To lærere beretter To lærere i henholdsvis i international økonomi og informatik og historie og samfundsfag skriver i det følgende om deres vej til gymnasiet og Ribe Katedralskole
IT og økonomi fascinerer ”Du burde blive gymnasielærer!” ”Nej det skal jeg fandeme ikke!” Jo, det blev jeg så. Efter endt uddannelse i 2007 – som var slutningen på en lang række af ”hmm hvad skal jeg nu?”–beslutninger (stx, hhx, handelshøjskole, universitetet) – skulle jeg have arbejde. Jeg boede på dette tidspunkt i min lejlighed i Århus. Eftersom jeg havde haft studiejob i en IT-butik i en del år og havde et godt netværk i IT-branchen, var det nærliggende for mig at kigge den vej. Derfor endte jeg med at blive accountmanager for en dansk IT- virksomhed. Det gik stærkt, var udfordrende, og pengene var gode. Så kom finanskrisen, og salgsjobbet blev efterhånden lidt mindre sjovt og profitabelt. Jeg så det som en mulighed for at prøve noget nyt, og i foråret 2009 begyndte jeg at søge job rundt omkring i landet. Jeg søgte alt indenfor en times køretidsradius fra Århus, som på en eller anden måde fangede min interesse og passede til mine kvalifikationer (IT/politik/økonomi/tysk). Så var der også det der job på Ribe Handelsskole... Det var jo egentlig den vej jeg ikke skulle... og det var godt nok mere end en times kørsel. Til gengæld lå det sydpå – tættere på ”hjemme” (Haderslev), og der var noget med international økonomi – og tysk kunne jeg jo også finde ud af. Så den stilling fik også et skud... og bum, så blev jeg kaldt til samtale et par dage senere. Efter endt samtale kørte jeg den lange vej til Århus igen og tænkte over, hvordan det var gået. Jeg var ikke kørt mere end
15 minutter, før telefonen ringede. Det var Sune Ahrenkiel – forstander på Ribe Handelsskole – som sagde til mig, at jeg kunne få jobbet, hvis jeg ville have det, selvom det gik ham på, at han ikke længere ville være den højeste mand på skolen. Jeg sagde ja tak, og pludselig var jeg i sommeren 2009 adjunkt i international økonomi
og tysk. Et år, mange kilometer på E45 og mange lydbøger senere flyttede kæresten (nu min kone) og jeg til Ribe. Vi fik hurtigt etableret os i villa med vovse (Altdeutscher Schäferhund) og det hele. I 2013 fik vi vores første søn og to andre fulgte efter i 2015 og 2016. Interessen for økonomi har jeg beholdt i alle årene som gymnasielærer, og jeg bruger da også den dag i dag fritiden på at læse og snakke om verdensøkonomien, erhvervslivet og aktiemarkedet. Ikke hele min fritid – der skal foruden familien også være tid til fodbold (Hertha BSC, SønderjyskE), styrketræning, computerspil og alt muligt andet. Min interesse for IT døde ikke hen, og da rygterne gik på, at der snart ville komme et nyt fag i gymnasiet, som skulle handle om IT, fik jeg af Sune Ahrenkiel tilbudt at dygtiggøre mig endnu mere indenfor dette
73