It, medier & læring Nr. 4 · 43 årgang · December 2019
Teknologiforståelse fra ide mod praksis
It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening
ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter. Kontingent for 2020 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister. Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms. Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk
Foreningens bestyrelse: Formand John Klesner Tlf: 20 90 15 82
Styrelsesmedlem Søren Dahl
johnklesner@gmail.com
sdahl@outlook.dk
Næstformand Thomas D. Thygesen
Styrelsesmedlem Hanne V. Andersen
thomasdreisig@live.dk
Hanne.Voldborg.Hanne@ viavoldborg.dk
Kasserer Henrik Jakobsen
Styrelsesmedlem Anna Holmbæck
henrik.jakobsen@live.dk
ahh@ishoj.com
Styrelsesmedlem Rikke F. Kofoed
Suppleant Rune D. Gråbæk
Rikke@legmedit.dk
Info@digitaleducator.dk
layout og opsætning ivimedia.dk ivimedia.dk
Suppleant Birgitte Reindel birgittereindel@live.dk
Når du sender digitale fotos til It, medier & læring, bør disse være i så høj opløsning som muligt (300dpi). Send helst originalformatet. SEND IKKE PNG og GIF filer, de er kun til webbrug.
Brugbare filer TIFF, JPG/JPEG, PDF et er ikke nok at indsætte fotos i et worddokument. Vedlæg venligst fotos i rå form (direkte fra kamera). Markér eventuelt i dit indlæg, hvor du gerne vil have dine fotos indsat. 2
Indhold: Leder: På vej ud af et historisk år og på vej mod 2020.............................................. 4 Gør dine elever til digitale Ninjaer.............................................................................. 8 Nyt vidensområde om Cyber- og informationssikkerhed på Emu.dk......................... 11 Fra TEKNOLOGI-forståelse til teknologi-FORSTÅELSE........................................... 12 Faglighed i en tech-tid................................................................................................ 15 Høj teknologiforståelse blandt danske skoleelever.................................................... 16 Teksperimentet i Furesø – en værdifuld rejse med fokus på teknologi – sammen…. 20 Learning Creative Learning........................................................................................ 24 Nyt fra Styrelsen......................................................................................................... 26 Gratis ressourcer til teknologiforståelse..................................................................... 28 Krydspres og paradokser i forsøgsordning teknologiforståelse................................. 30 Indkaldelse til generalforsamling................................................................................ 32
Meld dig ind i idag!
Er du it-vejleder og arbejder med: • Differentieret og nutidig læring? • It-integration i skolen? • It; fagligt, innovativt og kreativt? • It-didaktisk skoleudvikling? • Organisatorisk, pædagogisk og faglig vejledning? Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening! Meld dig ind på www.it-vejleder.dk
3
På vej ud af et historisk år og på vej mod 2020 Af John Klesner, Formand for Danmarks it- og medievejlederforening
På vej ud af 2019 må vi konstatere, at dette år på mange måder blev historisk i form af et ambitiøst forsøgsprojekt om teknologiforståelse, et nationalt digitalt topmøde, udfasning af SkoleIntra/implementering af Aula og en kortvarig dialogisk proces med henblik på at, udvikle en ny strategi for digitalisering af undervisningsområdet.
Sammenhænge mellem naturfagsstrategi, har eksempelvis foranlediget et samarbejde med fysik- og kemilærerforeningen. Det forsøges udvidet til alle naturfagsforeningerne, så vi kan bidrage til samarbejde og sammenhæng i eksempelvis den nederste felt (teknologiforståelse) af nationale indsatser. For valgfaget teknologiforståelse vil forsøget blive afsluttet ved udgangen af dette skoleår. Det startede ud med 14 forsøgsskoler og er nu snævret ind til 7. Der er dermed tale om en halvering. Denne kendsgerning giver jo i sig selv anledning til lidt bekymrende overvejelser, og mon ikke vi også vil se lidt
Alle fire initiativer er i varierende grad rigtig gode afsæt for at klæde eleverne på til morgendagens samfund, og her ved årets udgang vil det være naturligt, at lave en lille status på disse projekter og samtidig kigge lidt ind i 2020 med henblik på at spå lidt om perspektiverne for kommende år. 2019 blev året, hvor regeringen afholdt sit første digitale topmøde. Udgangspunktet var forskellige nationale indsatse. For undervisningsområdet var topmødet en anledning til at se sammenhængen i de aktuelle tiltag som:
4
frafald i det større projekt om obligatorisk undervisning? Jeg vurderer, at levedygtigheden på skolerne er meget afhængig af tilstedeværende lærerressourcer. De er ofte knyttet til first movers, som har det med at bevæge sig rundt efter gode opgaver, og dermed ofte forlader de opgaverne, som de søsætter. Det vil også få indflydelse på teknologiforsøgsprojektet, og det kan medføre både fordele og ulemper. Med skalering af teknologiforståelse som obligatorisk forløb skal mange andre end first movers om bord. Fordelen er, at projektet dermed SKAL tilrettes til almindelige lærere, mens projektet på den anden side er så omfangsrigt og teknologifagligt funderet, at projektet bærer eller brister med first movernes indsats. Det er i sig selv et godt sundhedstegn, at det favner så bredt, men det kræver også sin mand, at undervise i et nyt fag uden traditionelt faglige forudsætninger fra en linjefagsundervisning. På overfladen ser det lige nu rigtig fint ud. Vi kan iagttage engagerede elever og undervisere. Men manglende kompetencer for et bredt udsnit af en skoles personale gør det svært at arbejde med ambitionerne
i læseplan over en længere årrække, hvor tiltag ikke bare skal afprøves, men også forankres. Jeg fornemmer, at skalering rummer en betydelig risiko for afmatning for kommende skoleår. Aula er på mange måder kommet godt i gang. Specielt i et forældreperspektiv er der stor tilfredshed, og rigtig mange er blevet onboardet i løbet af de første uger. Mange fejl vil uden tvivl blive løst i løbet af det kommende år. Men tilbage står en del optioner i form af bl.a. SMS, Infotavle, kalendersynkronisering det vil i første omgang skabe frustrationer. Det vil være nødvendigt, at ibrugtage andre ressourcer for at kunne løse skolerne opgaver. Det vil give workarrounds omkring Aula. På sigt kan det blive unødvendigt uoverskueligt, at løse opgaver i sammenhæng. Det er derfor et stor nytårsønske, at bruttolisten af optioner hurtigt prioriteres og kommunikeres ud i et forventeligt udviklingsscope.
