It, medier & læring Nr. 3 · 45. årgang · oktober 2021
HVORDAN FÆRDES DU TRYGT OG SIKKERT PÅ NETTET?
It, medier & læring Udgives af: Danmarks it- og medievejlederforening
Foreningens bestyrelse:
ISSN nummer: 2445 6403 Bladet udkommer 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abonnenter. Kontingent for 2021 er: 400,- kr. / 200,- kr. for studerende og pensionister. Bladabonnement: 400,- kr. inkl. moms. Henvendelse om medlemskab eller abonnement via it-vejleder.dk
Formand Thomas Dreisig Thygesen
Styrelsesmedlem Søren Dahl
thomasdreisig@live.dk
sdahl@outlook.dk
Næstformand Hanne Voldborg Andersen
Styrelsesmedlem Anna Holmbæck
hanne@viavoldborg.dk
ahh@ishoj.com
Kasserer Henrik Jakobsen
Styrelsesmedlem Rune Dziadecki Gråbæk
henrik.jakobsen@live.dk
Info@digitaleducator.dk
Styrelsesmedlem Rikke Falkenberg Kofoed
Suppleant Birgitte Reindel
Rikke@legmedit.dk
birgittereindel@live.dk
Suppleant Dorthe Hansen
Layout og opsætning ivimedia.dk ivimedia.dk
dort1146@mfkskole.dk
Du finder Danmarks it- og medievejlederforening her: Hjemmeside: https://it-vejleder.dk/ LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/danmarks-it-og-medievejlederforening/ Facebook side: https://www.facebook.com/ditvej Facebook medlemsforum: https://www.facebook.com/groups/ditvejmedlem Her kan du stille spørgsmål, videndele og drøfte it i skolen med os. Vi ses virtuelt!
2
Indhold: Leder: Sikring af skolebørns data.............................................................................................................. 4 Småkager er også digitale............................................................................................................................ 6 Flere end 12.500 elever deltager i landsdækkende konkurrence i cybersikkerhed................ 8 Bedre databeskyttelse med to-faktor-løsninger.................................................................................. 11 Hvorfor skal vi fremme børn og unges forståelse af digitale teknologier?................................ 12 Forældrenes rolle i børnenes online-liv.................................................................................................. 14 Wifive - det gode digitale fællesskab....................................................................................................... 16 Opskriften på koden, der ikke kan knækkes......................................................................................... 20 Børn og unges rettigheder gælder også online................................................................................... 22 Dit digitale selvforsvar................................................................................................................................... 25 Gl. Avernæs Konference................................................................................................................................ 28 Hvad gør du, hvis du er blevet hacket?................................................................................................... 30 Facebook har fingrene i kagedåsen.......................................................................................................... 32 Er du Faktatjekker eller spreder du fake news?.................................................................................... 34 På it-vejleder.dk finder du links til en lang række ressourcer til arbejdet med sikkerhed på nettet: https://it-vejleder.dk/ressourcer-til-arbejdet-medsikkerhed-paa-internettet/
Er du optaget af at kvalificere brugen af og forståelsen for teknologi i den pædagogiske praksis i grundskolen? • Er du lærer eller pædagog? • Underviser du i teknologiforståelse? • Pædagogisk it-vejleder, it-ressourceperson eller vejleder i PLC? • Er du konsulent, ansat eller studerende på professionsskolen? Så er der hjælp at hente i Danmarks it- og medievejlederforening! Meld dig ind på www.it-vejleder.dk
3
Meld dig ind i idag!
Sikring af skolebørns data Af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Regeringen er kommet med et forslag til tre nye tiltag, der skal hjælpe med at sikre børn og unges trivsel på de sociale medier. Tiltagene er en del af et større udspil om sikkerhed på nettet for børn og vil blive forhandlet med Folketingets partier i efteråret. Et rigtig positivt tiltag. For selv om der er styr på GDPR, og selv om der på sigt forhåbentlig kommer en bedre regulering af sociale medier, så kræver det en massiv indsats for at kunne forstå og agere i den digitale verden.
Der er fortsat fokus på GDPR. KL har meldt ud, at de går ind i arbejdet for at hjælpe kommunerne med sikring af skolebørns data. Det er vigtigt, at der kommer nationalt fokus på denne komplekse opgave. Vi har i foreningen længe talt for, at opgaven med fordel kan løses centralt. Det er glædeligt, at det nu ser ud til at kunne blive til virkelighed. Foreningen er i dialog med KL, STIL og Datatilsynet og arbejder for et fremadrettet samarbejde, så vi i fællesskab kan sikre den bedste løsning og få skabt en hensigtsmæssig praksis omkring data.
Det ene forslag går på at oprette en skolepatrulje for digital færdselssikkerhed, hvor elever, forældre, lærere og undervisere skal udpeges til at hjælpe med at sikre en god onlinekultur. Det andet forslag er at udarbejde et nyt undervisningsmateriale. Det tredje forslag er at oprette Den digitale Trafikklub for Børn og Unge.
Datatilsynet har også et materiale på vej i forhold til skolerne, og det bliver spændende at se, hvad det rummer, og om det kan skabe klarhed. Der har været fokus på GDPRudfordringer i Google-løsninger, men samme problematikker kan være gældende hos eksempelvis Microsoft, Apple og i ressourcerne på Skoletube. Læse- og skriveteknologier for ordblinde elever er også påvirket, ligesom de digitale læremidler fra forlag kan være udfordret. Det er er en stort og kompleks opgave, og alle vil med garanti tage godt imod hjælpen fra Datatilsynet.
Første forslag rummer gode muligheder. Det er væsentligt, at alle medarbejdere i skolen er med til at opbygge en god kultur, og at løsninger udvikles og forankres lokalt. Om det så lige skal være ‘en patrulje’, kan der stilles spørgsmålstegn ved. Skolen har allerede elevråd og skolebestyrelse, hvor man med
4
fordel kan arbejde med området. Alle skal løfte opgaven. Elevrødder og kontaktlærere er afgørende, men det er vigtigt også at inddrage vejlederne på skolerne. Pædagogiske it-vejledere kan få en vigtig rolle, og de kan med rette ressourcer hjælpe på vej.
Alle venter i spænding på, hvordan en ny faglighed skal implementeres i skolen. Der er mange perspektiver, og det er væsentligt at få det store billede med. Der er mange, som ser et behov for fagligheden, og den vil helt sikkert også bidrage til at styrke dannelsen og uddannelsen af elever og lærere i grundskolen. Og mens vi venter på signaler fra Undervisningsministeriet, så ser vi heldigvis mange initiativer, som arbejder med den nye faglighed og indsamler vigtige og lærerige erfaringer.
I det hele taget skal der stilles skarpt på ressourcer, viden og kompetencer, da det er en svær opgave, hvor alle lærere skal med. I en digitaliseret verden, hvor den teknologiske udvikling går stærkt, skal de fagprofessionelle løbende have opdateret deres viden og kompetencer, og hvor er det lige de får det? Det er grundlæggende et positivt initiativ, men det skal prioriteret højt for at lykkes.
Styrelsen diskuterer løbende, hvor vi bedst kommunikerer med medlemmer og samarbejdspartnere. Lige nu afprøves et nyt medlemssystem, hvori der kan oprettes et medlemsforum. Det bliver interessant at se, hvilke muligheder det rummer og at høre medlemmernes holdning til dette. Foreningen har også fået en side på LinkedIn, da vi vurderer, at vi bedre rammer en del aktører der. Vi har fortsat en Facebook-side, en Facebook medlemsgruppe og en Twitter-profil. Følg os og deltag i debatten omkring it og medier i skolen.
Gode materialer kan hjælpe på vej, og der findes mange fagligt funderede samarbejdspartnere, der kan kan bidrage med specialiseret viden. Foreningen indgår gerne i kvalificering af tiltagene og ser frem til de kommende politiske drøftelser. Teknologiforståelsefagligheden er også en del af det samlede arbejde med it i skolen.
