DARFUR venter stadig på Vesten Af Olga Ege og Solvej Berlau I Darfur bevæger den blodige konflikt sig snart ind i sit femte år. Omverdenen har alt imens betegnet situationen som alt fra ’folkedrab’ til ’verdens værste humanitære katastrofe’. Efter flere års uenighed har FN’s Sikkerhedsråd besluttet at sende tropper til regionen, og fra januar af skal en hybridstyrke af soldater fra Den Afrikanske Union og FN-soldater sætte en stopper for de stadige overgreb på civilbefolkningen. Men hvorfor har det været så svært at sende hjælp, når der med al tydelighed har været behov for det? Hvorfor har man ikke grebet ind langt tidligere?
K
onflikten i Darfur menes at have kostet over 200.000 menneskeliv, fordrevet to mio. fra deres hjem og gjort omkring fire mio. mennesker afhængige af nødhjælp (1). Men på et kontinent, som mange steder er præget af langt blodigere krige, er det ikke omfanget af lidelserne som gør, at Darfur skiller sig ud. Konflikten i Darfur er udsædvanlig på et andet men afgørende punkt: I de snart fem år konflikten har varet, har det nemlig på intet tidspunkt skortet på oplysninger om situ-
Sudan har i 21 år været præget af borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan
ationen. Den vestlige verden har været med hele vejen og i årenes løb år har konflikten fået masser af spalteplads og prime-time sendetid. Hele verden har diskuteret om der var tale om et folkedrab. Spørgsmålet om hvem der kunne, ville og burde gribe ind er blevet vendt igen og igen. Alligevel er det først for nyligt, at det internationale samfund har besluttet at samle en FN-styrke, der skal støtte de hårdt trængte soldater fra AU.
Mange konflikter under samme tag Nøglen til at forstå det internationale samfunds reaktioner, er konflikten selv. I Darfur udbrød der i begyndelsen af 2003 kampe mellem afrikanske oprørsgrupper og arabiske regeringstropper. Oprøret var for det første en reaktion på, at den sudanske regering i årevis havde ført en politik, som fremmede og favoriserede regionens arabiske befolkningsgrupper på bekostning af de afrikanske. Konflikten mellem befolkningsgrupperne var yderligere skærpet af, at mængden af græsningsarealer og dyrkbar jord i Darfur er reduceret pga. Saharaørkenens spredning ind i regionen (2). Denne udvikling har tvunget landbo- og nomadebefolkningen sammen på mindre områder, hvilket har været årsag til indbyrdes strid om adgang til vand og land. Oven i alt dette har Sudan i 21 år været præget af borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan og konflikten i Darfur brød ud på et tidspunkt hvor parterne førte fredsforhandlinger. Den fredsaftale, som med hjælp fra flere internationale aktører 5