5
Det er aktuelt lidt uklart, hvad der sker med undervisningsministeriets oplæg om Digitalisering med omtanke og udsyn. Hensigten var at bruge publikation som oplæg til en dialogisk proces med henblik udformning af ny tilgang til digitalisering af folkeskolen. Publikationen var inddelt i 4 temaer:
Jeg håber, at den nye minister vil fastholde denne optik, som vil kunne være en god støtte til at holde fokus på forskellige strategiske perspektiver i kommunal eller skolemæssig kontekst. Eksempelvis kan denne tilgang bidrage til, at holde fast i at Aula projektet har været et initiativ til ny infrastruktur i kommunen i form af et nyt kommunikationssystem. Men dermed er der på ingen måde sat et flueben ved elevernes brug af generelle læringsressourcer og teknologiforståelse. Opmærksomhed og ressourcer til denne del skal også tilgodeses.
• Første hovedtema, Teknologi i undervisningen, handler om brugen af teknologi og digitale læremidler i undervisningssituationen. • Andet hovedtema, Teknologi som faglighed, handler om både teknologiforståelse/informatik og mere bredt om undervisningen af eleverne i teknologikundskaber samt anvendelsen, udviklingen og tilgangen til teknologi.
Med denne status og perspektivering vi jeg ønske jer alle en god jul og god nytår. Håber at se mange af jer på Gl. Avernæs eller måske på Kulturmødet på Mors, hvor vi har valgt at deltage.
• Tredje hovedtema, Teknologi og det gode børne- og ungeliv, ser nærmere på bekymringerne i forhold til de mulige påvirkninger af det mentale, fysiske og sociale helbred, der kan være ved brug af teknologi.
Glædeli g jul
• Fjerde hovedtema, Teknologi på skolen, handler om adgangen til teknologi og digitale værktøjer på skolen – for eksempel wi-fi, devices og infrastruktur.
6
Teknologiforståelse
function getSmarter(kids) { addSkillsFromTeachers(kids); addMaterialsFromClio(kids); addTechnologyFromClio(kids); addServicesFromClio(kids); return kids; }
Knæk koden med dine elever. Prøv forløb til mellemtrinnet og udskolingen gratis på clio.me/teknologiforståelse
Gør dine elever
til digitale Ninjaer Alle de skoler, der ikke er med i det tre-årige forsøgsprojekt omkring faget Teknologiforståelse, har en anden spændende mulighed. Nemlig at deltage i en tre-timers workshop, der ruster dem til at undervise eleverne i dataforståelse og digitalt selvforsvar. Med workshoppen, som afholdes over hele landet følger lærermanual, øvelser og videoer. Det er LB Forsikring, der finansierer projektet Af Af Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik, dataforståelse.dk
Amalie Haibert og Mads Teglers har begge oplevet det. At ’nogle’ lytter med via deres telefoner på det, de taler om, og bagefter sender dem reklamer om det, de talte om. Mads, der er fotomodel, havde talt om hundemad, noget han aldrig ellers taler om, og Amalie om heste, som hun heller ikke dyrker, og begge havde fået reklamer for henholdsvis hundemad og rideudstyr. Selv om tech virksomhederne bag reklamerne og selv om eksperter som Frederik Kulager, der skriver om teknologi for Zetland, siger,
at de ikke lytter med, tror Amalie og Mads ikke på dem. De synes det er creepy, og de har ikke tillid til tech giganterne. De har løjet så mange gange før, så hvorfor ikke nu, mener de. Videoen med de to skeptiske unge ligger på dataforståelse.dk og er blandt det materiale som IT-vejledere og skolelærere kan hente gratis, hvis de vil undervise i dataforståelse og digitalt selvforsvar.
8
9
Når vi benytter sociale medier, hjemmesider og apps afgiver vi alle data i større eller mindre grad. Det giver os mange muligheder, men det giver også adgang til vores privatliv og øger risikoen for manipulation og udnyttelse til kommercielle, politiske eller kriminelle formål. Derfor skal langt flere være bevidste om, hvordan deres data bruges på godt og på ondt. Og derfor har LB Forsikring finansieret projekt Dataforståelse, hvor undertegnede, som er rådgiver og ekspert i dataetik og digitalt selvforsvar Pernille Tranberg sammen med Center for Undervisningsmidler afholder 24 workshops landet over for lærere, så de er bedre rustet til at undervise børnene. Dataforståelse handler om de måder, vi håndterer den voksende mængde data, vores samfund bygger på. Data trækker flere og flere tråde gennem vores hverdag, og det fordrer refleksion om, hvordan data indsamles, bruges, analyseres og gemmes. Samtidig kan privatliv og datakontrol også for mange børn – og voksne – virke fjern og ligegyldig. De har langt hen ad vejen accepteret, at prisen for at bruge internettet er, at man skal afgive private oplysninger. Derfor kommer digital myndiggørelse og dataetik fremover også til at handle om, hvordan man bedst muligt beskytter og kontrollerer sine data. Formålet med projektet er at børn lærer at forstå, hvad data er, og – når det gælder persondata – hvordan data kan bruges på godt
og på ondt, til fordel og bagdel for dem selv og samfundet. Og hvordan de kan sikre sig, at persondata forbliver så privat som muligt og på et sikkert sted. De skal lære at være offentlige mennesker og se såvel de positive som negative sider af onlinelivet – herunder at kunne fremstille realistiske og afmålte kommunikationer om sig selv til relevante målgrupper og vurdere bagvedliggende agendaer og adfærdsstyrende mekanismer i online-tjenester. På dataforståelse.dk kan man læse mere om projektet og tilmelde sig en af de mange timers workshop for vejledere, lærere og pædagoger i grundskolen. De tilhørende læringsressourcer, der efterfølgende kan bringes i spil, er målrettet arbejdet med elever fra 5. – 10. klasse. Læringsressourcerne består først og fremmest af en gennemarbejdet lærervejledning. Den består primært af nyttig baggrundsviden og kritiske perspektiver på håndtering af data, og tanken er således at den skal fungere som inspiration og kunne danne baggrund for refleksionsoplæg i klassen. I vejledningen indgår også øvelser og vejledninger til, hvordan man kan beskytte sine data samt instruktionsvideoer og videoer med indlagte dilemmaer og diskussionsoplæg. Derudover ligger der dias fra workshoppen og de kan bruges frit - ligesom videoer og øvelser.
Nyt vidensområde om Cyber- og informationssikkerhed Af Anna Holmbæck pædagogisk It-konsulent og medlem af Danmarks it- og medievejlederforening.
Der er kommet et nyt It-tema på emu.dk med navnet It og teknologi: https://emu.dk/grundskole/it-og-teknologi
Under emnet Cybersikkerhed finder man artikler om, hvad GDPR betyder for lærernes daglige arbejde og Digital førstehjælp. Derefter links og beskrivelser til gode undervisningsforløb til indskoling, mellemtrin og overbygning
Temaet It og Teknologi er opdelt i to emner: • “Anvendelse og produktion”, hvor man bl.a. finder vejledningen for det tværgående emne It og medier.
