man kan få flere til at smøge ærmet op, hvis man fortæller dem om forbindelsen mellem influenzainfektion og øget risiko for hjerteproblemer.
Studiet, der involverede alle voksne danskere over 64 år, er udgivet i The Lancet.
”De eneste to nudgingstrategier, der fik flere til at tage imod vaccinen, var den simple påmindelse og forklaringen om, at influenzavaccination kan være med til at forebygge hjerte-kar-sygdom,” siger professor og sidsteforfatter til studiet Tor Biering-Sørensen fra Center for Translational Cardiology and Pragmatic Randomized Trials, som
er et samarbejde mellem Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
Forskerne bag studiet forventer, at nudging-metoden vil have en endnu større effekt i lande, hvor vaccineoptaget er lavere end i Danmark. Danmark er nemlig blandt de lande i verden, hvor flest borgere lader sig vaccinere med over 80 procent i denne sæson.
Til sammenligning lod kun 49 procent af alle voksne amerikanere sig vaccinere i influenzasæsonen 20212022 – trods anbefalinger om at lade sig vaccinere mod influenza én gang årligt. WHO anbefaler, at minimum 75 procent skal vaccineres.
NUDGE-FLU, som er titlen på forskningsprojektet, involverede 964.870 danskere i alderen 65 år og opefter. Kilde: Pressemeddelelse
Campus Vejle Sportscollege
På Campus Vejle Sportscollege får du en hverdag, hvor du kombinerer uddannelse og fritid med din sport.
Slip dit idrætstalent løs
Det er vigtigt for os, at det hænger sammen for dig, så der er tid og energi til både din sport og din uddannelse. Kom – uanset dit niveau.
Du kan starte på Campus Vejle Sportscollege uanset dit niveau: Om du dyrker sport og idræt for sjov, eller du vil have en karriere ud af det – det kræver ingen særlige forudsætninger.
Vi sørger også for, at du har et liv ved siden af sporten. På Sportscollege kan du være med i fællesspisning efter morgentræning, udlands ture med Sportscollege og m.m.
Øget livskvalitet for mennesker med cerebral parese
Forskning og
Kurser
Kørestolsbrugere kan ikke besøge bunkeren REGAN Vest
Trapper, trin, ingen elevator samt myndighedernes krav gør et besøg i bunkeren umuligt for gangbesværede. Men en ny udstillingsbygning er fuldt tilgængelig
REGAN Vest er et nyt udflugtsmål i Nordjylland. Det er et koldkrigsmuseum med en ny og tilgængelig besøgsbygning over jorden med en koldkrigsudstilling, handicaptoilet og café. Men selve hovedattraktionen er bunkeranlægget, som er inde i en kridtbakke, og det er ikke tilgængeligt for alle.
Anlægget blev bygget i 1960'erne og skulle huse regering, embedsmænd og den siddende regent. Det publikum kan op-
leve er den originale bunker med interiør og møbler. Det var meningen, at 350 personer kunne opholde sig der under en atomkrig og styre landet derfra, men kun det civile liv, da militæret befandt sig andre steder. Det er kun muligt at besøge bunkeren på en guidet tur, hvor man skal gå to km, og turen varer 1,5 time uden mulighed for hvile og toiletbesøg. Der er mange trapper og korridorer på strækningen, og derfor kan kørestolsbrugere eller andre gangbesværede ikke være med.
Hele anlægget er fredet og kan ikke ombygges.
Mærkelig nød-elevator
Ifølge en udmærket artikel i Licitationen, beskrives en minielevator, men den opfylder absolut ingen elevatorkrav overhovedet, så det er mere korrekt at kalde den ”en teknisk anordning til evakuering af gæster”, som der står i artiklen. Og der kan man kun med nød og næppe stå to personer. Så med andre ord ingen tur i dybderne for kø-
restolsbrugere, som må nøjes med det nybyggede center over jorden.
Trin og stejl nødtrappe
Handicap NYT har talt med Stephanie Hvid, som er kommunikationsmedarbejder i Nordjyske Museer.
Det undrer, at der ikke er en rigtig elevator, bunkeren er jo fra 1960erne. Er alle møbler osv. blevet båret manuelt til bunkeren?
”Ja, alt inventar er ganske rigtigt blevet båret ind i bunkeren. Bunkeren
er bygget inde i en kridtbakke. Der er således ikke tale om, at man bevæger sig 60 meter ned ad trapper, når man går derind, men derimod at terrænet ovenover bliver større, jo længere man bevæger sig ind gennem den 300 meter lange indgangstunnel. Når man er 300 meter inde i bakken, hvor selve anlægget ligger, er der 60 meter op til overfladen.”
Brandkrav og fysiske forhold
Hvad skyldes det helt præcist, at kørestolsbrugere og gangbesværede ikke kan komme på tur i bunkeren?
Det er desværre ikke muligt for kørestols-/rollator-brugere, og gangbesværede børn og voksne, som ikke kan gå to kilometer selv i normalt tempo uden pauser, at besøge bunkeren af to årsager:
Alt i bunkeren er blevet
Denne meget stejle trappe skal man benytte, hvis der opstår en nødsituation for at komme væk fra bunkeren. Skakterne er generelt alt for smalle til elevatorer, så der har aldrig været nogen elevator i bunkeren.
Bunkerens ringe består af meget snævre gange, hvor det ganske enkelt ikke er fysisk muligt at komme rundt med fx en kørestol, og der er mange trin og trapper. Allerede ved indgangen til anlægget ved enden af indgangstunnelen, er der de første trin op. Af hensyn til en eventuel evakueringssituation skal alle ifølge brandmyndighederne kunne ”redde sig selv ud” af nødudgangen, som består af en meget stejl trappe med nogle meget høje trin. Kan man ikke det, så er der ganske rigtigt ”en teknisk anordning til evakuering af gæster”, hvor der kun med nød og næppe kan stå to personer. Den kan bedst beskrives som et hejs, som man kender det fra kraner. Hejset er installeret i et smalt 60 meter højt rør, der tidligere fungerede som nødudgang, og den er installeret i forbindelse med museet. Man kan ikke være i denne ”hejs”, hvis man fx. sidder i kørestol. Den fører i øvrigt direkte til terrænet på toppen af bakken, hvor det heller ikke er muligt for gangbesværede at komme hverken til eller fra uden eskorte. Vi ville selvfølgelig ønske, vi kunne tilbyde alle et besøg i bunkeren, men værner naturligvis om vores gæsters sikkerhed og følger myndighedernes anvisninger og krav”, oplyser Stephanie Hvid.
Læs evt. artikel fra Licitationen Atombunker blev den største udfordring i karrieren: - Der er ingen, som har prøvet det før (licitationen.dk)
Vores lokale repræsentanter
opnår konkrete resultater
Kommuner viser lydhørhed overfor nye handicappolitiske løsninger fra forbundets medlemmer
Hvad er handicappolitik egentlig for en størrelse? Hvem driver den, og hvor foregår det? Den første tanke er måske for mange noget med Christiansborg og en masse komplicerede forhold og samtidig noget, som kan virke svært tilgængeligt og umuligt at påvirke for alvor. Vi har en handicapbevægelse, der består af organisationer med valgte ledere, som kommunikerer med Christiansborg og ansatte, der i det daglige understøtter
arbejdet. Så har vi græsrodsbevægelser, som er gode til at skabe opmærksomhed på fx de sociale medier, men allervigtigst har vi de lokale repræsentanter, som knokler for at påvirke lokalt i de enkelte kommuner. Dem vender vi tilbage til.
Når vi taler om handicappolitik, så er det vigtigt at huske, at der på Christiansborg udstikkes en rammelovgivning. Hvis man har et handicap, så skal man kunne få kompenserende hjælp,
som hjælpemidler, personlig hjælp mv. Men det er kommunalpolitikerne, som bestemmer, hvad der skal fyldes ind i rammen. De bestemmer, hvordan man vil tilrettelægge hjælpen lokalt, de fastsætter et serviceniveau og prioriterer imellem de forskellige områder, som kommunen er forpligtet til at løse. Netop derfor ser vi, at håndteringen af handicapområdet populært sagt kan ses i 98 udgaver – lige så mange, som vi har kommuner. Den måde at
indrette opgaverne på betyder, at den lokale interessevaretagelse er ekstrem vigtig. Og det behøver hverken være svært eller kedeligt, for grundlæggende handler det om, at Dansk Handicap Forbund er et netværk af mennesker, som har ekspertviden i at leve med et handicap. Det er den viden, vi lokalt skal være dygtige til at formidle overfor lokalpolitikerne.
Lokale skaber resultater
Ofte kan det store pres vi oplever på handicapområdet gøre, at man bliver vred eller resignerer, men som vi har set gennem de seneste år, kan vi faktisk skabe lokale resultater, som både kommunen og vores medlemmer er glade for. I Dansk Handicap Forbund har vi repræsentanter, som arbejder handicappolitisk over hele landet. Flere af dem er lykkes med at skabe gode relationer til politikere og embedsværk og har opnået en dialog, som har fået kommuner til at indse, at det giver mening at prøve nye veje, som både skaber en bedre hverdag for borgerne, men også sparer kommunen penge og giver mulighed for at bruge kræfterne der, hvor det giver mest mening.
Nye ideer bærer frugt i kommunerne
I en kommune kom vores lokale repræsentant igennem med et forslag om at afskaffe den årlige genvurdering af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)– en proces, som skaber enorm utryghed for vores medlemmer, men samtidig kræver meget store ressourcer for kommunen, hvilket er meningsløst i de fleste tilfælde, hvor funktionsnedsættelsen og livssituationen er præcis den samme, som den var sidste år. Muligheden er fuldt lovlig og er beskrevet tydeligt i BPA-vejledningen.
I en anden kommune kæmpede man med ekstremt lange sagsbehandlingstider i bilteamet, og her var det forbundets lokale repræsentant, som overbeviste kommunen om, at de skulle anvende tro- og loveerklæringer ved genbevilling af bilstøtte. En mulighed, som i årevis har levet i det skjulte og kun anvendes af få kommuner. Resulta-
tet blev, at sagspuklerne blev nedbragt, sagsbehandlingstiderne kom ned til gavn for vores medlemmer, og arbejdsmiljøet i kommunen fik et løft.
Et tredje eksempel er en kommune, hvor vores repræsentant er gået foran i en proces, hvor kommunen har afskaffet de udskældte kvalitetsstandarder for at øge fokus på den individuelle vurdering og forståelsen af det enkelte menneskes behov. Og det er vel at mærke sket uden, at det har sat mængden af bevillinger over styr. Gennem vidensdeling er en anden kommunes økonomiudvalg nu, sammen med vores repræsentanter, ved at arrangere en studietur til den kommune for at undersøge, om de kan gøre noget af det samme.
Endelig er en kommune på vej med en helt ny handicappolitik, som efter pres er blevet opbygget med helt konkrete mål og tidshorisonter på løsninger af bestemte problemstillinger samt hvem der skal løse dem. Dermed er det et opgør med den tidligere politik, der kun indeholdt visioner, som man ikke havde nogen mulighed for at efterprøve, om man levede op til.
Vigtig læring for handicappolitikken
Eksemplerne viser, at vi kan skabe konkrete og mærkbare resultater, når vi skaber de gode relationer og kommer med bud på løsninger, som kan være til gavn for begge parter. Forbundets social- og arbejdsmarkedspolitiske udvalg har lige nu fokus på at udbrede viden fra eksemplerne på to måder. For det første vil man forsøge at koble lokale repræsentanter sammen, så flere kan kopiere de gode løsninger, og samtidig vil udvalget bære de gode erfaringer ind på Christiansborg, hvor Regeringen lige nu har et stort fokus på afbureaukratisering og frisætning.
Ambitionen er at dyrke de gode resultater og forstørre dem op, for det, at yde den rette støtte til mennesker med handicap, kan sagtens gøres klogere, end det i dag gøres mange steder, men det kræver, at vi tør kravle op af skyttegravene og gå i dialog. Det er ikke en nem øvelse, men fordi vi kan se, at det kan lade sig gøre, så må vi som netværk stå sammen over hele landet for at løfte viden ind til dem, som skal træffe beslutningerne.
+ 45 39 46 39 39 • info@egonpedersen.dk
www.egonpedersen.dk
Glostrup Apotek
Åbent alle årets dage fra kl. 6-24
www.glostrup-apotek.dk Tlf.
Åkirkebyvej 49 , 3700 Rønne
70 20 70 36 - www.typoconsult.dk
Stillads & Hejs A/S
Sekretariatet flytter
Islutningen af januar besluttede forbundet at flytte sekretariatet til nye rammer. Beslutningen sker på baggrund af dispositioner i Handicaporganisationernes Hus, som ville gøre det økonomisk uforsvarligt at blive i de nuværende rammer.
