Wifive - det gode digitale fællesskab Af Anna Holmbæck, it konsulent Ishøj Kommune
Digital dannelse i elevhøjde
Når elever taler til elever om det digitale liv, har det en særlig effekt, fordi de er tættere på elevernes virkelighed online, end vi voksne er. Danske Skoleelever har udviklet undervisningsforløb om det digitale fællesskab på siden Wifive.dk. Mange har stiftet bekendtskab med Wifive for mellemtrinnet og nogle af deltaget på lærerkurser enten fysisk eller online. Danske Skoleelever er i den proces blevet opmærksom på, at det er nødvendigt, at sætte ind tidligere. Derfor har de nu udviklet Wifive for indskolingen.
Det er forfriskende at se et elevperspektiv på de udfordringer, børn og unge møder på nettet. Materialet fra Wifive tager fat på svære emner som forretningsmodeller, digitale fodspor, cookies, lovgivning og stærke kodeord. Elevernes tilgang er meget konkret. Det er tydeligt, at de har tænkt over, hvad de godt selv ville have vidst, inden de begyndte på sociale medier. Wifive for både indskoling og mellemtrin tager udgangspunkt i disse 4 moduler, som hver er beregnet til en lektion: • Den gode tone • Teknologiforståelse • Den gode stil • Sikkerhed online
Citater fra lærer: “Man kan jo høre eleverne ”er det allerede pause”, det er jo et godt tegn, det betyder at undervisningen har været spændende.” “Det er nogle fine materialer, og det virker ret nemt at gå til.” “Det er ikke nok at være en god klassekammerat i frikvartererne, men også hvordan man er en god digital ven.”
16