Under emnet Digital dømmekraft finder man bl. a. artikler om at tage kritisk stilling til emner som, viden på youtube, billeddeling og om internettet som en ramme for demokratisk eller antidemokratisk dialog.
• “At begå sig”, hvor man bl.a. finder viden om digital dannelse. Herunder ligger det nye vidensområde: Cybersikkerhed og Digital dømmekraft. I dette vidensområde kan lærere og pædagoger finde inspiration til arbejdet med Cybersikkerhed og digital dømmekraft. Bag overskrifterne ligger artikler og inspirationsDelrapport 1: International forskningslitteratur om forløb til undervisningen. anvendelsen af digitale læringsplatforme – et
Disse artikler er fulgt op af en række forslag til undervisningsforløb til mellemtrin og overbygning. Vidensområdet danner er et godt input til kompetenceområdet Digital myndiggørelse i teknologiforståelsesforsøget.
systematisk review
Det nye vidensområde ligger tilsvarende til alle ungdomsuddannelserne på EMU. Materialerne er udviklet i samarbejde mellem Centre for Undervisningsmidler og Styrelsen for It og Læring. Materialerne skal ud over oplysning også understøtte målgruppens handleevne og modstandskraft over for udfordringer som fake news, ulovlig billeddeling, usikre passwords, hacking, radikalisering på nettet, ekkokamre og digitale forretningsmodeller.
Review af international forskning inden for brug af digitale læringsplatforme i skoler, hvor temaerne i: Implementering, kompetenceudvikling og elevers læring er centrale. Undersøgelsen danner udgangspunkt for resten af projektet.
11
Fra TEKNOLOGI-forståelse Vejen fra teknologisk analfabet til begejstret Teknologiforståelseslærer er gået gennem afprøvning på egen lærer-krop, samt en høj grad af spændende og almen brugbar didaktik i faget. Af Anne Ørskov, lærer og ressourceperson i forsøgsfaget Teknologiforståelse på Østervangskolen i Hadsten
For mindre end et år siden blev Østervangskolen i Hadsten udvalgt til at deltage i forsøgsfaget Teknologiforståelse i indskolingen, hvor vi nu har det som et selvstændigt fag. Jeg havde på daværende tidspunkt kun taget nogle meget spæde skridt ind i arbejdet med kodning og digitale artefakter og vores skole arbejdede generelt meget lidt med teknologier. Jeg tror faktisk, at vi blev valgt, fordi vi kendte så lidt til dette område.
Odense og mødte inspirerende fagudviklere, der lod os afprøve dele af de forløb, de havde udviklet til eleverne. Og pludselig kunne vi på vores egen krop mærke det, som vi senere skulle komme til at ”udsætte vores elever for”. Vi blev både begejstrede og engagerede, da vi arbejdede med diverse robotter. Da vores faglige forudsætninger for at arbejde med minirobotter var minimale, gik vi undersøgende og eksperimenterende til arbejdet, med megen morskab og grin til følge. Men vi blev også frustrerede, da vi oplevede, at de løsninger, vi havde fundet, skulle laves om og tilrettes
Et godt afsæt Men heldigvis var kollegerne og jeg til ”Fagligt kick-off” for Teknologiforståelsesfaget i
12
til teknologi-FORSTÅELSE -vi mente jo, at vi var færdige efter første forsøg! Vi var (ligesom vores elever) ikke vant til at blive udfordret på, at vores første løsning ikke var god nok, men skulle bruges som et udgangspunkt for forbedringer.
Nogle dele af arbejdsmetoderne fra faget var vi nervøse for, om indskolingselever kunne forstå og bruge, men vi er blevet positivt overraskede. Specielt feedback-delen har vi taget til os med vores indskolingselever, hvor vi kan mærke, at eleverne bliver bedre og bedre til at følge forsøgsfagets ”opskrift” for feedback, hvor man først giver ros, så stiller man et spørgsmål, og til sidst giver man et godt råd. Denne måde at gå til feedback har gjort det lettere for eleverne at modtage hjælp fra kammeraterne.
Disse oplevelser på det ”Faglige Kick-off” var et virkeligt godt afsæt for at kende mere til Teknologiforståelsesfaget.
Didaktikken i Teknologiforståelse Da kom vi hjem fra Odense, havde vi det gennemarbejdede undervisningsforløb ”Robotterne kommer- eller er de her allerede?” til det første halve års undervisning, som vi kunne tage direkte i brug med vores elever. Dette frigav energi til, at vi kunne koncentrere os om didaktikkerne i Teknologiforståelse, og her blev vi bl.a. meget optaget af læringszonerne fra Future Classroom Lab, hvor eleverne skifter mellem at undersøge, udvikle, præsentere, give og modtage feedback samt at producere.
Ligeledes har open source-tanken (eller som vi kalder det i indskolingen ”lån en ide”) været nemmere end forventet at få eleverne til at tage til sig. Tidligere har eleverne haft den uvane, f.eks. at brokke sig over at ”Peter bygger det samme som mig”. Men eftersom vi i Teknologiforståelse har øvet eleverne i at præsentere/pitche deres ideer og derefter hylde, når kammerater bruger andres ideer i
13
eget arbejde, så er det blevet lettere for børnene at dele deres ideer med hinanden.
skolefag, ja endda med som en læring for livet. Feedback-delen bruger vi i stort set alle fag, hvor eleverne nu er blevet bedre til at hjælpe hinanden, før de skal have hjælp af læreren. (Okay - træerne vokser ikke ind i himlen, men vi kan se en forbedring i den rigtige retning.) ”Lån en ide”-tanken slår bl.a. rod i fag som billedkunst, hvor det nu ikke længere er tilladt at sige, at en kammerat ikke må efterligne en andens tegning. Den iterative arbejdsproces afprøves i det små som procesorienteret skrivning i dansk, men også i mange andre fag, hvor eleverne øves i at gå tilbage og selv se, om de kan forbedre deres produkt - evt. med hjælp fra en kammerat.
Et tredje element fra Teknologiforståelse, som vi og eleverne har taget til os, er den iterative arbejdsproces. Her øver vi eleverne i, at de ikke har den perfekte løsning i første forsøg, men efter brug af feedback og ”lån en ide” kan de lave bedre løsninger.
Fra TEKNOLOGI-forståelse til teknologi-FORSTÅELSE De teknologier og digitale artefakter, som eleverne kommer til at arbejde med i f.eks. de forløb, der er lavet til forsøgsfaget, er jo ikke teknologier, de på noget tidspunkt kommer til at møde i den virkelige verden, når de om mange år kommer ud af skolen. Derfor er en af de vigtige pointer, som vi har taget til os, at Teknologiforståelse ikke så meget handler om at forstå teknologierne, men mere om at forstå arbejdsmåderne med teknologierne.