Med det opdrag har det for mig som direktør været vigtigt at finde en løsning, som imødekommer det, der er vigtigt for forbundet. For det første, at prisen ligger markant lavere end den nuværende, for det andet, at vi har en placering, som fastholder vores mulighed for at spille en central rolle i handicapbevægelsen, og for det tredje, at vi sikrer plads og rum til, at vores tillidsvalgte kan bruge sekretariatet aktivt sammen med medarbejderne og naturligvis, at rammerne både i og uden for sekretariatet er tilgængelige.
Det kan måske umiddelbart synes som en umulig opgave, men det har sådan set også været en spændende udfordring. Jeg er virkelig glad for, at det faktisk er lykkes at imødekomme det hele – og lidt til.
Underskrifterne er sat, og ultimo juli flytter vi til et centralt beliggende sekretariat tæt på både Høje Taastrup Station og Handicaporganisationernes Hus. Lejemålet er ved indflytningen nyrenoveret efter vores særlige behov og ønsker. Der er tale om en hel stueetage med langt flere kvadratmeter, end vi har i dag, med store mødelokaler, caféområde i receptionen, stor kantine og med plads til, at vores frivillige og tillidsvalgte kan benytte lokaler kvit og frit.
En flytning er en krævende proces, og den har trukket store veksler på os. Det har ikke stået øverst på vores ønskeseddel, men som resultatet foreligger nu, glæder jeg mig over, at vi er rykket sammen om at sikre et resultat, som kommer til at skabe de bedst mulige rammer omkring den organisationsudvikling, som forbundet i denne tid har i fokus.
S!renen er et nyt varslingssystem i Danmark
Hvis der er en ildebrand eller et kemiudslip, der hvor du opholder dig, så vil Beredskabsstyrelsen udsende et varsel til din telefon, som vil dukke automatisk op på den. Meddelelsen udsendes via telemaster, og de fleste mobiltelefoner vil kunne modtage det, så varslet kommer ikke via din teleudbyder.
Du skal ikke tilmelde dig eller bruge en særlig app for at modtage advarslerne, og du og din telefon registreres ikke i forbindelse med varslingen.
Baggrunden for denne nye type varsling er, at EU har ønsket et fælles varslingssystem i EU landene. Så du vil
også kunne støde på det, hvis du er på ferie i et EU land. Varslet vil altid være lokalt. Hvis der fx er en hedebrand i Jylland, så varsles Fyn eller København ikke. Du skal læse, hvad der står og følge anvisningerne. Hvis du vil have flere informationer, når du har fået et varsel, så kan du læse mere på DR eller TV2s hjemmeside og på politiets hjemmeside. Du skal kun ringe til politiet, hvis det er nødvendigt, da de ofte kimes ned ved varsler. Det er sjældent, at der udsendes varsler i Danmark, men det kan naturligvis ske.
Du kan læse meget mere om S!renen på https://www.sirenen.dk/
Vejen Kunstmuseum ønsker at være et sted for alle gæster
Handicap NYT har besøgt Vejen Kunstmuseum og set Ejnar Nielsen særudstillingen, hvor landsformand Susanne Olsen har bidraget med en personlig beretning. Selve museet består af knopforskudte bygninger med tilbygninger fra både fortiden og nutiden
Midt i Vejen ligger Vejen Kunstmuseum, som rummer skulpturer og keramik af Niels Hansen Jacobsen (1861 -1941). Det oprindelige museum er fra 1924 og karakteristisk for byggestilen dengang, har hovedindgangen trin, men der er skabt en anden og niveaufri indgang. Det står på selve hoveddøren, så ingen er i tvivl. Handicap NYT har inviteret landsformand Susanne Olsen og Jens Grønskov, som er nyt medlem i forbundets Bygge – og Trafikpolitiske Udvalg (BTPU) til at anmelde Vejen Kunstmuseum.
Vel inde tager museumsvagt Majbrit Hansen imod os, hun ved uhyre meget om at færdes på museet og har sat tid af til at gå med os rundt. Den niveaufri adgang fører direkte ind i en kuppelsal med ovenlys, som er det oprindelige museum.
Let at komme rundt
Niels Hansen Jacobsen var uddannet billedhugger og selvlært keramiker, og museet er bygget til hans kunst. I den første sal efter kuppelsalen er hans livshistorie afbildet på en væg, og i rummet er der er et hav af små skulpturer.
Jens Grønskov er begejstret for indretningen: ”Det er rart at komme så tæt på glasskabene med skulpturer, og at man som gæst kan køre rundt med et teksthæfte og læse om genstande-
ne. Jeg mindes med gru et besøg på Moesgaard Museum ved Aarhus for nylig, hvor det var svært at læse tekster på grund af deres placering,” siger han.
Susanne Olsen er enig og er begejstret for, hvor let det er at køre rundt og se skulpturerne.
Majbrit Hansen forklarer, at teksthæfterne hovedsageligt skyldes praktiske årsager, da det ikke ville være muligt at lave så mange tekster i læseligt format, da museet ikke er enormt.
I den næste sal er der malerier af malere fx L. A. Ring, som levede på Niels Hansen Jacobsens tid og flere skulpturer. I den uge vi er på besøg, holder mange børn vinterferie, og der er flere aktiviteter på museet målrettet børn fx maskefremstilling, da fastelavn er i sigte ifølge kalenderen.
Ved siden af enkelte af Niels Hansen Jacobsens skulpturer er der opstillet nogle små skulpturer, som er kopier af de store skulpturer, som blinde kan røre ved for at få et indtryk af værkerne. Oprindeligt var denne bygning et atelier, der tilhørte kunstneren Niels Hansen Jacobsen og lå i Skibelund Krat nogle km borte, men det er rykket sten for sten i 1938 til museet. Nu rummer salen store skulpturer og malerier.
Det næste rum kommer vi til via en bred rampe, som fungerer fint og fører os til den nye bygning fra 2022. Hele museet bærer præg af knopforskydning.
Ejnar Nielsen særudstillingen
At der kom en tilbygning, og at den blev forbundet med det øvrige museum, skyldes en stor donation fra A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formål. I den nye bygning er der en god elevator, dog så Jens og Susanne gerne, at tilkaldeknappen var på en separat stolpe, da knapperne er svære at komme til. Til gengæld må man køre i den, også hvis der er ildebrand. Elevatoren fører til området, hvor særudstillingen med Ejnar Nielsens malerier befinder sig. Denne udstilling var tidligere på året i København på Den Hirchsprungske Samling. Ejnar Nielsen (1872-1956) og hans valg af motiver var ikke almindelige i datidens kunst. Han malede mennesker med handicap, sørgende, syge og døde. Modellerne fandt han i byen Gjern, hvor han havde sit atelier i sommermånederne. Vejen Kunstmuseum ejer en stor del af Ejnar Nielsens værker, og de er en del af den faste samling.
Susanne Olsen bemærker, at modellerne ikke smiler så meget, som vi er vant til i dag, og det understreger det alvorlige. ”Jeg kan godt lide blandingen af alvor og skønhed. Ikke mindst portrættet af den blinde kvindelige organist i et drømmeagtigt landskab”, siger Susanne Olsen. Hun har selv bidraget til udstillingen og deltaget i en workshop med de to museer, før særudstillingen blev en realitet. Hun har indtalt
en personlig beretning om sin søsters død, som besøgende kan høre i høretelefoner tæt på maleriet ”Krøblingen og døden”. Det billede blev i sin samtid tolket som et billede af livets uretfærdighed, idet den døde er en yngre person, og krøblingen en noget ældre mand. Nogen har sågar tolket det som om, at manden med handicap gerne ville have byttet plads.
Sådan tolker man næppe billedet i dag, og Susannes personlige fortælling understreger, at det altid er følsomt at tage afsked med nogen, man elsker eller holder af. Det er den grundfølelse, som billedet signalerer til nutidens mennesker.
En lift fører til resten af Ejnar Nielsen udstillingen, og ifølge Majbrit Hansen var liftløsningen den eneste mulighed for at gøre det rum tilgængeligt. Jens Grønskov prøver liften, og det går fint, den er bare langsom. ”Mit syn gør, at jeg er en smule i tvivl om, hvorvidt jeg holder rigtigt, og hvor kanten er,” siger han. Men da han er rolig af natur, går det let, men han mener, at mere angste typer vil være utrygge. Knappen til liften er på væggen, og den skal holdes inde hele tiden, når liften er i brug, så det kræver hjælp at benytte liften. Når den ikke er i brug, synker den helt ned i gulvet og bliver næsten usynlig.
Ejnar Nielsen var ikke kun maler, han har også skabt mosaikkerne til Stærekassen ved Kongens Nytorv i København. På udstillingen vises nogle af forarbejderne. Han har også tegnet mønstre til stolebetræk. Lige nu er der tre stole udstillet i forskellige farver med det samme betræk, og publikum kan stemme på, hvilken stolefarve de synes matcher betrækket bedst.
Resten af museet
Museet har nogle værksteder, og man kan komme til den etage med en lift. Den kendte Pippi Langstrømpe illustrator, Ingrid Vang Nyman, som mange ældre voksne kan huske fra de bøger, de læste som børn, er født i Vejen, og hun har sine egen lille afdeling på museet i en bygning fra 1940. Tæt på den sal er et legeland med udklædningsting ”fra gamle dage” og en japansk ø. Dette legeland er kun delvist tilgængeligt for børn i kørestole på grund af trin og
Det koster kr. 50 at besøge museet for voksne. Man kan købe billetter på nettet eller ved mobilepay. Der er trin til butikken, så man kan ikke købe entrebillet med betalingskort. Kun med kontanter og mobilepay og museets personale er meget servicemindede. Ejnar Nielsen særudstillingen kan ses til 6. august 2023. Læs mere om museet på www.vejenkunstmuseum.dk
en stejl bro. I rummet er der også en lille kant, som Jens Grønskov bemærker ikke er ordentligt afmærket, og han finder det ærgerligt, at børn med bevægelseshandicap bliver hægtet af på grund af trin. Og det er faktisk bemærkelsesværdigt, da museet har gjort sig så mange bestræbelser på at finde tilgængelige løsninger.
Museet rummer også en lille afdeling med malerier af Jens Lund (18711924), som donerede sine billeder til museet, da han kendte Niels Hansen Jacobsen. Udenfor museet er der et springvand med skulpturen ”Trold, der vejrer kristent blod”, ifølge Majbrit Hansen var det oprindeligt bestilt af elværket tæt på museet, som havde brug for et springvand til nedkøling af varmt vand. ”Museet er for nylig blevet ejere af elværket, og vi håber på, at vi om nogle år kan inddrage bygningerne til fx undervisning, men så langt er vi ikke kommet endnu med
konkrete planer,” oplyser Majbrit Hansen.
På museet kører man enten på trægulve, tegl eller granit, det falder i særdeles god jord hos Jens og Susanne. På øverste etage er der keramiksamlinger, og her kommer man op med en lift, som kører i sit eget tårn og derfor ligner en elevator. I keramiksamlingen er der meget at se på; vi ser på de mange ting i montrerne, og hurtigt begynder vi at lege, ”Den ville jeg gerne have med hjem,” ”Den kender jeg en, der har,” osv. i den dur.
Der er også et fint handicaptoilet. Dog er der enkelte steder, man ikke kan komme i kørestol; det gælder butikken og til de to mindestuer, hvor man kan se, hvordan Niels Hansen Jacobsen har boet.
På vej ud af museet konkluderer Susanne Olsen, at museet virkelig har gjort meget for at gøre alt tilgængeligt og det i bygninger, hvor det på ingen
måde har været let, men de løsninger, man er kommet frem til, falder pænt ind i bygningerne. Museet lever op til det gamle mundheld. ”Hvor der er vilje, er der vej,” konstaterer hun.
Jens Grønskov er også tilfreds, han føler sig inkluderet, og de småting der er, dem vil man kunne ændre på hen ad vejen. Begge er enige i, at en lokalafdeling godt kan tage dertil og få en fin oplevelse. Dog er der ikke nogen café, men da museet ligger midt i Vejen by, så er der sikkert andre muligheder.
Fjordcentret tilbyder beskyttet beskæftigelse § 103
”Vi kan – vi vil – vi gør sammen”
Meningsfuldt arbejdstilbud
Fjordcentret tilbyder et aktivt og kreativt arbejdstilbud med fokus på meningsfulde arbejdsopgaver og udvikling af kompetencer.
Dagligdagen bærer præg af at ligne en arbejdsplads, hvor den enkelte bruger får mulighed for at udnytte og udvikle sine kompetencer, interesser og færdigheder.
I samarbejde med borgeren planlægger vi en arbejdsdag, der giver både mening og en følelse af at kunne bidrage og udføre en værdifuld indsats i hverdagen.
