1.3 Afgrænsning Jeg har i denne opgave valgt kun at fokusere på erhvervsskoleområdet (EUD), både i forhold til indhentet litteratur og data. I opgørelse af frafaldsprocenter skolerne imellem, er der alene taget udgangspunkt i grundforløbselever. Data for de rene landbrugsskoler (monoskolerne) er sammenlignet med resten af hele EUD området inkl. SOSU skolerne. I de sammenlignelige elevtrivselsundersøgelser er SOSU skolerne dog udeladt. Selvom skolen består af 2 afdelinger, med hver sin geografiske beliggenhed, elever i forskellige aldre, på forskellige trin i uddannelsen, egne lærere og hvert sit kostskolemiljø, er det valgt at se på Dalum Landbrugsskole under ét. Dette skyldes, at skolerne har et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag og for at give et bedre statistisk grundlag. Hvor det har givet mening at adskille elevgrupperne på afgørende parametre som f.eks. alder, er dette søgt gjort i opgaven. Der er ikke skelet til forskellene kønnene imellem, ligesom det ikke er opgavens hensigt, særskilt, at søge at identificere de forskellige elevprofiler på skolen. Det er bevidst fravalgt at gå nærmere ind i tilblivelsen af den bagvedliggende statistiske model, som ligger til grund for ETUen fra Ennova, ligesom kun dele af den anvendes i opgaven.
1.4 Præmisser for opgaven Der er begrænset med forskningslitteratur, der peger på en entydig og direkte årsags – virkningssammenhæng mellem at bedre trivsel giver bedre læring og mindre frafald, når der alene ses på erhvervsskoleområdet. Center for Ungdomsforskning har dog lavet undersøgelser, der viser at: … ”der er sammenhæng mellem elevers trivsel og motivation på erhvervsuddannelser og kvaliteten i undervisning og fuldførelse af en uddannelse. Trivsel er endvidere tæt forbundet med det samspil og læringsmiljø, som eleverne indgår i”… Endvidere peger de på at: ”Trivsel har dermed betydning for, at eleverne bliver fagligt udfordrede, og at de oplever, at lærer noget og bliver så dygtige som de kan. Tilsvarende er styrket trivsel vigtigt for at sikre, at frafaldet mindskes, og at erhvervsuddannelserne bliver et attraktivt valg for flere unge”. 7 Som led i arbejdet med folkeskolereformen er der blevet lavet en omfattende forskningskortlægning af sammenhængene mellem undervisningsmiljø og trivsel med særlig betydning for elevers læring og udvikling i folkeskolen8. Chefkonsulent Pernille Hjermov fra EVA9 bekræfter dog også, at en del af præmissen for Erhvervsskolereformen med hensyn til den store vægt, man tillægger trivselsbegrebet bunder i forskning fra folkeskoleområdet. Da skolernes elevtrivselsmålinger samtidig indgår som en nøgleindikator, for kvalitet i Regeringens mål om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, gives det som præmis for denne opgave, at der er påvist en klar sammenhæng mellem disse begreber. Dvs. at god trivsel er en forudsætning for at eleverne lære mere, samt at dette har påvirkning på fastholdelsen af eleverne på erhvervsskolerne og at konsekvensen af det modsatte betyder mindre læring og større frafald.
7
UVM (2015b,s.2) UVM (2014,s.1-57) 9 Hjermov (2016). Pers. ref. 8
5