Flere af disse kompetencer hører jo ikke blot til i Teknologiforståelse eller andre skolefag, men er gode evner at have generelt i livet. Så TÆNK: at vi i arbejdet med Teknologiforståelse (som i mine ører tidligere lød koldt og ikke særligt menneskeligt), giver livsduelighed til eleverne både i og uden for skolen.
Læring fra Teknologiforståelse til andre fag. Vi har med stor succes taget bl.a. de 3 ovennævnte elementer med os ind i andre
- Det er da en fornøjelse at være en del af! I forbindelse med projektet blev lærere og elever interviewet af Anes Zizak og Mikkel Nygaard. Følg linket og hør mere i podcasten ”Teknologiforståelse – Det nye fag på skemaet” på Folkeskolen.dk
http://kortlink.dk/23vux
14
Faglighed i en tech-tid
Hvordan kan vi arbejde skabende, meningsfuldt og legende med teknologi? Hvordan får vi skabt en øget bevidsthed om teknologiernes indflydelse på det levede liv? Hvordan bliver vi i stand til at agere kompetent og bevidst med teknologier i skole og fritid? Disse spørgsmål søger Danmarks it- og medievejlederforening og Pædagogisk Læringscenterforening svar på, når vi byder velkommen til Gl. Avernæs 23 og 24 marts 2020. På to konferencedøgn vil vi sammen med oplægs- og workshopholdere sætte fokus på fagligheder, som er nødvendige for at leve og agere som menneske og borger i et digitaliseret samfund. Konferencen indledes med et rammesættende oplæg om de fire P’er: Play, Peers, Passion & Projects før vi kaster os ud i en række hands on workshops, som giver os mulighed for at undersøge, hvordan vi kan arbejde skabende, legende og projektorienteret med teknologier. Som sædvanligt vil leverandører være til stede på konferencen, hvor også de giver et bud på, hvordan elever kan arbejde med udvikling af faglighed og kompetencer i en tech-tid. Se detaljeret program på urlen.dk/glav20
15
Høj teknologiforståelse blandt danske skoleelever Af Jeppe Bundsgaard, Sofie Bindslev, Elisa Nadire Caeli (Nationalt Center for Skoleforskning, DPU, AU), Morten Pettersson, UCL & Anna Rusmann, AAU.
Sammenlignet med andre lande har danske 8.-klasseelever en høj grad af teknologiforståelse, og deres lærere er dem der anvender it allermest i undervisningen. Det viser resultaterne af en ny, international undersøgelse af elevers computer- og informationskompetencer samt datalogiske tænkning.
16
Den internationale undersøgelse ICILS 2018, International Computer and Information Literacy Study, er netop blevet offentliggjort. ICILS kortlægger 8.-klasseelevers kompetencer til datalogisk tænkning samt deres computer- og informationskompetencer i 12 lande.
Danske elever er desuden bedre i dag end for fem år siden. Alle elever er selvsagt ikke lige dygtige, men udviklingen går generelt i den rigtige retning på alle niveauer. I dag er 40 procent af eleverne på de to højeste niveauer ud af fire i undersøgelsen af deres computerog informationskompetencer.
Vi har i omtalen af undersøgelsen valgt at samle de to kompetenceområder under én fælles titel, nemlig teknologiforståelse. Det er der mindst to grunde til. For det første er ordet teknologiforståelse gennem forskning fx på DPU og i forsøgsvalgfaget og siden forsøgsfaget i teknologiforståelse blevet de facto-betegnelsen på dansk for kompetencer som vedrører både produktive, receptive og kritisk reflekterende kompetencer om digitale teknologier. For det andet finder vi begrebet teknologiforståelse velvalgt til samlet at beskrive hvordan elever er i stand til at anvende teknologier både i forhold til at håndtere information og skabe (med) digitale teknologier: De forstår teknologier både gennem praktisk brug, kritisk refleksion og konkret udvikling. Når det er sagt, skal det understreges at ingen test eller undersøgelse kan afdække alle aspekter af en så kompleks og omfattende faglighed som teknologiforståelse, og det gælder således også ICILSundersøgelsen. (se fig. 1)
Den faglige udfordring er derfor fortsat at få løftet de resterende elever. Store andele (omkring 60 procent) forholder de sig ikke tilstrækkeligt kritisk til forudsætninger og interesser hos producenter af indhold på nettet. Det kan betyde, at de ikke er i stand til at gennemskue forholdsvis åbenlyse forsøg på at narre dem eller i tilstrækkelig grad formår at tilrettelægge information til en given målgruppe. Det er afgørende for disse elever, at de udvikler deres kompetencer, hvis de skal kunne fungere godt i et stadig mere digitaliseret samfund, og det bør der fokuseres mere på i skolens undervisning.
Computer- og informationskompetencer Når det drejer sig om at kunne bruge computerteknologier til at håndtere information og udveksle oplysninger, er danske elevers gennemsnitlige niveau signifikant bedre end niveauet blandt de andre deltagende landes elever. Der er også forholdsvis små forskelle i de danske elevers resultater, og elever, der kommer fra en svag social baggrund, klarer sig også relativt bedre i Danmark end i andre lande selv om der også i Danmark kan ses store sociale forskelle i resultaterne.
fig. 1
17
Kompetencer til datalogisk tænkning
kan ikke med sikkerhed sige at der er sammenhæng mellem hyppig anvendelse og elevernes kompetencer, men det underbygger en antagelse om, at når man bruger it på den måde man gør i danske skoler, så får det positiv betydning for elevernes resultat. (fig 2 og fig 3))
Ser man på elevernes resultater inden for datalogisk tænkning, der måles for første gang, så er de danske elever sammen med Sydkoreas i gennemsnit de bedste blandt de deltagende landes elever. Der er dog den væsentlige forskel at hvor der er store interne forskelle mellem toppen og bunden af de sydkoreanske elever, så ligger de fleste danske elever i den midterste del.
Køn og computerkundskaber Både pigerne og drengene ligger højt i ICILS-undersøgelsen. Pigers gennemsnit er en anelse højere for computer- og informationskompetencer, mens gennemsnittet er det samme for drenge og piger i forhold til datalogisk tænkning.
Elevernes datalogiske tænkning handler ikke kun om at kunne programmere eller kode, men om at kunne forstå hvordan datalogiske systemer fungerer og kunne løse problemer ude i den virkelige verden. Undersøgelsen ser på elevernes evne til at planlægge og gennemføre automatiserede systemer, og til at kunne fortolke de output som et system giver.
