M O RT EN A LS T RUP . M ORT EN A LS T RUP , JOK UM TORD LARSEN .
Sallys helte De er lidt som en hær. Men hvor den består af generaler, skytter og menige, udgøres Sally Racing af to ejere, en stribe kørere og en masse mekanikere. Målsætningen er den samme. At slå alle konkurrenterne. Ikke på slagmarken, men på racerbanerne i indog udland.
T
aler man langdistancerace, kommer man ikke udenom Sally Racing. Hverken herhjemme – hvor teamet har vundet utallige sejre og flere mesterskaber i Danish Endurance Championship – eller i udlandet, hvor man har været en hyppig gæst ved den hollandske Creventic-organisations 24H Series-løb i Europa og Asien. ”Mere eller mindre hvert år har teamet deltaget i 24-ti-
26
AUTOSPORT - NR. 5
mersløbet i Dubai, og det skal vi også i januar. Her starter vi med én bil, og ugen efter kører vi så et sekstimersløb i Abu Dhabi. Der har vi tilmeldt to biler, og i den sidste uge af november skal vi fragte dem til Rotterdam, så de kan blive sejlet derud.” Ordene kommer fra Jesper Sally. Sammen med sønnen Martin står han i spidsen for teamet. ”Det hele startede tilbage i 2006, da Martin Frederik-
sen og Kent Bernsdorf gerne ville køre race i DEC-serien og spurgte, om vi kunne hjælpe dem,” fortæller Martin Sally om grundlaget for teamet. ”De lejede bilerne af os, og lejede så pladserne videre. Efter et par år ville de prøve noget andet, og vi fortsatte med vores biler.” Sally Racing har siden haft vokseværk. På flere fronter. ”Jeg tror nok, at vi nu har ti racerbiler, som vi lejer ud. De fleste til langdistanceløb, men vi har også nogle biler til
youngtimer. Og så den Ford Escort 1300, som min far har kørt Classic Race Aarhus med,” siger Martin Sally. ”Når vi er ude til løb, er vi godt ti mand – så mange er vi i hvert fald, når vi mødes til fællesspisning mandagen efter et løb,” fortsætter Jesper Sally. ”Men vi er nok flere, når det kommer til stykket. Der er dem, som hjælper med at sætte telt op, dem som henter reservedele og sørger for, at servicere vores gæster. Vi har