Fjordcentret er for alle voksne med funktionsnedsættelser. Vi har både pædagogisk og sundhedsfagligt personale, og hjælper gerne mennesker med mange forskellige behov og udfordringer.
Nogle af vores jobmæssige aktiviteter:
* Køkkenarbejde i vores storkøkken.
* Udbringning af mad.
* Udgivelse af Fjordstjernenyt.
* Have- og pedelarbejde.
* Produktionsarbejde.
* Vedligeholdelse og reparation af ting.
* Vask af tøj i vores vaskeri.
* Rengøring.
* Sortering af affald.
* Postomdeling.
Vi vil løbende udvikle og udvide vores tilbud i forhold til vores borgeres evner og interesser.
... et enestående valg
Kontakt
For yderligere oplysninger og rundvisning kontakt:
Centerleder Kamilla Broch Bøgelund
Mail: kabb@fjordstjernen.dk
Mobil: 44128501
Den Sociale Virksomhed Geelsgårdskolen
Om os Fjordstjernen er et bolig- og sundhedscenter - et privat bosted for voksne handicappede og ældre borgere visiteret fra kommuner i hele landet.
Fjordcentret er et Samvær og Aktivitets tilbud (§104) som også tilbyder Beskyttet beskæftigelse (§103)
Vores værdier bygger på dialog, anerkendelse, medbestemmelse, respekt samt nærvær og omsorg tilpasset den enkelte.
Vi er beliggende ved havnefronten i Holbæk nær Holbæk Centrum.
Læs mere på vores hjemmeside: www.Fjordstjernen.dk
GEELSGÅRDSKOLEN
Højt specialiseret regionalt helhedstilbud med specialskole med terapi, fritids-, aflastnings- og botilbud samt STU
Læring – livsglæde – livskompetence – ligeværd
Måske går dit barn i specialbørnehave?
Måske går dit barn på en basisplads?
Måske går dit barn allerede på en specialskole
Kontakt Geelsgårdskolen
CALENDAR-STAR
I DANSK HANDICAP FORBUND I 4. maj - 22. juni
Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du på adressen: www.danskhandicapforbund.dk
DU KAN SKRIVE TIL DHF PÅ FLERE E-MAIL ADRESSER:
Forbundets hovedadresse: dhf@danskhandicapforbund.dk
Landsformand: susanne@danskhandicapforbund.dk
Mouse-pointer Det sker
Medlemsservice dhf@danskhandicapforbund.dk
Faglig og politisk chef: jeppe@danskhandicapforbund.dk
FREDERIKSHAVN-SÆBY
Torsdag den 4. maj, onsdag den 17. maj samt torsdag den 1. juni: Bankospil. Alle bankospil afholdes klokken 19.00 på Dagcenteret Ingeborgvej.
Tirsdag den 30. maj: Sidste svømmedag før sommerferien.
Lørdag den 3. juni: Udflugt.
ODENSE
Juni: Sommerfest. Sommerfesten afholdes på Tarup Præstegård. Mere herom senere.
Til alle arrangementer er det nødvendigt med tilmelding. Vi gør opmærksom på, at der er bindende tilmelding, og du vil blive opkrævet betaling ved udeblivelse uden grund. Du skal tilmelde dig senest om mandagen før et arrangement.
Susanne og Jørn, 61 31 35 75 eller 30 13 85 95. Du har mulighed for kørsel, hvis du har et handicap og bor i Odense kommune. Egenbetaling er 50 kr. tur/retur.
ODSHERRED
Torsdag den 25. maj kl. 13.00: Lad os mødes til REHAB-MESSE i Bellacentret (den 23. – 25. maj) – en stor fagmesse, hvor man har mulighed for at se og prøve hjælpemidler, biler, velfærdsteknologi, beklædning m.v. og få en snak med udstillerne. På messen er der også en række oplæg til inspiration til et liv med handicap. Entré er gratis, men kørsel og alt andet er for egen regning, men det er altid godt at være flere og drikke en kop kaffe sammen. Sted: Center Boulevard 5, 2300 København S.
Tovholder og tilmelding senest den 14. maj til Susy Sivebæk på mail: susysiv@mail.dk eller på tlf.: 50 56 99 03.
Tirsdag den 27. juni kl. 12.00-16.00: Tur til Nationalmuseet, Prinsens Palæ, Ny Vestergade 10, 1471 København
K. Besøg Danmarks kulturhistoriske museum – hvor man fx kan se Guldhornene, Solvognen, lære om vikinger – og spise byens måske bedste smørrebrød. Vi mødes ved indgangen kl. 12 og spiser frokost på Restaurant Smör. Herefter ser
Rådgivning: Log in på "Min side" via hjemmesiden
Handicap NYT: bente@danskhandicapforbund.dk
Kommunikationsmedarb.: laura@danskhandicapforbund.dk
Globalt samarbejde: global@danskhandicapforbund.dk
Forældrekredsen: dhf@danskhandicapforbund.dk
Ungdomskredsen: uk@ungdomskredsen.dk
RYK: info@ryk.dk
Amputationskredsen: ak@danskhandicapforbund.dk
vi udstillingerne, og kl. 16 går turen hjem igen. Pris: Kørsel, fortæring og drikkevarer er for egen regning. Tag selv en hjælper med, hvis du har brug for hjælp. Hjælpere for medlemmer af DHF Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Roskilde deltager gratis. Vi betaler entré for alle, men husk gratis entré for ledsagere ved visning af DHs ledsagekort. Der er fire kommunale handicap-P-pladser i Ny Vestergade ud for museets indgang og med mulighed for at parkere på Christiansborg (Ridebanen og i Indre Slotsgård). Tilmelding senest den 14. juni til Lena: lena.nielsen@ofori.dk , tlf.: 59 65 95 86 eller Susy: susysiv@mail.dk , tlf.: 50 56 99 03.
Fredag den 28. juli kl. 19.00-23.00: Lars Lilholt koncert. Sted: Kræmmerpladsen, Vig Stationsvej 9, 4560 Vig. Årets friluftskoncert er en dejlig tradition. Lars Lilholt fejrer i 2023 sit 40-års jubilæum og drager i den anledning på en stor turné, der igen i år rammer Vig Markedsplads. Adgang fra kl. 19.00, koncerten starter kl. 20.00 og slutter kl. ca. 23.00. Handicapparkering ved indgangen til pladsen. Under koncerten er der mulighed for at købe fortæring og drikkevarer. Pris: Alle udgifter for egen regning. Gratis adgang for ledsagere ved visning af DHs ledsagekort. Evt. tilmelding senest d. 22. juli til Lena: lena.nielsen@ofori.dk – tlf.: 59 65 95 86 eller Susy: susysiv@mail.dk – tlf.: 50 56 99 03
SKAGEN
Torsdage den 4. maj og 11. maj kl. 19.00-22.00: Bankospil.
Mandage den 8., 15. og 22. maj kl. 14.00-16.30: Mandagsklub.
Fredag den 26. maj kl. 18.00-22.00: Sommerafslutning med spisning. Forret, hovedret, dessert, kaffe, småkager og underholdning. Pris for medlemmer 80 kr. (ikke-medlemmer 150 kr.).
Søndag den 18. juni: Sommerudflugt. Pris 250 kr. for medlemmer. (ikke-medlemmer 500 kr., hvis der er plads).
Hvis det er noget med spisning, så ring senest fem dage før på tlf. 20 86 45 54.
THISTED
18. marts: Loppemarked. Medlemmer af forbundet kan have en stand gratis.
29. marts kl. 12.30: Påskefrokost med mange hjemmelavede retter. Kinesisk lotteri.
Tilmelding senest en uge før. Pris for medlemmer kr. 175, pris for ikke-medlemmer kr. 225.
24. maj kl. 12.30: Fiskebord med forskellige hjemmelavede retter af friskfanget fisk. Kinesisk lotteri. Tilmelding senest 1 uge før. Pris for medlemmer kr. 175 pris for ikke-medlemmer kr. 225.
29. maj-2. juni: Rejse til Prag – se under rejser.
24. juni: Loppemarked.
Alle arrangementer er onsdage, Kr. Koldsgade 1, Thisted, hvis ikke andet er nævnt. Tilmeldinger skal ske til Kirsten Lund på tlf. 50 91 24 98.
REJSER
Tjekkiet/Prag: 29. maj til 2. juni 2023
Bustur til Prag med Hanstholm Rejser, arrangeret af Dansk Handicap Forbund/Thisted og Gigtforeningen Thy-Morsø.
Pris kr. 3950 pr. person (tillæg for eneværelse kr. 900).
Vi skal bo på Hotel Ambience, et firestjernet hotel beliggende midt i hjertet af det nye Prag. Alle værelser har eget toilet og bad, føntørrer, skrivebord og aircondition. Prisen inkluderer 4 x overnatning, 4 x morgenmad, 1 x aftensmad, 1 x tjekkisk aften med mad, drikkevarer og musik, sejltur på Moldau, entré til slotsområdet, Lidice museum og kirker i Kutnahora, kaffe og rundstykke på udrejsen, dansk rejseleder og kørsel i 4-stjernet bus.
Tilmelding og info: Laila Toftdal (Dansk Handicap Forbund), tlf. 51 31 58 51 eller mail: hanstoftdal@gmail.com. Tilmelding var den 31. marts 2023. Info: https://gigtforeningen-thymors.dk/
Tyskland/Berlin: 21. maj til 26. maj 2023
Tur til Berlin med Vestfyns Ferieklub. Vi skal bo på Hotel Ascot-Bristol.
Pris inkl. alle afgifter og skatter, udflugter og halvpension: kr. 6625 pr. person (tillæg for eneværelse 1000 kr.) Ring gerne for nærmere oplysninger til: Formand Lene Hansen på tlf. 22 66 56 88. Se mere på hjemmesiden www.handicapgrupperejser. dk
Se eller gense onlinearrangementer på hjemmesiden
På vores hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk kan man se eller gense flere af vores onlinemøder, kurser og arrangementer. Nogle af dem er tilgængelige for alle, andre er eksklusivt for medlemmer og er beskyttet af en kode.
Det arrangement i 2022, der havde flest live-deltagere, var ’Vælgermøde med handicappolitiske briller’. 104 deltog i dette valgkampindslag. Det kan stadig ses på hjemmesiden. Ligeledes kan man se en reportage fra Dansk Handicap Forbunds kongres, men også temaer som bilstøtte, BPA-ordning, ferietips, mv. er tilgængelige. Find dem ved at trykke på hjemmesidens link til ’Det Virtuelle Forsamlingshus’.
Har man ikke koden til de optagelser, der kun er for medlemmer, så skriv til Claus Jensen på claus@ danskhandicapforbund.dk
Claus Jensen
Health & Rehab
Den 23.-25. maj 2023 i Bella Center i København.
Dansk Handicap Forbund er på stand C1-014.
Læs mere om messen på www. health-rehab.com/
Færre bekymringer, mere barndom
Vågn op tør!
Danmarks nr. 1 natunderbuks til Piger & Drenge
Det bedste skoleår i dit liv
Besøg os og mærk fællesskabet
Hardsyssel Efterskole ligger i Vejrum mellem Struer og Holstebro. Vi har fem linjer: Outdoor, Sport, Musik, Film og E-sport.
Skolen har reserveret fire pladser til elever med fysiske handicaps. Der er tilgængelighed over alt, og vi har ansat rigtig søde handicaphjælpere.
Se mere på hardsyssel.dk – her kan du også se, hvordan du kan besøge os.
DryNites® natunderbukser har ekstra høj bekyttelse, er designet så de ligner almindelige underbukser og udviklet i et særligt lydløst materiale. Findes i 3 størrelser til børn i alderen 3-5 år, 4-7 år og 8-15 år.
Unikt engangsunderlagen
”Fantastisk efterskole!
Vores søn gik to år på Hardsyssel. Stemningen er varm, og skolen har dedikerede lærere, som kun vil vores søn det bedste! Han har rykket sig fagligt, udvikler sig helt vildt og har fået en masse gode venner.”
Susan Aakjær Larsen på Facebook
Hardsysselvej 2 / Vejrum / 7600 Struer
T 97 46 47 33 / hardsyssel.dk
Tape funktion holder underlaget på plads
DryNites® BedMats er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. DryNites® BedMats er specielt udviklet med fokus på høj absorbering, beskyttelse og diskretion.
Læs mere på www.drynites.dk
Fås i de fleste supermarkeder, Matas og på apoteket.