Men ikke desto mindre er der bemærkelsesværdige forskelle når det drejer sig om tiltroen til egne it-kompetencer og forestillinger om en fremtid med it blandt eleverne. Piger og drenge har lige så stor tiltro til egne evner i forhold til basale aktiviteter med en computer. Men når det kommer til deres tiltro til deres kompetencer inden for de tekniske aktiviteter, så ligger pigerne ikke alene langt under de danske drenge, men væsentligt under alle andre på tværs af de deltagende lande.
Helt konkret består testen fx i at eleverne skal programmere en drone til at bevæge sig ad en bestemt rute og vande og gøde jorden, og de skal identificere fejlene i en simpel, visuel algoritme. Danske elever har, ligesom de andre deltagende lande, ikke obligatorisk undervisning i fag der kræver fokus på datalogisk tænkning, så det er bemærkelsesværdigt at de gennemsnitligt er så dygtige. Det er ikke sådan at man kan sætte dem til at programmere systemer ude i den virkelige verden, men de kan se mønstre i de ting der skal foregå, og tage højde for dem i deres opgaveløsning.
Tilsvarende kan kun små andele af pigerne se en fremtid med it idet 44 procent af drengene men blot 15 procent af pigerne forventer at finde en uddannelse eller et arbejde med avanceret it. Undersøgelsen viser da også at der er dobbelt så mange drenge som piger der dagligt eller ugentligt skriver computerprogrammer og apps eller opbygger og redigerer hjemmesider. Det er dog forholdsvis små andele af drengene som udfører disse aktiviteter.
Brug af it i undervisningen Danmark er desuden uden sammenligning det land i undersøgelsen, der anvender it mest i undervisningen. 70 procent af lærerne benytter it i undervisningen hver dag. Det er en hverdagspraksis langt de fleste steder i dag for både elever og lærere, og der er sket en kæmpe stigning fra 2013 til 2018. Vi
Denne forskel i erfaringer med brug af it til tekniske aktiviteter er givetvis en del af
18
fig. 2
fig. 3
forklaringen på hvorfor danske piger har den laveste tiltro til at de selv har en fremtid med at arbejde inden for it. Det kan vi også se i den skæve kønsfordeling når de unge søger ind på it-uddannelserne. Piger har evnerne, men de mangler interessen og tiltroen til egne evner, og der er ikke nær så mange af dem der i skolen eller fritiden interesserer sig for de mere tekniske aktiviteter. At få ændret det er en væsentlig udfordring som vi står over for som samfund. Det er vigtigt ikke at tro at opgaven er skolens eller pigernes. Det er en fælles fordom om hvad piger og
drenge kan og interesserer sig for, som vi får givet videre til de unge mennesker. Den fordom skal vi have gjort noget ved. Læs mere om den danske ICILSundersøgelse: http://projekter.au.dk/icils/ Bogen med analyserne er udgivet af Aarhus Universitetsforlag og den kan læses her: icils2018.au.dk.
19
Teksperimentet i Furesø
– en værdifuld rejse med fokus på teknologi – sammen…
Furesø Kommune er blandt de 4 udvalgte kommuner i Danmark som arbejder med Teksperimentet. Projektet er sat i verden af Teknologipagten, og er tilgængeligt for alle skoler i Danmark. Målet for afvikling af Teksperimentet i Furesø er, at fokusere på forankring frem for forandring. Drømmen og intentionen er, at forankringen sker via det kommunale Fremtidsværksted i Farum. Fokus er hele tiden at få de deltagende lærere og elever til overveje hvad næste skridt kan være, i forhold til at arbejde med teknologi, innovation og designtænkning ind i den daglige undervisning. Af Tobias Smith, pædagogisk it-konsulent, Emma Malene Rix Tversted, udviklingskonsulent Ida Stenum Poulsen, Åben skole konsulent
Forår 2019 fik vi i Furesø besked om, at vi blev en del af Teknologipagtens projekt – Teksperimentet. 4 kommuner udvalgt som testkommuner, og ind i Furesø-regi, var det et perfekt tidspunkt! Vi har nemlig alle 6.klasser med i faste forløb på det kommunale Fremtidsværksted. Desuden er et vigtigt fokus for forløbene, at det kobles til en Furesø virksomhed, og her står vi med relevante erfaringer på det kommunale Fremtidsværksted.
Teksperimentet er et frit tilgængeligt materiale, som kan findes på : https://teksperimentet.firebaseapp.com/ Materialet består af nogle meget fine videoguides til at arbejde med teknologierne, Microbit (Tinkerkit), Scratch og Makey Makey. Teksperimentet foregår over 4 dage, 2 dage med fokus på teknologien alene, og 2 dage med løsning af en udfordring fra en virksomhed/forening eller en lokal case. Videoerne
20
”Forankringen sker i fælleskab i hele Furesø, og sammen med resten af Danmark” Et godt slogan som passer fint til hvordan vi forsøger at praktisere vores tilgang til Teksperimentet. Hvordan undgår vi, at arbejdet med kreativ teknologi til en hver tid kan være en ligegyldig støj for underviserne, som de mest af alt glæder sig til, går over og er væk……..
på Teksperimentet er meget velfungerende, og eleverne arbejder med dem i kodepar, så de har fokus på at hjælpe hinanden og lære sammen. Lærerne oplever pludselig at deres rolle bliver forandret fra eksperter til facilitatorer, nu skal de gå ved siden af eleven, og det kan være en stor mundfuld, og ikke nødvendigvis noget, man som lærer lige kan overskue som lærer i første omgang. Derfor er en vigtig del af nøglen vedholdenhed, proces og medejerskab.
For at undgå dette, så satser vi meget på netværk, vidensdeling og inspiration fra forskellige vinkler. Så vil vi hele tiden gerne dele vores erfaringer med andre kommuner, og modtage inspiration til Furesø.
Teksperimentet i Furesø Materialet fungerer fint som flipped classroom materiale, der favner både nybegyndere og eksperter omkring programmering og designtænkning. Det interessante i Furesø regi har været:
Kobling til teknologiforståelse Vi er ikke en del af forsøget omkring teknologiforståelse i Furesø, og det vender vi nu til et frirum, hvor vi kan lade os inspirere, og på samme tid have fokus på at skabe værdi omkring inddragelse af teknologi sammen med lærerne, pædagoger og ikke mindst eleverne.