5
Foto: Istock
Småkager er også digitale Når vi surfer rundt på nettet, bliver vi bedt om at forholde os til ’cookies’ og dermed vores privatliv og personoplysninger. Tænker du over betydningen? Accepterer eller afviser du cookies? Trykker du OK, eller tilpasser du dine indstillinger? Vi sætter digitale fodspor hver dag, men hvad er det, vi deler ud af og hvad ved andre om os? Af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Du har sikkert oplevet hvordan reklamer på forskellige hjemmesider, falder i tråd med dine personlige interesser, din civile status mv. Fodboldtrøjer med favoritholdet, datingsider, ferier, skønhedsprodukter dukker op og frister os til køb. Det er et tegn på, at vores liv på nettet ikke er neutralt og betydningsløst, men påvirkes af hvordan vi agerer på en computer med internetforbindelse.
Cookies kan inddeles i fire kategorier. En grundig uddybning findes her: https://erhvervsstyrelsen.dk/cookieregler. Det gode ved cookies er, at de gør det nemmere at navigere på nettet. De kan også være nødvendige for at hjemmesider fungerer optimalt, som fx indkøbskurven i online shoppen. De kritiske briller kræves især, når det kommer til kategorierne personaliserede cookies og marketingscookies. Det er dem, der tracker din færden hen over flere webtjenester. De bruges til målrettet annoncering og følger dine surf-vaner og aktiviteter på nettet, så du modtager indhold og reklamer tilpasset din profil. Endvidere kan de indsamle personhenførbare oplysninger og sælge data til 3. part. Du kan med fordel jævnligt gå i browserens indstillinger og slette cookies og andre websitedata.
Alle har en digital identitet, men de færreste kender den! Kender du din? Din digitale profil bliver tydeligere, jo mere du færdes på nettet, men synligheden er oftest størst for andre. Profilen er værdifuld og bliver brugt i sammenhænge, som du sikkert er uvidende om. Her spiller cookies en stor rolle. Prøv fx at sammenligne nyhedssiderne Danmarks Radio, Politiken og TV2. Danmarks Radio er forholdsvis overskuelig, men siger du ja til det hele, giver du tilladelse til, at en tredjepart kan anvende cookies til målrettet markedsføring. Kigger du Politiken og TV2 efter i sømmene, vil du opdage, at der er meget at forholde sig til. Det kan godt betale sig at tjekke indstillingerne, før du godkender og siger ja til alt. Men burde det ikke være omvendt? At intet var tilladt, før du gav lov?
En anden sag er, når vi godkender at dele alverdens oplysninger om os selv ved installering af apps eller ved brug af fx Facebook og andre sociale medier. Heldigvis er der en fokus på bedre beskyttelse af privatlivet, men indtil videre har det
6
Der er ikke nødvendigvis noget galt med data og digitale fodspor, men det giver en form for frihed at vide, hvor man træder, og hvilke spor man sætter. Vi har brug for gennemsigtighed og et reelt valg, når det kommer til anvendelse af vores data.
vist mere karakter af ’at det skal tage sig godt ud’ end reel beskyttelse. Apple har fx markeret sig med bedre beskyttelse af privatlivet, men i baggrunden arbejder app-udviklerne stadig videre med digital fingerprinting og sælger data i stor stil. Vores færden på internettet er en indbringende forretning. Din egen digitale profil, som du ikke selv kender, er tilgængelig for firmaer, som kender ’dig’ så godt, at de nemt kan lokke dig forbi en butik på din gåtur eller styre dig forbi bestemte hjemmesider, uden at du tænker over det. De lokker dig til at købe ting, som du ikke har brug for. De får dig til at gøre ting eller giver dig holdninger, som du mildest talt selv er forundret over ved eftertanke.
Vil du vide mere om internettet og dit privatliv, kan du læse videre her: • https://menneskeret.dk/status/ privatliv-databeskyttelse • https://webfoundation.org/ • https://webwewant.org/ Fortsat god digital vandring. Forhåbentlig møder du velsmagende digitale småkager, som du udvælger med omhu og med bevidsthed om, hvad du vil dele og med hvem.
Vil du beskytte dine personlige oplysninger, findes gode råd på Sikker Digital: https:// sikkerdigital.dk/borger/fem-sikre/beskytdine-personlige-oplysninger. Vi du være helt anonym, kan du anvende dæknavn, alias og uigenkendelige e-mailadresser, som skal skiftes med jævne mellemrum. Mere effektivt kan du anvende anonyme browsere som DuckDuckGo og Tor eller bruge VPN (Private Virtuel Network). Du skal være opmærksom på alt: mobile enheder, computere, overvågningskameraer mv. Skolen arbejder mere og mere digitalt, og skolehverdagen sætter derfor også sine digitale fodspor. Både lærere og elever søger efter viden og deler indhold. Det er derfor nødvendigt, at både lærere og elever bevidstgøres, udvikler deres kritiske sans og kompetencer til at færdes sikkert på Internettet i det daglige skolearbejde.
Sådan ser det fx ud, når du går ind på DR nyhedshjemmesider
7
Flere end 12.500
elever deltager i landsdækkende konkurrence i cybersikkerhed Fra den 1. oktober 2021 skal tusindvis af elever fra 4.-10. klasse og på ungdomsuddannelserne dyste i at skabe kreative løsninger på konkrete problemer inden for it-sikkerhed og databeskyttelse. Flere end 12.500 elever er allerede tilmeldt konkurrencen, som har fået navnet Cybermissionen.
Af Eva Marie Ottow, projektleder på Cybermissionen, Styrelsen for It og Læring
Den 1. oktober 2021 skydes den europæiske cybersikkerhedsmåned i gang og den anledning benytter Styrelsen for It og Læring igen i år til at stille skarpt på nogle af de aktuelle problematikker, mange børn og unge oplever på nettet.
digitalt bedrageri, grooming og andre faldgruber på internettet.
Cybermissionens faglige forløb Cybermissionen er består af 5 faser, som lærerne selv kan plukke i og tilpasse til deres egen undervisning.
Alle elever i 4.-10. klasse er sammen med alle landets ungdomsuddannelser blevet inviteret med på en mission, Cybermissionen, som er en landsdækkende konkurrence. Konkurrencen skal bidrage til at styrke børn og unges kompetencer og digitale dømmekraft og give dem bedre forudsætninger for et trygt og forsvarligt onlineliv.
I fase 1 skal eleverne tilegne sig basisviden og grundbegreber inden for cybersikkerhed. Herefter bliver de præsenteret for en række problemstillinger, som er genkendelige fra når de selv gamer, shopper eller er på sociale medier. I fase 3 skal de ud på en mission, hvor de skal skabe en løsning på den problemstilling de blev præsenteret for i fase 2. De skal lave en prototype på deres ide ved anvendelse af forskellige innovations- og designprincipper. Når de er klar skal de lave en kort præsentation, hvor de fremlægger deres løsning på deres egen skole. I sidste fase kan skolen vælge at indsende klassens favoritløsning til den landsdækkende konkurrence.
For 4.-10. klasse består konkurrencen i, at eleverne skal finde på og skabe kreative løsninger på nærværende it-sikkerhedsudfordringer, som skal formidles videre til andre børn og unge. De kan eksempelvis designe en kampagne, et læringsspil, en app, en informationsvideo eller lignende, der oplyser om de bedste råd til, hvordan man forholder sig til emner som ansigtsløs kommunikation, digitale fodspor samt hvordan man undgå
”Eleverne er vant til at få at vide at internettet er farligt og man skal passe på. Men man kender det jo fra sig selv – efter for mange
8
9
hvordan de kan passe bedre på sig selv på nettet.
løftede pegefingre holder man op med at høre efter. I det her forløb skal eleverne arbejde med cybersikkerhed gennem problemløsning, innovation og formidling og det gør noget ved deres indstilling til emnet. Den feedback jeg har fået har været, at de fleste elever får aha-oplevelser og mange har ændret privatlivsindstillinger på deres instagram undervejs i forløbet – så giver det pludselig mening,” fortæller projektleder Eva Marie Ottow fra Styrelsen for It og Læring.
Initiativ i den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed Cybermissionen er et af initiativerne i den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed 2018-2021, som blandt andet sætter fokus på at styrke børn og unges kompetencer og digitale dømmekraft. Initiativet skal bidrage til, at børn klædes på til at begå sig trygt, forsvarligt og etisk korrekt, når de bruger it eller bevæger sig på sociale medier, så de får de bedste forudsætninger for at gribe de digitale muligheder og agere kritisk som borgere i et digitaliseret samfund.