Forhenværende landsformand Jan E. Jørgensen døde i januar 2023
Tale til hans bisættelse
for at lave en lille mærkat, der forestiller handicapsymbolet med en rød streg over. Den klistrer de op i flere byer for at gøre opmærksom på, at stederne ikke var ordentligt tilgængelige. I hovedforbundet skaber den en hulens ballade. ”Når den skaber ballade, skyldes det, at den er handicappolitisk, og vi er i en tid, hvor man havde brudt med tidligere tiders isolation af mennesker med handicap, og forbundet på det tidspunkt mere er en banko- og hyggeforening, end det er en handicappolitisk forening, og vi ville inddrages”, sagde Jan.
I 1980 beslutter en ung Ritt Bjerregaard som socialminister at indføre socialindkomsten, hvilket medfører en række velfærdsforringelser. Ungdomskredsen og forbundet er med på Christiansborg, da man debatterer socialindkomsten. Det ender i kaos, og man vælter nærmest Folketinget og Socialministeriet. Det er en skandale, for forbundet og Ungdomskredsen er blevet særligt inviteret. Efterfølgende bliver hele affæren kendt som ’et mareritt’.
I Jans tid i Ungdomskredsen er han blandt andet med til at lave en teaterforestilling, arrangere og afholde Integrationskurser – senere sommerkurser – på Egmont Højskolen, stifte DSI Ungdom (i dag SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap), samt at sikre medlemskab af Dansk Ungdoms Fællesråd.
Det er rigtig svært at sige farvel til en god kollega. Det siger jeg ikke bare som en kollega, men også som landsformand for Dansk Handicap Forbund – et fællesskab af mennesker med handicap, for hvem Jans uselviske og utrættelige kamp for at hjælpe andre altid vil være en kilde til inspiration.
Vi har mistet et menneske af en støbning, som vores samfund i dag kunne bruge mange flere af. Tænk på, hvad Jan har betydet for Dansk Handicap Forbund i hans ca. 40-årige virke. Der er ikke det tillidshverv, Jan ikke har bestredet i forbundet.
Jan indleder sin handicappolitiske og organisatoriske karrierer i 1975 i Ungdomskredsen, hvor han er formand til 1977. Det er en tid med opbrud. Ungdomsoprøret kommer i 1968 og kvindeoprøret i 1973. I 1975 bliver Jan medlem af Ungdomskredsen, efter at han bliver kontaktet af Hans J. Møller og andre ’rødder’, der spørger, om han vil være med til at lave noget larm i Ungdomskredsen. Det vil Jan gerne.
Og så kommer der fart, fest og farver i Ungdomskredsen og brud med det bestående og vendepunktet med accept af de unges idéer og gåpåmod.
Sidste år blev Jan interviewet til Ungdomskredsens blad
”Nutidens Unge” i anledning af Ungdomskredsens 50-års jubilæum, og her fortæller han sin historie, og siger; ”Det var da sjovt.” Vi skriver 1977, hvor Jan og ’rødderne’ beslutter sig
Tiden efter Ungdomskredsen
Fra 1984 til 1986 er Jan næstformand i forbundet, og fra 1986 til 1998 er han ansat som organisationssekretær i forbundet, og fra 1998 til 2006 landsformand i forbundet. Jan var altid parat til at hjælpe lokalafdelingernes bestyrelser med det organisatoriske og brugte mange timer på landevejene. Jan fik sikret, at forbundet fik dannet Amputationskredsen, og han arrangerede kanoture for Forældrekredsen. Jan fortsatte med at sikre, at forbundet udviklede sig i takt med tiden. Han var en rigtig god kammerat og loyal kollega, som man altid kunne få sig en god snak med. Han var også et familiemenneske og talte altid varmt og kærligt om sine børn og børnebørn. Jan slutter interviewet med Nutidens unge således: ”Selv som landsformand for Dansk Handicap Forbund var jeg for rebelsk. Hvis folk kom til mig og sagde: ’Vi har altså et problem, når vi skal tanke benzin [på vores biler, red.] på motorvejene,’ så sagde jeg: ’Nå, jamen, vi samler lige 30 kassevogne, og så kører vi ind på en strækning, og så skal alle ind og betale i rækkefølge’, så ville den tankstation stoppe i så og så mange timer. Tror I, vi kommer i pressen? Ja, vi gør, kære venner. Tror I, vi får lavet det om? Ja, vi gør, kære venner. Men nej, de turde ikke at gribe det an på den måde.”
Jan turde – tak for handi-kampen, Jan. Æret være Jan E. Jørgensens minde.
1. maj åbnede ”Stranden” med ny forpagter, nye åbningstider og nyt koncept
Ny forpagter er Lisbet Gad Christiansen fra ”Gourmanden og
Konen” på Jægersborg Allé 45. Maden er baseret på Gourmanden og
Konens holdning til kvalitet, bæredygtighed og økologi. Sæson maj-sept.
Åben tor-søn fra 12.00-17.00 med kaffe, kage, smørrebrød og ugens varme ret. Dagens ret kan nydes på stedet eller tages med som takeaway. Lige til at varme i ovnen.
Hver søndag brunch fra 11.00-14.00.
PRISLISTE
Første weekend hver måned vil der være et arrangement for Strandens medlemmer. Foredrag, koncert, banko, fællessang, tryllekunst for børn, etc.
Ugentligt nyhedsbrev tirsdag om ugens færdigret den samme uge. Læs mere om Lisbet: www. gourmandenogkonen.dk
Stranden har sin egen Facebookside, som det er godt at følge med på. Se selv på www.facebook.com/ StrandenDHF
ұ Te eller kaffe 20,- (inkl. dagens kage 45,-)
ұ Dagens dessert/kage 30,-
Det kolde:
ұ Finger sandwich 35,- (æg/karse, skinke/ost, rejesalat)
ұ Ostemad 45,-
ұ Dagens smørrebrød fra 45,-
Det varme:
ұ Fish & chips med tatarsauce 85,-
ұ Færøsk laks med flødestuvede kartofler/spinat og brød 85,-
ұ Rugbrød med roastbeef, bløde løg og spejlæg 85,-
Dagens tilbud skrives
på tavle. Fx suppe eller madtærte
ұ Ugens færdigret 125,-
ұ Søndagsbrunch 145,(bestilles senest fredag samme uge)
ұ Sodavand 20,-
ұ Øl 30,-
ұ Vin pr. glas 45,-
NORDSJÆLLANDS • FESTUDLEJNING TELTE OG MULTIPAVILLIONER
Erhvervsrejser
Betaler du for meget for dine erhvervsrejser?
Kontakt vores eksperter og få markedets
billigste fly- og hotelpriser
93 93 60 60
Danmark: +45 7642 9999
Grønland: +299 322 899 sales@vr-travel com v r -t ravel co m
Kildehaven er for unge voksne med et handicap, der ønsker at leve et aktivt og selvstændigt liv i fællesskab. Alle beboere er visiteret fra deres hjemkommune efter loven om friplejeboliger. Kildehaven Gården er vores aktivitets- og samværstilbud der ligger i naturskønne omgivelser. Her aktiveres indskrevne brugere i hverdagene med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og der vægtes en høj grad af medbestemmelse i hvilke aktiviteter der skal iværksættes. Kildehaven vil sikre den enkelte beboers mulighed for fysisk udvikling og udfoldelse. Vi værner om det sociale aspekt i form af hygge, nærvær og samspil på tværs af enheder og diagnoser. Beboere og personale medvirker til at skabe et miljø, hvor individet er i centrum, under hensyntagen til fællesskabet.
Vi kan – vi vil og vi gør sammen
Læs mere på www.kildehaven.com eller kontakt os på Tlf. 59 21 17 00 eller på mail: info@kildehaven.com
Kildehaven
Hovedgaden 95 • 4520 Svinninge www.kildehaven.com
www.thise.dk
facebook.com/thisemejeri
Bliv medlem af Dansk Handicap Forbund
...der er flere måder, du kan gøre det på
Brug hjemmesiden
-www.danskhandicapforbund.dk
>>Tryk på bliv medlem øverst i højre hjørne af siden og følg linket<< Her finder du en indmeldingsblanket, der med det samme sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt.
TYPER AF MEDLEMSKAB
Ordinært medlemskab – bliv en del af et stærkt netværk af mennesker med bevægelseshandicap og få adgang til forbundets medlemsblad(e), rådgivning, bisiddere og politiske niveau.
Bliv ordinært medlem 1 års kontingent for enkeltpersoner koster 320,- kr., og par/familiemedlemskab koster 480,- kr.
Ring til os på 39 29 35 55
På sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Du skal have følgende informationer klar: Navn | Adresse | Fødselsdato Kommune | Telefon | Email Du skal oplyse, hvilket medlemskab du ønsker, om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Støttemedlemskab – vi arbejder aktivt for, at mennesker med bevægelseshandicap får mulighed for et liv med lige muligheder, med dette medlemskab kan du støtte vores arbejde. Bliv støttemedlem fra 26 kroner om måneden
Send os et brev
Du kan også sende os din tilmelding pr. brev. Fyld den nedenstående blanket ud og send den til forbundet på adressen:
Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup
Virksomhedsstøtte – mulighederne for støtte og samarbejde er mange. Har du og din virksomhed lyst til at høre mere, kan I kontakte direktør Jens Bouet direkte på telefon 53 56 13 33 eller mail: jens@danskhandicapforbund.dk.
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund ✁
Indmeldingskort Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver
Hvilket medlemskab ønskes:
Ordinært medlem
☐ Enlig
☐ Par
☐ Støttemedlem
Jeg ønsker medlemskab af (sæt kryds):
☐ Forældrekredsen (FK - For forældre med børn under 18 år med handicap)
Barnets navn:
Fødselsdato (d.m.å):
☐ Ungdomskredsen (UK) – 15-36 år
☐ Amputationskredsen (AK)
☐ RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
Dato og underskrift
Navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Evt. Ægtefælle/samlevers navn:
☐ Jeg har et handicap ☐ Jeg har ikke et handicap
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail:
Telefon:
Fødselsdato (dato.måned.år):
med medlemskab på: https://danskhandicapforbund.dk/da/handelsbetingelser-i-dansk-handicap-forbund
min underskrift giver jeg samtykke til at Dansk Handicap Forbund håndterer mine oplysninger. - Læs om håndtering af personlige oplysninger i forbindelse
Det er vores mål at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv samt vedligeholde og videreudvikle livskompetencer således at beboerne på sigt behøver mindre støtte i hverdagen –
Et liv med handicap er et liv som
ligner alle andres liv
Som menneske med handicap bliver man altid gloet på og vurderet konstant. Ens forældre kæmper bravt for en, indtil man selv tager over, sådan et liv minder om alle andres liv, men er alligevel anderledes
Jan Grue er 42 år, nordmand og bor i Oslo; han er professor i lingvistik og har en medfødt muskelsygdom. Han har skrevet bogen ”Jeg lever et liv som ligner jeres” – og titlen er bogens pointe, men er også andet og mere end en traditionel selvbiografisk bog, da han fletter personlige erindringer og journalnotater sammen med referencer til filosoffer, forskere og forfattere som enten selv har et handicap eller har beskæftiget sig med området, og det sprog vi taler, når det gælder mennesker med handicap.
For uanset at hans liv minder om mange andres liv, så er der også udfordringer af både psykisk og fysisk art, fordi han er så afhængig af samfundets tilbud om støtte og hjælp, og fordi det er sorgfuldt sommetider at have et handicap og møde så mange fordomme og barrierer. Og alt det gør noget ved et menneske ifølge Jan Grue.
Hvad er erindringer i et menneskes liv?
Han er født ind i en ressourcestærk akademikerfamilie og boede, indtil han som ung flyttede hjemmefra, sammen med sine forældre og sin bror og har levet et liv som alle andre børn i en akademikerfamilie.
Når han møder gamle klassekammerater, som har kendt ham som barn – fornemmer han, at de tænker: ”Lever du endnu”? Hvis han taler i længere tid med dem, fortæller de ham, at de alle vidste dengang, at han ikke kom til at leve længe.
Men det vidste han ikke. Så hvor var den opfattelse kommet fra?
Han reflekterer over sin barndom, hvad kan han huske om den, da fortiden altid vil være både en illusion og en rekonstruktion. Han mindes fx, at familien flyttede, fordi han begyndte at bruge en kørestol. Han har aldrig skrevet dagbog, men en dag som voksen, så får han af sine forældre et helt arkiv om sig selv med journalnotater og anden korrespondance med myndighederne. Det liv der strømmer op fra arkivet, det er et helt andet liv, end det han selv husker, og han finder det sørgeligt at læse al den korrespondance, som handler om ham. Han synes, at ansvarsforflygtigelsen skriger op fra siderne. Fx fra et rejsebureau som glemte at transportere kørestolen, hospitalet som ikke fulgte op efter undersøgelser, og et hav af breve der er fyldt med regler og afslag. Han er blevet set på og vurderet af fysioterapeuter, læger, og skolevæsnet osv. Papirerne er nu også minder for forældrene, for den lille dreng findes heller ikke længere for dem. Han sætter papirerne ind i sin egen reol i sit hjem, hvor han bor med sin hustru og en lille søn. Når han taler med forældrene om papirerne, så er det som at tale om krigsminder, for der var noget hele tiden.