• Vi afvikler 4-dags forløb for alle 6.klasse i Furesø i Fremtidsværkstedet, så det giver et fælles afsæt for alle på årgangen • Vi har tovholdere fra alle skoler, som skal afvikle forløb med lærerne omkring 5.-4. klasse i løbet af skoleåret 2019-20 • Vi har fokus på forankring sammen med PLC og lærerne på 6.årgang, hvad er næste skridt omkring brug af teknologien og designtænkning efter Teksperimentet? • Vi har fokus på hvordan vi laver en overgang fra de faste 4-dags forløb på Fremtidsværkstedet, til et videre samarbejde med virksomheden/foreningen, om at forædle prototypen, og afprøve den i praksis • Vi har fokus på at teknologien omkring Teksperimentet bliver tilgængelig på skolerne, så det afspejler setup på Fremtidsværkstedet
Næste skridt omkring implementering af Teksperimentet i Fursø er de ”blå vogne”. Alle skoler får en blå vogn, som skal bruge ind i forankringsperspektiver på den enkelte skoler. Fremtidsværkstedet faciliterer netværk, hvor vi kan sætte ringe i vande sammen.
21
Vi har hele tiden de 4 kompetenceområder fra faget liggende som en refleksionstråd igennem Teksperimentet, og vi fokuserer på, hvordan den videre færd fra Teksperimentet hænger godt sammen med intentionen fra teknologiforståelse.
i en designproces med elever, som inddrager makerspace, og deler erfaringer med andre skoler og ind i lærernetværk. Vi har nu æren af, at mange forskellige netværk fra skolerne kommer forbi Fremtidsværkstedet, og vi kan være med til at facilitere netværkene, og inspirere dem vores dagsorden med teknologi, praksisfaglighed, åben skole og designtænkning.
Fremtidsværkstedet en nøgle til at skabe sammenhæng, fokus og god proces. Fremtidsværkstedet i Furesø Kommune er det lokale sted, hvor bl.a. 6.-7. årgang deltager i karrierelæringsforløb med inddragelse af praksisfaglighed. Det er på samme tid blevet kommunes første kommunale makerspace, hvor sav, træ, lasercut, 3d-print, lego, pap, microbits og robotter går hånd i hånd.
Til dig der har læst denne artikel: På Fremtidsværkstedet tror vi meget på, at vejen frem for at bringe teknologiforståelse ind i skolen handler om fælleskab, inspiration og vidensdeling. Vi er i gang i Furesø, og vi vil så gerne dele/lade os inspirere sammen med andre kommuner, for så sikrer vi en vej frem, som skaber værdi i praksis. Skriv endelig til os, hvis du har brug for inspiration, eller kan give inspiration!
I Fremtidsværkstedet sidder konsulenterne for åben skole, pædagogisk it og skoleudvikling. Her bliver den lokale forening inddraget
Fremtidsværkstedet blev nomineret til COI prisen med fokus på Nyt sammen bedre, som passer rigtig godt til måden vi tænker alle processer på. Ingen færdige løsninger og eksperter, men fokus på fælleskab og processer.
22
Klar parat teknologi-start
Prøv portalen gratis Er du klar til at undervise i teknologiforståelse? Ellers kan du blive det med Gyldendals nye fagportal. Portalen understøtter under visning på alle klassetrin med teknologitræning og designforløb, der tager afsæt i problemstillinger fra den virkelige verden. Og det hele samles op i en digital logbog, der gør det nemt at følge elevernes proces undervejs. Både faget teknologiforståelse og vores fagportal er under udvikling, og derfor vil vi rigtig gerne have input fra dig og dine elever. På fagportalen er det derfor nemt at komme i dialog med os, når du har prøvet kræfter med forløbene. Kom i gang på teknologiforståelse.gyldendal.dk
23
Learning Creative Learning Der er mange bud på arbejdet med teknologi i skolen, en anderledes tilgang står Mitchel Resnick og hans gruppe Longlife Kindergarten fra MIT (Massachusetts institute of technology i Boston). Af Anna Holmbæck pædagogisk it-konsulent og medlem af Danmarks it- og medievejlederforening.
Der er mange bud på arbejdet med teknologi i skolen, en anderledes tilgang står Mitchel Resnick og hans gruppe Longlife Kindergarten fra MIT (Massachusetts institute of technology i Boston).
er at opnå en verden fuld af legende kreative mennesker, der opfinder nye muligheder for dem selv og deres lokale samfund.” De fleste forbinder nok Mitchel Resnick fra MIT og gruppen Long Life Kindergarten med udvikling af programmet Scratch.
“Longlife kindergarten gruppen udvikler teknologier og aktiviteter, inspireret af den måde børn leger og lærer med klodser og fingermaling i børnehaven. Teknologier og aktiviteter der skal engagere mennesker med kreative lærende oplevelser. Visionen
Gruppen står også bag en række verdensomspændende workshops og events, som interesserede kan deltage i ganske gratis. Learning Creative Learning er en af disse.
24
vi kunne debattere dagens udfordring. På Campus Carlsberg blev vi en time længere, og der var god gang i udveksling af tanker, erfaringer og ideer.
Teknologien ses her som en mulighed for at barnet, eleven, den studerende eller den voksne for at skabe, lege og eksperimentere med noget han/hun brænder for. Derigennem opstår en nytteværdi i at tilegne sig svært tilgængelig viden og vanskelige begreber.
Unhangout-platformen er udviklet hos MIT. Den kan være værd at undersøge nærmere, hvis man vil afprøve et gratis fjern-undervisningsværktøj.
LCL udbydes som onlinekursus over 6 uger med onlinetid en time hver mandag.
Sammen med onlinekurset fik jeg også adgang til en workshop Wescratch onsdage i samme uger. Jeg har deltaget en enkelt gang, hvor vi havde engelsk som arbejdsprog. Her kunne vi med hjælp fra hinanden i gruppen og fra Boston nørde videre med ugens udfordring i programmer Scratch.
Københavns Professionshøjskole har fulgt eventet i 2019 op med en invitation til at deltage i “open lab” på Future Classroom Lab på Campus Carlsberg. Det måtte jeg prøve. LCL og Open Lab er en god mulighed for at mødes virtuelt eller fysisk og dele tanker om didaktik, pædagogik og teknologi ud fra fra 4 positioner: Projects, Passion, Peers and Play, og for at netværke med andre inden for undervisning og teknologi.
Creative Learning bygger på 4 P’er: Projects, Passion, Peers and Play (Kreativ Tænkning s. 26) Resnick beskriver den kreative læringsspiral - forestille sig - skabe - lege - dele - reflektere - forestille sig - (“Kreativ tænkning” s. 21)
Tak til Malte von Sehested og Martin Exner for initiativet.
Kig på nettet og læs bogen Kreativ tænkning - “longlife kindergarten” som tilgang i skole og uddannelse af Mitchel Resnick.