Tilmelding og materialepakke Cybermissionen har kick-off den 1. oktober men løber indtil den 1. december 2020. Man kan tilmelde sig i hele perioden på www.emu.dk/Cybermissionen. Alle skoler, som deltager i konkurrencen, får tilsendt et Cybermissions-kit, som indeholder flotte begrebs- og øvelsesplakater, diplomer samt cybermissions-klistermærker til alle eleverne.
Læs mere om Cybermissionen og tilmeld din klasse Hvis man er interesseret i at deltage i Cybermissionen, dykke ned i undervisningsmaterialerne, se vinderpræsentationen fra 2020, eller blot læse mere, kan man gøre det på konkurrencens side på emu: www.emu.dk/Cybermissionen.
Vinderen af konkurrencen Ud over titlen som årets Cybermissionsklasse 2021 får vinderen også mulighed for at besøge det lokale politi, som er medafsender af konkurrencen. Her vil vinderne få en rundvisning og et spændende indblik i politiets arbejde med it-kriminalitet samt gode råd til,
Her finder man også links til det store vidensområde på emu om cybersikkerhed og digital dømmekraft og øvrige undervisningsmaterialer om it-sikkerhed.
10
Bedre databeskyttelse med to-faktor-løsninger
Elevers følsomme og fortrolige personoplysninger skal sikres bedre. En af de bedste løsninger er den såkaldte to-faktor-godkendelse, hvor de digitale logins både kræver almindelig kodeord og en yderligere bekræftelse. Af Sebastian Gråbæk
15 sekunder, som en to-faktor-godkendelse tager, kan være godt givet ud set i betragtning af de mulige trusler såsom data- og identitetstyveri, som tidligere er beskrevet i artiklen “Opskriften på koden, der ikke kan knækkes”.
Kært barn har mange navne. Totrinsgodkendelse. Totrinsbekræftelse. Tofaktor-godkendelse. Men helt simpelt kan denne sikkerhedsmetode med fordel benyttes, når du skal tilgå særligt beskyttet data. Vi kan sammenligne det med et hus, hvor man vælger både at have en aflåst yderdør og en efterfølgende aflåst entredør. Intentionen med denne ekstra foranstaltning, både fysisk og digitalt, er selvfølgelig soleklar: Dobbelt sikkerhed overfor ubudne gæster i hjemmet - og de ubudne digitale nettyve.
Som lærer og pædagog skal man prioritere og se vigtigheden af anvendelsen af to-faktor-godkendelse, så man kan dele følsomme og fortrolige personoplysninger i et trygt og sikkert fagsystem i kommunen, f. eks. via “Sikker Fildeling” i AULA. Dette er kun begyndelsen på en mere sikker digital verden på skoleområdet. To-faktor-løsninger vinder mere terræn på grund af de sikkerhedsmæssige fordele, når det både gælder om at passe på de konkrete elevers data og generelt undgå uønsket adgang til digitale konti. Derfor skal medarbejderne stille krav om, at to-faktor-løsningerne også skal være nemt at tilgå i en travl hverdag - uden at man selvfølgelig går på kompromis med sikkerheden.
To-faktor-godkendelse er ret enkelt konfigureret. Det er her ikke længere nok bare at huske et brugernavn og kodeord. Du skal også bekræfte dit login. For at få adgang skal du altså først logge ind - og derefter verificere dit login med f.eks. en engangsnøgle. Denne metode kræver således både noget, du i forvejen ved (brugernavn og kodeord), samt en ekstra element, du har til rådighed, som kan bekræfte dit login. Vi har kendt denne type af godkendelse i mange år, bedst fra det nuværende NemID, snart MitID, hvor koderne på det velkendte papnøglekort fungerede som engangsnøgle.
Alt i alt kan to-trins-godkendelse være yderst brugbar, hvis du mister kontrollen over din konto, og andre potentielt får fingrene i dit brugernavn og kodeord til den pågældende tjeneste. De ubudne, digitale gæster kan således hverken få adgang til indholdet på kontoen eller lave kodeordet om, så du selv mister adgangen. De mangler simpelthen nøglen til entredøren.
I dag har man udskiftet de fysiske engangsnøgler med digital verifikation ved to-faktorgodkendelse med bl.a. SMS-kode eller bekræftelse gennem mobil-app. Det kan lyde ekstra besværligt og bøvlet. Men de ekstra
11
Hvorfor skal vi fremme børn og unges forståelse
af digitale teknologier? I nærværende indlæg, argumenterer vi for, at der er behov for en kritiskkonstruktiv tilgang til digitale teknologier i skoler og dagtilbud. I stedet for forskrækkelse og forbud eller jublende teknologioptimisme er der behov for en nuanceret tilgang til digitale teknologier, der anerkender de dilemmaer, som anvendelsen af digitale teknologier giver os som borgere og samfund. Af Lillian Buus, Forskningsleder, Program for Læring og IT, VIA University College og Mikkel Hjorth, Lektor og forsker ved program for Læring og IT, VIA University College
Frankrig har gennemført lovgivning, der skal beskytte børn og unge mod teknologiens slagsider ved bl.a. at forbyde mobiler i skolerne, men det digitale bør ikke forbydes; det skal derimod omfavnes fagligt. Vi skal fremme børn og unges forståelse af digitale teknologier, fordi det digitale er en del af hele det omgivende samfund og det arbejdsmarked, som vi uddanner til. Vi kan ikke ignorere den digitalisering, der finder sted, og den kommer ikke til at gå væk. Derfor er det vigtigt, at digitale teknologier kvalificeret inddrages i daginstitutioner og på grundskoleområdet. Samtidig er det essentielt, at digitale teknologier tænkes ind på måder, hvor det hverken bliver med en blind begejstring for disse teknologiers fantastiske potentialer eller med en lige så blind forskrækkelse over de forfærdelige konsekvenser ved den stigende anvendelse. Det er med andre ord væsentligt, at børn og unge klædes på til at navigere i de nuancer og dilemmaer, som teknologiers brug i hverdagslivet og samfundet byder på.
For at komme ned under en overfladisk begejstring eller forskrækkelse, er det nødvendigt, at børn og unge opnår indsigt og kundskab i digitale teknologier og deres virkemåder – der er altså både brug for kritiske refleksioner og kundskaber til kreativ brug af digitale teknologier. Med andre ord kalder den digitale udvikling på, at der i daginstitutioner og grundskoler bør arbejdes med en kritisk-konstruktiv tilgang til teknologier. En tilgang som også ligger til grund for den forsøgsfaglighed, som under navnet teknologiforståelse har været afprøvet på 46 skoler i Danmark de seneste tre år. Der har i efterhånden mange år verseret en myte om de unge som ”digitalt indfødte”, men talrige undersøgelser har peget på, at det kun gælder de unges evner til at konsumere digitalt indhold: Danske børn og unge er dygtige til at se videoer på YouTube og TikTok. Hvis børn og unge skal opnå digital faglighed og forståelse af teknologi på et andet niveau end som brugere af YouTube for underholdningens skyld, betyder det, at det
12
Foto: Istock
selve lærerprofessionen også under pres fra anvendelsen af digitale teknologier, som online læringsplatforme og algoritmers bedømmelse af elevers kunnen, arbejdsindsats og potentiale. Der findes allerede teknologier til at vurdere elevers deltagelse i timerne ved hjælp af øje- og bevægelsestracking eller ved hjælp af aktivitet i online platforme. Bag overfladen udøver skjulte algoritmer deres bedømmelser af eleverne, og dermed er lærere og pædagogers professionelle dømmekraft under pres. Samtidig har sådanne teknologier potentialet til at informere og udvide lærere og pædagogers praksis, hvis disse professionelle forstår at navigere imellem potentialer og faldgruber. Det gør det bydende nødvendigt, at lærere og pædagoger uddannes til at forstå de teknologier, der er er i færd med at omforme deres praksis.
er nødvendigt at se på, hvordan pædagoger og lærere kan opbygge en både konstruktiv og kritisk tilgang til teknologi og teknologiens verden. I mange daginstitutioner bruges digitale teknologier (8 ud af 10) i dag, og børn i den aldersgruppe er i almindelighed blevet langt mere digitale end tidligere. Dagtilbuddene kan her konstruktivt bidrage, hvis de har en plan med brugen af teknologierne, som fremmer børnenes teknologiforståelse. Udfordringen kan være, at det har de bare ikke nødvendigvis, og der kan være brug for kompetenceudvikling hertil. I skolen er de kvalificerede, faglige overvejelser ligeledes afgørende for brug af digital teknologi i undervisningen og for det pædagogiske blik for, hvordan de digitale devices, som eleverne har og flittigt bruger, kan inddrages med et fagligt mål, så det skærper elevernes kundskaber og indsigt.