Når han spørger forældrene om deres rolle, i forhold til hans handicap, så slår de det hen og svarer, at for os var du jo bare Jan. Dokumenterne fortæller ham heller ikke noget, han har tillid til, men de er mere stabile end hans hukommelse og konkurrerer med fotoalbum fra barndommen.
Ved læsningen ser han et klart mønster i forældrenes dialog med myndighederne. De beder om noget på hans vegne. De får afslag og klager over afslaget. Myndighederne vil hele tiden have flere oplysninger,
nye lægeerklæringer, og det er meget underligt for ham at sidde og læse som voksen. De gentagne mønstre minder han om en Bach fuga. Senere hen overtog han selv sagsbehandlingen.
Svaghed huer ham ikke Papirerne minder ham også om, det kvarter han voksede op i. Sin skolegang hvor han både var alene og meget lidt alene. Fx var han indenfor i frikvarteret, eller hos fysioterapeuten, mens de andre børn havde gymnastik, men han var næsten altid sammen med en voksen fagperson. Han mener i dag, at alt den ”kiggen” på ham i klinikker og på hospitaler, har gjort ham sårbar og lært ham at foragte kroppens svaghed. Han mindes også nogle gange at have været i varmvandsbassin med andre børn med handicap, som både savlede og råbte. Sådan er jeg da ikke, tænkte han.
Barndommen er nem ifølge Jan Grue, fordi man bor hjemme. Teenageårene er problematiske, fordi unge bevæger sig længere væk fra hjemmet, ind i byen, og ad skrænter, ind i butikker, og besøger steder, hvor han ikke kan være med. Selvom det nogle gange er hårdt, føler han ikke noget fællesskab med andre med handicap. Et forsøg i teenageårene på en sommerlejr er en fiasko. For som han hudløst bekender, så kan selv den svage foragte svagheden.
Han har altid gået på almindelige skoler og uddannelsessteder og ved, at
hvis han var født 50 år tidligere end han er, så var han kommet på specialskole og havde aldrig fået en akademisk uddannelse eller kørekort.
Vurderende blikke
Men de vurderende blikke varer ved ind i voksenlivet, hvor mange tror, at hans hustru er hans hjælper, hvilket irriterer hende grænseløst. Hun er forfatter og har ikke noget handicap. Hun får mange små chok over, hvordan han behandles fx i Københavns lufthavn af personalet. Han er vant til det, men det er nyt for hende. Og hun bliver vred over at se sin kæreste blive behandlet som et stykke fragtgods
I bogen kommer vi vidt omkring fx studietiden, der indebærer studieophold i Holland, Rusland og USA og om at gå til psykolog og lære, at det er ok en gang i mellem at sørge over sin krop, men også med mødet med sin hustru og deres barns fødsel.
Og selv om han er en lykkelig mand, så mener han ikke, at han nogensinde slipper for sorgen over kroppen, der ikke var. Den er livslang. Ligesom en sorg over, at verden ikke giver plads til mennesker med handicap.
Bogen kan varmt anbefales, hvis man kan lide erindringer, intellektuelle refleksioner og samfundskritik.
Boswellia bidrager til en normal funktion af leddene.
Mangan bidrager til at vedligeholde normale knogler.
Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion og til at vedligeholde normale knogler og tænder.
Dialog uden offerholdning skaber resultater
Handicap Nyt er taget til Sønderborg for at møde Bente Rey, som er aktiv i forbundet og har en meget speciel seng
Anledningen til et besøg hos Bente Rey i Sønderborg var egentlig at have en snak om et sengesystem fra firmaet Careturner, der sørger for, at brugeren blidt bliver vendt flere gange om natten, men der om senere.
For mindst lige så interessant er det at høre om Bentes mange års erfaring som tillidsvalgt i Dansk Handicap Forbund.
I 1997 blev Bente Rey og hendes families liv med ét slået ud af kurs. En
trafikulykke betød, at Bentes tilværelse fremover skulle leves fra en kørestol, lammet fra halsen og ned. Inden da havde hun været erhvervsaktiv pædagog med et stort engagement indenfor kommunalpolitik og fagligt
arbejde. Men det engagement kunne ikke slukkes blot på grund af en kørestol.
Vejen ind i Dansk Handicap Forbund blev lagt i 1999, hvor hun mødte RYK, som er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, og kort efter blev Bente Rey en del af bestyrelsen, og siden har hun været tillidsvalgt i Dansk Handicap Forbunds hovedbestyrelse, forretningsudvalg og Social- og Arbejdsmarkedspolitisk udvalg. I dag ’nøjes’ hun med at være formand for Sønderborg lokalafdeling, der efter Bentes mening er velfungerende med en bestyrelse, der er bredt sammensat med mange kompetencer og med mange medlemsaktiviteter.
Samarbejdet med kommunen
Sønderborg kommune er en god samarbejdspartner, synes Bente Rey. ”Jeg oplever, at vi bliver godt modtaget og taget seriøst af vores politikere og embedsmænd, når vi har sager af betydning. Jeg tror, det også handler om, hvordan vi går til dem på. Når vi henvender os sagligt og ordentligt, så bliver der altid lyttet”.
Kommunen har et godt ry, ifølge Bente, i sin behandling af mennesker med handicap, og lokalafdelingen bliver ofte taget med på råd, når tilgængelighed er på dagsordenen. Fx i indretningen af det nye multikulturhus. Og da Tour de France besøgte Sønderborg forrige år etablerede man en rampe, hvorfra kørestolsbrugere kunne nyde det fornemme besøg. Der bliver også mulighed for at overnatte i naturen, for på Kær Halvø vil der også være shelters, der kan bruges af kørestolsbrugere.
Rimelighed og naturbevarelse
Ifølge Bente Rey handler det om rimelighed. ”Jeg synes, man skal være rimelig i sine krav til kommunen og andre myndigheder. Det er klart, at vi som borgere med handicap har rettigheder, som vi har krav på, bliver overholdt, og dem skal vi kæmpe for, men der er også nogle gange, hvor der klynkes for meget. Hvis man selv kan klare tingene, så bør man selv gøre en indsats”.
Der bliver gjort meget for at skabe tilgængelighed i naturen, men der er
grænser for, hvor meget man kan kræve, mener Bente.
”Det er dejligt, at vi kørestolsbrugere også kan bruge naturen, men hvis natur også skal være vild natur, så er det en selvfølge, at den ikke kan være fuldt ud tilgængelig. Jeg har hørt krav om, at ’Gendarmstien’ burde gøres mere tilgængelig, men den vilde vandresti ville jo miste charmen, hvis den skulle gøres fuldt tilgængelig for blandt andet kørestolsbrugere.”
Selvom samarbejdet med kommunen fungerer relativt gnidningsfrit, så lurer der skygger i horisonten, som kan bekymre. For som andre kommuner i landet, så står også Sønderborg kommune for at skulle spare et tocifret millionbeløb på budgettet. Man kan frygte, at det også vil betyde besparelser på handicapområdet. Det vil Dansk Handicap Forbunds lokalafdeling og dens 67 medlemmer i Sønderborg have et skarpt fokus på.
Jeg er det menneske, der har det bedst
”Jeg er det menneske med handicap, der har det bedst”, siger Bente Rey med et glimt i øjet. ”Jeg føler mig set og hørt på som menneske og har masser af livskvalitet. Jeg tror, at det handler om, hvordan man møder andre
mennesker. At man dropper offerrollen. Kun én gang har jeg været i en ubehagelig situation, det var, da en tilfældig person sagde ’det er sådan en som dig, der er skyld i, at der ikke er råd til at vedligeholde skolerne’. Men det var en undtagelse, ellers føler jeg mig mødt med mellemmenneskelig respekt”.
Den specielle seng
En god søvn er også livskvalitet, og så er vi tilbage til udgangspunktet for denne historie. Firmaet Careturner afviklede sammen med Dansk Handicap Forbund en workshop, hvor flere af vores medlemmer derefter afprøvede deres produkt ’Soft Tilt’, som er et elektronisk tilbehør til sengen, der kan forebygge tryksår ved blidt at vende den sovende i løbet af natten.
Bente fik lejlighed til at afprøve Soft Tilt-sengen i hjemmet, og oplever det som en værdifuld teknologisk udvikling, der er med til at give en meget bedre søvn.
”Afprøvningen resulterede i en kontakt til min kommune, der straks bevilgede mig sengen. Jeg oplever nu en markant bedre nattesøvn, fordi den drejning, jeg har valgt, kontinuerligt natten igennem minder om mine nætter inden min rygmarvskade”, slutter Bente Rey.
RL RL consult aps
Rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed
Store Torvegade 56 3700 Rønne
Mobil 40152447
Tlf. 56 91 10 32 www.rlconsult.dk
Rådhusvej 10 3200 Helsinge
Tlf: 88 53 29 85
Helsinge
Købmand Niels Henning PedersenSTU i integreret bo-, uddannelses- og fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård
VI UDBYDER:
Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg
Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder fugle, katte og høns
Køkken her produceres mad til skolens elever og til festlige højtider. Catering ud af huset
Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel
Hesteskole hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste
Mølleri der maler markens afgrøder
Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde
Kreativ hvor der laves brugskunst
Friluftliv.
Natur og jagtpleje
ww w oes t agergaard d k
Det er muligt at tage traktorkørekort og der udover er det muligt ved behov at tage diverse kurser.
Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner. ØSTAGERGÅRD
Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup
Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk
Botilbuddet Pernillebo for udviklingshæmmede eller borgere med nedsat funktion
PernilleBo
Pernillesvej 1 • 4293 Dianalund
Gammlager 1 . 2605 Brøndby
Tlf. 26 89 00 00 www.sekologistics.com
lange ventetider i kørekortsager
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Færdselsstyrelsen er fra slutningen af 2022 til starten af 2023 reduceret med to måneder. Men ventetiden er stadig lang. Et medlem ventede sidste år et halvt år.
Iårets første nummer af Handicap NYT bragte vi historien: Lang og uforudsigelig ventetid på kørekort medfører frustration. Nu har Færdselsstyrelsen besvaret en række spørgsmål, som vi kan viderebringe til jer læsere.
Den overordende procedure giver lang sagsbehandling
Om den overordnede procedure forklarer Færdselsstyrelsen i et skriftligt svar: ”Når Færdselsstyrelsen modtager en ansøgning om udstedelse, fornyelse eller udvidelse, og lægeattesten indeholder oplysninger om, at ansøgeren har et fysisk handicap, forelægger Færdselsstyrelsen som udgangspunkt sagen for Styrelsen for Patientsikkerhed, som er den øverste lægefaglige myndighed.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan anbefale, at ansøgningen ikke bør imødekommes eller, at ansøgningen bør imødekommes evt. med anbefaling om, at der bør fastsættes en individuelt fastsat tidsbegrænsning for kørekortets gyldighed (eksempelvis 1, 2, 3 eller 5 år).
Når anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed modtages, vurderer Færdselsstyrelsen, hvorvidt sagen bør afgøres på baggrund af anbefalingen. Færdselsstyrelsen fremsender herefter en partshøring til ansøgeren, hvor ansøgeren gives mulighed for at komme med bemærkninger til anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.”
Sager, hvor ansøgeren har et fysisk handicap, er mere kompleks at behandle og indebærer flere såkaldte sagsbehandlingsskridt, forklarer Færdselsstyrelsen og uddyber, at det
skyldes, at sagerne behandles i overensstemmelse med gældende regler. Det er således »naturligt«, at sagsbehandlingstiden er længere.
Ifølge Færdselsstyrelsen behandles kørekortsager som udgangspunkt i den rækkefølge, som de modtages i, med en varierende sagsbehandlingstid, som afhænger af sagens kompleksitet.
Aktindsigt viser de mange faser
For at få et indblik i den ellers uigennemskuelige proces har Handicap NYT fået aktindsigt i et medlem af Dansk Handicap Forbunds (DHF) kørekortssag, som tog et halvt år for styrelserne at behandle.
Sagsbehandlingen trin for trin Aktindsigten i sagen viser, at der går knapt to måneder, før Færdselsstyrelsen starter behandlingen og henvender sig til Styrelsen for Patientsikkerhed første gang. Efter yderligere tre og en halv måned samt henvendelser fra både DHF-medlemmet selv og DHF’s rådgivningsteam, går det op for Færdselsstyrelsen, at sagen har »siddet fast i systemet«, hvilket beklages og Styrelsen for Patientsikkerhed kontaktes igen.