Oplægget fra Mitchel Resnick kan ses her http://kortlink.dk/23rm6 Mitchel Resnick fortæller i videoen og i sin bog “Kreativ tænkning” “ 2019 (Longlife Kindergarden 2017) hvordan han er blevet inspireret af måden vi arbejder i børnehaver, Seymour Papert (Udvikleren af LOGO) og samarbejdet med LEGO i Danmark. På introdagen tikkede over 60 deltagere ind fra hele verden på platformen https://unhangout.media.mit.edu/ Efter en videointroduktion og videostreaming fra Boston, kunne vi gå i gang med ugens opgave. Der blev åbnet grupper af 5-6 personer på de ønskede sprog, hvor
25
Nyt fra Styrelsen Danmarks it- og medievejlederforening seneste styrelsesmøde fredag/lørdag d. 12.-13. november på Sixtus havde en fyldig dagsorden. Vi startede med kort snak om foreningens samarbejde med Danmarks Lærerforening, inden vi fik besøg af Tine Agenskov fra DLF. Vi henledte opmærksomheden på de 4 områder omkring it, der var beskrevet i STILs udsendelse fra marts 2019 ’Digitalisering med omtanke og udsyn’.
• Vi vil italesætte, at lærere og skoler har behov for at skabe skole- og kompetenceudvikling med udgangspunkt i lokale ønsker og behov • Da der mangler tid til både at give og modtage vejledning på skolerne, og efteruddannelse ofte fravælges pga. af tidspres, vil vi italesætte behovet for bedre rammer for praksisnær vejledning på skolerne. Det kunne eksempelvis foregå i form af studiekredse med lokal forankring i stedet for forskningsbaserede UC-kurser.
Der var enighed om, at vi ønskede en løbende dialog, hvor vi støtter hinanden og gør hinanden stærkere. Danmarks it- og medievejlederforening vil til enhver tid bidrage til at støtte DLF’s arbejde inden for foreningens arbejdsfelt.
Vi sluttede af med ønske om samarbejde i forbindelse med kulturmødet på Mors 2020.
Vi kom bl.a. frem til enighed om følgende:
Næste punkt var Aula, som er kommet i gang og generelt kører OK. Desværre er mangellisten meget lang. Foreningen vil med vore samarbejdspartnere (primært KL) forsøge at få leverandøren til at fremsætte en prioritetsliste og et tidsperspektiv. UNI-ID
• Vi vil have et fælles fokus på en mere holistisk og meningsfuld tilgang til digitalisering i folkeskolen
26
vil skabe nye procedurer. Det er vigtigt at forklare vores bagland, hvorfor disse nye krav er nødvendige.
Vi havde et godt og hyggeligt møde med PLCF inden vi gennemgik og fik tilpasset de sidste punkter vedr. Gl. Avernæs konferencen 2020, som afholdes 23.-24. marts. Program og tilmelding findes på urlen.dk/glav20.
Herudover blev der i løbet af mødet endvidere arbejdet med
Endelig havde vi som sædvanlig økonomi og blad på programmet. Her var den største tidsrøver nok dialog om indhold til bladene i 2020. Vi kom langt omkring og havde mange ideer på tavlen ved den fælles brainstorm. Vi kan røbe, at indholdet i nr. 1 vil koncentrere sig om e-sport og gaming i undervisningen.
• Deltagelse i oplæg vedrørende udbud af tablets ved SKI • Avisen i undervisningen • Årets it-team i samarbejde med Clio • Møde med de øvrige faglige foreninger • Deltagelse i Danmarks læringsfestival 4.-5. marts og i kulturmødet på Mors 20.22. maj • Deltagelse i kommende møde med og om naturfagene.
27
Gratis
ressourcer til teknologiforståelse Et lille udpluk af gode links, som kan inspirere lærere, der kaster sig ud i hele eller dele af arbejdet med teknologiforståelse. I denne artikel har jeg samlet lidt ressourcer, som undervisere kan lade sig inspirere af i forbindelse undervisning i teknologiforståelse. Nedenstående materiale er en blanding af ressourcer og rationalet bag de enkelte websider er meget forskelligt. Den danske version af teknologiforståelse har i mine øjne et unikt udgangspunkt med 4 gensidigt afhængige kompetenceområder. Det meste indhold peger kun ind i 1-2 kompetenceområder og den digitale myndiggørelse er specielt fraværende i det udenlandske materiale. De 2 først nævnte forslag er med udgangspunkt i den danske læseplan den eneste ressource, som peger direkte ind i en dansk teknologiforståelseskontekst.
læseren finde forklaringer på intentionalitet, introspektion, teknologianalyse samt en 53 andre begreber. http://kortlink.dk/23spt
Teknologiforståelse i folkeskolen Denne side er forsøgsprojektets hovedside, hvor baggrundsinformationer, aktiviteter og generel inspiration formidles til de 46 forsøgsskole. Siden rummer inspiration til undervisning af teknologiforståelse som fag og i de 7 udvalgte fag: • • • • • • •
Ordliste til teknologiforståelse Læseplanen har fået nogle hårde ord med på vejen i forhold til mange nye faglige begreber og et højt lixtal. Formandsskabet har med støtte fra skrivegruppen lavet en ordliste over fagbegreberne beskrevet i en teknologifaglig kontekst og listen er uden tvivl rigtig rar at have i nærheden. Her kan
Matematik Dansk Billedkunst Natur og teknologi Håndværk og design Fysik og kemi Samfundsfag
Denne ressource rummer især en mængde prototyper, som er designet med henblik på at undervisere uden uddannelse kan realisere dem. Undervisningsforløb er ikke knyttet til specielle teknologier, men kan løses med
28
mange standardværktøjer fra meget billig investering. Tekforsøget.dk/
veje ind i teknologiforståelse. http://www.cs4fn.org/
Micro:bit i skolen
Sonic Pi
Torben Baunsø har lavet et godt supplement til DR´s Ultra:bit. Der er et udvalg af mange gode Kom i gang øvelser efterfulgt af flere tematiske aktiviteter. Materialet er lavet af den nu pensionererede lærer og indhold leveres med stor passion for Micro:bit tens potentiale i folkeskolesammenhæng. http://www.microbit-i-skolen.dk/
Egentlig undrer det mig, at musik aldrig blev et af de udvalgte fag for afprøvning af teknologiforståelse i Danmark. Sonic Pi er et rigtig godt bud på, hvordan programmering kan tage udgangspunkt i musik. Ressourcen rummer gode eksempler til USE – MODIDYCREATE, men også grundlæggende tutorials til at arbejde sig systematisk gennem produktion af tidssvarende musikalske udtryk. Brug af Sonic Pi kan eksempelvis give skolekomedien helt nye dimensioner. https://sonic-pi.net/
Unplugged Computer science En del aktiviteter kan med stor fordel iværksættes uden brug af computer. Denne ressource peger specielt ind i kompetenceområdet Computationel Tænkning og peger dermed især ind i grundlæggende funktionalitet. Ressourcen rummer forslag til aktiviteter med tilhørende ark. https://csunplugged.org/en/
På Gl. Avernæs konferencen vil der i år være en workshop, hvor vi går mere i dybden med ovenstående og andre ressourcer med henblik på lidt hands on.