Der er en række tiltag undervejs i undervisningssektoren, bl.a. er der flere forsøg med uddannelse og efteruddannelse af lærere og af undervisere på professionshøjskolerne. I VIA arbejder vi både som en del af disse nationale projekter og internt i organisationen med at udforske teknologiforståelse som en vej til nuancerede og kritisk-konstruktive tilgange til digitale teknologier.
Når der stilles nye krav til pædagogers og læreres anvendelse af teknologier i praksis, er det naturligvis altafgørende med kompetenceudvikling, efteruddannelse og uddannelse. Men ud over, at lærere og pædagoger skal uddannes til at undervise eleverne i en kritisk-konstruktiv tilgang, er
13
Forældrenes rolle i børnenes online-liv Foto: Christine Louw Nielsen
Forældre har et vigtigt ansvar for, at deres børn får en tryg og sikker digital opvækst. Mange forældre ved imidlertid ikke, hvordan de skal gribe det an. Vejen frem er at være nysgerrig og talte med sit barn. Og så bør skolen også hjælpe den digitale samtale på vej. Af Diana Bjørn Milenkovic, projektleder hos Medierådet for Børn og Unge
Det første møde med det digitale univers sker typisk på familiens tablet eller forældrenes mobil. Derefter bevæger børnene sig over på deres egen private skræm – barnets første mobiltelefon, hvor de ganske hurtigt og sikkert bevæger sig rundt blandt de digitale muligheder. Og der er masser af fantastiske ting, man kan lave online. Men, at børn i en tidlig alder bliver superbrugere, er ikke ensbetydende med, at de ikke har brug for råd og vejledning fra de voksne omkring dem. Og børnene er bevidste om deres forældres engagement og support – eller mangel på samme. Også når det gælder det digitale. I 2019 offentliggjorde Børns Vilkår og Medierådet en stor undersøgelse om
digital dannelse set i børneperspektiv. Her fremgår blandt andet, at kun hvert andet barn blandt 4. og 7. klasseelever oplever, at deres forældre interesserer sig for, hvad de (børnene) laver på internettet.
Online og offline smelter sammen Det er helt naturligt at være med på sidelinjen til børnenes fodboldkamp eller lytte med, når barnet øver sig på klaver. For sådan har det været i mange år. Men for mange forældre er det ikke lige så naturligt at interessere sig for børnenes digital liv – fx hvilke spil de spiller, hvem de følger på YouTube eller hvordan de bruger Snapchat. Men faktum er, at 2 ud af 3 børn bruger YouTube hver
14
dag, og 92 pct. af de 1-15 årige har prøvet at spille et digitalt spil, mens godt halvdelen spiller dagligt. Det føles stadig nyt for mange voksne, at samfundet og samværet med hinanden er blevet markant mere digital de seneste 10 år. Og mens voksne fortsat skelner mellem at være online og offline, så sondrer børn og unge slet ikke mellem den digitale og den fysiske verden på samme måde. De digitale medier er en naturlig og integreret del af børnenes hverdag og samvær med vennerne.
hjælp at hente i ”Taler du med dit barn om YouTube?” (2020).
Skole-forældre samarbejdet Det er vigtigt, at forældrene og skolen i fællesskab tager børnenes interesser og oplevelser på nettet alvorligt. Et godt forum er forældremødet, som netop har til formål, at skole og forældre tager fælles ansvar for klassens trivsel – også den digitale trivsel. Der findes ikke nogen facitliste, når man skal drøfte børnenes og klassens digitale liv, og derfor føler nogle lærere sig ikke trygge ved at sætte den digitale trivsel på dagsordenen på forældremødet. Det har Medierådet forsøgt at imødekomme med en digital værktøjskasse med øvelser, der kan styrke dialogen. Materialet, der hedder ”Digital Genial”, egner sig ikke til tavleundervisning, men kan hjælpe læreren med at facilitere samtalen. Materialet adresserer emner som billeddeling, tidsforbrug, forældreinvolvering og gaming og består bl.a. af gulvøvelser og videoer med fageksperter, hvis udtalelser kan være oplæg til drøftelse.
Styrk den digitale dialog Vi har brug for opmærksomhed på alt det, som kan fremme dialogen mellem børn og voksne. Det handler om at understøtte alle de gode sider af børns brug af teknologi og at fremme den kritiske samtale både i familien, dagtilbud, skole og i samfundet. Hvis de voksne begynder at interessere sig mere for deres børns digitale færden, er der både grundlag for flere fælles digitale oplevelser, og børnene har en forstående voksen, de kan gå til med undren eller søge hjælp hos, hvis de har haft en dårlig oplevelse på nettet. I Medierådet arbejder vi for at støtte og vejlede forældre med viden og råd til, hvordan de kan engagere sig og tale med deres børn om digitale medier og online samvær. Guiden ”Der er så meget forældre ikke forstår …” er Medierådets mest populære udgivelse. Den behandler en række emner fra mobning, tidsforbrug og datasikkerhed til, hvordan forældrene selv bør være digitale rollemodeller. Medierådet har også udgivet ”BØRN GAMER!” (2021), som giver en indføring i, hvorfor børn elsker at game og adresserer samtidig opmærksomhedspunkter som spilletid, sprogbrug og pengeforbrug.
Hvis man som lærer savner mere baggrundsviden i forhold til at arbejde med børn og unges digitale liv på forældremødet, kan man finde rapporter og undersøgelser i Medierådets vidensamling. Find gratis undervisningsmaterialer, guides, rapporter og undersøgelser på: www.medierådet.dk. Forældreguides kan bestilles til uddeling.
YouTube er det mest anvendte sociale medie blandt danske børn, og hvis man som forælder vil vide mere om indhold, vaner og indstillingsmuligheder på YouTube, er der
Der er så meget forældre ikke forstår
15
Medieraadet digital dannelse
Wifive - det gode digitale fællesskab Af Anna Holmbæck, it konsulent Ishøj Kommune
Digital dannelse i elevhøjde
Når elever taler til elever om det digitale liv, har det en særlig effekt, fordi de er tættere på elevernes virkelighed online, end vi voksne er. Danske Skoleelever har udviklet undervisningsforløb om det digitale fællesskab på siden Wifive.dk. Mange har stiftet bekendtskab med Wifive for mellemtrinnet og nogle af deltaget på lærerkurser enten fysisk eller online. Danske Skoleelever er i den proces blevet opmærksom på, at det er nødvendigt, at sætte ind tidligere. Derfor har de nu udviklet Wifive for indskolingen.
Det er forfriskende at se et elevperspektiv på de udfordringer, børn og unge møder på nettet. Materialet fra Wifive tager fat på svære emner som forretningsmodeller, digitale fodspor, cookies, lovgivning og stærke kodeord. Elevernes tilgang er meget konkret. Det er tydeligt, at de har tænkt over, hvad de godt selv ville have vidst, inden de begyndte på sociale medier. Wifive for både indskoling og mellemtrin tager udgangspunkt i disse 4 moduler, som hver er beregnet til en lektion: • Den gode tone • Teknologiforståelse • Den gode stil • Sikkerhed online
Citater fra lærer: “Man kan jo høre eleverne ”er det allerede pause”, det er jo et godt tegn, det betyder at undervisningen har været spændende.” “Det er nogle fine materialer, og det virker ret nemt at gå til.” “Det er ikke nok at være en god klassekammerat i frikvartererne, men også hvordan man er en god digital ven.”
16
Citater fra elever:
Formål med Wifive.dk
“Det er fedt , at nogen endelig tager højde for, at der så meget mobning på internettet og mange grimme kommentarer, fordi det er ikke fedt og man er bange for, at det sker for en selv.”