Den egentlige sagsbehandlingstid viser sig at vare 16 arbejdsdage fra Styrelsen for Patientsikkerhed kontaktes for anden gang den 26. juli til afgørelsen sendes til DHF-medlemmet den 16. august.
Som ansøger på den anden side af systemet kan processen føles uigennemskuelig, frustrerende og usikker, og netop derfor kontakter vores medlem Færdselsstyrelsen flere gange både mundtligt og skriftligt for at blive
klogere på, hvordan det står til med sagsbehandlingen.
I et forsøg på at gøre processen gennemskuelig for ansøgeren, skriver Færdselsstyrelsen: ”Som borger vil man altid helt overordnet kunne få oplyst, hvor i forløbet ens ansøgning er. Færdselsstyrelsens Kundebetjening har adgang til de overordnede oplysninger i en sag og har i udgangspunktet ikke mulighed for at svare detaljeret eller oplyse den forventede sagsbehandlingstid. Kundebetjening kan kontaktes på 7221 8899.”
Svarene fra Færdselsstyrelsen vil typisk være, at sagen enten ligger til behandling hos Færdselsstyrelsen, eller at vi afventer bemærkninger fra Styrelsen for Patienssikkerhed. Dertil viser aktindsigten med svar fra medarbejdere, at Færdselsstyrelsen ikke opfatter informationer om specialindretning fra bilforhandler eller henvendelsen fra Dansk Handicap Forbunds socialrådgivningsteam som »relevant for sagsbehandlingen«.
Råd og vejledning til at afhjælpe ventetiden
Færdselsstyrelsen har iværksat en række initiativer, fx vikaransættelser og mulighed for overarbejde for at reducere sagsbehandlingstiden i alle sagstyper på kørekortområdet, og frem til slutningen af februar har det gjort en forskel. Ifølge Færdselsstyrelsen var sagsbehandlingstiden for sager, der skal forbi Styrelsen for Patientsikkerhed, i gennemsnit syv måneder ved udgangen af 2022, hvor den ved udgangen af februar 2023 var reduceret til fem måneder i gennemsnit.
Selvom sagsbehandlingstiden er faldende, er den stadig lang. Som ansøger er det ikke nødvendigvis muligt at påvirke behandlingstiden, men på enkelte områder kan det være muligt at optimere processen.
1. For at mindske sagsbehandlingstiden mest muligt, har det betydning, at man besvarer ”partshøringer” med mulighed for indsigelser med det samme – lige som det ses i informationsboksen, at DHF-medlemmet gjorde den 16. august. Hvis Færdselsstyrelsen ikke modtager respons, skal styrelsen vente fire uger før sagen må genoptages. Et svar kan lyde: ”Jeg har modtaget partshøringen og har ingen indsigelse”.
2. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed i en konkret sag vurderer, at der er behov for yderligere oplysninger enten fra egen læge eller speciallæge for at kunne vurdere sagen, så er det afgørende for det samlede forløb, at borgeren har mulighed for så hurtigt som muligt at kunne få en tid hos den pågældende læge.
3. I sager, hvor det er vurderet, at der skal aflægges en såkaldt ”vejledende helbredsmæssig køretest”, har ansøgeren fire uger til at booke tid til testen. Jo hurtigere tiden bookes og kørekortstesten aflægges, jo hurtigere kan Færdselsstyrelsen træffe afgørelse i sagen.
Afsluttende pointerer Færdselsstyrelsen i svaret til Handicap NYT, at ”I Færdselsstyrelsen har vi helt generelt et stort fokus på at optimere processerne, også når det handler om kørekortsager. Det gør vi blandt andet ved kontinuerligt at have fokus på interne arbejdsprocesser, men også gennem dialogen med de eksterne parter, der bidrager til behandlingen af ansøgningerne.”
Groft skitseret sagsbehandlingsforløb
ifølge aktindsigt
ұ 17-02 DHF-medlems lægeattest modtages hos Færdselsstyrelsen
ұ 08-04 DHF-medlem skriver ny henvendelse til Færdselsstyrelsen 1. gang
ұ 12-04 Færdselsstyrelsen kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed 1. gang
ұ 14.07 DHF-medlem skriver ny henvendelse til Færdselsstyrelsen 2. gang
ұ 18.07 Dansk Handicap Forbunds rådgivningsteam kontakter Færdselsstyrelsen skriftligt efter aftale med DHF-medlem
ұ 25-07 DHF-medlem skriver ny henvendelse til Færdselsstyrelsen 3. gang
ұ 26-07 Færdselsstyrelsen
kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed 2. gang med "rykker"
ұ 26-07 Færdselsstyrelsen skriver til DHF-medlem og beklager, at sagen har "siddet fast i systemet"
ұ 01-08 DHF-medlem skriver ny henvendelse til Færdselsstyrelsen 4. gang
ұ 06-08 Styrelsen for Patientsikkerhed besvarer med anbefaling
ұ 12-08 Endelig vurdering fra Færdselsstyrelsens kørekortssagsbehandler
ұ 16-08 Partshøring med sagens afgørelse sendes til DHF-medlem
ұ 16-08 DHF-medlem kvitterer for modtagelse med et svar om ingen bemærkninger
ұ 18-08 Sagen afsluttes ved Færdselsstyrelsen
Aktindsigten her er et eksempel på en enkelt kørekortsag, og kan derfor kun bruges som et eksempel på én årsag til den lange ventetid.
Messe for unge med særlige behov
Hvilke muligheder findes der for uddannelse for unge mennesker med handicap? Et godt sted at få inspiration er ved at besøge en messe. Handicap NYT har været på messe i Køge
Messens navn er ”Ud i Fremtiden” og henvender sig til unge med særlige behov og deres familier. Den har eksisteret i 15 år og bliver arrangeret af forlaget KSI og Ungdommens Uddannelsesvejledning i Køge og Vejle.
Selve messen blev afholdt i Spar Nord Arena, og her summede det med samtaler mellem besøgende og udstillerne. Alle standpasserne var imødekommende og flere af standene var kreativt udsmykkede.
Nogle steder kunne man få et indblik i tilbuddet via billeder, se eksempler på aktiviteter eller produkter, som var udstillet. Andre steder var der smagsprøver på bålmad, og mulighed for at se eller røre levende dyr. Det var meget inspirerende at gå rundt mellem alle udstillerne og se og høre om deres tilbud, særligt overraskende var de mange forskellige muligheder, der findes for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).
Finde det rette tilbud
Kim Ingwersen, redaktør på forlaget KSI, som er arrangører af messen, fortæller, at messen har forsøgt at dække bredden i tilbud i så vid udstrækning som muligt. ”Her er et sted, som forstår de unge og har en interesse i de unge. Visionen er, at de unge kan se muligheder og at matche unge med det rette tilbud,” fortæller han. Det var dog ikke tydeligt på messen, hvilke tilbud der er egnet for kørestolsbrugere. Tilgængelighed er ikke et fokusområde, heller ikke i bogen eller på forlagets hjemmeside. Dog har Kim Ingwersen taget spørgsmålene om tilgængelighed til efterretning i forhold til deres fremtidige arbejde med messen, bogen og deres hjemmeside.
Messen drejer sig i høj grad om at give inspiration. Og det oplevede jeg også ved selvsyn, da alle både de unge og ansatte stod klar til at fortælle om tilbuddene og vise deres dagligdag og dele informationsmateriale ud. Så de unge og deres forældre der besøger messen, kan gå hjem og tale videre om mulighederne.
På messen er det tydeligt, at for unge med særlige behov handler det ikke kun om uddannelse, men også om tilbud efter en uddannelse. Kim Ingwersen fortæller, at det er meningen, at messen skal vise muligheder for STU, men også hvilke tilbud, der er efter en STU. I forlængelse heraf fortæller Kim Ingwersen, at arrangørerne har fundet på begrebet STB-Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse, som har til formål at bygge videre på en STU og skabe en rød tråd og retning i livet for den unge.
Mange forskellige tilbud
På messen kan man besøge alt fra STU-tilbud, FGU-tilbud, efterskoler, erhvervsskoler, HF & VUC og beskæftigelsestilbud. Tilbuddene kommer fra hele landet. Der er altså rig mulighed for at lade sig inspirere i forhold til opholds- og botilbud, uddannelser, efterværn samt jobmuligheder og beskæftigelse.
Der er også mulighed for at tale med UU-vejledere og STU-vejledere på messen. På standene møder man både ansatte og unge, som allerede er i uddannelse eller beskæftigelse. De står klar til at fortælle og dele ud af både erfaringer og informationsmateriale.
Hvis du vil vide mere om messen eller Ud i Fremtiden, kan du besøge hjemmesiden: www.udifremtiden.dk
På hjemmesiden sælges også bogen ”Ud i Fremtiden – bogen for unge med særlige behov”, og du kan læse 20 sider gratis. Se anmeldelse side 44.
Næste messe finder sted i Vejle, onsdag den 6. september 2023.
Åbningstid: kl. 09:00-16:00, Elev- og forældreeftermiddag: kl. 13:00-16:00. Willy Sørensens Plads 7, 7100 Vejle.
Ud i Fremtiden – bogen for unge med særlige behov
Et brugbart opslagsværk for både unge og deres pårørende
Bogen Ud i Fremtiden – bogen for unge med særlige behov handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Formålet med bogen er at hjælpe den unge og forældrene til at finde rundt i junglen af muligheder, bestemmelser og regler i forbindelse med valg af uddannelse, beskæftigelse og bolig.
Det kan nemlig være svært at finde rundt i de mange tilbud, der er til unge med særlige behov, derfor er bogen et nyttigt opslagsværk. I bogen er der en systematisk gennemgang af uddannelse og job. Bogen er inddelt i 19 kapitler, som gør det overskueligt at finde de informationer, som man måtte søge. I bogen er der en indledende oversigt over de dele af uddannelsessystemet, som er relevant for unge med særlige behov fx en gennemgang af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) herunder regler og bestemmelser. Andre skoleformer, som kan være overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bliver ligeledes præsenteret såsom efterskoler og frie fagskoler. I bogen findes også information om støtteordninger og særlige ordninger for unge med særlige behov på erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser. Bogen kommer også omkring økonomi under uddannelse. Til sidst i bogen er der et register over et stort antal skoler med undervisningstilbud til unge med særlige behov og tilbud om opholdssteder og botilbud. Registeret er overskueligt og inddelt i syv geografiske områder.
Bagerst i bogen finder man regler og bestemmelser, herunder klageadgang, ret og pligt samt lovstof. Bogen henvender sig primært til unge med særlige behov og deres pårø-
rende. Derudover henvender bogen sig også til medarbejdere hos de myndigheder, som er i kontakt med de unge i målgruppen.
Bogen indeholder også en række annoncer fra forskellige tilbud, som unge og deres pårørende også kan lade sig inspirere af.
Det største minus ved bogen er, set med Handicap NYTs øjne, at den desværre ikke i så høj grad informerer om tilgængelighed til fx skoler. Det er forlaget gjort opmærksom på, og de har taget det til efterretning. Forlaget modtager nemlig gerne tips fra læserne om emner og oplysninger, som kan skabe større overblik over uddannelsesområdet. Bogen bliver hvert år udgivet af forlaget KSI. Bogen er der derfor opdateret i forhold til ting, der kan ændre sig fra år til år.
Vi
bank for 14. år i træk
Det har vi lidt svært ved at få armene ned over, men vi lytter og rådgiver, som vi altid har gjort.
der gerne vil gå forrest, arbejde projektorienteret og motivere/udvikle andre.
Du opbygger stærke faglige og sociale kompetencer, der rækker langt ud over din egen sportsgren, og du vil få et solidt fundament til at videreuddanne dig inden for sportens verden.
ER DU IDRÆTSNØRD?
Studieretningen er for dig, der kan lide at blive udfordret fagligt
I regn og slud skal pakken ud
Sådan lyder et gammelt ordsprog om postens bestræbelser på at levere – uanset hvilke hindringer der måtte stå i vejen. I dag handler vi på nettet og bestiller pakker som aldrig før, men for mennesker med funktionsnedsættelser kan pakkepost give problemer
udsat udenfor, hvis man ikke er hjemme, og dernæst er det et problem, at det er umuligt for mig at få pakken ind uden hjælp. Det er i min optik et udtryk for forskelsbehandling”. Tine fortæller videre, at hvis man er hjemme, så kan man nogle gange være heldig, at pakkeposten bærer den ind, hvis du er heldig at nå ud til døren. ”Hvis du tager dit allersødeste smil på og spørger meget pænt, så kan du nogle gange være heldig, at de bærer den ind, men det kunne faktisk være rigtig rart at gøre det til rettighed, fordi det føles ubehageligt at skulle bede om noget, som ligger ud over firmaets regler,” lyder det fra Tine Jørgensen.
