Marlene Falk Rask: Samarbejde mellem virksomhed/skole/elev. DEP 2016

Page 13

Marlene Rask

Afgangsprojekt

EH36553

om, at elevernes motivation ikke hænger sammen med, at kunne se relevansen af det gennemgåede stof i undervisningen. Herved kan der være tale om en ydre motivation i form af at lære det grundlæggende for at opnå en given karakter, og ikke med henblik på at mestre stoffet. Ifølge Illeris (2013) vokser den indre motivation, når eleven kan se anvendelses mulighederne af det lærte stof. Sammenholdt med scoren på ovenstående spørgsmål, kan det give et vink om, at stoffet der arbejdes med på skoleopholdene, ikke er praksisrelateret nok, eller eleverne ikke er trænet godt nok i transfer. Wahlgren og Aarkrog (2010) understreger, at selv om underviseren relaterer undervisningen til praksis og selv om eleverne arbejder med den virkelige praksis i deres projekter, så lærer de ikke nødvendigvis at anvende det, de lærer. Eleverne er altså ikke i stand til at anvende den teoretiske viden, de har opnået på skolen, ude i praktikken. De mangler bl.a. træning i transfer. ”Lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats” – score 3,4 ud af 5 Aarkrog (2012) lægger i hendes fortolkning af refleksion vægt på, at det er underviserens opgave at lære eleven at reflektere. Underviseren skal se refleksionsprocessen, som et pædagogisk værktøj, der kan differentieres både til den enkelte elev, men også til at skabe en progression i elevens uddannelsesforløb. Aarkrog understreger også, at underviseren ikke kan forvente at eleven kan reflektere; de skal lære det. En af måderne underviseren kan skabe refleksionsmuligheder for eleven, er igennem spørgsmål til en given case eller arbejdsopgaver, som eleven løser. På den måde ”tvinger” underviseren eleven til at tænke over processen fx ”hvordan” han/hun løste opgave eller ”hvad nu hvis..” i forhold til en fremtidig løsning. Denne proces er dog kun mulig, hvis underviseren tager sig tiden til at give tilbagemeldinger til eleverne på deres indsats, både i forhold til elevens opgaveløsninger og mundtlige deltagelse. 4.3 Relevant undervisningsmateriale for den enkelte elev ”…Det kunne være rigtig godt hvis jeg var mere involveret i hvad de laver på skolen. Altså jeg huske fx en gang, hvor Simon skulle lave et spørgeskema oppe på skolen. Hvis jeg nu havde vist det i forvejen, ville vi kunne have snakket med Simon om hvad der kunne være relevant at undersøge for butikken. Så kunne Simon også føle at hans undersøgelse blev taget seriøst hernede i butikken.”

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde mere at gøre med hvad der bliver undervist i på skoleopholdene […..] fx hvis der skal arbejdes med vinduesdekoration, så kan Katrine

11


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.