“Den digitale udvikling har medført, at afstanden mellem mennesker aldrig har været kortere. Imidlertid er vores digitale interaktion på fx sociale medier ofte udfordret af mangel på fællesskab, normer og værdier. Derfor ønsker TDC Group og Danske Skoleelever at bringe eleverne tættere sammen og styrke de digitale fællesskaber gennem et stærkt samarbejde under titlen WiFive – det gode digitale fællesskab.”
“Jeg har lært det med emojis, at ikke alle opfatter dem på samme måde.” “Jeg synes, at det er godt, fordi man lærer, hvordan man skal opføre sig på internettet, og forskellige teknologier.”
“WiFive’s overordnede formål er at styrke det digitale fællesskab blandt elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Det er helt essentielt for projektet, at eleverne – og ikke de voksne – bliver de centrale aktører i udviklingen af et fælles kodeks for positiv adfærd på de sociale medier og andre digitale kommunikationskanaler. Med udgangspunkt i samarbejdet med 25 flagskibsklasser (15 i indskolingen og 10 på mellemtrinnet) har projektet udarbejdet en række læringsmaterialer samt et digitalt kørekort for at understøtte undervisningen i god digital adfærd.”
På wifive.dk kan man læse beskrivelse, læringsmål, fremgangsmåde, materialer og tip til hvert modul. Undervisningsmateriale kan downloades fra wifive.dk og består for hvert modul af: • Præsentation i form af et Powerpoint til støtte for forløbet • Undervisningsvejledning • Kopimaterialer, som skal anvendes i forløbene Derudover ligger to nye forløb: • Den digitale skattejagt, som både lægger op til arbejdet i klassen og til en forældre-barn dialog. • Det digitale kørekort til indskoling og mellemtrin. Det digitale kørekort er lavet i samarbejde med CLIO. Det ligger på Danskfagets portal, men kræver ikke login Der er endnu ikke planlagt webinarer og skolebesøg, men det vil der komme tilbud om i det nye år. Anne Stoustrup Jakobsen fra DSE anbefaler, at man holde øje med hjemmesiden, men der desværre kommer til at gå lidt tid. Der er planer om at involvere de lokale skolers elevråd eller klasser, som kan medundervise for at brede elev-elev formen ud på flere skoler.
link wifive
17
Wifive er tilgængelig på wifive.dk, hvorfra alle materialer frit kan downloades. Clio har faciliteret Wifive for mellemtrinnet med et gratis forløb. Det kræver dog unilogin, og dermed en databehandleraftale i kommunen. I Meebook kan begge forløb fremsøges under Shareit. Der kan være udfordringer med valg af platforme. Præsentationerne er lavet i Powerpoint, man skal have programmet for at at få de indlejrede videoer til at fungere. De kan vises i Google Slides, men kun med et billede af de indsatte videoer. Her skal man indsætte links i stedet. Links til videoer findes på wifive.dk
DSE oplevelse: • Det har været rigtig interessant at være ude i de mange indskolings- og mellemtrinsklasser. Det er tydeligt at se, at det digitale fylder utrolig blandt eleverne. Det er i høj grad det, der definerer mange af deres fællesskaber.
Der er valgt Vimeo til indskolingsforløb og Youtube til mellemtrinsforløb.
• Vi ser, at eleverne synes, at det er fedt, at beskæftige sig med sociale medier og teknologier, fordi de finder det relaterbart og interessant
Vimeo kræver login. Alternativt kan de downloades og afspilles.
• Materialet har været med til at skabe et fælles sprog og skabe rammer for klassen, som de fælles har kunne tage udgangspunkt i, når de eksempelvis har haft en træls situation online eller andet
Youtube kan drille, hvis man ikke logger ind, men det anbefales ikke pga. opsamling af data. Elever:
• Vi ser, at der fortsat kan være en barriere for nogen i det undervisende personale, der føler sig hægtet af i forhold til de unge, men der har materialet vist, at man ikke behøver at være it-ekspert for at arbejde med digitale dannelse undervisningen. Alle kan være med, og det handler i høj grad om den gode dialog og eleverne som eksperter.
“Jeg har lært det med emojis, at ikke alle opfatter dem på samme måde.” “Jeg synes, at det er godt, fordi man lærer, hvordan man skal opføre sig på internettet, og forskellige teknologier.” Se mere på https://wifive.dk/ Billeder i artiklen: Danske Skoleelever
18
19
Opskriften på koden, Vi hører det ofte: ”Genbrug ikke dit kodeord. Brug også tal, specialtegn og gerne både store og små bogstaver”. Men hvad er egentlig de bedste råd til et sikkert kodeord, så de personlige oplysninger bliver på dine egne hænder? I får her den ultimative password-guide. Af Sebastian Gråbæk
mindst 12-16 tegn. Derudover er det en god ide at blande store og små bogstaver, tal og specialtegn. Desværre er det ikke alle systemer, der tillader det. Alternativt kan det være en mulighed at opbygge kodeordet ud fra en sætning, du selv kan huske, men som ikke er til at knække sådan lige. Det kunne f.eks. være: “Feriengiktilmallorcai1984”. Hvis du vil gøre koden endnu sværere at knække, kan du bytte bestemte bogstaver ud med tal, og samtidig vælge at variere mellem store og små bogstaver: “F3rieNgiktilM4llorc4i1984”.
Sesam, sesam luk dig op! Med de ord kunne Ali Baba åbne op for klippehulen, hvor der gemte sig en stor skat. Til sin senere store fortrydelse kommer Ali Baba til at afsløre kodeordet over for sin griske og grådige bror Casim. Fra historien om ”Ali Baba og de 40 røvere” kan vi i hvert fald lære en af grundprincipperne bag et sikkert kodeord: Aldrig fortæl det til andre. Men vi har jo hørt alle de andre gode og rationelle råd før. Vi må helst ikke bruge det samme kodeord flere steder. Det skal være så unikt og så langt som muligt. Vi skal bruge totrinsfaktor, hvor det er muligt. Det er bare sådan, at et godt og stærkt kodeord skal gå hånd i hånd med en hektisk og travl hverdag, hvor et glemt eller besværligt kodeord kan være lig med bøvl og ekstra arbejde.
2) Selvom det hverken er nemt eller ligetil for dit indre vanedyr, så er det også en god ide at skifte dit kodeord kontinuerligt. Gerne hver 3. måned eller oftere. Jævnlige skift vil sikre, at du løbende bevarer kontrollen over dine konti og data. Hackere gør især brug af gamle, genbrugte kodeord til at få adgang til andre digitale løsninger, hvis de allerede har fået adgang til nogle af dine konti.
Det er derfor nogen af os engang imellem hopper over hvor gærdet er lavest, og desværre kommer til at genanvende vores kodeord. Eller i værste fald går i fælden og benytter kendte kodeord som ”123456”, ”password” eller ”qwerty”. Hvis vi her lige har afsløret dit kodeord, bør du af mange grunde overveje omgående at skifte det. Hvis du mangler et godt indspark og noget inspiration, så hjælper vi dig her.
3) Hvis du vil gå linen ud, så kan det være den ultimative sikkerhed at få en såkaldt passwordmanager. Det fås som en app til mobilen, som i krypteret form lagrer alle dine kodeord. Dette kræver således, at du i givet fald har tillid til producenten, der tilbyder denne form for teknologi. I udgangspunktet har det dog den fordel, at du her kun behøver at huske master-kodeordet til selve password-manageren. Så husker appen alle de andre kodeord for dig, der af den grund kan være så lange, besværlige og mærkelige
En tretrinsraket til et godt og sikkert kodeord 1) Jo længere, des bedre. Sådan er den simple grundregel til et godt kodeord. Gerne
20
som overhovedet muligt, hvilket vil stramme yderligere op for din egen sikkerhed. Her kan du så vælge løbende at udskifte dine kodeord med nogle autogenerede og stærke af slagsen.
denne primære del af sikkerhed på nettet. Tal med børnene om, at deres kodeord aldrig må deles med andre. Budskabet skal være, at et kodeord er privat, også overfor sine bedste venner. Derudover skal de vide, at det altid er vigtigt at logge af, hvis man bruger en andens eller fremmed computer, mobil eller tablet.
