Binderi, Teknik, Design

Page 93

Dette arrangement kan være opbygget med flere teknikker, fx med reagensglas støbt fast i gips eller cement. På den måde kan friske materialer stikkes fast og stadig få vand i arbejdet. Eller man kan støbe en stamme fast i fundamentet og derefter montere den med en anden stikmasse til at dekorere i. Her vægtes, at de støbte materialer, der placeres i fundamentet, ikke skal kunne suge vand, og at fundamentet giver arbejdet enten en æstetisk værdi eller en tyngdemæssig virkning.

Eksempler på arrangement i fundament Arrangement med reagensglasrør i gipssokkel (øverst). Arrangement støbt i voks (midterst). Arrangement med træsokkel som fundament (nederst).

G RUNDPRINCIPPER

FOR ARRANGEMENT I FUNDAMENT •

Fremstilling af arrangementer med et støbt fundament skal kun opbygges med materialer, der kan holde til at blive støbt ned i en hård, massiv masse. Det kan fx være grene, stativer, jernstænger eller tørrede materialer.

Støb aldrig friske blomster direkte ned i fundamentet. Anvend reagensglasrør eller anden vandingsmåde i stedet.

Ofte vil fundamentet virke som et underlag med en forhøjning. Derfor kan friske materialer indgå i en del af arbejdet, fx i en stikmasse eller et underlag placeret over den støbte del.

Når man vælger støbemateriale, skal der analyseres på soklens størrelse i forhold til det ønskede resultat, og hvilken overflade og form den skal fremstå i. Vær opmærksom på, at nogle materialer er nemmere at forme end andre, og at de har forskellig tyngde og overflade, når de tørrer.

Lav en skabelon eller en støbeform af fundamentet først – så får man det bedste resultat.

Undgå at pynte fundamentet, før støbematerialet er størknet, og de støbte materialer sidder forsvarligt fast. Støbematerialet skal også være størknet, inden arrangementet flyttes, da materialerne ellers vil kunne rykke sig løs og forandre formen på arbejdet.

325

arrang.indd Sec1325

11-09-2006 13:03:43


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.