Flere oplever det samme
Tine Jørgensen er utilfreds med, at pakker blot stilles uden for døren.
Forestil dig, at du har fået leveret en pakke. Pakken er, uden aftale, afleveret uden for. Nu står den så der – udsat for vind og vejr, og med risiko for at blive stjålet, og du kan ikke bære den indenfor på grund af din funktionsnedsættelse. Denne problematik var Tine Jørgensen udsat for, da hun en af de første dage i det nye år henvendte sig til forbundet, da hun i forbindelse med levering af en meget tung pakke, gennem PostNord, oplevede, at pakken blev afleveret udenfor, selvom hun var hjemme. Hun fremhævede, at en simpel mulighed for at markere, at man har en funktionsnedsættelse og dermed brug for levering indenfor døren, ville løse problemet. En sådan kompenserende mulighed findes ikke i dag, og dermed er man med en funktionsnedsættelse ikke ligestillet ved modtagelse af pakker.
Manglende ligestilling
Tine Jørgensen har gjort opmærksom på, hvordan mennesker med funktionsnedsættelser har brug for en reel ligestilling ved levering. Selv har hun benyttet sig af hjemmelevering, da hun ikke kan bære pakker på mere end 1,5 kg og har her oplevet, at pakken, uden accept, bliver afleveret uden for døren – uden at der ringes på. ”Jeg har selv en funktionsnedsættelse, og for det første er det et problem, at pakken står
Et opslag på de sociale medier viste, at Tine ikke er den eneste, som døjer med dette problem. Flere kan nikke genkendende til det, og ønsket er egentlig bare, at der bliver ringet på, så pakken kan afleveres sikkert og gerne indenfor døren, fx ved Tines ide om, at man ved bestillingen af levering fik mulighed for at markere, at man grundet sin funktionsnedsættelse har behov for levering i boligen. Ofte kan problemstillingerne nemlig være usynlige for udenforstående, og gode løsninger findes bedst på baggrund af viden og input fra de medlemmer, som oplever udfordringerne på egen krop.
Leverandør åbner for dialog
Dansk Handicap Forbund har et særligt fokus på de barrierer, som medlemmerne støder på og udfordringer i hverdagen, som de færreste tænker over, men som har betydning for den enkelte i hverdagen. Handicap NYT har kontaktet nogle af de største leverandører, PostNord, GLS og BRING, om de vil kigge på at få løst denne udfordring gennem mulighed for en markering.
Inden deadline er GLS og BRING vendt tilbage med et svar på vores henvendelse. GLS har udtrykt forståelse for problematikken for mennesker med begrænsninger i fysikken, men vil ikke ændre på leveringsmulighederne, hvilket de begrunder med sikkerhedshensyn: ”Umiddelbart kan det lyde, som om vi ikke ønsker at hjælpe, men det handler i bund og grund om, at vi ikke vil udsætte chaufførerne for situationer, hvor de kan skade privat ejendom eller skabe utryghed for modtageren. Når vi vælger at slutte leveringen ved dørtrinnet, er det også for at give en tydelig grænse for, hvor vores service slutter.”
BRING oplyser, at levering inde i selve hjemmet i dag kun er en mulighed ved bestilling af meget store pakker på over 35 kg, mens mindre pakker er et anliggende, som i dag er op til den enkelte chauffør at håndtere. Netop denne uafklarede situation er noget af det, som Tine Jørgensen fremhævede, fordi det skaber en følelse af at være til besvær eller håbe på velvilje i situationen, men BRING har i deres svar udtrykt forståelse for, at der kan være særlige behov i forhold til mennesker med handicap, som man gerne vil undersøge nærmere. BRING:”Vi vil absolut skabe mulighed for en mere tryg leverance og vil gerne iværksætte
rutiner og køre en intern kampagne for det. En mulighed for at markere, at en leverance skal være handicaptilpasset, lyder som en god idé”, udtaler Matilda Adelborg, pressechef hos BRING og lægger op til at mødes med brugergruppen, så man kan lære mere om det konkrete behov. Det er en proces, som forbundet nu går ind i sammen med relevante medlemmer.
PostNord var inden deadline ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
I Dansk Handicap Forbund ser vi frem til dialogen med BRING, og ser åbningen som en mulighed for at få afprøvet en model, der kan inspirere de andre selskaber: ”Vi er ærgerlige over
de store leverandørers manglende lyst til at handle på problemet, men glæder os over, at i hvert fald et af selskaberne søger dialogen med os, da det forhåbentligt kan bane vejen for en ny løsning. Ligestilling fordrer kompensation, og det burde relativt nemt være en mulighed i dette tilfælde”, udtaler landsformand Susanne Olsen”.
Har du som modtager af pakker oplevet udfordringer, der ligner dem Tine beskriver, er du meget velkommen til at kontakte forbundet med din historie.
til
”Iværksættere med handicap”
Underskrifterne er sat, og nu er foreningen Iværksættere med handicap en del af Dansk Handicap Forbund. Vi glæder os usigeligt meget til at bakke op om vores nye medlemmer, så iværksætterforeningen kan fokusere på udvikling, netværk og et stærkt miljø for dem, som vil prøve kræfter med at skabe egen virksomhed
Foreningen Iværksættere med handicap har valgt at blive en del af Dansk Handicap Forbund (DHF) – et match med fordele for begge parter. Landsformand Susanne Olsen er tydeligt begejstret for kollaborationen:
”Jeg er meget stolt af det nye samarbejde, som giver os som organisation mulighed for at komme med på rejsen, hvor vores medlemmers gode idéer kan blomstre. Nu kan iværksætterforeningen koncentrere sig om alt det sjove, mens vi står for det praktiske omkring medlemssystemer, sekretariatsbetjening, hjælp til ansøgninger og så videre.”
Forbundet ønsker at være med til at styrke netværket af iværksættere, tage afsæt i de idéer og innovationer, som medlemmerne formulerer, og dertil bidrage med faciliterende og administrativ hjælp samt understøttende arbejde. Som en del af DHF får iværksætterforeningen en adgangsbillet til politiske arbejdsgrupper og andre poster i den generelle handicapbevægelse, alt imens foreningen bevarer sin autonomi.
Udvidelse af et stærkt samarbejde
I tæt samarbejde med Great Minority, Nossell og Co. samt Tuborgfonden har vi i Dansk Handicap Forbund gennemført to bootcampforløb, hvor nye iværksætterspirer er blevet trænet og undervist i processen omkring opstart af egen virksomhed.
I kølvandet på bootcampforløbet havde deltagerne behov for at holde fast i iværksætternetværket og skabe et fundament for at styrke iværksætterdrømmene for mennesker
”Vi er rigtig glade for vores nye samarbejde med Dansk Handicap Forbund, som har specialiseret sig i handicap og arbejdsmarked.
med handicap – det er i sig selv udfordrende at være iværksætter, men når man også har et handicap, så er udfordringerne endnu større.
”Vi er rigtig glade for vores nye samarbejde med Dansk Handicap Forbund, som har specialiseret sig i handicap og arbejdsmarked. DHF har gode forbindelser til virksomhederne og har nogle dygtige medarbejdere, som kan hjælpe os i mål med vores høje ambitioner for foreningens fremtid,” udtaler Signe Hartvig Daugaard, forperson i Iværksættere med handicap og stifter af Great Minority, om det nye samarbejde og fortsætter:
”Vi startede foreningen med en vision om at skabe et stærkt fællesskab blandt iværksættere med handicap. Et fællesskab, hvor vi tilbyder tilgængelige aktiviteter, som styrker vores medlemmers forretninger og netværk og gør dem til interessante spillere på markedet. Vi ser frem til samarbejdet med DHF, hvor vi blandt andet vil bygge bro til erhvervslivet og få sat gang i vores mange aktiviteter i foreningen.”
Iværksættere bryder med stereotyper
DHF arbejder intensivt på at styrke netværket mellem mennesker med handicap og skabe aktiviteter på baggrund af de mennesker, som ved, hvor skoen trykker. En af de netværksgrupper er nu fyldt med innovationslyst og ambitioner om at skabe deres eget.
Der er allerede nu flere eksempler på, at de lykkes, og det skaber en helt ny situation på arbejdsmarkedet, hvor de skaber virksomheder, hvor det er muligt at tilrettelægge og tilpasse arbejdet i forhold til funktionsnedsættelser. De skaber deres egne arbejdspladser, og de skaber arbejdspladser til andre.
”Vi kan se, at iværksætterne er drevet af et helt særligt engagement, og hvordan endnu flere mennesker med handicap her bliver set som en stærk ressource. De her virksomheder kan bidrage til en fleksibel opgaveløsning, som andre virksomheder kan benytte,” lyder det fra Susanne Olsen, som ser noget ganske enestående i de nye medlemmer.
Med iværksætterforeningen får forbundet tilført en gruppe stærke forkæmpere og rollemodeller for handicapsagen, som kan gavne alle vores medlemmer. Nu er underskrifterne sat, og vi glæder os til at komme i gang med arbejdet til gavn for medlemmerne og sagen.
”Vi kan se, at iværksætterne er drevet af et helt særligt engagement, og hvordan endnu flere mennesker med handicap her bliver set som en stærk ressource.
Ghanaprojekt lukker og slukker
Dansk Handicap Forbunds sidste projekt i det nordlige Ghana er ved at være slut. Belinda fra Bolgatanga, som er kurvefletter, fortæller om, hvad hun fik ud af sit arbejde med projektet
Belinda er 33 år og hendes handicap er psykisk. Hun fortæller: ”Jeg bor på en gård sammen med min mand, vores tre børn, min mands forældre og hans tre søskende. Her på gården dyrker vi hirse og jordnødder, og vi har et par køer. Min mand er elektriker. Selv arbejder jeg med at flette kurve og at lave perlesmykker. Jeg blev syg af at være at være fattig. Den daglige frygt og bekymring gav mig en konstant hovedpine. Den var så hård, at jeg måtte holde op med at gå i skole. Det gjorde det også svært at finde en mand, fordi alle tror, at jeg ikke er noget værd,” fortæller hun.
At tjene penge gør en stor forskel
Belinda startede med at flette kurve for fem år siden, som mange i Dansk Handicap Forbund kender, og som vi sælger i webshoppen og på Rehabmessen. Asibi, som leder flettegruppen, hjalp hende i starten. ”Hun underviste mig i at flette kurve. Arbejdet med kurvene består i at købe strået, splejse det og vikle det til tråde. Jeg køber farverne og farver tråden, og så er der selve flettearbejdet. Jeg væver sammen med de andre i gruppens vævecenter. Jeg kan lave seks kurve på en måned, men en stor en, som den her, kan jeg lave to af på en måned. Når jeg er færdig med denne bestilling, kan jeg få 150 kroner for de to kurve,” oplyser hun.
Og når jeg spørger om kurvefletningen giver overskud? Er svaret klart: ”Ja da. Fx hvis jeg bruger 50 kroner på at købe strå og farvestof, så kan jeg få en fortjeneste på 25 kroner,” siger hun. Og fortsætter: ”Sommetider fletter vi for os selv, sommetider har vi en fælles ordre, vi skal gøre færdig. Hvis vi får en bestilling, kan jeg købe materialet af forskuddet, og vi kan købe en gros. Det er en stor fordel at arbejde på bestilling. Når vi ikke har en bestilling, må jeg selv lægge ud til materialer. Så er det godt, at vi i vævegruppen har lavet en sparegruppe sammen. Vi lægger hver tre eller fem kroner om ugen, og når vi ikke har penge, kan vi låne billigt, vi skal kun betale 10 pct. oveni, når vi betaler tilbage. Og det er jo vores egne penge. Jeg har lånt penge en gang, det var sidste år, jeg lånte 250 kroner til at købe strå. Som gruppe er vi heldigvis ved at få et ry. Vi lærer hele tiden nye designs, og vi har nu tre kunder, som køber fast hos os. Opkøberne arbejder sammen med hvide mænd fra udlandet om at eksportere kurvene. Men jeg ved ikke, hvor de hvide er fra.”
Perlerne gik ikke
Belinda er meget glad for sit arbejde og for at tjene penge, som hun bruger til sine børns skoleafgift, mad og tøj. Men hun er ikke sikker på, at hun skal blive ved med at flette: ”Når
jeg ser en mulighed for det, vil jeg også gå ind i en ny branche. Sidste år gav projektet mig fem dages træning i Koforidua i den anden ende af landet for at lære at lave smykker af glasperler. Jeg lærte et par designs, men det var ikke nok. Jeg prøver at lære nogle flere på YouTube, men det er svært, fordi man skal have penge til taletid på telefonen. Det har foreløbigt ikke været en god forretning. Dem jeg kender, kan ikke betale meget for smykker, og det er svært at komme ind de steder, hvor man kan få en god pris. Så jeg leder stadig efter nye muligheder.”