Hackere er ikke længere kun interesseret i dig – men også din intimsfære Stjålne kodeord baner vejen for hackere, der vil have fingrene i dine personlige oplysninger og andre informationer fra dit privatliv. Med andre ord kan adgangen til dine konti på sociale medier og andre Cloud-løsninger være første trin for kriminelle til at få en økonomisk gevinst ud af dine personlige oplysninger ved enten at sælge dem videre til andre kriminelle på det sorte marked eller gennem digital afpresning, hvor især trusler om offentliggørelse af kompromitterende og personligt indhold bliver brugt som afpresningsmiddel.
FAKTA • Computer, mail og netbank • Cloud-løsninger som Google, O365 og Unilogin • Sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter og LinkedIn Hvis uheldet er sket, og andre allerede kender kodeordet eller dit barn har været ude for, at andre har været inde på deres konto f.eks. på sociale medier, kan det enten være nok at skifte kodeordet, ellers kontakt udbyderen for at få kontrol over den pågældende konto igen.
Derfor skal vi lære, at det nu ikke kun er din bopæl og dit personnummer, der er interessant for kriminelle længere. I både dit arbejdsliv og privatliv er de fysiske dokumenter blevet erstattet af lettere Cloud-løsninger. Men digitaliseringen gør os også mere sårbare overfor uønsket overvågning og tyveri af vores data og oplysninger.
Du kan blive klogere på emnet på disse websites. • Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsens side: sikkerdigital.dk • Medierådets side om digital dannelse: https://www.medieraadet.dk/ medieradet/digitaldannelse
Men med stærke og unikke kodeord står vi godt rustet mod sådanne hackerangreb. Ofte bliver du allerede anbefalet at skifte kodeord automatisk efter noget tid. Det skal nok ses som et nødvendigt onde for at holde it-kriminelle på trygt afstand. Her er dog alligevel en liste over digitale løsninger, hvor du med fordel kunne overveje at forny dit kodeord, hvis det ikke allerede er sat i system:
• Danske Skoleelever og TDC Groups side om digital dannels: wefive.dk • Børns Vilkårs tema om digital dannelse: https://bornsvilkar.dk/ digital-dannelse-i-boernehoejde/
Tal med børn og unge om sikre kodeord
Denne artikel er skrevet på baggrund af andre artikler fra sikkerdigital.dk, Forbrugerrådet Tænk, avXperten.dk og redbarnet.dk.
Som del af den digitale dannelse skal vi også lære den yngre del af befolkningen om
21
Børn og unges rettigheder
gælder også online
Børn skal kende deres rettigheder for at kunne sige til og fra – også når de færdes i digitale fællesskaber og på sociale platforme. Med den tiltagende hårde tone på nettet, er dette blevet mere aktuelt end nogensinde. Derfor har UNICEF søsat et digitalt initiativ, kaldet All Right, der certificerer influenter og idoler i børns konventionsbestemte rettigheder – og giver dem redskaber til at sige fra over for dårlig og urimelig opførsel online. Herudover hjælper initiativet forældre og fagfolk. Af Jakob Øllgaard, UNICEF Danmark
I foråret 2021 igangsatte verdens største børneorganisation, UNICEF, et nyt dansk initiativ i samarbejde med influent-bureauet We Are Cube. Initiativet hedder All Right og er en slags ansvarlighedsmærke til danske influenter. En influent er en person med mange følgere på sociale medier som Instagram, YouTube, Twitter, Twitch, TikTok og andre digitale fællesskaber. Initiativet til projektet kom fra UNICEF Danmark, der gennem længere tid havde ønsket at gå i dialog med influent-branchen om, hvordan vi sikrer os, at de rettigheder, børn har i skolegården, også gælder, når de færdes online.
Danske influenter skal håndhæve børns rettigheder og god opførsel online De udvalgte influenter i All Right har det til fælles, at de har følgere under 18 år og har gennemført en All Right-workshop afviklet
af UNICEF. Her bliver influenterne undervist i børns rettigheder jf. Børnekonventionen. Og når man gør det, så opdager man hurtigt, at den hårde tone online ofte er et brud på minimum én artikel i Børnekonventionen. Flere professionelle gamere fra Esport Danmark har for nyligt gennemført samme workshop. Når influenterne har gennemført workshoppen, underskriver de en erklæring, hvori de lover at gøre en aktiv indsats for at opretholde børns rettigheder online. Samtidig får de et digitalt vandmærke, som de kan bryste sig med på deres profiler. Dette mærke skal ligeledes hjælpe børn, forældre og fagfolk med at navigere i landskabet af danske influenter. Når man ser All Right-mærket, kan man således vide sig sikker på, at det er trygt at færdes her.
Hvorfor influenter? Det er i dag ikke unormalt, at børn og unge bruger mere tid sammen med deres
22
23
De konventionsbestemte rettigheder kommer i spil online
foretrukne influenter og gamere online, end de gør med deres forældre. Det betyder, at børn og unge i høj grad lader deres opførsel inspirere og påvirke af de rollemodeller, som de følger på sociale medier, frem for den opførsel, som deres forældre bestræber sig på at videreføre.
Børn – alle unge under 18 år – har præcis de samme konventionsbestemte rettigheder online, som de har i den mere analoge tilværelse. Ifølge Børnekonventionen har børn ret til tryghed2 – og de har dermed ret til at færdes trygt online uden at føle sig mobbet, forfulgt eller krænket.
Influenter er i dag forbilleder, rollemodeller, idoler og kulturbærere. De er dér, hvor de unge er, og de er det selskab, som de unge gerne vil være i. Skal vi kommunikere til børn og unge, så er vi nødt til at møde dem i deres egen arena – og det gør vi gennem influenter. Heldigvis har vi i Danmark utrolig mange dygtige, ansvarsbevidste influenter, som er godt selskab og gode kulturbærere.
Ytringsfriheden gør sig også gældende online – så længe man ikke krænker andre3. Børn har ligeledes ret til ligestilling – uanset køn, seksualitet, nationalitet og religion4 – hvilket betyder, at diskriminerende, hadefulde kommentarer faktisk er brud på børns rettigheder – også når det foregår i kommentarsporet hos en gamer på Twitch.
Men er det virkelig så vigtigt, med de rettigheder der?
Det er dermed ikke i orden, når en professionel gamer, influent eller dennes følgere bruger nedsættende formuleringer med afsæt i f.eks. seksualitet – det er diskrimination. Og denne diskrimination forbliver sjældent i kommentarsporet hos den pågældende gamer – det flyder videre blandt hans/hendes følgere til skolegården, i klubben osv. og danner præcedens for en dårlig kultur.
Kønsdiskriminering, racisme, homofobi og mobning generelt finder desværre sted på sociale medier og i digitale fællesskaber. Så meget, at knapt hver tredje danske barn i 6. – 10. klasse (29 %) ikke har lyst til at dele holdninger på sociale medier på grund af den hårde tone. Det viser en ny undersøgelse fra UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder denne sommer1 . Derfor er det uhyre vigtigt, at børn kender deres rettigheder, for rettighederne giver børn mulighed for at sige fra, når de bliver diskrimineret eller oplever, at jævnaldrende bliver det – også i kommentarsporet online.
Med All Right initiativet håber UNICEF sammen med dygtige, danske influenter, at kunne give børn et redskab til at sige fra, når deres rettigheder bliver brudt
Du skal kende dine rettigheder for at kunne råbe højt, når de bliver brudt. Hvis du ikke kender dem, hvordan ved du så med sikkerhed, at det er forkert, når nogen mobber dig på baggrund af din hudfarve, dit køn eller din seksualitet? Desværre svarer kun knapt halvdelen af børnene (45 %) i samme undersøgelse, at de ved noget eller meget om deres rettigheder.
1.
2.
Jf. artikel 34 og 36 i Børnekonventionen
3.
Jf. artikel 12, 13 og 14 i Børnekonventionen
4.
Jf. artikel 2 og 30 i Børnekonventionen
5.
24
Kilde: https://www.unicef.dk/2021/09/06/ boern-ved-for-lidt-om-rettigheder/ (2021)
online og ligeledes øge kendskabet til samme.
