6. Konklusion Det kan på baggrund at ovenstående analyser konkluderes, at landbrugsskolerne og deres elever adskiller sig fra de øvrige erhvervsskoler på en lang række områder, herunder bl.a. også på både frafald og trivsel, Dette vurderes, at hænge sammen med det særlige skolemiljø, der findes på landbrugsskolerne. Set udefra er selve skolerne generelt mindre, ældre og udbyder kun den ene fagretning – landbrug. Landbrugsskolerne fungerer alle i dag også som kostskoler og har typisk tidligere fungeret som højskoler, grundlagt med afsæt i de Grundtvig-Koldske tanker. Frafaldet på landbrugsskolerne er markant lavere end på øvrige erhvervsskoler og trivslen er for flere skolers vedkommende også markant højere. Ifølge ETU 2015 er trivslen på Dalum Landbrugsskole i toppen, sammenlignet med øvrige skoler. Ses der på elevernes baggrund er flertallet af eleverne drenge, der typisk kommer fra landet. Deres uddannelsesvalg er et mere bevidst valg, og de er mere afklaret end elever på øvrige erhvervsskoler. Samtidig har de en høj faglig passion og de ved, hvad de vil bruge deres uddannelse til bagefter. Både skolemiljøet og selve undervisningen i klassen vurderes at have stor indflydelse på, hvor godt eleverne trives og dermed på, hvor mange der falder fra og hvor god læring de kan opnå. For at undervisningen er god, er det afgørende at der både er et trygt og positivt læringsmiljø, tydelige og tilpassede læringsmål, feedback til eleverne, at eleverne selv inddrages og at der også er variation og struktur i undervisningen. Hvor meget de enkelte faktorer vægter er ikke entydig men afhænger f.eks. af den enkelte elevs alder, køn, elevprofil og øvrige baggrund og forudsætninger. Lærerne vurderes både i litteraturen og af Dalum Landbrugsskoles elever at udgøre en af de væsentligste faktorer. Skolens elever vægter, herunder især lærernes fysiske tilgængelighed, deres høje faglighed, samt de fysiske rammer både i og uden for klasseværelset. Kostskolemiljøet på landbrugsskoler vurderes at spille en stor rolle i elevernes trivsel. Dels pga. det fællesskab eleverne får ved at bo sammen men også pga. de aktiviteter, eleverne er fælles om uden for skoletiden. Skolernes forholdsvis lille størrelse lader til at have betydning i form af en følelse af både tryghed og muligheden for medindflydelse. Eleverne vægter at der er en kort vej til ledelsen og beslutningerne. Eleverne trives ved også at omgive sig med andre afklarede i et miljø, som både er meget praksisnært og hvor de omgiver sig med kammerater, der har samme interesse. Samlet vurderes landbrugsskolerne, på baggrund af opgaven, at have skabt nogle attraktive skole- og ungdomsmiljøer, som øger elevernes trivsel og mindsker frafaldet, hvilket bl.a. er nogle af målene med erhvervsskolereformen.
26