Hour of Code Dette projekt er en årlig tilbagevendende begivenhed, som har til hensigt at få mange børn og unge til at bruge 1 time på at kode. Deltagelse er gratis og alle kan være med. Projektet tilbyder en række tutorials, som selvfølgelig også kan bruges udenfor eventsammenhæng. https://code.org/learn
Computer Science for Fun CS4FN En ældre sag med rigtig megen god viden om computationel tænkning. På især http:// www.cs4fn.org/sitemap/sitemap.php kan man finde mange gode unplugged aktiviteter fra at bygge egen Turing machine over Computer Crim mod Artificial Intelligence. Jeg har brugt meget fra denne side på min
29
Krydspres og paradokser
i forsøgsordning teknologiforståelse Deltagelse i UVM’s forsøgsordning teknologiforståelse sætter lærere i et krydspres mellem dannelse og prøvebekendtgørelser. Af pædagogisk leder Hanne Høj og lærer Maj Warrer Spallou på vegne af deltagerne i forsøgsordningen, Funder-Kragelund Skole
Et logistisk paradoks
Funder-Kragelund Skole i Silkeborg kommune deltager i forsøgsordningen teknologiforståelse integreret i udskolingsfagene dansk, matematik, fysik/kemi og samfundsfag.
Igennem forsøgsordningen har vi fået udstukket færdiglavede prototypeforløb til at bruge direkte i undervisningen. Der har været en løbende konsultation og vidensudveksling med både fagkonsulenter og konsulenter fra konsortiet. Vi, som fagpersoner, har også været inddraget i feedback og evaluering omkring forløbene.
Undervisningsministeriets forsøgsordning finder sin begrundelse i Folkeskolelovens formålsparagraf §1 stk. 3 og argumenterer for teknologiforståelse som faglighed med, at den ”skal ruste eleverne til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund, hvor teknologi spiller en stadigt større rolle”. (se Teknologiforståelse i folkeskolen - https://tekforsøget.dk/)
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at lærerne på Funder-Kragelund Skole mener, at teknologiforståelse har sin berettigelse og giver mening i en almendannende undervisningskontekst, hvilket har gjort det interessant at deltage i forsøget.
Teknologiforståelse som faglighed er altså en nødvendig del af dannelsen i et digitaliseret samfund. IT og teknologi er dermed ikke et mål i sig selv, men børn og unge skal have forståelse for samt kunne anvende teknologier for at kunne forholde sig kritisk til dem. Derfor er teknologiforståelsen en vigtig faglighed for at styrke elevernes almene dannelsesproces.
Forsøget er stadig nyt og der opleves forskelligartede udfordringer. Herunder blandt andet udfordringer af logistisk karakter. Den ene udfordring består i, at forsøget udstikker de specifikke undervisningsforløb med lektionstal samt en given tidsramme, hvor forløbet skal afholdes indenfor. Disse forløb
30
er vi forpligtet på at gennemføre. Efterårets fagspecifikke forløb blev udstukket i august, mens vi stadig afventer forårets to forløb - et fagspecifikt samt et tværfagligt. Dog ligger der en forventning om, at vores årsplan i alle fag ligger klar inden skoleårets begyndelse. Forsøget kræver derigennem at årsplanerne nu laves med tre ikke-definerede forløb, de er ikke fastsat med tidsforbrug og har kun en kort beskrivelse, hvilket er en logistisk udfordring i årsplanlægningen.
Der hvor udskolingslærerne også oplever et krydspres er i forhold til den eksamen, der ligger i enden af folkeskolen, hvor de samme unge vurderes klar eller ikke-klar til deres fremtidsdrømme. Som lærer er man forpligtet på at gøre eleverne så fagligt dygtige som muligt og leve op til fælles mål og den eksamensform, som er defineret af Undervisningsministeriet. Til trods for den markante andel af lektioner, der anvendes til teknologiforståelse, eksisterer der endnu ikke en tydelig sammenhæng mellem teknologiforståelsen og de krav, der ligger i Prøvebekendtgørelsen. Her er danskfaget igen særligt udfordret.
Krydspres mellem afgangseksamen, Fælles Mål og teknologiforståelse Teknologiforståelsens essens har sin berettigelse i vigtigheden af, at vores unge lærer de bagvedliggende mekanismer bag teknologierne. Igennem teknologiforståelse lærer de i en faglig kontekst bl.a. om kodning, nudging, om at forholde sig kritisk til likes, om at tænke sig om, inden man deltager i en shitstorm og meget andet.
Mulig løsning Alle opstartsfaser har udfordringer og dermed oftest også løsninger. En mulig løsning på nogle af de oplistede udfordringer kunne være at fjerne teknologiforståelse som appendiks i Fælles mål for faget og i stedet skrive det ind i de allerede eksisterende færdigheds- og vidensområder og -mål. Endvidere foreslås det, at undervisningsforløbene i teknologiforståelse målsættes efter en faglighed, der har en sammenhæng med prøvebekendtgørelsen eller omvendt, at prøvebekendtgørelsen tilpasses den nye faglighed i faget.
Teknologiforståelsen bringer en ny faglighed i spil ind i fagene. En faglighed, der valideres igennem de nyformulerede færdigheds- og vidensområder og -mål, hvilke fungerer som et stort appendiks til de allerede formulerede mål for faget. Der opleves et krydspres i, at eleverne præsenteres for en ny faglighed med nye fagbegreber, som et delelement, der endnu ikke har fundet sin integrerede plads i de fire forskellige fag, men mere opleves som et separat fag.
Ved at skabe større sammenhæng mellem mål og krav i fagene vil paradokset opløses og dermed også lærernes krydspres.
31
Danmarks it- og medievejlederforening
Indkaldelse til Generalforsamling tirsdag d. 24. marts 2020 kl 16 Afholdes: på Gl. Avernæs (efter konferencen) Dagsorden: • Valg af dirigent -Vedtagelse af forretningsorden. -Beretning fra foreningen. • Regnskab. -Fastsættelse af kontingent til foreningen. -Indkomne forslag. • Valg af: - formand (2 år) - 3 styrelsesmedlemmer På valg er, Hanne Voldborg Andersen, Anna Holmbæck, Henrik Jakobsen 2 suppleanter til styrelsen. - 1 revisor. - 1 revisorsuppleant. • Eventuelt.
Tilmelding til Gl. Avernæs konferencen ? Se detaljeret program på urlen.dk/glav20 Redaktion og bestyrelse ønsker alle. Glædelig jul og godt nytår. På gensyn i 2020.