Dit digitale selvforsvar Hvordan undgår du at falde i fælden og videregive dine kortoplysninger til de helt forkerte, når du en travl dag på jobbet blandt mange andre mails modtager besked om manglende betaling på 27,27 kr. på pakkenummer 00373330061754919843? Eller når du en aften sidder trygt i sofaen og på de sociale medier falder over gode tilbud på Matas Outlet eller en konkurrence fra Nordisk film om James Bond billetter - som begge dele er falske og i virkeligheden forsøger at stjæle dine kortoplysninger. Og hvad gør du, hvis skaden allerede er sket? Af Hanne Voldborg Andersen
De fleste af os har oplevet at støde på fupmails, falske konkurrencer, digital svindel eller trusler fra vira og anden skadelig software i vores færden på de sociale medier. Når det sker, opdager vi, at vi måske ikke helt ved, hvordan vi kan beskytte vores privatliv på nettet, eller at vi mangler konkret viden om, hvordan vi undgår at blive udsat for it-kriminalitet. Her kan app’en ‘Mit digital Selvforsvar’ måske være en hjælp til en tryggere digital hverdag.
‘Mit digitale Selvforsvar’ er en gratis app, som drives og udvikles af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden. App’en hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på de nyeste digitale trusler. Den er nem at bruge, og giver dig råd og vejledning til uheldige situationer, du kan komme ud for, når du er online. Gennem app’en ‘Mit digitale Selvforsvar’ modtager du beskeder om aktuelle om
25
Advarsler fra ‘Mit digitale Selvforsvar’ 25.09.2021 25.09.2021 22.09.2021 20.09.2021 18.09.2021 17.09.2021 16.09.2021 16.09.2021 16.09.2021 15.09.2021 13.09.2021 12.09.2021 11.09.2021 08.09.2021 07.09.2021 06.09.2021 04.09.2021 04.09.2021 03.09.2021 01.09.2021 31.08.2021 31.08.2021 30.08.2021 27.08.2021 26.08.2021 26.08.2021
Mail fra ‘e-Boks’ om kryptovaluta er fup Matas Outlet på Facebook er en falsk side Falske e-mails om ID-oplysninger i NemID Ørsted Fishing e-mails 2021-09-20 Falsk James Bond konkurrence Telenor: Pas på med falske Telenor konkurrence mails i omløb Ny svindeltrend: Falske sms’er og e-mails om MitID Pas på: Vellignende fupmail med pakkenummer Du skal ikke bekræfte NemID Ørsted phishing side Vær på vagt! Pas på falsk mail om ‘kortdeaktivering’ Kunne din pakke heller ikke leveres? ‘GLS’-svindel: Vær forsigtig Onedrive phishing Jyske bank advarer: Falske opkald Falsk konkurrence om biografbilletter Svindel fra ‘Google Lottery’ Ny NemID phishing side Fupmails vedrørende NemID Postnord phishing side Ondsindet hjemmeside efterligner Nykredit Netbank Politiet advarer: Vi beder ikke om NemID Din sidste faktura blev betalt to gange Pas på .com-domæner, der snylter på dansk troværdighed SSI advarer fortsat om svindel-sms’er Ørsted phishing side
Kilde: App’en Mit Digitale Selvforsvar
26
fup-mails, falske konkurrencer, digital svindel eller trusler fra vira og andet skadelig software. Den seneste måned har app’en udsendt 26 advarsler om sådanne angreb i Danmark (se faktaboks).
App Store eller Google Play til brug på iOS og Android-enheder.
Phishing
Endelig kan du via app’en give besked om digitale trusler, som du støder på i din hverdag, og på den måde hjælpe andre med at undgå falske mails, mystiske sms’er eller links, der angriber filer.
Phishing er et internetfænomen, hvor svindlere forsøger at franarre godtroende internetbrugere eller virksomheder personoplysninger, herunder brugernavn, adgangskode, kreditkort eller netbankoplysninger. Det sker typisk ved at brugeren får tilsendt en e-mail eller f.eks. en direkte besked på Twitter, hvis indhold forsøger at få brugeren til at indsende sine oplysninger pr. e-mail eller logge ind på en falsk internetside, der ligner f.eks. bankens. Mailen kan fremstå, som om den er afsendt fra et socialt medie, en auktionshjemmeside, en IT-administrator eller en person fra modtagerens adressekartotek.
‘Mit digitale Selvforsvar’ kan anvendes på telefon eller tablet og downloades gratis fra
Kilde: WikiPedia (https://da.wikipedia.org/ wiki/Phishing hentet 25.09.2021)
Hvis skaden er sket, kan du via app’en finde konkrete råd til at løse problemet. Du kan også finde gode råd, hvis du pludselig opdager mystisk aktivitet på din netbank, eller hvis varerne du købte på nettet, aldrig dukker op.
3 skærmdumps fra app’en
27
Gl. Avernæs Konference 28.-29. marts 2022
Teknologi i skolen - fra bøvl til begejstring Covid-19 pandemien satte indgroede vaner ud af spil og motiverede os til at gå nye veje. Skoler, arbejdspladser, kulturoplevelser, samvær med venner og familie blev med et forandret og digitaliseret. Vi kommunikerede på Zoom, Teams, Messenger og Meet. Vi havde gamle hænder, var mutede og gik i breakout sessions. I løbet af få uger skete et kompetenceudviklingsmæssigt kvantespring, som overraskede selv de mest overoptimistiske proceskonsulenter. Således rig på erfaring har vi brug for at overveje, hvilken rolle teknologien fremadrettet skal spille i skolen. • Hvordan påvirker de digitale ressourcer lærernes undervisning og elevernes læring? Opnår vi det, vi ønsker for begge parter? • Kan teknologien udvide skolens mulighedsrum, så vi kan få alle med? Hvordan og hvorhen? • Er der uudnyttede potentialer i de digitale læringsformer, som vi har overset? Eller er der udfordringer, vi ikke har løst? • Kan vi med teknologien i skolen skabe mindre bøvl og mere begejstring?
28
Danmarks it- og medievejlederforening sætter 28.-29. marts 2022 fokus på den digitalt understøttede undervisning og søger sammen med deltagende lærere, pædagoger, vejledere, ledere, konsulenter, leverandører og andre interesserede svar på disse spørgsmål. Programmet byder blandt andet på oplæg, workshops og dialoger om: • Teknologiers udvikling og indflydelse på Folkeskolens praksis. • Hvad teknologierne gør ved os, og hvad vi gør ved dem? v. Johannes Fibiger • At fantasere med teknologi v. Rikke Toft Nørgård • Computerens kreative potentiale med kunstig intelligens? v. Andreas Refsgaard • Når teknologier beriger den pædagogiske praksis v. Cecilie Copeland og Peter Rasmussen • Skolen i den digitale transformation, At brænde igennem virtuelt, Digitale fremtidsudsigter • Workshops om at fantasere, inkludere, motivere, implementere eller innovere med teknologi • Dialog med leverandører
29
Find program og tilmelding på: https://it-vejleder.dk/ gl-avernaes-konference-2022/
Hvad gør du, hvis du er blevet hacket? Alt for mange børn og unge oplever at få delt private eller intime billeder eller videoer uden samtykke eller er udsat for afpresning, mobning og andre digitale krænkelser. Hvad gør du som fagprofessionel, hvis du en dag står med en grædende elev, der fortæller dig, at hun eller han er blevet hacket eller udsat for ubehagelige oplevelser på nettet? Ved du, hvordan du håndterer situationen og hjælper eleven med at få stoppet de digitale krænkelser? Hvis ikke kan du finde råd og vejledning hos RedBarnet i SletDet-rådgivningen. Af Hanne Voldborg Andersen
Begrebet digitale krænkelser dækker over episoder, hvor eksempelvis private, grænseoverskridende eller krænkende billeder bliver delt uden samtykke – altså uden, at man har givet lov. Det kan også handle om andre ubehagelige oplevelser, som mobning, hacking eller stalking. Digitale krænkelser
kan have alvorlige psykiske, sociale og faglige konsekvenser for børn og unge. Mange fortæller om angst, ensomhed og i værste tilfælde PTSD. For forældre og fagprofessionelle kan det være en svær opgave at støtte og vejlede børn og unge, der er udsat for digitale krænkelser. Det kan dels være svært at forstå deres verden og færden på digitale medier, dels være svært at vide, hvordan man hjælper dem bedst muligt i den ulykkelige situation. SletDet-rådgivningen er en professionel og specialiseret rådgivning, som hjælper børn, unge, fagprofessionelle og forældre i sager, hvor børn og unge har været udsat for digitale krænkelser. Rådgiverne har indgående kendskab til sociale medier og børn og unges digitale liv. De kan yde psykologisk førstehjælp i krisen, støtte børn og unge til at række ud efter hjælp i deres nære netværk og hjælpe dem med at få fjernet det krænkende materiale på sociale medier. Derudover kan de vejlede i forhold til anmeldelse af sagen til politiet.