Nu er jeg familieforsørger
Hendes liv er bedre nu end for to år siden. ”Selv med corona, da markedet var lukket, og vi ikke måtte mødes i centeret, og trods den her inflation, der er kommet siden. For fem år siden lavede jeg ingenting, nu fletter jeg kurve, og med mit lille overskud kan jeg tage vare på min familie.”
Vores
sidste projekt i Ghana
Dansk Handicap Forbund har igennem en række projekter støttet vores søsterorganisation Ghana Society of the Physically Disabled i Bolgatanga og Bongo i det nordlige Ghana med at hjælpe mennesker med handicap til at komme ud af social isolation og blive aktive forsørgere. Vi har igennem en
Positive forandringer for deltagerne
I februar holdt Dansk Handicap Forbund en evalueringsworkshop i Bolgatanga sammen med projektets deltagere. Her er nogle af de forandringer deltagerne peger på, som er kommet ud af projektet:
ұ Før sad de fleste bare på deres værelser. Nu er der mange mennesker med handicap, der frit kommer ud.
ұ Vi kan hjælpe vores børn med det, de har brug for. De fleste børn i denne gruppe går i skole.
ұ Vi har et fællesskab. Når vi har brug for penge, har vi et sted at låne. Når nogen er syg, besøger gruppen dem og hjælper.
blanding af Danida-penge og overskud fra vores salg af kurve hjemme i Danmark støttet med:
ұ Træning i kurvefletning, som er denne fattige egns væsentligste eksportprodukt, og i alternative indkomstkilder: perlesmykker, hønseavl, gedeavl med mere.
ұ Træning i at tænke på sit arbejde som en forretning og i menneske-, kvinde- og handicaprettigheder.
ұ Dannelse af væve- og sparegrupper og bygning af små vævecentre, hvor grupperne kan arbejde.
ұ Uddeling af hjælpemidler.
ұ Støtte til GSPDs lokalforeninger i at få kontakt til firmaer, banker, lokale myndigheder, dyrlæger osv. for at skabe et understøttende forretningsmiljø for grupperne.
Projektet skulle have støttet 160 mennesker med handicap (mest kvinder) i at få en bæredygtig indkomst. Men faktisk er der 320 aktive i grupperne. Projektet har været drevet af GSPD, men har været åbent for alle handicap, for ikke at lade nogen tilbage. Som fx Belinda. I Dansk Handicap Forbund håber vi på at kunne blive ved med at importere kurve fra Ghana.
Mor med handicap
svigter
Maja Winberg Sjøgreen er 39 år og født med cerebral parese (CP). Hun bor lidt udenfor Esbjerg med sin mand Claus og deres søn Mikkel på syv år, som går i skole tæt på familiens hjem. Maja og Claus har været sammen i 12 år. Til daglig går Maja hjemme, mens Claus arbejder med vindmøller hos Vattenfall.
Handicap NYT besøger hende en kold, men solskinsrig februardag. Det er vinterferie, og hele familien er hjemme. Vi sætter os til rette ved spisebordet i stuen. Der er kaffe på kanden og småkager på bordet. Inden interviewet går i gang, vil Majas søn Mikkel lige fortælle om det, som han har oplevet i ferien. Han har været på fisketur med sin far og i legeland med en ven.
Jeg har sat Maja i stævne for at tale med hende om, hvordan det er at være forælder, når man har et handicap.
Fra almen folkeskole til Egmont Højskolen
”Jeg har egentlig levet et ret godt og ikke specielt handicappræget liv,” starter Maja med at konstatere. Hun er født med CP, men har gået i almen folkeskole i Esbjerg, hvor hun fagligt var godt med indtil udskolingen: ”I 7. klasse fandt man ud af, at jeg har en hukommelsesfejl. Den ene dag kunne jeg lære noget, som jeg havde glemt igen dagen efter. Det var hårdt at acceptere, at hver dag var som en blank side, hvor jeg skulle starte forfra. Min langtidshukommelse er meget kort, og min korttidshukommelse er næsten væk. Jeg kan tage i Fakta for at købe fire ting og kun komme hjem med to. Det er mit største handicap, og det har givet mig mange udfordringer,” fortæller Maja.
Efter 8. klasse, kom hun på Fenskær Efterskole i to år, efterfulgt af to år på Egmont Højskolen. Maja havde et ambivalent møde med højskolen. ”Det var fedt, men det var også udfordren-
Det er ikke altid let at være mor, når hukommelsen og kroppen nogle gange
de at være sammen med så mange handicappede, for det havde jeg ikke prøvet før. Det var meget specielt, men det udvidede også min horisont. Vi var en stor blanding - der var hjælperne og brugerne – og så os, der bare var elever. Det var en fed oplevelse, selvom det også var meget grænseoverskridende,” udtaler Maja.
Efter højskoleopholdet flyttede Maja i egen lejlighed i Esbjerg, og hun kom på arbejdsmarkedet med det samme. Hendes hukommelsesudfordringer og skoletræthed var en barriere for yderligere uddannelse.
At blive forælder
Det var en stor beslutning for Maja at skulle være forælder. Hun overvejede, om hun havde plads til et barn i sit liv, og om hun kunne overskue de bekymringer, som det medførte. Det var både i forhold til alt det praktiske, men den største bekymring var, om Mikkel ville blive mobbet på grund af sin mor, eller om han ville blive ked af, at hans mor har et handicap.
Efter at være blevet forælder oplever Maja dog ikke mange fordomme, og omgangskredsen er bare imponerede over, hvor godt hun klarer det. Hun har ikke mange venner med et handicap, som også har børn, så de har selv skulle finde ud af alting og kunne godt have brugt nogen at sparre med. Claus byggede en barnevogn i træ, som Maja kunne benytte til at flytte Mikkel fra sted til sted indenfor. Hun møder indimellem andres blikke på sig, hvor hun kan se, at de tænker, at hun ikke burde have lov til at få børn. Hun fortæller, at det selvfølgelig rammer indimellem, men hun prøver at være ligeglad med det og lade det være deres problem. Hendes søn tager det hele i stiv arm. Maja fortæller: ”Vi var engang i et legeområde i Esbjerg Storcenter. Der var en dreng, som hviskede Mikkel noget i øret, hvorefter Mikkel blev ked af det. Han ville ikke fortælle, hvad drengen havde sagt, måske fordi han ikke ville gøre mig ked af det. Jeg sagde til ham, at han skulle fortælle mig det, fordi det ikke var hans opgave eller ansvar at beskytte mig. Men til dags dato har jeg stadig ikke fået det ud af ham, og det får jeg nok aldrig.”
Afsked med arbejdslivet
Maja fik den mellemste førtidspension, da hun var 18 år. Forrige år fik hun den højeste førtidspension, som hun takkede nej til som 18-årig, fordi hun gerne ville tjene sine egne penge. Inden hun fik sin søn, arbejdede hun som handicaphjælper i otte år. Et job som hun desværre ikke kunne vende tilbage til efter endt barsel.
Da Mikkel kom i vuggestue, startede Maja som avisbud, men det var for fysisk krævende. Så kom hun i KlapJob i Bilkas personalekantine, men her var det psykiske arbejdsmiljø ikke godt. Hendes fysioterapeut konstaterede, at arbejdet havde medført en drastisk ændring i Majas spasticitet. Hun stillede derfor Maja det ultimatum at vælge imellem at være en god mor eller at være på arbejdsmarkedet. Maja valgte at stoppe helt med at arbejde, og hun har gået hjemme siden 2018, og hun har aldrig fortrudt sin beslutning.
Nu bruger Maja i stedet tiden på at styrketræne, efterfulgt af udspænding og massage hos en fysioterapeut, som
er nødvendigt på grund af hypermobile led. Hun vil gerne kunne være en aktiv mor så længe som muligt. Når Maja har tid med sin søn, kan de godt lide at være aktive sammen. I vinterhalvåret tager de i svømmehallen, og om sommeren er de meget udendørs fx på legepladsen.
Afhængig
af hjælp i hverdagen
Selvom Maja er forholdsvis selvhjulpen i hverdagen, benytter hun forskellige hjælpemidler. Hun har en kabinescooter, en minicrosser, et håndtag og en badestol på badeværelset og særligt udformet bestik. Derudover får Maja hjælp i hjemmet 15 timer om ugen.
”Når man bliver ældre, får man skavanker, men mine kommer bare lidt hurtigere, og er mere synlige end andres. Slitagen på min krop er begyndt at træde ind, og kørestolen kan nok ikke skubbes helt væk, men jeg vil helst undgå den og være en aktiv mor i så mange år som muligt. Jeg gad godt, at jeg var blevet mor tidligere, men jeg var ikke mentalt klar til det. Jeg ville i byen og feste, og Claus spurgte mig i mange år, om vi ikke snart skulle have børn,” udtaler Maja.
Da de fik Mikkel, tilbød kommunen en hjælper, som kunne hjælpe ham, men det ønskede Maja ikke: ”Hvis jeg ikke selv kunne klare det, så skulle jeg ikke have børn. Det er mig, der er mor. Der skal ikke komme en anden ind og overtage min rolle. Jeg har klaret alt selv de første 5-6 år, men nu er jeg træt. Og jeg skal ikke have flere børn, for det ville være for hårdt for min krop”, konstaterer Maja.
Når Maja har tid for sig selv, nyder hun at sidde i sin sofa og se psykologiske tv-serier. Hun har netop set serien om seriemorderen Jeffrey Dahmer.
Digte om at være handicaphjælper
Omsorg, ensomhed og bekymringer om ikke at være god nok til jobbet går igen i digtsamling om at være hjælper
Konstant bombarderer medierne os alle sammen med historier om, at der mangler sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger osv. Men en gruppe går tit under radaren, og det er handicaphjælpere. De kan komme ind fra gaden som ufaglærte hos personer med handicap i private hjem og tage sig af hjælp og pleje. Et på nogle områder ensomt job uden kollegaer, og hvor man i timevis er sammen med sin arbejdsgiver, som man skal hjælpe. Det kan give meningsfulde oplevelser, men også stress, for hvad nu hvis man gør noget forkert?
Titlen til digtsamlingen er Flair, som betyder at have tæft og fingerspidsfornemmelse. Og det er det, som både digte og de små prosatekster kredser om. Forfatteren har arbejdet som hjælper hos forskellige mennesker med handicap. Et job der kræver en del fysisk kontakt, da en hjælper kommer helt tæt på en andens krop, fx når man forflytter, lifter, bader og sætter hår.
Hverdagshandlinger og usikkerhed
Oplæring sker fra personen selv, eller fra forældre eller andre
hjælpere. Her er tekster om at hjælpe nogle uden sprog. Men også om altid at tænke på, om det hele nu er, som det skal være. For når man skal ud af huset, er alt så med i tasken, vand, hårelastikker, dankort, mobiltelefon?
Jobbet har virkelig mange funktioner, da en hjælper kompenserer for det, som et andet menneske ikke kan selv. Her er også tekster om at bruge en lift med sejl, og hvor man skal placere sig ved en kørestol som hjælper. De mange hverdagshandlinger kan skabe stor usikkerhed. Der er også små tekster om, hvordan arbejdet kan påvirke efter arbejdstid.
”Vi bliver usikre når vi er stressede og den usikkerhed holder os ikke i hånden jeg får fri og i timerne efter at få fri føler jeg mig mindre relevant, den tiltrækning fra relevansen at vente på sin relevans som jeg ikke har kendt før ikke at vide sig sikker på sine evner for at vise omsorg”
Handicaphjælpere lever et stille liv i samfundet i forhold til andre velfærdsarbejdere, der har faguddannelser, kollegaer og fagforeninger, som de kan kæmpe sammen med om bedre vilkår. Det beskriver forfatteren yderst elegant:
”Min veninde, der også er hjælper, passerede en sygeplejerske-demonstration og vidste ikke, hvordan hun skulle støtte, men begyndte så spontant at græde, mens hun cyklede forbi.”
Jeg finder bogen interessant, fordi forfatteren både har raffinerede refleksioner og fine sproglige beskrivelser af hverdagens praktiske gøremål som hjælper. Fra bogen stiger en fin stemme op fra en erhvervsgruppe, som arbejder meget individuelt, ensomt og fleksibelt i vidt forskellige hjem. Omsorg er i denne bog en disciplin, man må lære hen ad vejen. Og det kræver flair, må man forstå.
På forlagets hjemmeside er der et interview med forfatteren om at være hjælper og forfatter samtidigt. https:// www.ovbidat.dk/Interviews
Køretøjer til små og store, tilpasset til brugeren, kan laves i alle slags farver efter brugers ønske. For yderligere oplysninger, ring på 7010 1755 eller tjek www.medema.dk