30
SletDet-rådgivningen pointerer dog, at der kan være store forskelle fra situation til situation, og at de generelle anbefalinger ikke nødvendigvis hjælper alle. Det er derfor også muligt at kontakte rådgivningen for konkrete råd i de specifikke situationer. Find flere oplysninger på https://redbarnet. dk/sletdet-raadgivningen/.
Hvad gør du, hvis du er blevet hacket? SletDet-rådgivningen giver en række generelle anbefalinger til børn og unge, der oplever at være blevet hacket:
På https://redbarnet.dk/sletdetraadgivningen/ kan du finde gode råd, hvis du står med elever, der: • har fået delt materiale uden samtykke
1. Det er grænseoverskridende og krænkende at være blevet hacket. Det er ikke din skyld. Nogen har gjort noget ulovligt, og du har ret til at være vred og frustreret
• har venner, som har fået delt materiale uden samtykke • har modtaget krænkende materiale
2. For at undgå misforståelser og dumme situationer, skal du fortælle dine venner, at du er blevet hacket, og derfor ikke har adgang til din profil/tjeneste
• har delt materiale uden samtykke • er nervøs for at tale med sine forældre • bliver truet på nettet
3. Du skal ikke gå med det selv, men finde nogle voksne, som du har tillid til og kan tale om det med. De kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal gøres.
• oplever, at der er blevet oprettet en falsk profil i deres navn • er blevet hacket
4. Du skal forsøge at få kontrol over din profil igen. Der er forskellige guidelines, alt efter om du har adgang til din profil eller ej. Hvis du ikke kan finde ud af det, kan du kontakte SletDet-rådgivningen og få hjælp derfra.
• bliver mobbet på nettet
5. Hacking er ifølge straffeloven ulovligt, og du kan i dialog med voksne, som du har tillid til overveje, om du vil anmelde det til politiet.
31
Facebook har fingrene i kagedåsen Det er ret vanskeligt at have overblik, når det kommer til ens digitale liv og privatlivets ret. Et TV-indslag skabte bevidsthed om deling af oplysninger til Facebook, og resultatet var ret voldsomt, da det kom til at dykke ned i sin egen profil. Af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Jeg har igennem mange år surfet rundt og eksperimenteret på livet løs med de digitale medier. Jeg har anvendt Facebook-login til mange ting, og jeg har i det hele taget været ret skødesløs, når det kom til deling af mine data. Igennem en årrække har jeg forsøgt at blive mere bevidst omkring deling af data og styring af andres adgang til mine data. Argumentet ”jeg har ikke noget at skjule” har til tider ligget lige for, men sådan har jeg det ikke længere. Med manglende omtanke er man mere eller mindre nøgen foran fuldstændig fremmede mennesker.
TV-programmet ”Mit liv på nettet” viste i et af afsnittene, hvordan Facebook har adgang til apps og hjemmesider, som man anvender. En ting, som jeg med det samme måtte undersøge. Jeg var forberedt på et mindre chok, da jeg som sagt ikke har reflekteret over min færden på nettet i mange år. Men jeg fik lidt mere end et chok, da jeg efter en længere rejse ind i mine indstillinger på Facebook (det skal ikke være nemt) opdagede, at ca. 1100 apps og hjemmesider havde delt min aktivitet. Vildt nok! Jeg skyndte mig at få ryddet historikken, så jeg kunne få lidt
Fra indstillinger i Facebook. For at komme dertil i browser på PC, skal du følge denne rækkefølge, og du bliver også bedt om login i løbet af turen. Indstillinger og privatindstillinger – Indstillinger – Dine Facebookoplysninger – Aktivitet uden for Facebook – Administrer din aktivitet
32
ro i sindet, men ingen tvivl om, at de har en ret fin profil af mig. Hvor stor betydning rydningen af historikken reelt har, kan jeg have min tvivl om.
forsøge at forstå sammenhænge, men det virker altså ikke altid til at være nok. Der skal jævnligt ryddes op. Konsekvent anvendelse af anonym browser vil forhåbentlig også hjælpe. Drop login med Facebook andre steder end Facebook. Det gælder også om at råbe op og at være utilfreds. Er der nok utilfredse, skal der også nok ske ændringer. Der ER behov for reguleringer og lovgivning. Og hvis det ikke sker godt nok, så er der altid muligheden for helt at lade være med at bruge specifikke tjenester.
Da jeg igennem en periode er blevet mere bevidst omkring min færden på nettet, tænkte jeg, at det ville være sjovt at se, hvor ”lidt” de havde adgang til et par måneder efter sletningen af min historik. Her blev chokket endnu større. 297 apps og hjemmesider havde delt min aktivitet på så kort tid. Det er vanskeligt, og det kræver virkelig sit at styre sit privatliv på nettet. Følelsen er faktisk en blanding af både at føle sig lidt dum og at blive trådt på.
Jeg skærper min opmærksomhed og tager en runde mere. Er den stadig helt gal næste gang jeg tjekker Facebooks deling af mine data, så skal der uden tvivl andre boller på suppen.
Og hvad gør man så. Tja, det er svært at sige. Det gælder om at blive klogere og hele tiden
33
Er du Faktatjekker eller spreder du
Af Thomas Dreisig Thygesen, formand Danmarks it- og medievejlederforening
Tænker du over, hvad du læser/ser/hører, liker og deler?
komme til at dele falske nyheder. Gavnlige spørgsmål kan være: Hvem står bag informationen? Hvad er beviset? Hvad siger andre kilder?
Kommunikationen går stærkt på de sociale medier, og ofte er der store følelser på spil. Nyhedsmængden er kolossal, og det kan kræve sit at følge med i, hvad der er rigtigt og forkert. Det er vel sandt, når ”venner”, yndlingspolitikeren eller influenceren har delt det? Ikke altid! Der kan være stor forskel på fakta og meninger. Det er altid en god idé at forholde sig kritisk og undersøgende, så man ved, om en nyhed også holder i byretten.
Til højre vises et skærmbillede fra https:// www.tjekdet.dk/, hvor der findes et utal af artikler omkring fake news. Der er fx en artikel om et billede fra en demonstration i Miami imod den amerikanske regerings håndtering af corona-pandemien og genåbningen af samfundet. Et billede som også er blevet delt på sociale medier, hvor det angiveligt skulle vise, at falske lig lægges på gaden i Italien for at skræmme befolkningen mod covid-19. Noget af en forskel! Hjemmesiden er aktuel og godt opdateret, og der er nyheder, guides og undervisningsmateriale.
De gode råd kan hjælpe på vej, hvis du ikke vil fare vild i nyhedsjunglen, og det er faktisk helt sjovt at være fakta-jæger. Brug hellere lidt ekstra tid og bliv klogere frem for at
34
Sæt farten ned, når du deler indhold på nettet - især når du er enig At noget ‘trender’ og deles af mange, er ikke lig med at det er sandt Find dine nyheder på anerkendte medier og ikke på sociale medier Spørg dig selv: Hvem står bag informationen? Hvad er beviset? Hvad siger andre kilder? Lav fx en omvendt billede- eller video-søgning BLIV FAKTAJÆGER PÅ: https://www.reuters.com/fact-check https://toolbox.google.com/factcheck/explorer https://www.tjekdet.dk/ https://factcheck.afp.com/
35
Lyder det nye Clio som noget for dig? Så hold øje med Clio.me, hvor vi løbende deler information om den nye platform for alle vores læremidler. Du kan også skrive dig op til vores nyhedsbrev, så du kan blive én af de første til at gå på opdagelse i nye funktioner og over 200 redesignede forløb. Scan QR-koden, og skriv dig op til vores nyhedsbrev: clio.me/nyhedsbrev
